týsdagur 21. juni 1932síða 3

— I x Række Sabotagehandlinger mod de svenske Flaadninger. * Finansudvalget har tiltraadt, at der gives fri Rejse til Grøn- land for 15 a 20 Videnskabs- mænd, der skal deltage i Polaraaret. Berlins Hoteller begynder at lukke. Miséren skyldes, at den snarlige »Amerika-Bølge« er udeblevet. * Missionærerne í Kina maa opgive deres Stationer og for- lade Landet paa Grund af de usikre Forhold, — Í Stedet kommer saa Reverbanderne. — Den engelske Great Weslern- banes Sheltenhamflyver, der er Verdens hurtigste Jernbanetog, har sat ny Rekorder, idet det tilbagelagde 77 engelske Kvart- mil mellem Swidon og Padding- ton med en gennemsnitlig Fart af 81,6 engelske Mil i Timen, mens den tidligere Rekord var 79,4 engelske Mil. Antallet af Arbejdslose í Eng- land var den 23. Maj 2,741,306. . i b ae >( 95 Det er en Stigning paa 89,125 siden den 25. April. Ingen Enighed mellem England og Irland. London. De Valera og nogle irske Mini- stre ankom forleden til London for at føre Forhandlinger med Premierminister Mac Donald og andre engelske Ministre. I et officielt Communiqué hedder det kun, at der en langvarig Diskussion om de førtes Spørgsmaal, der forelaa, men det viste sig umuligt al naa til Enighed. De Valera rejste, da Forhand- lingerne var endt. Der var truf- fet omfattende Politiforanstalt- ninger paa Banegaurden og kun Rejsende fik Adgang til Perro- nen, De Valera nægtede til det sidste al udtale sig. Minister for Kronlandene Thomas, som led- agede Valera, blev modtaget ned Hyssen af nogle í London bosiddende irske Nationalister, ler havde samlet sig foran Ba- negaarden. Perronen var besat med Betjente og Opdagere. Man fødes ikke med Tuberkulose. En ung Reservelæge ved Bis- pebjerg Hospital, N. F. Greger- sen, Søn af Prosektor G., Aar- hus, har faget antaget en Dok- torafhandling med Titlen »Klini- ske og eksperimentelle Undersø- gelser angaaende Overgangen af Tuberkulosebaciller fra Moder til Foster«. Om sit Arbejde udtaler han: Det har fra tysk Side, og tmdda frá Hold, været hævdet, at en saa- finder Sted men jeg mener al have paavist, al det nærmest er en Slags Ku- rósum, hvis det virkelig sker. meget fremragende dan Overgang Fra mange Sider har man i Forvejen tvivlet om, at en Over- gang af Bacillerne fandt Sted, og hvis jeg overhovedet tør til- gge mil Arbejde nogen Betyd- ning, ligger den i, at jeg nær- mere har fastslanet dette. Mun lødes efter mín Mening ikke med Tuberkulose, En Mærkedag i Andelsbevægelsens Historie. Den 10. Juni for 50 Aar siden sattes det første Andelsmejeri i Gang. — Da ,,Bondesmøret for- trængte Herregaardssmøret. — En vældig Udvikling i mindre ønd to Menneskealdre. Den 10. Juni í Aar var en Mærkedag i den danske Andels- bevægelses Historie. Det er nemlig 50 Aar siden det første Andelsmejeri blev sat i Gang, og hermed indlededes den store produktive Andelsbevægelse, der i Dag er Hovednerven i dansk Landbrug. Andelstanken var ikke ny da Andelsmejeriet opstod i 1882. Allerede 16 Aar tidligere var Danmarks første Brugsforening oprettet af Provst Sønne i Thi- Antal Brugsforeninger var opretlet í den forlobne Tid. Men produk- lionsmæssigt havde Princippet ikke faaet Udtryk paa Landet. Derimod frembyder Halvfjerd- serne jo adskillige Eksempler paa kooperative Arbejderforeta- sted, og