týsdagur 24. mai 1932síða 3

E Garn til Strikkerier. pr. kg 6,95 7,85 7,95 5,25 6,25 4,54 4,60 5,70 7,00 »London«, 2-tr. og 3-tr. hvidt... do. sort, graameleret do. kulørt lyngmel. , »Dublin« do. sort og graamel.. »Glasgow« do. sort og graamel.. Gobelin, >Osvaldq, sort, graamel. 2-farvet..... »Nora«, sort, graamel. . »Prima«, lyngmeleret.. »Betty«, kul., lyngmel., 7,75 »Tove«, kul., lyngmel.. 7,75 »Erna«, kulørt . 5,40 Trøjegarn, »Merino«, hvidt ....10,75 Dansk Maskinstrikkegarn...... 5,80 Garn med Silke......, 11,00—11,80 Kunstsilke, ufarvet 8,80, kul... 10,80 Tvist tvunden, 3-tr., Nr. 8—10 —12—14—16......åer: 9,00 Forsøg med en Ordre eller forlang gratis Prøver, Prisliste og Farvekort, Kun gode Kvaliteter føres. ANTHON JENSEN. Garn en gros, RANDERS, ham al hesultater, der stod paa Højde ;g del lykkedes naa med de bedste. Grøntsager og Frugt, der er saa sjældne og kostbare, maatte han se hul fra. Men derimod kurerede han Patienterne med Medika- menter, der indeholdt det vig- tige Kalkstof. Resultatet var som sagt over- raskende. Patienterne Velvære og Blodprocenten steg tiltog i ofte forbavsende hurtigt. Englands Penge. Englands Bank har nedsat sin Diskonto fra 3 til 21/, pot Skont den engelske Diskonto i de sidste 2—3 Maaneder er dalet adskillige Gange, var den nye Diskontonedsættelse venlet. Denne stadige Diskontoned- sæltelse er et Skaktræk mod den spekulation, der finder Sted i Sterling, og som afføder en Pen- gerigelighed paa Londons Penge- marked, der forlængst har truk- ket til et Minimum. Den engelske Diskonto er nu Privardiskontoen ned nede pan samme Niveau som for nøjaglig et Aar siden, idet Dis- kontoen den 11. Maj i Fjor gik ned fra 3 til 2! pCl. Sommerens Begivenheder tvang Diskontoen op, og efter at Guldindløseligheden var for- ladt, satte Englands Bank sin Diskonto op i 6 pútt. Í de sidste Vinlermaaneder be- gyndle Faldene, og paa et Par Maaneder er man nu naaet ned pan 2*/s pll. Diskontonedsættelsen slaar formentlig ogsaa i Forbindelse med Planer om Konvertering af talslaan, Endda venter man i interesse ede Kredse, at Diskontoen skal engere ned. | Lindberghs Søn fundet myrdet. Liget af det lille Barn laa i Nærheden af Forældrenes Landejendom. Hopewell i den Stat New Jersey meddeles, at Flyveren Lind- berghs Søn, der forsvandt 28. Februar i Aar, er blevet fundet i Nærheden af Forældrenes Land- ejendom. Barnet var dødt. Fra Byen amerikanske Meddelelsen, der udsendes af Statens Guvernør, Mr. Moore, stummer frá Statspolitiel í New Jersey, der har anstillet Under- søgelser í Sagen. Barnet fundel Naboer, der anmeldte Fund til Politiet. blev af nogle deres har der i maa- Sky af Sen- salion om Borltførselen af At- lanterhavsflyveren Lindberghs lille, knapt 2-aarige Søn, der nu Verden over nedsvis stanet en f er fundet som Lig; naar alt kommer til alt været bortført. Ganske vist havde den og slet ikke har den amerikanske Presse i senere Tid skudt »Baby Lindy«- Stoffet tilbage efterhaanden, som det store, kostbare Eftersogelses- arbejde trods gentagne Rygter om det modsatte endte i det ene Blindspor efter det andet. Ikke Millioner af mange desto mindre har Amerikanere og lige saa i den øvrige Verden været stærkt oplaget af hvilken Skæbne, der var beredt den populære Atlan- terhavsflyvers lille Søn, og om det nogensinde skulde forundes de haardt prøvede Forældre at gense ham. Meddelelsen om at han er dræbt, vil utvivlsomt vække ny Forbitrelse og Harme, alligevel udløses