týsdagur 7. juni 1932síða 3

„Garn til Strikkerier. 6,95 »London«, 2-tr. og 3-tr, hvidt... — do. sort, graumeleret 7,35 en do, kulørt lyngmel. , 7,95 »Dublin« do. sort og graamel.. 5,25 »Glasgow« do. sort og graamel.. 6,25 Gobelin, »Osvald«, sort, graamel. 4,54 —- — 2-farvet..... 4,60 — — »Nora«, sort, graamel, . 5,70 — — »Prima«, lyngmeleret, 7,00 — — »Betty«, kul, lyngmel.. 7,75 — »Tove«, kul., lyngmel.. 7,75 — »Erna«, kulørt ....... 5,40 Trøjegarn, »Merino«, hvidt ....10,75 Dansk Maskinstrikkegarn...... 5,80 Garn med Silke....... 11,00 — 11,80 Kunstsilke, ufarvet 8,80, kul... 10,80 Tvist tvunden, 3-tr., Nr. 8—10 —12—14—16........... 3,60 Forsøg med en Ordre eller forlang gratis Prøver, Prisliste og Farvekort, Kun gode Kvaliteter føres. ANTHON JENSEN. Garn en gros, RANDERS. rottukriggj við »ratin« nn juni og verður upp- fyri, al byrjar 9. flurtíkið 3 vikur seinri, 3. juni. Fyri al ruddað rtur av rottum, sum møguligt, heitur hýráðið á fólk yvirhovur, ið eru umpað av hesum skaða- Íán so nógv djórum, um al verða við í hesum stríðið. Við at vendað sær til byarskrivstovuna fæst »ratin«, bæði til hin 9. og 23. juni, kl. 12 á miðdegi. „Sikrit“. Av hesum kenda norska spreingievni er ein J-lonsa farmur komin til einsølumannin í Førovum, kirkjubobóndan Þáll. Ensk vitjan. Ensku fiskariverjuskipini »Chearwell« og »Boyne« vitjadu Havnina í vikuni. Annað komið úr Íslandi og annað heiman úr Bretlandi. Fotboltur. Kappleikur var í Gundadali miðvikukvoldið millum HH. b. og Brellandsmenn frá fiskari- verjuskipunum. 11. b. fekk 6 mál og hinir einki. Aftaná Locatelli. Tað ganga tíðindi um, al ein Halia-flagvari ætlar al »sela segs í Førovum eina lotu, lá hann fer lil minnast, Íslands í summer. Sum oil var ilalinmaðurin Locatelli hin fyrsti Aågvarin, ið settist í Førovum. Svia-kvøld. Eilt hendinga hugnaligt og stuttligt kvold fingu Havnarfólk. ið lírsdagin vóru komin niðan í „Sjónleikarhúsið< at hoyra Bell mann-sangarin harra Gunnar Bohman. Harra Bohman er ikki beri sóður skemlusangari, hann er hæði skoduspælari og fermur Við hann luth-leikari. hesum hend- ingaevnum var førur fyri al geva áhoyrarum eina frálíka mynd frá Bellmann-líðini, og við sínum reina málmíulla málið var hann heilt góður al skilja, hóast hann nýttu móður tungu sína. Bellmann-sangirnir, >suppler- aðira bæði við Gustaf Frøding og Elias Sehlstedt, góðu áhoyr- eina livandi mynd drum av svenskum skaldskapi lónu- leiki størthundrad árini. og ley seinastu Bohman hevur eisini sungið iðrastaðni í oyggjunum síðani, JÚ komandi miðvikukvold 4 syngur hann aftur í Sjónleikar- rúsinum í Havn. Gjaldið verður niðursell. „Tjaldur“ til iv teirri hoskvøldid frá Keypmannahavn Í staðin fyri fríggjamorgunin, var lað væntandi fyrr, men td heyði = mólvind. 310 av góðsi og 35 ferðafólk vóru við skipinum. kom Havnar månanåtling, orsøk at skipið fór lons | Knud Rasmussen, hin grønlandski rannsøknar- maðurin, skal hava fingið fiski- skipið >Th. Stauning« yvirdrigid frá ríkinum. Tað er ikki eili á. »So ymisk tíðindi ganga«. Hesi orð hava verið løgd >Tórgrími onda« i munnin, lúið krævdi hann til roknskap fyri Sigmunds deyð. Ur frættisl: Stauning sígur sín flokk og sjálvandi stjórnina við Gøtu-Trondur Danmark at standa so slinnan sum ong- antid fyrr. Vinstramenn og blød vilja billa stjórnin eisini »Dimma« fólki koppað hvorja lotu! inn, at kann Til hetta er at sign, at eingin ivast Í, al »vinstra« roynir silt fyri al bóllað, men vøkkurt verður, um