týsdagur 5. juli 1932síða 2

—————O FÓTUR UBTA UR BR ÆT Sr 5 ASE hd DR #52 RE SE ag UA TR A UU ls: Bd 8 Fi + : Ad, TR TL paa Fabriken 182.192 kg Torsk! i de tre sidste Maaneder af in- deværende Aar — Sæsonen gaar fra Oktober til Muj er der blevet afsat 103.000 kg. Varerne sendes for Udlandets Vedkom- mende navnlig til Svejls og Czekoslovakiet. Det er Smaatorsk, vejende fra I til 2 Halvkilo, der benyttes. Betalingen er ca. 10 Øre pr. kg til Fiskerne, ikke nogen stor Betaling, men det er dog allige- vel Penge for en Vare, som det ellers er vanskeligt at komme af med, Í denne Tid er 12—15 Mennesker beskæftiget paa Fa- briken med Udskæringen og Forsendelsen. Filettorsken er en vanskelig Vare al Den kan kun anvendes, behandle saafremt Fisken er spillevende. Hænder det at For- sken dør i Hytlefadene, paa Grund af Vandets Temperalur- forhold ved ik ke Sommertid, kan Kødet Skindet flosser, og Filet'en bliver rødlig. anvendes, Fabrikens Varer er og maa der- for altid være udskaaret af absolut første Klasses friske Fisk. For sendelsen Hvad den enten angaar, Sker saaledes som Tilfældet er ved Transporten til Udlandet ket med i Spaankurve pak- Iræuld og knust Ís > eller . i parafinerede Papæsker, rummende bestemt afvejede Kvanta. Det tog Tid, før man fandt ud af, hvorledes Filet'erne bedst nu er | skulde embulleres, men | forbi; Prøver er afsendt saa langt som g ye€rimenterne til Ítalien og er kommet frem til Modtageren helt friske og í første Klasses Stand. Det er Fisken, der benyttes ved Filet | kun en Trediedel af udskæringen. Resten gaar tl tøj 5 Farsfabrikerne i København og til forskellige Fiskemelsfabriker rundt i Landet, Alt kan udnylles. Fiskefilet'erne er en 1. Klasses | Vare, som sikkert, efterhaanden som den bliver mere kendt, vil finde | endnu større Afsætning, Der | mangler imidlertid i høj Grad teklame for Virksomheden, men | Reklame koster Penge, og dem var man endnu ikke. Vil der være Chancer for al rejse flere af den Art Fabriker i andet til Gavn for Fiskerne og il Udnyltelse af Jet afhænger en sund Føde? | Tvivl af Marke- | Skal to eller leve paa det Øjeblikket er ikke kunne gaa, uden Salvsorganisationen og dets Opdyrkning. fler Fabrikei Grundlag, der í tilstede, vil del Saaledes ligger uden Tvivl = Landet, Englands Flag stryges. Hotellet maatta fjerne de frem- mede Flag. Dublin En SKår« Mænd, der paastod at være Medlemmer af den irske republikanske Hær, indfandt sig forleden paa et af de store Ho toller i Dublin og rejste Kran om, at Hotellet skulde nedtage det engelske Flag, dei immen med det franske, belgiske, itali- enske og amerikanske Flag vaj- ede over Hotellet i Anledninø af IHolel klogøest den cukaristiske Kongri lets Direklion fandt del at efterkomme Kravet. „Rekord“. Undir hesum orði skrivar »Føroyatidindi«, at ein keyp- maður í Vági ein dagin fekk 6H lomvigar á bål, Annars er, leggur blaðið avtrat, 570 fuglar lað mesta, ein veit vera skotið við einari byrsu (um dagin). Hetta falla mongum oðrum enn mær fyri man ivaleyst brosti at lesa. Er tað so statt enn í Før- oyum, at menn ullan al blúgv- ast kunnu geva seg út til at myrða fugl í hópatali til stutt leikar. Hvat ið verður lamskotid og særi og rekist um á sjónum, sjúkt og blødandi til deyðis, aftaná slíkan ómenniskjaligan »sport«, er ófjálgt at hugsa um. Tað Her hesum gongur sjón fyri sogn. tveitist um slrendurnar i líðum, dag og dagliga sjúkur, bloðandi og kúrandi fuglur, sum krýpur upp á land til at sela seg at doyggja. Er tað ikki gjørligt at vekja sálina í tí foroyska samhaldinum so frætt, at vit hereftirdags sleppa frá at frætta frá slíkum oðiligum myrðingarferðum, sum »Føroyatidindi« her greiður frá. Sverri Patursson. Danmark vil berede den engelske Handel de færrest mulige Vanskeligheder. Baldwin om Englands Samhandel med Danmark. London. Í Underhusets Møde forleden fremsatte Baldvin en hække Ud- talelser angaaende Kvotaformen