týsdagur 14. juni 1932síða 2

|| ————— hú i ” í å 4 * á i A Få 16: á 5 hø har Japan bemægtiget sig Kuril- Øerne (1875), Formosa Sachalin og Port Arthur (1905), Koren (1910), Shantung (1915) og endelig et »Mandal« over Marshall-Øerne m. m. i 1919. Det er en imperialistisk Ud- vikling, der viser, at Japan ogsaa paa delte Omraade ligner det gamle — Kejser-Tyskland, — Paa samme Muade som det viser sig, at det japanske militære Oligarki repræsenterer en Fare for Ver- densfreden, saadan som det prøjsiske tidligere gjorde det. »Den gule Fare« vil vel nogle være tilbøjelige til at kalde Ja- Drømme om pans Militaristers et Asien- eller et Verdensherre- Men der er saamænd til rerne frem. Den hvide Imperia- dømme. tage Kulø- ingen Grund at lisme er ikke Spor bedre, tvært- imod er Japan blot Elev af den hvide Kapitalismes Rovbegær- lished. Det er mod nogen Race, der vil kunne Det er heller ingen Kamp hjælpe. gule hvide og Arbejderes fælles Kamp mod gul og hvid Imperialisme, der det Middel til at hindre Imperialismens van- er eneste brugbare vittige og ødelæggende Planer. Stauning om Samfundets Kontrol med det økonomiske Liv. Et interessant Radioforedrag om et af Tidens vigtigste Spørgsmaal. »Samfundskontrol« var Emnet for det Foredrag, Statsminister holdt Under en principiel Be- Stauning forleden i Ra- dioen. handling af det betydningsfulde Emne fik Stauning Lejlighed til at belyse en Række af Øjeblik- kels store Problemer. Produktionsforholdene er forandrede. Medens Produktionen maaske tidligere, udtalte vor Partifælle, i nogen Maade kunde siges al være et privat Anliggende for den enkelte, er der efterhaanden sket en Udvikling, saa den i høj Grad er blevet et Samfundsan- liggende. De enkelte Erhvers øriber ind i hinanden, og del er en Vekselvirkning mellem Landene indbyrdes. Vi ser nu, hvorledes der under Krisen er skabt store Vanskelig- heder ved Arbejdsløshed i Eng- land og Tyskland sammen med nogen Planløshed i dansk Land- navnlig for Vedkom- brugsproduktion, Svineproduklionens mende. Planløshed í Produktionen. Danmark er maaske et noget ensidist Land med overvejende Landbrugsøkonomi, men vi har dog ogsaa en Industri af Betyd- ning for Landet. Vi skal ude fra skaffe os Raasloffer, Kul, Foderstoffer, Jern osv., baade til Landbrug og (Industri. Dertil skal bruges Valuta. Det kan da Sug hvorledes ikke være en for den en- kelle, foregaar. Produktionen Flæskeproduktion, Høns osv. har saa stor Belyd ning, at det bliver til en Sam- fundssag, naar der i det Land- brug, der ellers staar saa højt, vises en Planløshed, saaledes at Í Eks, Svinehøldel stiger fra (1895), 3.3 Mill. í 1928 til 5,4 Mill. i 1931—32. Derved er bidraget væsentligt til den Landbrugs- krise, som nu í det sidsle Aar har paakaldt Hjælp, Overpro- duktionen har sammen med Arbejdslosheden í de store Lande fremkaldt lave Priser, For hele Landbruget er det af Vigtighed, at Produktionen kan opretholdes, (hi maatte Landbrugets Produktionsforhold lægges om, hvilket vil medføre ellers mange Vanskeligheder for Landbruget. Hvad der er nødvendigt. Derfor maa der kræves: Sy- stem i Produktionen, Regelmæs- sighed i Leveringerne til Slagte- Forhold i rierne og rimeligt Køb og Salg til Udlandet. Der maa være Valuta til Køb af Raastoffer ogsan til Landbruget. Den enkeltes Indflydelse. Rundt i Landene ser man nu, at