dar- men maaske i en Slags Leitelse over, al Fald ikke lider. net i hvert Enkelthederne om Bortførelsen. Det var i Dagene omkring den 1. Marts, at den sensatio- nelle Meddelelse om Bortførel- 28. sen kom frem. Mandag den Februar lagde Fru Lindbergh Jarn i Sengen til det sæd- vanlige Sengelid Kl. 7'/, om Aftenen, og da Barnepigen ved 10-Tiden skulde se, hvordan den forsvundet sil lille sov, var Barnet fra Soveværelset. Det fortaltes, at nogle ter ad en Stige havde skaffel sig Adgang til Værelset og stjaalet det Ægtepars Jandit- verdensberømte | lille Søn op af Sengen, efler- | delle, at nu var Drengen kom- ladende sig el Brev, hvori de krævede en Løsesum paa 50,000 Dollars, hvilket pan det meste er en kvart Million danske Kroner. nit Et vældigt Eftersøgelsesappa- rat blev straks sat i Gang. I de første Dage stod hele Amerika paa den anden Ende af Ophid- 500 tilbød fejrede Folkehelt at gan i Luften selse. Flyvere den for herfra at forfølge Forbry- derne, og Politiet afhørte et Utal af Mennesker med Børn, mod hvem det modtog Anmel- delser. Det vil endda huskes, hvor- ledes man tog imod Tilbud fra den saakaldte Underverden, de amerikanske Storbyer berygtede Forbryderbander, om Assistance ved Eftersporingen af Borlfø- rerne. Lindbergh udsatte straks en Dusør paa 10,000 Dollars til den der førte belse, skaffede til men Oplysninger, der dandillernes Pen Paagri disse * kom 0 FL han aldrig af med. Bjerge af anonyme Angivelser. Trods den Hemmelighedsfuld- hed, Politiet har omgiver Efter- søgningsarbejdet med, har man haft Indtryk af, at det har staael el ganske raadlost overfor Opgaven. Í nogle Dage nærede man stærk Mistanke til en Ven af en af Husets Piger en Chauf- før ved Navn Jonson. Han blev arresteret og krydsforhørt men det lod ikke til, at Sporet var det rigtige. Bjerge af anonyme og nauvn- hobel sig op í Politiels Gemmer., Lind- givne Angivelser havde bergh selv modtog flere mystiske Henvendelser, der heller ikke førte til noget, men som var ypperlig Føde for den ameri- kanske Sensationspresse. I Begyndelsen havde Lind- bergh víst selv ventet, at Dren- gen vilde blive overgivet ham mod Løsesummen, naar der først var faldet mere Ro om Sagen og Pressen og Poliliel havde mistet lidt af Interessen for Tilfældet, men han blev skuffet. Da Lindbergh blev franarret 50,000 Dollars. Affæren sensationshungrede Overfor Baby-Lindy har den amerikanske Presse sat Rekord for Sensalionsjageri. Gang paa Gang har det forlydt, at nu var Barnet fundet. El Par efter dets Forsvinding fremkom Uger de første Telegrammer, der med- mel til Syne i en illle By i Nær- heden af Lindberghs Hjem. Bekendle af Familien Lind- bergh havde bekræftet, at det virkelig var lille Lindy. Men inden Verden fik Tid til at glæde sig over Meddelelsen, kom Afkræftelsen. Det var en Avis- krønike. Senere forlød det med Be stemthed, at en Gejslig i Nor- folk, Curtis, traadt i For- bindelse dortføreren var med som De skulde holde Barnet skjult paa et Skib i rum Sø udfor Norfolk, og det havde det godt. Forhand- Lindberghs Mellemmand., saa vidt, at Lind at 50,000 Dollars i Sedler, men da de var lingerne førtes gik ind betale paa belalt, viste det sig, at han var holdt for Nur. tilbød Lindbergh i blevel Da Fortvivlelse at betale Løsépen- SI gene i Gulddollars. Det var om- 11. April, men meldte sig ingen kring den der med .Kravel, og siden har man kun hørt lidt om den mærkelige og uhygge- lige Affæres videre Forløb. Pressen i