týsdagur 19. juli 1932síða 2

ETA VIRT is 0 = yen FAR TE =. os turene ae I Mellemtiden vedbliver Pun- det langsomt at dale, hvilket næppe foruroliger Regeringen, da det giver den en kærkommen Lejlighed til at realisere endnu mere af den fremmede Valuta, som Egaliseringstonden har skaf- fet frem, og købe Sterling, som lid vil der i den nærmeste blive Brug for. Verdenskrisen og Konferencen i Lausanne. Af Docent, Dr. Albert Olsen. (Sluttet). H. Fra næsten alle Sider, undta- gen fra officiel fransk, er del Gang pan Gang fastslaaet, al Krigsgældsspørgsmaalet endelige Løsning under alle Omstændig heder rent psykologisk vilde sætte sig Spor i Genoprettelse af Tilliden, Kapitaler, der nu Troen og hvorved de undgaar In- Produktionen, tilbage til denne og derved lette Krisen, og vestering i selve atter vilde finde Udviklingen í England og Ame lid fuldt ud af retfærdiggøre Op rika den sidste synes denne fatlelse. Naar ført al det undertiden ses an- Krigsgældsspørgsmaalet 573 praktisk talt er ude af Verden med det Hooverske Moratorium, fra rig er dette desværre langt Amerika og da tigt. Baade i navnlig i Frankrig spiller Repa- rationerne stadig en stor Rolle i den offentlige Diskussion, og i Tyskland har Nationalsocialister og Kommunister i høj Grad disse at takke for deres Frem- gang. Det er saaledes Realiterer af afvorende Betydning for hele Verdensøkonomiens fremtidige Forløb, man skal tage Stilling til í Lausanne og i Gencve. Efter Young Planen, der fast- sælter Repuralionsvdelserne, skal Tyskland afbetale sín Krigsgæld í 39 Aar fra í. April 1930 he- øyndende med 1,707 Milliarder Guldmark aarlig og stigende gennem 37 Aar til 2419 Milliar der, hvorefter Afdragene gaa ned til 1,7 Milliarder, der skal sidste 27 Aar. Næsten alle disse Penge ende svares i de lige Bestemmelsessted er Ame- Skønt de forenede Stater ikke officielt vil anerkende det, er Forholdet dog, at der bestaar den inderligste Forbindelse mellem Re paration« ydelserne og Allierede Mauglers Amerika de lidligert Gæld til Indgaar Reparationshetalinger dette Land ikk« har laant de øn Svans { tvd ne ik ke fani de Pen Krigsdellavert Dell man rive punkl el da ogsan traad! ligt frem paa det sidste eng Í de forste 37 Aar dækker Re parationerne Afdragene til de Stater. og alt í alt vil forenede i de 5) Aar 65 ptt ia til 1 taling af Krigssæld, medens di 39) púl. gaar til Krigsskadett statninger. Den allerstørste Del af de 35 pCi. gaar til Frankrig og det er efter Young Planen fastsat, at der under alle Om stændigheder aarlig skal betales 660 Millioner Guldmark, hvoraf Frankrig skal have de 500 Mil lioner. Í denne Fordeling af Repara tionsydelserne ligger naturligvis, at Amerika og Frankrig har den allerstørste Interesse i disse, Hvad Amerika angaar, er For holdet ikke afklaret. Man synes her at være klar over Stillin- gens Uholdbarhed, og Repara- | ferencens tionsydelsernes fordærvede Ind- flydelse paa hele Verdensøkono- mien og derved ogsan paa Amerika. Paa den anden Side finder man det ikke let at give Slip pan Tanken om al fan den in terallierede Gæld for Krigsnarene betalt, og del Under skud, det amerikanske Budget med de mæglige udviser, i Forbindelse store Krav, der stilles og frem tidig vil blive stillet til Staten, delt slippe Tanken om Krigsgældens Beta Imidlertid vil de gør ikke lettere al ling. største Vanskeligheder amerikansk, sikkert ikke fra men Side Naar man derfor fra san godl komme fra fransk som alle Sider synes al gøre sig fortrolig med et ikke alt for positivt Resultat paa den fore stanende Konference í Lausanne, Frankrig, der af skyldes del økonomiske, men navnlig af politiske Grunde modsætler sig en Ordning af Reparations- spørgsmaalet. Ved de nylig af- skete der ganske sluttede Valg vist en betydelig Forskydning til Venstre. Det er fremhævet, at ofte blevet denne Forsky d ning var af rent indenrigspolitisk Art. Det er ikke helt rigtigt. De franske Socialdemokrater, der gik styrkede ud af Valgel, er ganske afgjort for en Forsonings- politik mod Tyskland, og saavel socialistiske som enkelte radi- kale Depulerede har i de sidste Dage udtalt sig for at slryge Krigsgælden. Det radikale Partis Flertal er dog desværre udenrigspolitisk indstillet paa den gamle franske Linie, og de, der staar vaklende, er i denne Tid ude for en chau vinistisk Presseagilalion, der med Udgangspunki i Slrese- manns efterladte Papirer søger al vise, al en Tysker er og bli- ver en Person, som kun kan tænke lyskt, hvilket vil sige fransk-fjendtligt, rrilalionen fra fransk nalio- nal Side er næppe blevet mindre efter