de uden smaaligt Hensyn til Frihandelsteorier til Told og andre Reguleringer. Den en- gan faar snaledes hele kelte Producent stor Indflydelse paa Lan- dets Forhold, ogsaa paa Beskæt- tigelsesspørøsmaalet. Dispositio- » > ner fra den enkelte og de mange kan fremkalde For- holdsregler fra Udlandet, der er ubehagelige, direkte farlige og maaske ikke til at overvinde. Slagterilockouten. Som et Eksempel fra den se- nesle Tid kan nævnes, al Slag- terilockouten ikke var et Prival- An- delshavere og Arbejdere, thi den Forhold til detydning for vor anliggende for Slaglerier, kunde gribe ind i England, fan Valuta. Det ses heraf, al Produktionen ikke er et Privalanliggende. De, der har puataget sig Ledelsen, har et altid synes ut tynge dem. Ansvar, som dog ikke Pengevæsenet er ogsaa et Samfundsanliggende, (hi hvis den nationale seddelud- stedende Bank ikke disponerer rigtigt, rammer det hele Sam- fundet. Vi ser, hvorledes Forholdene i de store Lande har ført lil, al vort Pengemarked har faget en lidet rimelig Værdi. Og der staar nu Kamp mellem de forskellige Klassers Interesse for eller imod en yderligere Sænkning af Kro nen, hvorved Ejendomsretten vil blive angrebet, og Indtægter, der var kontraktlig sikret, | for- mindsket. Det er da urimeligt, al Ban- ken, der bestemmer Seddelud stedelse og Kurser, skal være cl privat Aktieselskab. Private vil maaske forstaneligt nok vige tilbage for Foranstaltninger, der kan true deres Inleresser. Derfor faar vi ogsaa Undtagel- seslove, hver Gang Kriser ind- træffer. I alle Lande er der nu Kontrol. Under den nuværende Krise har man nu i alle Lande Statens Indgriben til Regulering af den planløse Privatøkonomi. Produktion, Handel, Eksport og Import. Valuta viser sig allsam- men ikke at kunne klares af de sel private Interessenter. Jeg har tidligere talt om hus- land og sagt, al det man øjner i Rusland ikke blot er Begiven- heder, man ikke synes om, men samfunds- at man ser ogsaa el mæssigt Princip benyttet, søm vi savner i normale Tider, men som vi nu har bragt í Anven- delse overall. Vi man lære, al Samfundsind- griben nødvendig i normale Tider. ogsaa er } overbragte Truster og Karteller skyder frem overalt. Denne Kar- udelukker den frie Konkurrence. Sidst har vi en Verdenssammenslutning, hvor også Rusland er med, om Oljen, Alle Samfundskontrøl, teldannelse sel disse Karteller kræver Det samme gælder Bankvæ- senel. Skibsværftsarbejderne. Vi bor have Samfundskontrol. Vi behøver ikke at udrydde Fa- brikanten og Lederen, men de Samfundets Herre til dets Tjener, man forvandles fra Folket har berettigede Interes- ser. Det er fejl at tro, at Skibs- værftsarbejderen kan være lige- glad med de økonomiske Pro- blemer. Ham berører Eksport Valuta i høj Grud. Problemer kan her Folket. der andre Og repræsenlere og Og han siges al Delles Interesse ligger i, al er Orden i Samfundsøkonomien. Derfor maa Samfundskontrollen fremmes, og jeg lror, den vil gan sin nu o i Jejrsgang g i Fremtiden. Kooperationen staar bedre end | Privathandelen. Dan- afholdt Maj Generalforsamling Der 1500 De Fællesforeningen for marks Brugsforening sidst i i Aarhus. mødt Var Delegerede. norske, svenske og finske Bragsforeninger var repræsenleret ved Gæster, der Jøslerforeningernes Hilsen. Af Beretningen, der forelagdes | af Formanden, Hr. Direklør Broberg, gives her følgende korte Bemærkninger, da Koope- > ralionslanken nu ogsaa her- hjemme er begyndt at inlte- ressere: Hr. allerfleste det havde meldt Forløb af Aarel I. 1. 