Amerika var nu blevet bange for de mange falske Sensationer, og man var begyndt al al blev tro paa, Gaaden aldrig løst. For det oprivende Fgleparret = Lindbergh har selvfølgeligt været en Tid. Í 2, Maaned har de levet i en uhyggelig Uvis- hed, svingende mellem Haab og Frygt. Efter den sidste store Skuffelse brød Fru Lindberghs Nerver helt sammen, og hun har været alvorligt syg. Selv om man har maattet føle Ubehag ved den overdrevne Sensation, Affæren har været til, maa man have den dybeste Med- brugt følelse med de ramte Forældre, Vished de har mistet deres der nu har faaet for, ut Barn. | Ur Foroyum. | | Tórshavn To Gaver til ,Føroya felag móti Tuberkla- sjúku“. »Førova felag móti Tuberkla- sjåku« har for en Tid siden modtaget en Dukke i norsk Nalionaldragt, som Gave fra en — J' norsk Pige, Frk. Sigrid Auganes, der i 1927 var Husassistent hos Hojskoleforstander Símun av Skarði. Ligeledes har Foreningen modtaget en Grammofon med 30 Plader, som Gave fra Mand- skabet paa m/k. >Tvey systkina. Disse Genstande, der vil blive bortloddede til Fordel for Be- kæmpelsen af Tuberkulosen paa Færøerne, er udstillede i et Vindue í Sæbefabrikken ved »Torsgølu«. Der vil sikkert blive tift om disse Lodsedler. Minnisvarði Effersøes, Tuð menn og kvinnur royndu ut fúa g at reisa ein eftir skaldið R. C. Effersoe, skiligt er, at tey mongu, ið kendu skaldið, og tey, id kenna verk er nú langt liðið, síðan í lag minnisvarða og hansara, leingjast eftir at síggja henda minnisvarða reistan. Nú er ein lítil glotti í hesum málið einaferð, vegna tess at harra Edw. Milens, systirsonur skald- sins, og aðrir biðja ley, ið hava savnað og latið pening til henda at til klubbhåsinum hósdagin minnisvarða, um koma fund Í 9. juni kl. 5 seinrapartin fyri at málið og velja samrådast um arbeidsnevnd. Et franskt Fiskeri-Inspektionsskib anløb i Gaar Thorshavn. „Normanner“ kom ígjár heim av Suðurland- inum (aðru ferð) vid 55,000. Til- samuns hevur skipið fiskað 86.000, Kolafarmar eru tveir komnir í vikuni. Skipið >La France« frå Skudes- neshavn til V. eitt enskt skip, »Mayford«, frå Methil til Havnar kol- & cement- handil. kom Liitzen og Timburfarmar. Skonnarlin »Gustaf« frå Mari« havn i Finnlandi kom sunnu- dagin vid timburfarmi 220 til Balslev Á Goos onnul standarar í Havn. Fin finsk skonn- art, »Jupiter«, kann eisini vera her hvorja lotu við timbri til Havnar timburhandil. „Tjaldur“ kom ígjár til Førovar frá Keypmannahavn. £25 tons stykkj ngóðs og 23 ferðafólk. Fólkafundur verður í Sandoynni komandi sunnudag. Farið verður við »Havheslinum« Havnar byråd. Byráðsfundur verður kl ð. S. p. midvikudagin komandi Pengeskatten. Søren Gavtyvs Bedrifter. Af A. C. Wendsy. Nu gjaldt det om at komme be- mærket ud af Huset, ned til Havet og Sydpaa helt ned ti. Tyskland, hvor ingen kendte ham. — — Medens han stod med Pengekat i Haanden og lagde Planer den tunge gik Døren op, og gamle Mikke) :raad- ind. — blinkede ; et Skrig te En Kniv hans Haand, og med tyrtede han sig over Søren. Søren gøs ikke tilbage for den drag- ne Kniv, og uden ret at tæmke over andet end et almindeligt Forsvar drev han den tunge Pengekat lige i Hove- det paa Mikkel, saa han styrtede til Jorden med et Vræl. Søren stod lidt — ude af Fatning over sin frygtelige Handling. Et Mord vilde koste ham Livet i Galgen. — Nu gjaldt det for Alvor at komme afsted, sonderpaa, tål Friheden, og saa nyde de mange Peo- ge, Han havde jo ogsaa kun handlei í Nødværge, og naar han tænkte