týsdagur 14. juni 1932síða 3

De Danskes Vej — Danmark udsender den ene Ekspe- dition efter den anden til det »lugkede" Grønland. Ekspeditionernes Tid er inde, og Ekspeditioner, baade til Nytte og Spekulationer, udsen- des til Grønland. Naturligvis deltager ogsaa fremmede Lan- des Ekspeditioner í Gennem- strejfingen og Udforskningen af det vel eneste europæiske Land- udenfor omrande, der ligger Civilisulion. »Disko« afgik for ort Tid siden til Grønland, og M/S. »Th. Stauning« skal som Dr. Ras- mussens Ekspedilionsskib. meddelt være Knud Pressen i Danmark skriver i inledning af den sidste Ekspe- ditions Afrejse: store Ekspeditionssom- Den mer i Initiativ í paa Arbejde, Døren. Grønland, hvor dansk Aar mange skal sætte Kro- Aars slaar nu forbere- for nen dende Alvor for sejlede Gronlandsbanden »Disko« fra Plads forste af de mange Ekspedilio- Løb, Forleden af- Grønlands med de ner, som i Sommerens hver for sig skal arbejde med paa al det Land ind under det europæiske Kul- drage store luromraade. »Disko havde el Hund- der- halví rede Passagerer ombord, iblandt Medlemmerne af tre fire videnskabelige Ekspeditioner. Knud Rasmussen skal udlægge Lepoter for Thule-Ekspeditionen. Blandt Passagererne var den mest notable vel nok Dr. Knud tasmussen, som í Fortsætlelse af sidste Aars Thule Ekspedition til Sydøslgrønland, skal op og forberede dette Aars tilsvarende Knud Rasmussen rejste med Næsl- kommanderende, Kaptajn Gabel- Ekspedition. sammen sin Jørgensen, for i god Tid at ud lægge Depoter frá Julianehaab for de lo Ifold, hans Ekspe- dilion kommer til at bestaa af. Selve Ekspedilionsskibet bliver »Th. Stnuning«, der skal afgaa Lordag den 18., (re Dage efler Dr. Lauge Kochs Ekspedition, hn Enkellhederne í sin Eks- edilion onskede Knud Rasmus- udtale sig. Ekspe- medføre en mn ikke at ditionen — skal farine-Flyvemaskine, og Molor- anden »Dagmar« med hvilken han i Fjor foretog Ekspeditio- nen. Nasmussens Ogsaa Knud Sekretær, Frk. skal bistan den tyske Filmseks- Langberg, der pedilion i Vestgrønland, rejste med »Disko«. Nyt Bispelig i Grønland. Dr. phil. Poul Nørgnard drog af Sted paa sin fjerde Grønlands- ekspedition. Han medførte som Bagage Liget af Biskop Jon Sverresfostre, der i 1926 blev opgravet paa »Erik den Rødes Plads« ved Julianehaab. Gravens Indhold har været lil Under- søgelse pan Nationalmuseet, og Bispens Lig, som var fuldstæn- dig bevaret, skulde nu føres til- til Begravelsesstedet for endnu en Gang at blive bisal Igaliko-Fjorden. Arkitekt Roussel har tegnet et Monument ul Bispens Grav, og Arkitekten var selv med for at overvære Slenens Opsælning. Det er Me- ningen, at Arkitekten til næste Aar skal fortsætte Dr. Nørlunds Arbejde med Udgravningerne af det gamle Bispesæde. Foruden Dr. Nørlund og Arkitekt Rous- Få ' vage ved sel skal i Aar ogsaa Magister Iversen og Eigil Knuth deltage i Udgravningerne af de gamle Nordboruiner. Professor Gudmund Hatt skal gamle Nordbo- Ruiner. »Jeg skal særlig under- Landskabet med IHenblik paa Græsningsmulighederne. De amle Nordboere synes ut have At fan ogsan til de S0VC g drevet en Del Kvægavl. dette konstaleret nøje vil give et helt andet Billede af det gamle Grønland, end det, vi forestiller os. „Vorwárts“ Chefredak- tør om Krisen i Tyskland. Der siges meget ondt om det parlamentariske System, men at give det Skylden for den værende politiske Krise i Tysk- man Ret til. Aarsagen til nu- land, har