13. relle om et godt Aar. til, al Virksomheder in- droberg henviste de denfor private Næringsliv om et 193 kunde daarlist | derimod be- Mængde- | omsælningen af Varer var ste- gel, og naar Pengeomsætningen var gaael noget tilbage, skyldes det de faldende Priser. rigtigt, "æt lesforeningens tekniske og øko- Det turde allsaa være at Brugsforeningernes og nomiske Organisation baade for Produktion og » en saadan, at disse Foretagen- Omsætning var der var langt mere modstands- dygtige og bærekraftige end til- svarende Virksomheder indenfor privat Næringsliv. Større Dividende en forudsat. 131 '!/, Mill. Kr., og Fabriksomsætnin- gen beløb sig til 36%, Mill. Kr. Aarets Overskud Mill. Kr., efter at Kurstabet þan Fondsbeholdningen var dækket. Efter Forrentning af Andele Reservefond vil der kunne udbetales 6 pCt. i Dividende. Denne Dividende var større end ventet, men Ledelsen havde ment det disse vanskelige Tider al udbe- Omsætningen androg var ca. 7", og noget forsvarligt i tale den størst mulige Dividende, F. D. B. holdt Priserne nede. Valuta- var al- Pris- omtalte Det store Formanden krisen í Efleraurel, mindelig ventel, al stigninger vilde være blevet den næsten — øjeblikkelige — Følge. F. D. B. gik imidlertid ind for en Prispolitik, søgte ul dæmme op for hurtig og stor Prisstigning. F. D. B. forhøjede ikke Prisen, saalænge de Vare- lagre, der var købt til gamle Priser, strakte til, og ved denne Prispolitik bevaredes í all Fald indenfor Drugsforeningerne Pris- der laget pan de vigtigste Livsfor- nødenheder helt henimod Aarels Udgang. Der var fra F. D. B.s Side kun Grund til Tilfredshed med Resultatet af denne Prispolitik, idel gode — Virkninger fremgaar af Brugsforeningernes Detailpriser sammenlignet med Kobmændenes. dennes Det faste Greb om Tingene maa bevares. Hr. Broberg omtalte endelig Samarbejdet med Udlandet, Op- retlelsen af den nye Andelsbank, ligesom han beskæftigede sig med Brugsforeningernes For- hold til Lovgivningen, hvorved han specielt nævnede Nærings- loven, der ikke havde opfyldt de Forventninger, Brugsforenin- gerne havde stillet til den, Til Slul til fortsat Samling om den fæl- manede Formanden les Sug. Tidens Vanskeligheder var store, men jo sterre de var, des mere nødvendigt var det, at bunde F. D. B. og Brugstorenin- gerne havde nøje Rede pan deres Sager og bevarede det faste Greb om Tingene. Kredit ten maatte ikke overstige det forsvarlige. De gode konsolide- rede Brugsforeninger kunde ikke alene yde hillige Varer, men ogsaa paa andre Muader yde deres Medlemmer en værdi- fuld Ijælp i den vanskelige Tid. Arbejdsløsheden er kommen som en ny Plage for Menneskeheden. En Femtedel af Tysklands Be- | folkning er ramt af Arbejds- løsheden. Rigskansler Briining skildrer Nøden i sit Land. Berlin. Pressefore- | ning har holdt Hotel »Adlon«, al Fysklands højeste Embedsmænd var til Stede. Rigskansler udenlandske Aarsfesi i Række Den hvor en Briining omtalte de indenrigspolitiske Problemer: efter del Hvis man skulde dømme hvad Pressen skriver, ser ud, som om vi i Tyskland ved Siden af de store Skæbnespørgs- mal Arfustning, Erstatning, og økonomisk Krise — væsent- ligt beskæftiger os med