týsdagur 5. juli 1932síða 1

-FØROYA- SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI JAVNADUR BRODURSKAPUR vsingaprisur fyri petitregiu: 30 ovr. å forsiduni , . 7 Kostar kr 1,50 fjórðingsárið Porto. Blaðið r Nr. 27. + | r. på 5 og síðu RA sæ ri DS Í it | Tirsdag hin 5. juli 1932. erður bílagt á post á je per ag narstødum | 6. ar. Í DMSINUM. Ríkislán til skip. Føroysk skipabygging. Gjøgnum øll tey seinru årini vil ein kunna hava lagt merki til, af danska ein slórur postur á ti tíggjarrokniskapinum hevur vaksið og vaksið knapp- tað til keyp av foroyskum liga, og er ríkislánið byggjan og skipum. Tolini hava verið stór, særliga tey seinri árini. Eingin, ið veit hvat torvur er á at úlbúgva og endurnýggja okkara fiskiflota, vil halda, at lað hevur verið ov nógvur pen- ingur brúktur til hetta lands- gagnliga endamál. Nei, als ikki. Allir rættir Foroyingar vilja, at okkara hovuðsvinnuvegur fær sín fulla torvuliga stuðul, um vit íkki skulu sakkað afturum sum fiskaridrivandi tjóð. So statt skuldi Føroyingar kunna verið fegnir um, at rikis- lánini til skipabygging ganga lætt í lagi tolini eru vaksandi. (8) » og Men reidiliga soleiðis cl tuð kortini ikki. Tí mest allur pen- ingurin, ið latin verður í ríkis- til verður brúktur í láni foroyska skipabygging, Danmørk, og kemur soleiðis ikki Foroyingum mikið ll gagns, sum hann So gag átti. Donsku skipaverkini fúa OU > meira al allan lånipeningin aftrat. Væl summi skipaverkini hava givið kann tað vera, »henstand«., Men hesi skipaverk hava væl vita at fingið nev fyri sítt nev, soleiðis at:skipaprísirnir liggja ein góðan te eru komnir at mun hægri, enn skip av sama slagi og sama tilfari kunna ger- ast fyri i oðrum londum. Høvuds- orsøkin er, at lánilíkindini tyktist at: verða darvaði, um menn lótu skip síni byggja uttanfyri Danmark, og lí hevur lítið verið gjørt av at lata skip byggja uttanfyri Danmark, men í staðin er gingið undir lungar byrður — og skipini hava verið bygd í Danmork. Tað skal ikki uppfatast sum nakað briksl til hina donsku tjóðina fyri, at teir royna al bjarga landi sínum so nógv ar- beiði sum møguligt. Hella er skylda hvort lands, at skaffa breyð til landsins born. Men hjá Føroyingum væntar enn at nakað verður gjørt, fyri at ley landsins børn, sum Í hesum landi búgva, fáa tað breyð, ley rættvisuliga eiga. Í okkara landi hevur skipabygg- ing stóran tydning, og eigur at njóta fullan frama. Føroyingar eiga góðar skipubyggmeislarar, men arbeið teirra hevur mest hóast til al Før- verið umvolingararbeiði, fulltúl byggja tey skip og leir eru búnir bálar, oyingum tørvar, Her liggur ein stór uppgáva fyri okkara land al loysa. Og verður ríkislánið til meiri rættvist til skipabygging Føroyar al síggja út. g tå fyrstani kann lað av sonnum sigast, at hesin lånipeningur fer til Føroyar. Skipasambandid bædi vid segl og eimskipi hjá okkum er nú á døgum ikki veri enn al lættliga flyta higar tað tilfar, ið krevsl so, enn vit kunna fyri at:fáa skipini bygd í For oyum av Foroyingum. Maurentius S. Viðstein. Føroya arbeidarar minnast Hans J. Havstreym. „Foroya Arbeiðarafelag“ hevur sent soljóðandi bræv til „Foroya Fiskimanna- felag“ vegna Hans Hav- streyms deyð: „Foroya Arbeiðarafel- ag“ samlað á fundi Syftu- søkudag í ár er kunnugt við tann stóra miss, ið „Foroya Fiskimannafelag“ í vár var úti fyri, tárð hin nýggi, ungi og eld- hugaði formaður „Foroya Fiskimannafelag“s fórst í Íslandshavinum, saman við sínum starvsfelogum, ið stóðu honum við lið fram við skerstokkin á skipinum. Fyri organiseraðar for- oyskar arbeiðarar á sjógv og landi