ingen Tværtimod. er netop al tyske Parlament! For første Gang i Republikens Kaos søge udenfor det Historie er nu en Regering ble- vet styrtet af uansvarlige Kræf- ter uden for Rigsdagen, skønt der í denne var el Flertal for Regeringen. Forhistorien er kendt í slore Træk, Visse Gene raler í Rigsværnet var utilfredse med hRigsværns- og Indenrigs- Groener, fordi han havde Adolph Hitlers Privat-Hær og forsvaret det re- minister forbudt publikanske forfalningstro Rigs- banner-Forbund. Endvidere var Visse Modstandere faldne og skulde udstykkes ll Landarbejdere til Værn Arbejdsløsheden. Disse utilfredse vilde have en Regering, der stod længere til Højre Godsejere í Øslprøjsen af, al deres for- Godser fattige mod misroglede — og saa kom Krisen. Kuppet og dets Konsekvenser. Helt over til Nazislerne vilde de dog ikke. Storagrarer og Storindustrielle skulde blot have Magten i Rigsregeringen. Disse Tanker og Krav har gjort mere Indtryk paa den samle liøs- . Ð 5 præsident end Briining anede. Lordag stod Briining ved den udenlandske Presses store Ban- kel og lalle, som om Krisen » var oversluael, men Dagen efter var han efter Samtalen med Rigspræsidenlen som Rigskansler en død Mand, og først senere erfarede Offentligheden og maaske ogsaa en Del af hans egne Ministerkolleger Sandheden. Man har ofte bebrejdet poli- tiske Parlier, at de styrtede Re- geringen uden at lænke paa, hvem der skulde være Kfter- følgerne. Har de Mænd udenfor det tyske Parlament, der styr- tede Briining, tænkt paa KEfter- følgeren? De har ialtfald næppe overskuet Konsekvenserne! Da Briining sagde Nej. Oprindelig havde man haabel paa, at Briining vilde have sagl ja til at overtage Ledelsen af en højreorienteret Regering, men "tini sagde Nej og san Brúning sagde Ne, g kom von Papen, om hvem man troede, at han havde Centrum bag sig en Forestilling, der viste sig bundfalsk. Tyskland staar nu foran el delvist finansielt Sammenbrud. Vejene til at undgaa dette, er for Øjeblikket gennem det ningsarbejde og gennem Forfal- ningens Paragraf IS. Noden í Nigel, Lunde og Kommuner er overordentlig stor og en Beta- lingsstandsning kan faa ubyre spærret bande ordinære Lovgiv- økonomiske Følger og føre til, at den vældige arbejdsløse Be- folkning í sin Fortvivlelse taber Besindelsen to og Orden forbi i Tyskland. og san er De sultende kan ikke vente. Samtidig med at Socialdemo- kratiet af al Magt den nye reaklionære Regering, bekæmper der allerede í Fødselen synes at møde store og uforudsete Van- skeligheder, fordrer vi som Følge af Nødssituationen uden Hensyn til den løbende politiske Krise, at der skaffes Penge til Betaling af Hjælpen til den nødlidende Del af Befolkningen. Man man i alle ansvarlige Kredse være klar over, at man ikke kan vente med disse Forholdsregler til, der engang er skaffet et ny! socialt indstillet Ministerium, De Arbejdsløse man ogsaa, medens Krisen løber, have Penge til at købe Brød for. De kan ikke vente pan Mad indtil Tysknationale og Nationulsocin- lister har diskuteret ud om deres politiske Taktik. Forstaaelse eller Kaos og Ruin. Foruden alt dette, der for utallige Mennesker betyder Li- vet, og som kan hidføre Borger- krig, kommer Vanskelighederne ved vor omtumlede Udenrigs politik. Hvilken Linje skal vi fremtidig følge? Den 16. Juni begynder Konferencen í Lau- sanne. Hvilken Udenrigsminister har vi, dækket og siyrkel af et Flertal i Rigsdagen al sende