et betydelig! gender, uden at dog disse første Foretagender fik varig Betyd- ning. Der er imidlertid ingen Tvivl om, at den allerede fremskredne Brugsforeningsbevægelse var en medvirkende Faktor til Udvik- lingen af Produktions-Andels- bevægelse. Landbrugskrisen for 50 Aar siden. Andelsmejerierne opstod i en Tid med Landbrugskrise, der virkede, med betvdelig Styrke end den, der for Øjeblik- Danmark. De større ket hersker i danske Landbrugere drev den- gang deres Kjendomme efter ekstensive Metoder. Der blev lagt Vægt paa Kornavl og Kvægop- drætning med Eksport for Øje. Halvfjerdsernes vældige Udvik- ling af Trafikmidler lukkede op for Nordamerikas Kornkamre og Sydamerikas Kødhuse. Den oversøiske Konkurrence gjorde det danske Landbrug urentabelt og de krise ramte Landbrugere spejdede efter andre Metoder. „Bondesmer“ og Herregaards. smar. Udvejen blev Forældnings-In- dustrien, og i første Række tog man fat paa Mælken. Fremstil- lingen af Smør var ælgammel, men det var for de allerfleste Hjem- meindustri, og det danske »Bon- desmør« var daarligt betalt. Det Kvalitet, og Landbrugshjem en lille var af uensarlet meget ofte var det yderst daar- lige Produkter, der fremstille- des. Den fine Smør dengang frem- stilledes paa Herregaardene. | Halvfjerdserne betaltes Herre- gaardssmor med det dobbelte af Prisen for Bondesmør. Iler- regaardene havde tilstrækkeligt Raamateriale til at drive Fabri- kalionen rationelt og som Stor- drift, og her kunde de mindre Landbrugere ikke konkurrere. Centrifungen Forudsætningen for Andelsmejeriet. Opfindelsen af Centrifugen i 1879 blev en Løftestang for de mindre Landhrugere. Ved dens Hjælp blev det muligt at behandle Mængder af Mælk, der bragtes langvejs fra. Muligheden Storinduslri store for en moderne blev skabt. I Foraaret 1882 dannedes da | í Hjeddig i Ølgod det første An- delsmejeri Hjedding Andelsme- jeri. Begyndelsen var næsten som Rochdale-Brugsforeningen. | Hjedding var der 27 Andels- havere, der sluttede sig sammen. To Mænd af Kredsen lever endnu. Det er nuværende Smør- daværende Mejerist J. Stilling-Andersen og Guard- ejer Peder Kristensen, Heager. Pan Andels-Grundlaget opret- g den 10. Juni begyndte Driften med Stilling- Andersen som Mejeribestyrer. grosserer, tedes Mejeriet, o Andelstankens Vækst. »Som en Hedebrand« gik An- delsmejeribevægelsen over Lan- det »fra Vesterhavet til Øresund«, I Dag er der 1400 Andels mejerier og henved 200,000 An- delshavere. 80—90 pCt. af den danske Mælk Andelsmejerierne. Forlængst har »Bondesmørret« behandles paa naaet Herregaardssmørret. Det holdt haardl inden Andelssmor- ret paa Udstillingerne tog Prisen Herremændenes Udviklingen var hjem fremfør Smør, med uundgaaelig. Í Andelsmejeriernes Fodspor drog Slagteri-Bevægelsen og de øvrige Andelsproduktionsforeta- gender frem. Paa 30 Aars Dagen kan den danske Andelsbonde se tilbage paa en Udvikling saa rig og mægtig, som ingen drømte om i 1882, og den herskende Land- brugskrise nu kan ikke for- dunkle de Resultater, som An- delstanken skabte i mindre end to Menneskealdre. Glemmes skal det heller ikke i den Forbindelse, at de samme 50 Aar var Vidne til Udviklin- gen af en betydningsfuld dansk Arbejderkooperation bande pau Produktionens og Forbrugels Omraade, ” Ur Føroyum. | T Torshavn. Við „Sleipner“ á utferdini Klakksvik—Fugla- fjørd vóru o. u. 250 fólk. Veðrið var av lí allarbesta, ferðin frálík, og heimaftur var komið í hamp- uligari tíð. Øll ferðina. vóru fegin um 3-3. Millum >H. b.