er tað stórt tap at missa sínar eldhugaðu álitismenn. Vit reglum kunngera okkara vilja við hesum stóru Fiski- mannafelag“ var úti fyri samkenslu í teirri sorg, ið £, „Foroya í vár, táið hin ungi for- Hans saman maður felagsins, J. Havstreym, við sínum starvsfelogum, leið hin forlogstunga deyð í Íslandshavinum. Tórshavn, 2. juli 1932. Í djúpari samkenslu „Foroya Arbeiðarafelag“ J. H. RUBBEKSEN formaður. Genoprettelsen af det tyske Kejserdømme forberedes. Ekskronprins Wilhelm vil føre | Forhandlinger i London. | skeligheder. Rygter om, at Ekskejseren agter | at bosætte sig i Koburg. Porlir Bertin Kl vil vide, al Ekskronprins Wilhelm í næl Forlydende Fremlid agter at besøge London for at fan oplyst, hvordan man i ledende britiske Kredse ilde sé paa en Genindførelse af Kej serdømmet i Tyskland. Forelø- big har han ladet lorespørge hos den engelske Regering, om den vilde have noget imod, al han slog sig ned ved Themsen to. Han han vil i en Uge ellei fremlæ ver samtidig, at bo dél som Privatmand. Tysk toretagel til der VA d Í monarkistiske Kredse í land skal man hav: uofficielle Henvendelser fol skellige Regeringer for at faa opklaret, hvorledes de vil forholde sig til en Genindførelse af Monarkiet. En af Regerin gerne skal have svaret, at en Restaurering í Tyskland ad strengt forfalningsmæssig Vej maaske ikke vilde fremkaldt særlig heflige — international Bagslag. Alligevel vilde et Skridt i den Relning maaske vær egnet til at ødelægge de godt Udsigter for europæisk Forso ning og Samarbejd« Samtidig gaar der Rvglter om, at Ekskejseren har Planer om al flylte til Tyskland og slaa sig ned í Koburg Í Forvejen DO I her Eks-Czar Ferdinand af Bul garien og Storfyrst Cyrill af Rusland, Udenrigsminister, Baron v. skal hí benvttet Neurath lve personlige Forbindelser baadc ved det engelske og det italien ske Hof for ut forberede Jord bunden for Ekskejserens Til bagevenden. Heller ikke Ifitle1 menes al have noget imod, al tilbave. Ekskejseren vender Et franskt Tilbud og et tyskt Afslag. Herriot tilbyder at standse Ersta'- ningsbetalingerne paa visse Betin- gelser, men von Papen siger Nej. Lausar Ved en Konference har Mac Donald meddelt von Papen, at Herriot var villig til at slryge de tyske Reparationsbetalinger, hvis Fyskland vilde gan ind þaa om tre Aar saafremt Forhol dene da havde bedrel sig al betale en endelig Affindelses- Sum. Von Papen har afslaact dette Forslag, og dermed mener man, at Udsigterne for at naa at Re- sultat i Lausanne er stærkt fol minskede. Det menes al von Papens umedgørlige Optræden er dikteret fra Berlin, | Den danske Fiskeri- virksomhed i det forløbne Aar. De betydelige Afsætningsvan- Hjælpeloran- staltningerne overfor Fiskeriet. Dans] der bekendt afholder Fiskeriforening, som in ordi nære Generalforsamling d. 6. og 7. Juli i | nu udsendt Drifts Sbjerg, nal Berelnin fol aret 1931 —32 Det at Vanskelishedern: Beretningen, ved al af Produklionen til lønnendi flaget í Aarels fremhæves sætle Priser ikke (| Løb, tværtimod. lil de Í | OT Msælningsforhold er islerende Vejen í ks vanskelige yderligere kommet den nvelske 10 Procents Told paa dansk Fisk og den tyske Omsætningsafgift for dansk Fisk. Dette i Forbin delse med de hidtidige Vanske ligheder, bl. a. svækket Købe- evne hos Kunderne, har gjort Filstandene endnu værre for Trods ihærdig Reklame finde Fiskeriet er del til saadanne Priser, af svært al Afsætning Fiskernes Driftsudgifter kan dækkes, og en lille Dagløn opnaas Omplantningen. — Torskebestanden ved Grønland. Den første Del af den 3-aarige Bevilling til