for Restriktion, hvilken han be- meget farligt som et skrev Vaaben. M. HI. politik udtalte han, at Danmark i den seneste Tid havde gennem- Danmarks Handels- vanel en meget alvorlig Begræns- Han dog fuldt ud overbevist om, al ning i Handelen. følte sig Danmark herigennem ikke havde gjort noget som ikke føl- tes nødvendigt for Landets øko- nomiske Frelse, idet det sidste, Danmark ønskede at gøre, var at foretage noget, der vække Mishag i England. Danmark var meget ivrig efter Forrelninger og efter at Den København at gøre Jlandelsaftaler. nan lil nye engelske Minister i havde fra den danske Regering fanet Underretning om, at der al mulig Om- Valuta kontrol blev gennemført paa en Maade, at den engelske Handel de færrest Dette vilde blive draget sorg for, at den danske saadan den beredle mulige Vanskeligheder. var man selfølgelig fra engelsk Side taknemlig for; men man maatte haabe, at Forholdene i dette Lund, der havde været en af Storbritanniens gode Kunder, i Tide maatte bedres. Ingen særlige Toldafgifter paa danske Varer. Som Svar paa en Forespørg- Parlamentssekre- Il orce- Vær- ind- sel erklærede tær í Handelsministeriet at den samlede 1931 var udgjorde Belisha, di af Varer, der i ført fra Danmark, 16,697,000 Lst., mens Udførselen til Danmark i samme Tidsrum Plan over Postgangen gældende fra 1. Juli 1932. S/S. „Smiril“. havn. hver 14. Dag: Funding strator hver 4. Uge: hver 4. Uge: Onsdag KI. 6,30 Klaksvig Vaag. Skaalevig Fredag Kl. —Midvaag Lørdag KI. 6,30 Thorshavn vaag Grund af Kedelrensning, Thorshavn Skopen. —Skopen. Fra Thorshavn daglig Kl. baaden Kvalvig — Ejde. med Postkørsel Tilslutning havde en Værdi af 9,190,000 L.st. Der blev derfler rettet en Fo- respørgsel til Handelsministeren om, hvorvidt han agtede at træf- fe Foranstaltning til at lægge særlige Toldafgifter paa Indførs- len af danske Varer i Anledning af, at den danske Regering hav- de truffet Foranstaltninger til at hindre Importører af britiske Varer i at faa udenlandsk Valuta, saa de britiske Importører prak- tisk talt udelukkedes fra at sende Varer til Parlamentsekretær for Handel (Colville denne Danmark. den oversøiske besvarede Forespørgsel benæglende, idet han tilføjede, al Situationen med Hensyn til den midlertidige Indførsel og Valuta- kontrol allerede var klarlagt gen- nem Svarene paa de tidligere Fo- respørgsler. Der var intet, der tydede paa, at man fra dansk | Side den britiske | Eksport. vilde skade FÆR Tirsdag KI. 6,30 Thorshavn—lervig Klaksvig - Gjov—Klaksvig (disse Pladser kan og paa de Grund af Uvejr eller lignende ikke kan an- løbe disse Bygder, lader »Smiril«s Admini- Turen Fuglefjord); Klaksvig—Svinø—Fuglø Klaksvig — Viderejde - Torsdag KI. 6,30 Vaag — Trangisvaag — Kvalbø — Sand Thorshavn. 6,30 Thorshavn evt. Myggenæs -Thorshavn. (Sørvaag (evt. Mygge- næs) og Bo anløbes kun hver 14. Dag. sørgelsen af Posten mellem Midvaag—Sorvaag (inkl. Posten til Myggenæs) samt Bø foran- staltes af »Smiril«s Administrator). --Sand eller Skaalevig—Trangis- Vaag. enkelte Ruter; Turene Thorshavn—Trangisvaag altid af S/S. »Smiril«, medmindre delte Skib maa ligge stille paa Reparation Skaalevig Mandag og Onsdag vil være betinget af, at Vejrforholdene tillader et saadant Anlob. paa (Søndregjov)- med Tilslutning til Postbaaden fra Thorshavn Langesand, Tilslutning í Fuglefjord i Fuglefjord til Postbaadens Mandag Kl. 6,30 Vaag—Trangisvaag—(evt. Skaalevig)—Thors- Fuglefjord—Klaksvig og Andefjord — Eldevig — anløbes í anden Rækkefolge; hver H. Dag Dage, hvor S/S. »Smiril« paa udføre med Motorbaad fra Klaksvig; - Norddeble (Kvannesund)—Klaksvig. Thorshavn. Onsdag KL. ca. 11 Thorshavn—(evt. Skaalevig)— Trangisvaag— eller Midvaag— Sandevang — Vestmanhavn Kolter- Sørvang— Bø Be- I Tilfælde af Forsinkelser indsættes der Ekstrafartoj paa de Vang udføres dog Anløb af Tiden og eller lignende; Tirsdag og Torsdag kl. 8 Postbaad: Thorshavn—Nolsø—Hestø Thorshavn —Sundelaget--Skaalefjord. 