der- hen? Og hvorledes vil han op- der? Det vil falde svært al bevise, at Tyskland for Øjeblikket Stand al betale, men ikke træde ikke ikke er i dette er nok der maa ogsaa opnaas en For- dette Økonomi stadig stauelse. Hvis ikke sker, vil den lyske uhindret fortsætte sin Vandring mod Koas og Ruin. Hvis Rigsdagen opløses Alle disse Farer tegner sig endnu mere truende, hvis den ny Regering opløser Rigsdagen og udskriver Valg og venler med sine Handlinger og For- holdsregler indtil den nye Rigs- dag er valgt og traadt sammen Rigsdagsoplos ning Malet hos adskillige af dem, der har og en snadan synes jo al vicre intrigeret Brøning ud. Disse Folk har pludselig fanet en hel demokratisk Rus med nespekt for Vælgerne. De tror paa at de under de nuværende forvirrede Forhold kan vinde Stemmer og Mandater. De det skete i det lille Land Oldenborg vyenler, som i Søndags, at kunne erobre Fler- Dette er del Naar Valgene er overslanet vil de opdage, al det Politik i Tyskland imod eller uden Cen- tallet for sig selv. rene Drommeri. ikke gaur at lave (rum. Hvorfor valgte vi Hindenburg? Socialdemokratiet kan kun føle sig befriet ved at det hver- ken indirekte eller direkle har Ansvarel for den nye Regerings- politik. Man vil maaske sige til os; Hvorfor har I valgt Hindenburg der nu har vist sil sande Sinde- lag og styrer imod Højre? Som Situationen laa ved igspræsi dentvalgel, var der ingen anden Kurs end den vi gik! Der var Hitler og Hindenburg al » kun vælge imellem og under en sau- kunde Socialde- handle det gjorde. Skulde en lignende Situ- dan Situation mokratiet kun som ation opstaa, er vor Taktik den samme. Hindenburg har gennem sil Valg ikke forpligtiget sig til kun at regere med Venstrekabi- netter, men han har paalaget sig Pligten til at beskytte For fatningen, Hvad skal Arbejderne? De forfalningsmæssige Retlig- heder, som Oppositionen i Tysk- land har, er i Virkeligheden ens Ar- hejderbevægelses Bestaaen. Naar betydende med den yske vi stemmer pan en Nigspriæsi- vil, af Forfal- ning skal vedblive at bestun, er det beskytter os selv, dent der denne ensbetydende med, al vi Der behøves ikke mange og store Ord for al være klar over, hvad det er, der nu foregaar og hvorledes Situa- Det er ikke den kommunistiske Impo- lens, der kan nytte Arbejderne! tionen skal gribes an. Enhver der med Fraser driver Arbejderne mod Politiet, gaar Reaktionens Ærinde. Med Pa- nik og Fortvivlelse har Arbej derklassen aldrig vundet nogen Sejr. Midt í Nøden og Fortviv- lelsen man Koldblodisheden be- vares. Den politiske Reaklion, der først nu rigtigt stikker sit Hoved frem i Tyskland, maa besvares med Enighed indenfor Arbejderklassen. Det gælder om at holdi sig klar lil Kampen om den nve Nigsdag. Maaske varer det ikke mange Dage forinden denne Kamp begynder, san skal det vise sig, om den tyske Arbej- der kender sin Stilling, Fr. Stampfer. | Ur Foroyum. | Skipadagur Fyrst Torshavn. var-ígjár. kom »Danna« á morni, só »Bolnia« um há- dagin og seinri skiftist >Drottn- ingin« og »Island« á veg upp og niður. Á fráhaldsfundi í Havn ígjár talaðu harrarnir fundur av Skarði og Næsti sunnudagin komandi nærhendis Simun stein. verður Fuglafirði. Landsframsýningin. Vil oll. ið nakað hava al framsýna, al heita við hesum á senda lutir til landsframsyning ina. Sýningin verður Í li stóra goymsluhúsinum úti á kaiuni, ið havnasljørnin so beinasamt hevur lent framsvn ingsnevndini. Har