týsdagur 14. juni 1932síða 1

FRÆLSI Nr. 2. ovr, á á. Og 4. | Lysingaprisur fyri peitreglu: 30 20 : síðu. avsláitur í Við storri Íysingum fæst ovr. ú forsiduni, | brísinum. | JAVNAÐUR Tirsdag hin 14. juni 1932. BRODURSKAPUR | Kostur kr. 150 fjórðingsúrið Porto. Blaðið | ár erður hílagt á posthúsinum, brævsavnarstødum 6 | og skrivstovuni. Telf. 143 | . I. OCIAL DEMOKRAT Jónas. »Nogle gode Raad, til Lægen kommer« eilur ein bók, sum heilsuveik fólk hava gott av at eiga. Eg eigi ikki hesa bókina og havi ongalíð lisið í henni, ti mær hevur ongalíð bilað nakað til heilsuna tíbelur; men lað lykist, sum hin kendi vísmað- urin á Tvøroyri, harra Jónas, heldur nógv av hesi bók, og eflir hansara grein í »Føroya- tíðindi“ nr. 23 at dóma, hevur hann sín slorsla vísdóm úr hesi » | Je karske have ikke Lægen behov, bókini. Sum orðið sigur: men De, som lider ilde,« soleiðis við mær og harra þa) er Eisini Jónasi. Eg nýti ikki ta bókina, sum harra Jónas lesur í bæði náll og dag, og tað kemur av, í eri frískur, meðan harra at c J Jónas plågast av ymiskum sólt- um. Hann nevnir sjálvur »Mund- og Klovesyge« og »Mavekneb« og »Diarré« og »lørre Mave smerter«. Hesar sóttir eru tíbetur édendar her í bygdini. Mær lykir stóra synd í harra Jónasi, at hann skal plågast av slíkum sóltum, og óivað plågast hann sóllum, Tað ringasta er, al hann kann smilta eisini av ø0rum fúlum sum hann ikki vil neyna. sær, og lí eigur onnur fólk av g hann ikki al ganga leysur millum onnur menniskju. Blað- stjóri »Føroyatidindi«s bidist ti um at lata fólk vita, hvar harra Jónas byr, so tey kunna halda seg burtur frá honum. A skifta orð við slíkt spedulskt individ liggur niðan fyri all manna menniskjansligt virði. Harra Jónas roynir at vera poyskur; men úr egna brósti sann hann einki laka, (il less er barmur hans ovilla farin av óndum sóttum. Hann nýtir less- vegna úlslitnar »glosur«, sum altíð eru hentar at taka til hjá andaliga tómum sálum. Slíkar glósur lalí eg vera al svara uppá, tær hóska best at beina aftur hagar, sum lær koma frá. Harra Jónas hóltir við per- sónligum álopum á lata róliga svøvn fyri hóttum hans. meg. Ég vil hann vita, al eg sovi mín Ég veit væl, at lad finnast slík låg individ, sum ikki smæðast fyri at taka til persónlig álop á menn, sum hesi individ íkki eru før fyri at tjakast ímóti í sak At kapitalist urin Jónas hevur eilt brennandi ligum orðaskifti. hat til mín vegna mína socia- lístisku hugsjón, tuð sæst á Soleiðis allir kapítalistar; teir vilja heldur ollum brogdum. eru sokka á teirra rolnu kapitalist- ísku skúlu, enn leir vilja loypa yvir á socialistskúluna, tó al all socialisman er talar fyri, at einasta bjarging heimsins. Harra Jónas lovar at leggja uppá kroppin á mær, lí eg havi sagt, at »Fiskernes Lon altid let kan skubbes længere ned, end hvad Tilfældet er.« Hann leggur Snak er gemenl ondsindet« o. s. fr. Nei, aftrat, at >dette saa sannleikin er tann, at kapitalist- skúlan er so rotin, at hon flýtur ikki leingi aftrat, og fiskimenn- inir verða leir fyrstu, ið sokka við henni. Aðrir kunna ivaleyst finna sær eill sprek at bjarga sær á, til onnur samfelagsskipan er fingin í lag. meinar, al Karl Bibelc hevur selt seg fasta í sál mína, Harra Jónas Marx's »socialistiske under disse blevet Hr. so at »Socialismen Omstændigheder er Hjertebarn og ube = Danbjorgs stridelige Kæledægge.