paa alle do Forbrydelser, gamle Mikkel havde begaaet mod forliste Søtolk, tog det ligesom Brodden af hans egen Skyld, Saa greb han den gamle Kæl- trings afsjælede Legeme, lagde en Strikke om hans Hals og klyngede ham op paa Dørstolpen, Derefter bragte han Orden i Forstyrrelsen og lagde alt paa sin vante Plads og ud- slettede saaledes alle Spor. Hurtigt bandt han Pengekatten om Livet, laasede Døren forsvarligt inde- fra og krøb ud af et Hul í Taget. Han saa sig godt om til alle Sider og ilede i Feberhast ned til Stranden, som han fulgte ! stærkt Løb, indtil han befandt sig udenfor Sognegrænsen. Sua gik Bakkerne og noget tørt Brød, som Mikkel alligevel han op mellem spiste aldrig vilde faa Brug for Da to Dage og Nætter var forløbne, befandt Søren sig allerede langt syd for Limfjorden, Endnu havde han ikke aabnet Penge- katten, men alle Vegne syntes han at se det skæggede Ansigt over Bakke- kammen og truende Øjne lurende paa sig Tilsidst, da han ikke havde me- af, tid nos re at eve tingede han sig r Fiskerkone og bad hende veksie en Guldskilling. Først her vovede han at aabne for Pengekatten og saa nu, hvilken uhyre Skat ham bar paa. Søren naaede Tyskegrænsen og je vede stille dernede mogen Tid men han havde aldrig Fred í Sindet, Guld- pengene gik han altid med om Livet, og Angsten for Opdagelse og for at blive bestjaalet plagede ham altid, Katten brændte ham og gav ham al- drig Tryghed for Livet, - — Han var begyndt at tænke paa at vende tilbage til Fædrelandet. Nu søg- te de ham vel ikke mere, »Gamle Mikkel maaite de tænke derhjemme, — — Det var eu mild Septemberdug, da havde jo hængt sig«, saadan Søren traskede tilbage over Tyske- grænsen. Han saa allerede de røde Tage Ribe By og følte der Land- flygtige: Glæde ved Gensynet af Fæd relandet. Han hastede; han havde al- | tid haft Hastværk, siden han havde faaet bumdet denne forbandede Penge- kat om Lænden, — »Hej, du Søren Gavtyv! Velkommen tilbage til Danmark og dine kæra Venner,« hørte han pludselig en vel- kendt Stemme raabe sig Møde fra Landevejagreften. Søren følte en uendelig Beklemthed, da han hørte Pjaltekræmmerens Røst. Var dat egentlig ikke hans Skyld, ut han var kommen ind paa Forbryderbanen, Hans onde Lærdom havde ing! en Skygge over al hans Færden Der apstod et grusomt Had Ái Pjalte- kræmmeren i Sørens Sind Om han nu vidste Besked med noget af det derhjemme fra? — »Det var godt, jeg traf dig.« grinte Pjaltekræmmeren med et ldevarslen- de Blik. »Kom nu med ind i Skoven, bette Søren, saa kan vi tale lidt sam- men om Pengekatten, som du gaar Er du kilden lot føle dig om med om Lænden. min Dreng? Jeg vilde at slog til, og det gør den altsaa! Som du Livet for se, om min Beregning staar og gaber og glor ondt ud af Øj- nene. Du vil vel ikke slaa en pæn gammel Mand, bette Søren? Det skal du ikke gøre, det betaler sig ikke, Po- litiet er ikke længere borte, end at vi kan raabe til dem i Ribe By. Sæt dig kun ned og lad os tale om Parten for jeg er jo til at lukke Munden paa med en halv Guldkat. Kan du maa-ke ik- ke kke mig for min Lære om ai tage selv? — Og dú vår jo lærenem. — Jeg har dog været som en Far for dig.e — Naa, skal vi saa se at faa lesnet »Livremmen«, bette Søren? — Vi kry- ber ned i denne hersens Skovhule saalænge, saa er vi fri før Alverdens nysgerrige Blikke, og vi har kanske bedre Fred for de langøjede Politi- folk. — — Vær nu skikkelig, bitte Søren! — — Saa du maatte hjælpe Mikkel Kæliring Strikken om Hal