týsdagur 7. juni 1932síða 2

f FB Á ti i 4 : 4 i þr MB | 3 ; PN AN vedet fuldstændig indviklet i Forbindinger, paany i Mødesa len. Blodet sivede ud gennem Forbindingerne, og han raable 5 » OB til Nationalsocialisterne: lyve, det skal i komme til at bøde for! Nutionalsocialisterne medde- ler, at der er saaret 4 national- socialistiske Deputerede, bl. a. en ved et Knivstik. En halv Time efter Slagsmaa- Ældsterandet indkaldt I dels Droftelser deltog let blev til Møde ogsaa Berlins Politipræsident. Udefra. De amerikanske og engelske Petroleumsselskaber har drøftet en Plan, der gaar ud paa i en Aarrække at købe Sovjetruslands Overskud af Petroleum tl en fast styrrelser paa Verdensmarkedet. Pris for at forhindre For Ifølge Telegrammer fra Tokio regnes der med, at Japan ende ligt vil bryde med Folkeforbun- det og at den nye Regering vil komme til at staa under Hærens afgørende Indflydelse. græske Regering hat » Den meddelt Regeringerne i London, Paris og Rom, at det er umuligt 5 5 Obligationslaanene, Falliltens at forrenle da Landet Rand. slaar paa Japan staar overfor at forhøje Toldmurene, idet Toldkommis- sionen foreslaar Anvendelse af Beskyttelsestold paa 27 Artik toldfri. Der foreslaas ligeledes en Forhøjelse er, der hidtil har været paa 35 pCt. paa visse Toldafgifter. Ved Kaafjord Kraftanlæg í den norske Finmark har et Sneskred Per- soner, som opholdt sig í Huset, med sig. To 3 revet et Hus omkom, fundet del hvorved D Í San Salvador hart et Jordskælv Sled, dræbles og mange Den Personel saaredes. materielle Skade er betydelig. løbet af udenfor Strasbourg Station. Lo- komotivføreren dræbtes og Fyr- alvorligt. 10 Ostende Sporet Eksprestoget er forleden bøderen sanredes Rejsende fik lettere Kvæstelser. Í det norske BSlalsraad él fremsat Forslag om Bemyndi- else for Regeringen til at op- tage et nyl Statslaan paa 0 > Mill. Kr., væsentlig til Indfrielsc af en Række midlertidige Laan. Í New York agler man al an- sælte unge, smukk« Kvinde som Betjentenes Medhjælpere. De skal arbejde í civile Klædei og agere Lokkeduer í | nder- verdenen. Í spanien er arresteret et Pa Hundred« af Bombefund. Personer i Anledning [ Madras i Indien er en Sko lebygning lyrlel sammen. + Born dræbtes, og 17 saaredes. Í Montevideo í Porto í Staten Rio Grande hersker den storste Ophidselse over den spor- Allegro løse Forsvinden af talrige Born. Lt Maaneder er ikke under 12 man I de sidsle end 36 Børn uden al færre Aar bortkommet, har det ringeste Spor, Den japanske General Shira- kiwa, der blev saaret ved Bom- beattentatet i Shanghai, er død. En Slagter i Washington har fremstillet Statue i Talg af Georges Washington. Den væk- en ker stor Beundring. Fhv. Dr. Moskwa for af studere en Række tysk Udenrigsminister, Curtius er ankommet lil videnskabelige Institutioner. I Goethe-Aaret. Tyskland? Hvad foregaar der í Vi tænke Mentalitet Slagssmuaul i ikke paa de for vor fuldkommen ufalle- lige den prøjsiske Landdag. De er Udslag af en saa modbydelig NRaahed og Landsknægtemoral, at de Bøller, dem, der har arrangeret aldrig mere skulde have Lovy til al sætte deres Ben i en parlamen- arisk Forsamling. Men vi iederne i 2) H > Må Begiven Stille tænker paa Rigspolitiken. og gradvis glider Magten over il de mest reaktionære og mili- Man efterhaanden de smaa demokra- aristiske Kredse. fjerner iske Elementer, der endnu er ilbage i Briinings Kabinet. Den virkelig socialt indstillede Cen- trumsmand Dr. Wirth er for- længst smidt ud. Nylig maatte Revolutionsgeneralen, Manden der havde »afsat« Kejser Wil- helm, General (Groener, vigt fra Rigsværnsministeriet. Ians Brøde var, at han havde for- syaret Forbudet mod — Nazis Stormafdelinger og nægtet ogsaa at opløse de demokratiske Kigs- værnsforbund. Nu forsøger man at smide ham helt ud, saaledes saa mag aflevere In- al han og denrigsminisleriet. | En General von Schleicher, Direktor í Rigsværnsministeriet, skal være den kommende stærke Mund, Hans med Nazisterne giver tilstrække- nære Forbindelse ligt Fingerpeg om Følgerne. Der bliver efterhaanden intet tilbage af Brúnings demokraliske Poli- Han falsk udenrigspolitisk kun en Maske Nazi | lur. blivet for el