« Nei, gamli hr. Jónas. Vit nýtast ikki at leita slikum. Tygum »Nogl kommer«, lá í hókum eflir vode leita ráð í bókini g Raad, til sótlirnar Lægen knappliga vilja ríva lygum úr skinninum; men sóllin, sum vil riva Føroyingar úr skinninum, er tann, at vit keypa ovdýrt og selja ovbíligt, og tað skyldast eina og aleina kapita- listandanum, sum lygum fjálga um. Høvdu vit landshandil og lóku okkara verur heim í stórum, kundu vil t. d. keypti ein litur av steinolju fyri 20 oyr., lala meðan vit nú noyðast at (0 oyr. fyri ein litur. Tá orð verða søgd ella skrivað, loypa okkara heimligu aftur- haldskroppar á føtur og vilja ríva ein úr skinninum, fyri al ein skal vera ein keypmanns hatari o. s. fr.; men slíkt kemur av, at okkara heimligu aflur- haldskroppar síggja ikki fram um nøsina á sær sjálvum. Þeir mållu tó kunna fala, at fraktin fyri sleinoljuna fleirfeldast á tann hátt, al oljan verður ford higar í lunnum í slaðin fyri við stórum tankskipum. Eisini má frakt gjaldast fyri at senda tómar tunnur landanna millum. Logið er at hoyra menn, sum (veila pening út av landinum fyri lómar lunnur, rópa upp um, al sjálvslýrismenn vildu fáa land- inum innløkur gjøgnum nøkur oyrur í tolli, sum eingin hevdi lala. Já, »tomme Tønder buldrer mesl«, merkt nakað til at sigur orðalakið, og her hóskar orðatakið á dupultan hátt. Vit hava nær sagt keypmanns- handil á hvørjum hyrni, og hvor av hesum keypmonnum inn- keypir vorur fyri seg í smáum — sjálvandi. Ein storgrosistur, sum selur biligar vorur, týmir ikki at:senda tveir ella lrísgjar mjøl slíkt — ella um lad eru 10 sekkir til Føroyar. Nei, smápull fæst einans gjøgnum smågroserar, sum aflur hava | í Fagforeningerne — keypt vorurnar frá øðrum små groserum oO. s. fr. O. S. Í). Og vil, sum síðst njóta gagn av nm» hesum vorum, mega lata okurs prísir fyri tær. Herði lad verið enntá so frætt, at keypmenn her á landi ríkuðu seg g upp, so gjørdist okkurt; lí lå peningurin var í landinum, sást hann aflur her; men lað er verri enn so, Peningurin et spjaddur higar og hagar millum útlendingar vit standa eflir á herum. Tað nyttar ikki, at vil | klandrast okkara millum; tí vil eru oll ósek í hesum óskili. Tað er sjålvt »systemid«, sum må | brovtast | Harra Jónas byrjar grein sína | við hesum orðum: »Mod Dum- | heden kæmper selv Guderne | forgæves,« og eru hesi orð sonn, | so er tað nytluleyst at skifta orð við hr. Jonas, og er lad lí iva- leyst best at stødga hella orða skiftid. Tad sær eisini út til, at | magin er komin í hálsin á | Jónasi. Hann hevur onga megi eflir, og lí roynir hann eins og | havhestur al spyggja Iýsi yvir sin motstødumann; men fúl orð | venda sær gjarna aftur hagar, | tey ern frákomin, og tí vil eg | ikki siga meir um hr. Jónasar andsprodukt. J. H. Danbjørg. 8 e ; . ocialdemokratiets K . andidat mod Hoover | | Ved det kommende Præsident- valg har Partiet store Muligheder. Amerikas Arbejderparti er samlet i til Kongres. | London. Det amerikanske socialistiske Arbejderparti har de sidste Dag afholdt Mil wauke í Staten Det er Arbejderbevægelsen Kongres í største Byen den Kongres, hidtil Flere Tusinde har afholdt i Amerika Delegerede var mødt frem. Fra | Stater lejet egne Tog, der førte dem mange havde Partifæller til Kongresbyen. Forhandlingerne var meget alvorlige og prægedes især af den voldsomme Krise, der ryster det amerikanske Samfund I flere Maaneder før Kongres- havde en sen Arbejdskomilé, hvoraf bl. a. den meget be- | kendte Dr. Harry Laidler var | Medlem, behandlet Forslag til | en hække principielle | Udtalel- ser. Partiets Stilling Gil saadanne | Spørgsmaal som Arbejdslosheds- | forsikring Negrenes Optagelse Amerikas Sovjet-Unionen for Arbej Imperialisme tadioudsendelse andre vigtige dere og g mange Spørgsmaal blev behandlet. Paa Kongressens sidste Dag udpege- des Arbejderpartiets Kandidat til Tho- mas, der ved Valgene efter Debs Præsidentvalgel. Norman Dod har været enten Præsident- eller Vicepræsidentkandidat, ud pegedes. Til Vicepræsidentkan- didaturen udpegedes James H. Maurer. Den ledes med et Kæmpemøde, hvori Deleve- mægtige Kongres afslut foruden flere Tusinde rede deltog 18 á 20,000 Indbyg- Norman dette gere í Milwaukee. Thomas erklærede