lað besta fúa stjórnina al eydnast, og onkur flóvnar um skallan, um so verður beint nú. Landslingsvalini í heyst eiga al skaffa »den nødvendige poli Klarhed«, tað verður meylað um. tiske sum ofta Timburfarmur. Ein skonnart frá Alandsovggj- um, »ÅJupiter« frá Mariehavn kom hósdagin til Tórshavnar við timburfarmi til >Havnar timburhandild. Til Bilbao. »Havhesturin« fór fríggjadagin úr Førovum til Bilbao í Spaniu við 1000 ballum Tað er væl nærmast eydnuspæl av klippfiski. at fara so langa leið bert við hesum farmi, men kann »Hav- hesturin« fáa farm úr Spania til Bretlands, so styðjar tað eill sindur. Úr Íslandi frættisl, at nýggj 55 stjórn hevur tikið við, við harra Asgeirsson sum forselisráðharra og figgjar- málaráðharra. >Jónas frå Rillu« Þórhallsson eru nú báðir frá, og sakforarin Magnus og Trygvi Gudmundsson er komin til sum dómsmálaráðharri og prosturin 1h. og kirkjumálaráðharri. Briem sum undirvisingar- Kreppan var ment al skågva leir, Trygva og Jonas, fri, og hon verður um Islands nyggju stjórn holl, er ein spurningur. Fráhaldsfundurin á Gølueidi, ið hini samskip- aðu fráhaldsfelogini í Foroyum hildið viljaður av fólki ymsastaðni frá. sunnudagin, var nóg »Smiril« kom eisini úr Suðuroy við fundarfolki, og veðrið var av lí allarbesla. 1-2. Millum H. b. og Vågamenn var folbolt-kappleikur sunnu- dagin í Gundadali. H. hb. fekk 2 mál og Vågamenn 1. Fiskemarkedet. „Foroya Fiskaútfluttaings felahg« meddeler: 21.—5,—32, Bilbao: Ingen Tilførsel. Be holdninger af færøsk Kliplisk 100 Tons, af islandsk 1400, af norsk 25. Priser (Pesetas pr. 50 kv) for færøsk Kliplisk 96, for norsk 85—90. Sterling 15.00, Barcelona: af landsk Klipfisk 600 Tons. Priser Tilførsel is- (Pesetas pr. 50 kg) for 1. Klas- 102. Beholdnin- ger af alle Klipfiskesorter 1900 SES Klipfisk U? Tons. IN. —;).— 32. Oporto: Ingen Tilforsel af færøsk Klipfisk, af islandsk Klip- fisk 450 Tons, af norsk 235, af lysk 59. Priser (Esc, pr. 60 kg) | | for færøsk og islandsk Klipfisk 183, for norsk 182, før new- foundlandsk 236, for tysk 162. Beholdninger af newfoundlandsk Klipfisk 21 Tons, af alle Klip fiskesorler 2283 Tons. Markedet flovt, Forbruget minimalt. Kurs for Lst. (se. pr. Í Pd.) 110,00, 31. —) —H2. Bilbao: Be holdninger af færøsk Kliplisk 75 Ingen Tilforsel. Tons, af íslandsk Klipfisk 1300 Tons. Priser for færøsk Klipfisk 02—93 Pesetas pr 30 kg, for is- landsk Klipfisk 83—85. Sterling 187. Barcelona: Tilforsel af færøsk 995 Klipfisk Tons, af islandsk Klipfisk 50 Tons, Priser 1. Klas- 100—110 pr. 50 kg). Beholdninger af alle ses Klipfisk (Pesetus Klipliskesorter 1700 Tons. Danmark og glid. Í einari norskari úlgávu um krossferðirnar, er eisini talað um at fólk ymsastaðni gingu við í herliðið til hitt heilaga landið. Soleiðis verður líkið til eina- staðni: »Skotlen forlod sit Ulej. Nordmanden sine mørke Skoge og Dansken sit stadige Drikke- Sjålvandi sipast her til ta øl- tíð, ið lá til tíðina. Norðbúgvar nær upp mjaðar- Sum fyrr hovdu lyndið til heyja mjadar- skálirnar, so hava Danir enn eitt eygumsjónligl »hang« til ølid, bædi I hesum peningaknøppu tíð- úr krússi og úr fMosku. um, hvar nógv verður talað um Lar- sen-Ledet skrivað hesa grein um at »skaffa« þengar, hevur ølið og skalt: En af de faa Ting, jævne Væl gere i disse Stridens Dage synes al være enige om, er al hvis Staten skal bruge flere Penge, saa maa den tage dem del eneste Sted, hvor der endnu er Penge i Overllod hos det bajersk« ØL Det er