7 efter særlig Fartplan. Thorshavn Kvivig— Vaagø— Vestmanhavn (over Kollefjord). Tirsdag og Lørdag efter Postbaadens Ankomst fra Thorshavn (Automobil) Stykket til Kvivig med Tilslutning til Post- fra Kollefjord (Øreenge) over Rulen: Vestmanhavn Fåtaklett; —Kvivig retur fra Kvivig Onsdag og Mandag. Tirsdag og Fredag Postbaad fra og til Haldersvig, Ejde, Lysaa Nesvik, Postbaaden Svinaaer, Nordskaale, Kvalvig lil fra Thorshavn. Thorshavn— Fuglefjord — Klaksvig (over Solmundefjord). Mandag og Torsdag efter Postbaadens Ankomst fra Thorshavn (Automobil) fra over Gøtegjov til Fuglefjord med Tilslutning til Postbuaden paa Ruten: Klaksvig—Lervig Solmundefjord og retur med andet Anløb i Solmundefjord. Thorshavn Postkontor, den 28. Juni 1932. Tyskland i Halvmørket. Hvis Hindenburg har troet, at Ophævelsen af Forbudet mod Hitlergarderne vilde føre til endnu mere rolige Tilstande end dem, der all var indtraadt, maa han være blevet dybt skuffet. Længe har det været saadan, kunde aabne en at man ikke tysk Avis uden at finde Beret- ninger om voldsomme Sammen- stød, navnlig mellem Nazimænd og Kommunister; nu er Vold- blevet til fuldstæn- Det Budskab fra somhederne dig Desperation. politiske Mord er Papen-Hitlers Tyskland. Dagens De politiske Baggrundsfigurer, der voldte Briinings Fald, spil- ler allerede paa Strenge, hvor- efter den af dem selv forskyldte Situation skal udnylles til nye reaklionære Mens Knivene lyner í Storbygader og hænger Belejrings- Overgreb. Landsbyer, tilstanden som en truende Sky i Horisonten. Rigsværnsminisler Sehleieher, der har benyllet sin militære Styrke, kan maaske inden alt for længe komme ud for skæbnesvangre Prøvelser af denne Styrke. En Brevveksling mellem Schleicher og vor Partifælle Anton Erkelenz faar í dette Øjeblik en ganske særlig Inle- resse. I »Vorwiirts« skrev vor Parti- fælle for nogle Dage siden en Artikel »Heraus aus dem Halb- dunkl«, ud af Halvmørket, hvori han trak de Kræfter frem, der fra Bagholdets Mørke havde be- nyttet Indflydelse paa Millitær- magten til en Regeringsomvælt- ning. Schleicher følte sig med Rette truffet. I et søgte han at benægte, at Rigs- Brev í »Vorwiirts« værnet stod i en anden Stilling til den nuværende Regering end til tidligere Regeringer, og han Militæret ikke drages ind i Politik, samt erklærede, aft burde at ingen Regering kunde have Bajonetter som eneste Grund- lag. Erkelenz har besvaret Scheil- chers opsigtsvækkende Brev til vort Broderorgan med en Paavis- ning af de militære Bagsmænds fakliske Rolle. Men dernæst un- derstreger har stærkt, at Repu- blikens Tilhængere stadig er det absolutte Flertal i den tyske Be- folkning. Det er denne Kends- gerning, Schleicher bør regne med. Om han gør det, vil Tiden men hans vise, Forsøg paa »hetfærdiggørelse« i netop Soci- demokratiets Organ viser meget klart, at han forstaar de tyske Arbejderes Styrke. Denne styrke blev paa en lykkelig Maade understreget af Valgene i Hessen. Efter de prøjsiske Landdags- valg var der Folk, der talte om at nu vaklede den marxistiske Front. Vi paapegede, at Arbej- fronten havde vaklet i 1931, men nu stod fast. Valget i Hessen har givet Be- viserne herfor. Efter for fjerde Gang i syv Maaneder at være kaldt til Valguenerne stemte Be- betydeligt folkningen i Hessen mindre end ved de tidligere Valg. demokratiet sit Stemmetal fra 158,000 til 172,500, eller fra 21 til 24 ptt. af alle Stemmerne. Alligevel forøgede Social- Medens Centrum klarede sig godt ved Iessenvalgene tabte alle øvrige borgerlige Partier. Kommunisterne = mistede en Fjerdedel af deres Stemmer fra i Fjor og har mindre end i 1930 82,100, Radio forkyndte da allerede nemlig Moskva ogsån Dagen efter, at Kommunisternes Taktik havde været forkert, men undlod at drage den riglige Konsekvens: at kun den Taktik, der virkelig vil Enhed blandt Tysklands Arbejdere, kan vinde Fremgang.