Omflylnu If smáa | hødspætter fra Nordsøen | | Bælthavet har i Driflsaaret været | anvendt med relativt dt Ud því Der er í Aarets Løb foi taget indganende Forsøg med | Udklækning af Hummeryngel, | og detle Forsøg har givet saa danne Resultater, at man mener | det forsvarligt at fortsætli Der el retaget videnskab« lige Undersøgelser angøanende Fiskebestanden í Farvandenc ved Svd og Vest-Grønland, navnlig har Opmærksomheden | været henledt paa den stor: Forskebenstand, der í de sidstc | Nar har været tilsted« d Vest | Grønland. Disse Undersøgelser, | der selvsagt er af stor Betydnin for Fiskeriet i disse Farvand« vil blive fortsal, og man l bel | herigennem at fan god Klarhed OVET Forskebt standens Fore- | Í komst ved (Grønland, da | navnlig, om man kan regni | med, al denne Fisk er stati. | nær, og den dermed folvend: Stabilitat er tilstede, eller om Forsken ved Grønland er paa Visit der og i Virkeligheden hører til i Farvandene længere | mod Syd. Fuld Klarhed over delte Spørgsmaal siges at være if overordentlig stor Belydning, ikke mindst for det færøsk Fisker! Imprægnering af Fiskeredskaber. Í Aarets Løb er foretaget fot skellige Forsøg med flere Im prægneringsstoffer. Endnu staar disse Forsøg paa, men man haaber at kunne naa til et saa Vejledning for Fiskerne blive mulig Det oprettede laboratorium for { nder søgelses Fiskeriet er nu i Orden til at modtage de Op- gaver, som Erhvervet maatte stille i Henseende til Undersø- vel es af forskellig Art. Her tænkes navnlig paa Konserve- ring af Fisk, saa det er muligt at anvende andre og mere til talend« Maade at fremsende Fisken paa og tillige gøre det muligt at komme ind med den danske Fisk paa fjerntliggende Markedet Fiskeriets Financiering. Som kendt har Rigsdagen vedtaget Loven om Fiskeriban- ken, og denne Instulion vil for- mentlig snart træde i Kraft. Da Beretningen omfatter Aaret indtil Udgangen af Marts, findes der naturligvis ikke nogen Om- tale af den Hjælp, som Rigsda- sen nu har øennemført til sær- lol inskeligt stillede Fiskere men det er dog værd i denne | orbindel e al ør opma rksom herpaa Forurening af Fiskevand. Í Berelningen siges det, at Forurening af Fiskevand adskil- lige Steder gør langt mere Skade paa Fiskebestanden, end man fra d Side, hvor Aarsag til til Skaden findes, er tilbøjelige til á rkendi Fra Dans Í KELMIT Í o vil PFSOG mme denne (| D( í Í ( man fol ÍS4 el | på eg Vi ICnsi ens JÓ h [il Dette ArÐEIQ Vil } { baade bliv lang at og DD ligt, men Fiskerne kan ikke se roligt paa at deres Næringsvej delvis od: l:ævsuves ed, at der føres daarligøt ( giftigt Vand ud paa de Om raader, hvor Fiskernes Arbejds Fiskefiletfabriken i Vestsjælland. Betydelig Afsætning paa inden- og udenlandske Markeder. Om Fiskefil riken i Skelsk | í i ste Nummer af Junsk Fisl nd bl D | ISK. | Í DTIK | NI ÍS I bb Í Virksomlhe store Forventninger til Eksperi menltel Nalut ISVIS Var Ínleres- sen særlig blandt de lokale Fiskere « Fiskerne fra de om- ligøende Pladser, men i Virke livheden va Forsøget med at skaffe Afsælning og Anvendelse for Smuatorsk et Foretagende, um omfaltedes med Interesse i vide Kredse af vor Fisker- Man rend« | kund« ung erindrer, at den tilsva- ibrik i Fredericia ikke atter maatte noget Stor- Filet- fabrik ikke blevet i den forløbne Vid, del og der er eflerhaanden oparbej- del Forskefilet'el denlandske og det udenlandske Driften. Ja, Skelskø klare sig og standse foretagende er løber men dog rundt, en betydelig Afsælning af baade pan det in- sikkert Resultat, at en virkelig | Marked, I Fjor behandledes re ON