besynderligt, at det ikke forlængst er ganet op for Lovgivningsmaglen, Poliliske Foreninger af alle Kulører, de danske Husmandsorganisationer, en Række Fagforeninger og tal- rige Folkemøder har stillet det Kras endnu er fra Rigsdagen Side gjort samme men Regeringen eller Skridt til Og det til beskedent der ikke at imødekomme det. Trods for, át et Beløb af de 371 Millioner halve Bajere saa som en Tiøre paa hver der aarligt fortæres her i Lan- nl den Krisehjælp, der til Dato er det, vilde kunne have betalt ydet Landbruget og Arbejderne. Ved Oklober blev Maaneds Krise- lov der givet Bajeren et Paalæg af en Øre een enesle Øre. Resten af Byrderne lagdes hen: Benzin, andelsteds pan Ebler, Formue, Indkomsl o. s. fr. Denne Gang bør Øllet ikke slippe san let. Det bør bære en Udgif- Det mægtige Konsum (der væsenllig Del af Krisens ler. er steget med 50 Procent de 15 Aar) Øldrik nad til det. Brygge- sidste viser, al kerne hat svimlende Overskud (i 1931 el riernes Kriseaaret Par og lyve Procent tl Aklionererne plus nogle Millioner Kroners Hen- læggelser tl Reservefond o. 1.) peger í samme Retning. Her ligger en Guldgrube. Det vil se højst aparte ud, om Lovgivnings- magten ikke bukker sig og ud- nytter den, men i Stedet vender Samfundsklasser har Kløerne mod og Forbrugsartikler, der Krav pau større Skaansomhed end Øllet. Bryggeriforeningen har i en Avisartikel truet med, at For- bruget ved en Tiores Skal vil gan san stærkt ned, al Staten intet vil tjene þau Forhøjelsen, Der er desværre ingen Grund til al tro paa Rigtigheden af denne Profeti. Til ØL er der stadig Penge nok Lands. Told- væsenels maonnedlige Opgørelse her til viser, at trods Krise og Elendig- hed og Forhøjelse af Olskutten fra 8 til 9 Øre pr. Halvflaske, er Forbruget i den forløbne Del af Aaret Procent, sammenlignet med de Maaneder i vil en kun ganet ned med tre tilsvarende Fior. j Maaske Korsættelse af Krisen og en Forhøjelse af Skal ten fra 9 til 19 Øre bringe en 1 „Á á Fordrugsnedgang paa 25 Pro cent, Men selv í sun ald vil Stalen se sine Indtægter af Øllet øget med 19 Millioner Kroner. Fra Finanshovedkassens Svns- punkt er der saaledes ingen Grund til at frygte for noget Fab, foranlediget ved en Tiør« paa Bajeren. Selv med en be- traglelig Nedgang í Forbruget vil der desværre være Folk nok, der vil finde, at Øllet gammel som en Dranker forleden be- troede mig er »meget mere md de 37—38 Øre, komme al værd« det vil kosle. Skal man reducere Forbruget saa slærklt af Bajerskøl lige som Brændevinsforbruget et bleven reduceret, mana Prisen op til er Tule om. andre Højder end der her Jersey-Øernes Landbrug. Radio-Foredrag af Vilhelm Ras- Mmussel. Del er nu snart 17 Aar siden jeg første Gany í Rigsdagen henledte vore Jordejeres Op- mærksomhed paa det rationelle men jeg kan ikke í > Havebrug: smigre mig med, at man var lydhøre og tog Lære. Tværli- Man af en Brostens-Kobenhavner. En uf de mod! skulde ikke belæres vitligste Kolleger fortalte under megen Munterhed, at jeg vilde plante Muslinger i den jyske Hede og dyrke Champig- nons í Limfjorden. det med Naa; jeg har taget formoder, al V- Krigsaa- Humør og til visning var, al godt Grunden den haanende man i rene ljente saa mange Penge ved det sædvanemæssige Land- brug, at man havde Raad til at Være morsom og overlegen. Nu har Piben faaet en anden Lyd, jeg kunde godt tænke Sted Lylter, der ærgrer og mig, al der el og andet er en æret ikke allerede fik anlagt en forstandig