reaklionært Diktalur. faar efterhaanden sin Vilje. Samlidig vokser det gensidige Had i Befolkningen. Demonslra- tioner, Slagsmaal og Mord hører til Dagens Orden. Spørgsmuaalet er om Arbejderklassen overho- vedet længere har Kraft til al rejse sig mod Barbariels og | Diktaturets Fremtrængen? Ulykkelige Tyskland! Og Got (he-Aaret ét til Ende! Det politisk« | endnu ikke gaaect Kaos i Tyskland udvikler sig med rivende Hastig- hed. Med sidste Post erfares, al Briining har demissionæret, og Centrumsmanden Friherre von Papen har mod sit Parti dannet en ny reaklionær Degering, Geden. Hvorfor er der ikke flere Geder her i Landet? Interessen for Geder synes nu atter at være vakt blandt Færinger, og man lægger ogsan Mærke til, at hurligt , som Nybrugere, san muligt, anskaffer sig en Ged, eller til at begynde Det af Interesse ogsaa for nær- Blads stifte Bekendtskab med følgende Ar- med et Lam, kan derfor være værende Læsere al tikel, der er skrevet af en af Danmarks mest kendte Gede- opdrættere: Naar vi ikke har flere Geder her i Landet, skyldes del sik- kert den forkerte Opfattelse, at Mælken ikke smager godt. Er der noget i Vejen, ligger Fejlen det Landmanden gerne i Fodringen, san Spørgsmaal ér det er Gedehol- kommen forbi, derne også. Gedemælken er bedre end komælk til Børn; der er flere Vitaminer, og den er mere lig Modermælk í Sammensælning. Jeg kan ikke forstaa, der ikke paa Landet hos Gaardejere, Husmænd og findes flere Arbejdere mange Geder. Dyrlæge Pyndt, Viborg, en af Gedesagens ældste Pionerer skriver: »Gede- mælk har vist sig ved Opdræl af Føl og Grise, hvor Moderen er død, at være bedre end Komælk.- Í visse Sygdomstilfælde maa Patienten ikke faa anden Mælk end Gedemælk. Dyrlæge Pyndt skriver om samme Spørgsmaal: oodt forslaa, al »leg kan sun Gedemælk er godl tilfælde, næslen i Sygdoms- fordi Geden alle de der Ukrudt, de lager kal- fleste er nemlig Medicin.c Gederne selv er del van- Planter, vi de, bruges til Blandt skeligt at finde nogen med Svg son domme, der gaar i Mælken, Her i værel saa mange Geder, al der Landet har der før maalie Lov lil for al beskvlic olk fulgt tilbage i imod dem. Geden har lige langt » Oldtiden, Mennesket san som man kender. Man aa Gedehold eller bor derfor slaa mere ind Gedenvl, for del viser sig, al der er Læye- dom ved Gedemælken. Et Lam, hvis man vil begynde med et saadant, kan man komme meget billigt til. Ja, man det ver det bort end faa da kan næsten gratis, Ejeren heller (8) gl al slagte det, 5 Har De nu taget el sandanl, vær saa god ved del og spn ikke paa Mælken. Del lønner & mer igen senere. Lammene bli- al fodre godt, og det kom- ver ved god og venlig Omgang lige saa Hund med tamme og sluller sig Mennesket Mine Lammene, som godt til som leger Hunde- Stald til det; det kan nemlig ikke laale og Kul, Børn var det lun hvalpe. lav en Gennemtræk. Í Efteraaret kommer der Pe- rioder, hvor Lammel staar og bræger og visker med Ialen, hvilket gerne er Tegn paa, al det skal hen til Handyrel: Træk helst Geden til en Foreningsbuk, har man det bedste Garanti Afkommel der for al fan forbedrel. kun gode, Maaneder Foreningerne har Dyr. 3 Fødselen, anerkendte derefter kommer 3—1 Dage derefter kan Mælken Skal Lammene bruges og bruges. som Tillæg, kan disse flaskes op med Mælk fra Moderen; paa den Maade kan der alligevel faas en Del til Husholdning, enten der malkes 2 eller 3 Gange, er Mælken jo stadig frisk bande til Mad og Drikke, Har man meget Mælk, bør man lade Børnene fan den Mælk, de vil drikke. Det skal snart vise sig paa Kinderne, Brug den ogsan i Husholdnin- gen, den er rig paa værdifulde Næringsstoffer. Er De heldig og har fanel en Liter om Dagen, vil det snart mær- siver 3—4 god Ged, der g kes, ogsa paa Husholdnings- budgettet, og De bliver Gede- holder hele deres Levetid, Gedens Føder: Giv den om Vinteren frisk Ho, Kaalrabi, Gulerødder eller Kartofler, lidt Kraftfoder, Korn eller Brodaf- fald, mange Geder er alledende, men nogle vil gerne have det lidt forskelligt. Om skal Fornaret, naar Gederne paa Græs, lag san nogle Dage før de skal ud, noget Græs og bland det i Høet. Ellers kan Gederne, naar de kommer ud, let faa