minisle- rielle = Personspogsmaal. Rege- ringskrise o. 1., gid det var saa vel, men vi har andre og mere alvorlige Bekymringer. Det fundamentale Problem, som be- skæftiger os Dag og Nat, er Ar bejdsløsheden. Arbejdsløsheden er kommen som en ny Plage for Menneskeheden i hele Ver- den, men for Tyskland som en ligefrem uhvggelig Hjemsøgelse, Det kan ikke undre, at de Unge giver sig Radikalismen i Vold. De kender det Tal, som om- faller en bundløs materiel moralsk Elendighed, 6 Millioner naar deres og Arbejdsløse, eller, Familijemedlemmer er medreg- net, en Femtedel af vort Folk. En Tredjedel af de Arbejdslose er nu fyldt 2 altsaa í en Alder, hvor fysisk Kraft og Beskæfligelsestrang Aar og slaar netop søger Anvendelse, En grusom Lummelse af det mo. derne økonomiske Liv fordøm mer dem til at føle sig overflø dige og som unvytlige Mennesker i Samfundet, ; Kan det undre, at den Milli on Arbejdslose under 21 Aar, som findes, har givet sig Rudi kalismen í Vold udfra den Me ning, at der kun vil kunne ven tes en Bedring, naar det bestan ende nedbrydes. At skaffe Arbejde og afsætte Produkterne er det vigtigste. Tidligere nærede 1 af den hurtigt stigende Menneskemængde Frygt for, al Produktionen af Næringsmidle: ikke vilde kunne holde Tril med Befolkningstilvæksten, men Ernæringssporgsmaalet er ikke det afgørende i Arbejdsløsheds- problemet, det centrale Sporgsmaulet om at skaffe Ar- bejde og fan Arbejdsprodukterne afsat, da Lundene i Øjeblikket er lidet købedygtige. Hvorledes Staten for Arbejde? nan pau Grund er kan sørge Tyskland kan ikke løse Proble- met alene. Der Problemet, maa findes en Løsninv af De kert alle klar over, at Tyskland men er sik- ikke vil kunne lose det alene, selvom del lykkes vort Land pan dette Omraade, som paa mange andre, at gaa banebry- > dende frem. Verden kan kun befries fra — Arbejdsløshedens Svøbe ved en fælles Aktion, ved fælles Samvirke, og dertil kræ- ves først og fremmest, at Til liden genoprettes. Jeg vil sig her, at der gives ulykkelige B Hens sejrede, men ikke Sejrherrer. Dog uden hertil har vi uden Undlagel Pligt til at virke for Tillidens Genopretlelse. Herriot og Socialdemokraterne. Paris. Paa det social-radikale Parti møde udtalte Herrial, al de Social-Radikale var rede til al samarbejde med Socialisterne en Regering for at skabe Lig Budgettet indadtil hidføre en politisk Afspændi > paa og en økonomisk Forstanels udadtil. Forretningsudvalget vedtor derefter en Dagsorden, der al Par lier, der har ført en Ísolerings viser enhver Alliance med politik. Partiet erklærer sig red: til at samarbejde med alle sande Republikanere, saavel Socialister som Mænd, det radikald Parti í Oppositio nen mod Højrekartellet. Førrel- ningsudvalget udtaler Tillid til, at Herriot vil forhandle i denne Aand de øvrige Venslre- partier til Dannelse af et nyt de der har slottel med Kabinet. Forhandlingerne endt. De Radikales Udtalelser tragtes af det socialistiske Or- Populairec en af socialistiske be- gan vie som Afvisning Forslag. Socialistkongressen stemmigt vedtaget en tion, hvori den tager Erklæring og det radikale Parlis de har en- Resolu- Herriols Dagsorden til Efterretning og fastslaar, at Forhandlingerne med de Radikale saaledes e! endt. Herriol nu dannet Rege- ring med Socialdemokrater som Medlemmer. Herriot sel overtager Udenrigsministeriet, hal to