« og >K. i« var folboltkappleikur í Urslitid var javn- Klakksvik sunnudagin. falt: 3—3. Fundur um fráhaldsmálið var hildin í Fuglafirði sunnudagin, í dýrdar- veðri við blikalogn og brennandi sol. Blaðið »I. O. G. T.« hevdi fyrireikað til fund og bladsljøri tess, N. ÁA. Eidesgaard, beyð vælkomið. Roður vóru hildnar av A. Joensen, M. Skæling, A. Samuelsen og M. S. Viðstein. Hetta var ein frálíka góður fundur, sum áhoyrarnir vóru fegnir um og takksamir fyri. Landsframsýningin. Í tí sameinaðu nevndini fyri landsframsyningina, ið opnast 28. júli og varar líl 2. eru: Frú Johanne Jensen, frú Mina Jensen, frú Olevine Johan- Maria Kamban, frk. Sanne Joensen, frú Ragnhild Sondum, frú Anna Petersen, frú Elisab, Henriksen, frk. Marie Arge úr Havn, frú Helfrid Poul- Velbastuð, frú Katrine Ol- sen, Vestmanna, frú Petra Pe- tersen á Sandi, harrarnir Sverri Patursson, rith., Kirkjubo, Peter august, nesen, frú sell, Poulsen, snikkaram., Havn, Kr. Skála, bilf, Havn, Á. Ziska, keypm., Havn, (Carl Jensen, mejerist, Havn og Johan Even- sen, fabrikkseigari, Havn. Herav eru í starvsnevndini: frk. Sanne Joensen, hr. A. Ziska og hr. Sverri Patursson, og i sernevndini fyri industrideildina eru hr. Johan Evensen og hr. Carl Jensen. Vatntrot. Vatntrot hevur nú verið fleiri Foroyum, turrveðrið. staðni i vegna tuð langrøkna Soleiðis hava skip norðaneflir noyðst at komið til Havnar at hála vatn. „Falkurin“ fram við hesi tíð flýgur Foroya strendur i eftir trolarum. Enn hevur hann og ansur ongan líkið. „Tjaldur“ hevur aftur hesa ferðina haft óveður á ferdini frå Keypmanna- havn og higar. Tad røkk tó at leggja til í Havn seint sunnu- kvoldið. „Skaðamenn“. Sjálvslýrisblaðið tykist nú um dagarnar at hava nógv um al vera við at látast loysunarhugað. Amtmannsveldið er á lofti í blaðnum í hverjum syfti og nevnist hin stóri meinbogin å løgtingsins frælsislið. Og sumstaðnis í bladnum tal- ast um »at byrja við hin rætta endan“ (t. e. á loysunarmanna- støðu). Eingin kann vera meiri fegin um hettu enn vit loysunarfólk — um nakað álvara annars er í hesi talu og skriving. Vil krevja ikki, at sjålvstyrismenn skulu minnast á, hvussu fáorð- aðir leir vóru, tå >Móti loysing« í 1925 spurningin um amtmannsveldid inn á logling. sendi Heldur ikki hvussu klókir og spakforir sjålvstyristingmenninir vóru, lá málið: Føroyar al sær ella Føroyar í hóslag við Dan- mark var frammi á tingi í 1929 og 1930. Heldur ikki happa sjålvstyrismenn fyri tað, skulu vit her at tað nú ni, lad er ov seint tykist teimum sårt, at Før- ovingar ikki hava sagt frå í Hang vidvikjandi Gronlandsmálinum, meðan leir ikki låtist um vón til ta áheilan, sum undan Olavs- vøku ifjør var gjørd í »Titling- inum« um, at løgtingid åtti at frammsela hill foroyska Grøn- landskravið í Haag, Vit loysunarmenn eru fegnir at kunna vera saltið í sjålvstyr- isllokkinum og slúa gjarna eina striku yvir »gloymskuna« hjá sjålvstyrismonnunum. Men eitt mugu vit hava loyvi at krevja aftur ímóli av teimum. Og tud er, al leir lala offentliga í teirra blað at marka okkum: tøkk fyri at vil leiðir! Vit vita al Otøkk. Væl unna vit sjålvstyris- vera »skadamenn« — til vísa teimum veraldarlønin er monnum al taka eftir okkum, men vit kæra okkum um, at teir ikki eru frægari riddarar, enn al leir okkum eilt spark afturfyri, geva Stjórn „Móti loysing“s. Fiskemarkedet. „Foroya Fiskaútfluttaings- felag< meddeler: 8.