Mode, paa at Arbejderpartiet í Ame- rika havde større Chancer end Tusinder Aal saavel det nogen Sinde tidligere. faaet det havde i de sener Øjnene op for, al republikanske som demo- kratiske Parti var korrumperede og absolut ikke vilde Arbejderne noget godt. il Japan være V Verdens Herre? nye reaktionære Det Ministerium i Japan har alter henledt Opmærk fantast Erob Politikere í somheden paa de isk reaklionært ringsplaner, dette L des and har omgaae med Nav- to store japansk« Sevukai og Minseito er nene paa di politiske Partier, der har skifte des til al have Regeringsmugten. Parlamentarismen er dog saa ny man kun fra 1925, i Japan, egentlig har haft almindelig Valgret og der er endnu saa megen Mid delalder í delte Land, at ogsaa det parlamentariske Liv har sine egne Former. Faktisk er det í Japan som i visse Balkanlande, at Regeringspartiet altid vinder. Derfor foregaar Valgene Ministerskifte og ikke altid efter el omvendt som í Europa. Mellem de store Parlier ei der ikke megen Forskel. Ved Valgel, der í Februar i Aar bragte Seyukai Flertallet, var der egentlig kun den ene For dette Program proklamerede: skel, al sidste Parti i sit »Vi vil være de fremherskende i Asien, vi vil ikke længere være Europas og Amerikas Slaver,« Det var førsle Gang, dette ud- tryktes nabent i det japanske Regeringsprogram; men det var Fanker, der af Seyukai-Minister- Tanaka frem- præsidenten var sat í langt mere vidlganende Form í det berygtede »hemme- lige Memorandum«, han i 1927 tilstillede Mikadoen, og som nu i det sidste halve Aars Tid har været san meget omtalt i Østen, hvilket er meget forklarligt, da det i »Kfter at vi Memorandumet hedder: har faaet Kinas Midler til Raadighed, vil vi gaa krobring, til Central Indiens Arkipelug, endda videre til Lilleasiens asiens, ja Kuropas Erobring.« Tanaka, der i del nævnte Me: morandum gør Indtryk a; al være slorhedsgal, op: fler i de omfattende Planer for en vældig japansk [mperialisme. Der vilde vel ikke være Anledning til al beskæftige sig med det, dersom ikke den seneste Tids Begiven- heder viser, at stærke Kræfter i Japan drømmer om at virkelig core Fantasierne eller en Del af dem, medens desværre visse curopæiske Stormagter af ego- istiske Moliver stiller sig passive. Det udvikles i det dende paagæl- Memorandum, hvorledes man først skal skride til Erob- ring af Manshuriet og Mongoliet. Den østkinesiske Jernbane mas erob- »Det er Belgien í Ostenc. res, saadan som Japan har skaf- fet sig den sydkinesiske. Det siges lige rent ud: »Naar vi Fremtid, betragter Japans saa maa vi indrømme Uundgaaeligheden af en Krig med Rusland i Nordmanshuriet.« At beherske og udbytte Kina anser Tanaka for Japans natur- lige Ret. Og han fører konse- kvent Tanken videre: Kinas Erobring medfører en Krig med Amerika, der maa »knusesk«. Na Ir saa detlc er naact, og man ved en gennemført Udplyndring af Kinas Risdomskilder er ble- vet endnu stærkere, kan de næsle Skridt tages mod In dien, Centralasien, Lilleasien og Europa! Alt dette lyder som sagt som en storhedsgal Fantasts Tale. Den japanske Regering og Sevukai-Partiet vil da hellei ikke indrømme at have saa- danne Maal, men Negeringspar- tiet var dog naaet til i sit Valg- program faklisk at godkende TFanakas Program for Asiens Vedkommende. Og da Partiels Statsminister under Pres af Om- verdenen og den økonomiske Krise veg tilbage for at gaa videre, myrdedes han, og nu er en ny reaklionær Regering udnævnt. Naar man ser dette og sam- tidig hører den megen Tale om, al Japan maa angribe Rusland, Tanakas Memorandum et Skær af det aldrig burde have haft. san faar Virkelighed, Tager man yderligere et Land- kort og betragter Japans Udvi- delser, siden Landet blev forsy- net med moderne Vaaben, bliver man ogsaa lankefuld, Siden 1870