er stórt QO 5 golt pláss, so at allir lutir, ið framsyndir verða, koma til sin fulla rætt. Sýningin verður opnað 28. juli og varar til 2. august. Lut irnir sendast undir útskrift: Foroyn landsframsýning (Søluframsyning) Hr. Á. Ziska, Forshavn, og mugu vera framkomnir sein- ast 20. juli. Seinni verður ikki tikið imøti nøkrum. Alt fÍramsýningina so verður gjøri til al fán fullfíggjaða, vakra og fjálga sum gjørligt er, til less at hon kann virka eftir sínum endamåli, sum er, at vera allari foroyskari vinnu til bata. Utían at lutadeildirnar upp, kann sigast, rokna lær ymsu at lutir av ollum førovskum Vegna stendur yrki kunnu innsendast. ikki eru ló at ultunhýsisrúm okkum í boði, undanliknir. bátar Starvsnevndin. Sól og sirm trýtur enn fyri al geva summ- arinum dám, Bellmann-sangarin er farin heimaftur til »Svee- dens landa. Fiskemarkedet. »Førovn Fiskaúlllullaings- felag« meddeler: 6.—6.—32, Lissabon: 15 Maj: Til- førsel af norsk Klipfisk 558 Tons 9 Ji. Beholdninger af norsk Klipfisk SÍS Tons, af islandsk 120. Priser uforandret, Markedet træglt. Oporto: Tilførsel af færøsk Klipfisk, Tilførsel af is- landsk 432 90, af newfoundlandsk 21, af fransk Ingen Tons, af norsk Lavée Í. Priser (Esc. pr. 60 kg) for færøsk og islandsk Klipfisk 177, for norsk 182, for tysk 166, 190. Behold- ning af newfoundlandsk Klipfisk 12 Tons, af alle Klipfiskesorter 2010. Markedet for Lst. (Esc. pr. Í for fransk Lavée svagt. Kurs Pd.) 110,00, Jersey-Øernes Landbrug. Radio-Foredrag af Vilhelm Ras- mussen. (Slultet). En anden betydningsfuld Kul- turplante'er Grønærten i væld” ze 2 Væksthuse, og at giver Arbejd. til mange Hænder. M: plukker hele Vognladninger; og en en- kelt Gartner havde 36 Hjælpere i Arbejde. Penge. En Sugkyndig erklærede, Men det giver ogsaa fortæller Krapotkin, at et Gart- neri, d. v. s. et Husmandsbrug paa 13 Tdr. Land gav et lige saa stort Bruttoudbytte som en Gaard paa omtrent 1000 Tdr. Land med sædvanemæssigt Landbrug. En tredje meget betydnings- fuld Kulturplante er Tomaten, hos en Husmand var godt en halv Td. Land dækket med Glas bl. a. til Tomatdyrkning. Husene blev kun opvarmet de tre forste Maaneder af Aaret, men allerede í April havde man som første Afgrøde ca. 8 Is. To- mater og 100 kg Bønner og andre Af- Aaret to grøder af lignende Art, senere paa Især paa Guernsey er de smaa Drivhuse almindelige, og den enkelte Husmand udpønser sin Form for paa den billigst mulige Maade al en rejst. No, ie har hverken Formur eller Bug- mur, Glastagene skraaner stærkt og hviler for neden paa en lav Glasvæg. I stor Udstrækning be- nyttes Bølgeblik og andet billigt og let haandterligt Materiale. 1 disse primitive Væksthuse op- naas der tre Afgrøder om Aaret, men i de mest vel drevne fem- seks. Som Regel er Gangen i Driften saaledes, at der lægges Kortofler i nye Kartofler er paa Markedet i April—Mauj. Derefter plantes Tomater til [øst hen paa Som- Ærter, Bønner, Radiser, Salat o. m. a. Køkkenurter. Men hver Gartner har sín Specialilet og sin sær- Det er den personlige Dygtighed, Op- December, saa de meren, eller der saas lige Fremgangsmaade, tindsomhed, Flid, der betinger del økonomiske Held. Landbrugets Udvikling lersev-Øerne er opmuntrende og Hen- paa lærerig i mere end cen seende. Først og fremmest er det in- teressant, at Øer, der oprindelig var magre og ufrugtbare, har kunnet bringes i første Klasses Kultur. Overfladejorden bestod som á