—6.—32. Genua: Markedet svagt. Efter- spørgslen aftagende. Priser ufor- andret. Fra Island 857 Tons, »Elbe« 656 Tons. Bilbao: Tilførsel af færøsk Kliptisk 333 Tons, af norsk 259, >Eikhauge Garn til Strikkerier. »London«, 2-tr. og 3-tr, hvidt.. 798 — do, sort, graameleret 7,35 — do. kulørt lyngmel. . 7,95 »Dublin« do. sort og graamel.. 5,25 »Glasgow« do. sort og graamel.. 6,25 Gobelin, »Osvald«, sort, graamel. 4,54 2-farvet..... 4,60 — — »Nora«, sort, graamel. . 5,70 — »Prima«, lyngmeleret.. 7,00 — — »Betty«, kul, lyngmel., 7,75 — —> »Tove«, kul, lyngmel.. 7,75 - »Erna«, kulørt „...... 5,40 Trejegarn, »Merino«, hvidt ....10,75 Dansk Maskinstrikkegarn...... 5,80 Garn med Silke....... 11,00 — 11,80 Kunstsilke, ufarvet 8,80, kul... 10,80 Tvist tvunden, 3-tr., Nr. 8—10 —12—14—10........... 3,60 Forsøg med en Ordre eller forlang gratis Prøver, Prisliste og Farvekort, Kun gode Kvaliteter føres. ANTHON JENSEN. Garn en gros. RANDERS. — — Beholdninger af færøsk Klipfisk 350 Tons, af islandsk 1150, af norsk 100. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for færøsk Klipfisk 92—93, for islandsk 80—83, for norsk 83—87. Sterling 41,75. Barcelona: Ingen Tilforsel. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for I. Klasses Klipfisk 98—104. Be- holdninger af alle Klipfiskesor- ter 1600 Tons. 11.—6.—32. Oporto: Ingen Tilforsel af fa r- øsk Klipfisk. Tilforsel af islandsk Klipfisk 291 Tons, af norsk 89, newfoundlandsk 14, af fransk Lavée 14. Priser (Esc. pr. 60 kg) for færøsk og islandsk Klipfisk 190, for norsk 172, for lysk 161, for fransk Lavée 180. Ingen Be- holdning af newfoundlandsk Klipfisk. Beholdning af andre Klipfiskesorter 1959 Tons. Mar- kedet svagt. Kurs for Sterling (Esc. pr. Í Pd.) 110.00, 14.—6.—32. Bilbao: Tilførsel af færøsk Klipfisk 320 Tons. Beholdninger af færøsk Klipfisk 600 Tons, af islandsk 1000, af norsk 50. Pri- ser (Pesetas pr. 50 kg) for fær- øsk S7—89, for islandsk 75—78, for norsk 78—85. Sterling 44,72. Barcelona: Tilførsel af færøsk islandsk 215 Tons. Priser (Pesetas pr. 50 kg) for færøsk Klipfisk 92—98. Beholdninger af alle Klipfiske- sorter 1700 Klipfisk 200 Tons, af Fons. En Ørn bortfører et 4 Aars Barn. Uhyggeligt Tildragelse i Norge. En lige saa ejendomligt som 5 uhyggelig Tildragelse indtraf forleden paa en Gaard i Ydre Namdalen. En Mand var med sin Familie taget til en Nabo i Anledning af Barnedaab. De med sig en t-aarig Dat- havde g ler. Ved ne ude i nogen Tid, og da man 16-Tiden var Barnet ale- vilde se efter del, var det spor- løst forsvundet, Man gik øjeblikkelig í Gang med at søge efter Barnet i Fjæl- det, og Dagen efter fandt man darnet sovende paa en næsten utilgængelig Mur højt oppe i Fjeldet mellen Gaarden og Ørne- reden. Barnet var uskadt, bort- set fra nogle enkelte Skrammer i Hovedet. Barnet oplyste, at det var en stor Fugl, som havde taget hende, sf Partifælle! Hardu spurgt din Nabo og din Arbejdskammerat, om hanholder,FeroyaSo- cial=-Demokrat“? Ger han det ikke, ber du opfordre ham dertil,