Diarrhoe, Det er næsten den værste Sygdom en Ged kan faa. Sæl den aldrig ud om Ef- teraarel, saulænge der er Rim paa Græsset, del er for Geden næsten den sikre Dod. Giv den et Dækken paa, naar del regner og er koldt! Geden er meget kuldskær og slaar og kryber sammen, naar det regner, og kan slaa af paa Mælken, hvis der kommer en Periode med daarligt Vejr. Vinleren en Sall- sten i Krybben og giv den lun- kent Vand aut drikke. Gør nu Alvor af Sagen: Meld Giv den om Dem saa ind i en Gedeavlsfor- ening, dér faar De alle de Op- lysninger, De ønsker angaaende Sagen, derigennem kan De ogsaa Dyr: Geder og gode 5 bedst faa Lam. Ottawa. be- Et af: de tydningsfulde Handelsslag í Ver- bitresle og mest denshistorien vil blive udkæm- pel paa den britiske Rigskonfe- der Ottawa renee, begynder í den 21. Júli. Maance- der til Aabningen, hersker end- Skønt der knapt er 2 nu den vildeste Konfusion med Hensyn til denne Konference, skriver »Daily Heralda. Bag Scenen baade i England > og Kolonierne slaas de kontrahe- rende Handels- Industriinleres- ser paa Livet om, hvorledes de skal forskellige Delegalioner sammensælles, Uld, Hvede og Madvarer vil blive det, som Dominiens-Lan- dene vil have Garanti for at faa Han- 4 5 ranliske afsat i denne J delskonference. Storbritanien vil søge al op- nan en Præferencestilling for si- ne Industriprodukter i Imperiet, men vil blive imødeganuet af Do- minions-Industrimændene, som vil kæmpe til Døden for al hindre farlig Konkurrence Moderlandel. Problemet er saa kompliceret, (5) frá at:der í Virkeligheden ikke ven- les el positivt Resultat af Kon- ferencen; del højeste, der ven- tes, er Resotutioner, som fast- slaur nogle almindelige Princi per, hvorefter der nedsættes Ekspertkommissioner, der skal søge al enes om Detaljer. Den britiske Delegation, der omfatter ea. 50 Mand, afsejler den 13. Juli, Hvis de Valera møder Og hans Regering har allerede say ja — vil Konferencen aabne med et voldsomt Sammenstød mellem Storbritanien og den irske Fristat, bitter san opstaa En Konlravers vil og som Følge af del Ønske, Fødevareproducenten i England og Kolonierne til frem Fødevare: føre om Tolden paa fra fremmede Lande. Som el Varsel derom har Sir Edmund Vestey, Leder af det største Firma i frossen Kød i Verden, allerede talt om »den taabelige Dlan at indskrænke Forsynin gen af og forøge Prisen på Englændernes Kød, Smør, Kb Dananer ler, Appelsiner, OSV. « Dertil kommer, al den britisk Delegaltion vil komme í en van skelig Situalion derved al den i Virkeligheden ønsker Handels aftaler med Argentina, Danmark og flere andre Lande og derfor ikke kan give Kolonierne den Præferense, de ønsker. Der vil opstaa en meget skarp Konflikt mellem Hensynet til den engelske Filmsindustri og den amerikanske, i hvilken cana diske Penge er investeret. Stri- den mellem Elstree og Hollv- wood kan maaske vælte hele Konferencen for slet ikke at tal om den engelske Hvedekvola som Canada er stærkt imod. | { Í | Ur Føroyum. | Tórshavn. Veðurlagið. Enn er 140 eysturæftiin, við sínum kulda og skerpingi, ið ræður. Men meðan eystursíðan baksast móti lí langrøkjula sól- leysa lerranum, har slrævid gongst hjá græsinum at menn ast, so veil frægari við á vestur síðuni, har livd er fyri kuld anum og sólin hendinga seinra partar fær loyvi til at Il foldin. iler srør, lí her I summarið sær skyli. Hóast skerpingin eisini her vil hava yvirlakið, so eydnast tað ikki, summarid sigrar. stokkin Í gjár var hann ló vesturum einaferð. Fund um fráhaldsmálið er at:halda í skúlagarðinum í Havn Mangi! ætlanin á komandi sunnudegi. roðarar vera, og eigur fundurin » þa) (í at: gerast ein stórfundur. „Havhesturin““. Ein lítil broyting er ferðaællanini viðvíkjandi »Hav hann fer gjørd í hestinum“, soleiðis al frá Hull til Føroyar hin 16. juni í staðin fyri hin 9., sum skrá sett er í ferðaætlanini. Háskúlin byrjar velraskeid síll fyri dreingir 16. oktobir. Um- sóknir um rikisstudning megu verða sendar amtinum innan (5. august. Skeiðið varðar > mánaðir. Drepið rottur! Havnarmenn hava nú tilhøvio at: verða við til at:oyða rottur Vegna áheitan frá >Tórs- havnar búnaðarfelagg hevur býráðið í Havn skipað soleiðis