Frugthave og Køkken- have, Men det nytter jo ikke at sig over, al han for 17 Aar siden klynke over den spildte Mælk, og der er Tid endnu til at tage fat og udnylle passende Jord- stykker til rationelt Havebrug til Hjemmebrug maaske se- til Naar Landsmænd hur kunnet kære sig nere Udførsel. vore al producere det bedste Smør og Flæsk og de bedste Eg ÞE ser jeg ingen Grund til, at de ikke og- saa efterhaanden kan lære at dyrke en passende stor Kokken- have til eget Forbrug og Frugt- træer og Frugtbuske baade til Landets Forbrug og til Udførsel, Det er aldeles ikke IHeksekunst eller Troldomsværk, det viser Udviklingen rundt om i Verden, hvor Landbrugere er gaaet over fra sædvanemæssig Landbrug til Havebrug. Et af de mest slanende Ek- sempler pan en sandan Udvik- har man i de sman normanniske Øer, almindelig kaldt Jersey- Øerne vel kendt deres Køer den og ved þú} smukke, smaa med fede Mælk. Men før jeg skildrer Have- bruget pan disse Øer, maa jeg fortælle lidt om deres Beliggen- hed og Naturforhold. Som mine ærede Lyttere kan se paa et Kort over Frankrig ligger Jersey-Øerne i Kanalen og mellem Frankrig England tæt ved den franske Kyst nær ved Normandiet. Vore Frænder Normannerne har da ogsaa i sin Tid gæstet Øerne, og deres Beboere er normanniske Fransk- mænd, men Øerne hører til England og ligger ikk langt fra Syd-Englands = tæt befolkede Køne. Store er de normanniske Øer thi deres maal er 195 km? eller godt 3 Amager: den største Ø, ikke, samlede Flade- Gange Jersey, er 116 km? eller 2 Gange Amager og den næststørste Gu- Ama- store ernsey er 63 km? 3; som ver. Men skønt der ingen Byer findes saaledes som paa Amager, bor der dog omtrent 100,000 Mennesker paa Jersey- det er 512 i Gennemsnit pr. km? eller over 6 Gange Dan- Folke- Øerne marks gennemsnitlige mængde. Denne tætte Bebyggelse skyl- des dog ikke frugtbar Jord men Havebruget. Fra Naturens Haand er Jersey- Øerne netop magre. Undergrun- den er af samme Beskaffenhed som i de nærmeste Egne af Frankrig, især Granit, der enten af tungt, tynd, sandet Befolk- ningen har derfor maattet lave Tidens Gartnere overdækkel eller et Jordlag ovenpaa Grus. er sur Lerjord god Iavejord i Løb, saaledes som gør det, og for Gartneriet blev paabe- gyndt for godt Hundrede Aar siden, var Jersey-Øernes Avl meget ringe. Et godt Klima er derimod kommen Beboerne til Hjælp, og del er unægtelig nogle Stre- ger bedre end vort for Have- brug. Paa Jersey, der liger sydligst, er Januar 3,6 Gr. i Gennemsnit, lige saa varm son, Januar i Rom, og Juli er 17,2 Gr.; og pan Guernsey er de kli- Forhold omtrent hvad Varmen matiske de samme, angaur. lil Varmen kommer en rigelig Nedbør 870 mm eller 1', Gang Danmarks. ra. paa Klima ikke Daarlig Jord og godt tilsammen giver alligevel en fremragende Landbrugspro- duktion, hvis ikke Menneskene har Hoved og Haandelag i Or- den. Men det har de paa Jersey- Øerne. Jorden er stærkt udstykket i smaa Lodder til Husmandsbrug, og hver Husmand er en Have- mand. Noget Landbrug med Husdyrhold er der dog paa Øerne. Jersey alene har 9600 af de berømte blakkede Køer med fede Mælk, og ialt er der pan Øerne omtrent 16,000 Køer, men desuden 3400 Svin, 3750 Hesle 100 Faar. Alle disse Husdyr skal jo ernæres foruden de 100,000 Indbyggere og de ca, det og 30,000 Turister, der hvert Aar besøger Øerne. Store Arealer ligger derfor hen til Græsgange og Kornmarker med Ilvede og Havre. Men det er alligevel Havebruget, der er af særlig