Valgene i Elsass, der ikke formagede al øive den franske nationale Front, som man havd«t Haab til. Den Bevarelsen af sal sil skarpe Avilalion fo Udenrigspolitiken viser imidler- tid, at Tilhængerne af Forso- ningspolitiken ikke er en hel ringe Minoritel, og heri maa man finde et Lyspunkl det ud til, samles et Fler- traditionelle Uden Den 19. Maj forlangte Men foreløbig set at der vil kunne tal for rigspolitik den saaledes den radikale Finans- lovsordfører Lamoureux, at Re seringens Stilling til Reparatio- nerne hurtigst mulist maatte fastlægges, og han gjorde i den Forbindelse opmærksom paa, al hvis Tyskland helt skulde op høre med at betale, vilde dett: faa en meget stor Indflydelse paa det franske Budget, der i Forvejen udviser et meget be tydeliøt Underskud. Endvidere fremhæved« Ordforeren, al Frankrig efter Hoover-Morato riels Udløb principielt maatte Betalingerne af Lan Amerika. udsendle: Voener hvad enoplage nene til England og Næsten det Havas el burde samtidiv officiel Bureau Program for, behandle konferencen. fra frá til en man pan Lau Efter dette ikke Annulering af SAN vil man nsk Side saa med kun til et skal bande Reparations- og interalli Krigsøælden, men Moratorium, det omfatte erede Gældsbetalinger. Endvidere foreslaar man í ubestemte Vendinger, at de Sta- ter, der deltager i Konferencen uden at afvente Afrustningskon- Resultat, skulde er- klære sig rede til en frivillig Indskrænkning af Militæudgif- terne, hvorved man skulde imødegan det amerikanske Krav om, at de skulde bringe deres Militærud- gifter ned, før der kunde blive ved Spørgs internationale europæiske Lande Fale om al røre maalet om den Krigsgæld. Endelig foreslaas en Donau- plan, hvori bl. á. Frankrig, Tysk- land og alien skulde deltage, ol hvorved det skulde lykkes at etablere bedre økonomiske For- hold paa Balkan. Program er holdt i meget ube- Ogsan dette stemte Vendinger. Det Program dog, al franske viser Grad er ab- man i nogen ved at bort fra solutlte Stejlhed, der har præget skride den fransk Politik siden Versailles- diktalet, men at man paa den anden Side holder stærkt paa ikke at gan med til Opgivelse af Krigserslalningerne. Dette Standpunkt er da ogsaa tillraadt af den nye fanske Pre- mierminister Herriot, idet han har udtalt, at man med Hensyn til Reparationsbetalingerne stod paa Linie med den nu afgaaede Regering. Nogen større Grund til en op- den timislisk Bedømmelse af kommende Konferences Resul- taler der saaledes ikke. I England bedømmer man da ogsaa Udsiglerne meget pessi- foreligger mislisk og næppe helt med Urelte. England vil ikke med større Kraft kunne sætte ind pan Konferencen i Lausanne. Dels er den engelske Sam- lingsregering i sig selv jo langt fra stærk Mac konferencen atter traadt í Akti- ' > 1 ' nogen Regering og Donald er først kort før vilel oven paa sin Sygdom, dels Politik i Øjeblikket helt og holdent slugt af Forbe- er engelsk redelserne til Ottawakonferencen hvor der fmperiums Politik engelske fremtidige økonomiske skal tages op til Debut. Den da heller engelske Presse nærer ikke store Forhaab- ninger lil Lausanne, men mener Efteraaret vil kunne lid regner man med, at Frank- al man til naa et godt Resullat. den í í den Grad vil være gjort rig mør af Krisens Virkninger, al det vil blive til at tale med, og hvad Amerika angaar, at man naael til Enighed Stilling Staterne til Spørgsmaalet der vil være om, hvilken tage om » en endelig Likvidation af Krigs- skal gælden. For England spiller det Rolle, at adskillige af de Dellagende, der ogsaa en naturligvis og skal deltage i Lausannekonfe- rencen efter kort Tids Forløb man lage bort for at kunne være tilstede í Ollawa. Nogel positivt Resultat í første man alísaa ikke blot lingerne genoptages lil Omgang skal venle, men naar Forhand- Efteraa- ret, vil der hellar ikke ske stort derved af den Grund. Krisen har nu værel saa lang- Tid den varig, al nogen mere eller mindre ikke i Forbindelse kan være afgørende, Ganske un- derledes derimod, hvis Konfe- rencen om Reparalionen ender med et negativt Resultat. Í bedste Fald vil detle til en Skærpelse af den økono- fore miske Krise, hvilket í sig selv er slemt nok, men antagelig vil Følgerne være langt videre ræk- kende. For Tyskland er Repa- rationerne i langt højere Grad end Afrustningen et politisk Spørgsmaal, og vender de tyske Forhandlere tomhændet hjem fra Forhandlingsbørdet, vil dette kunne fan uoverskuelige politi- ske Konsekvenser og bryde de sidste spinkle Barrierer for den Flok Desperados, der samles under Adolf Hitlers Hagekors banner, Sker delte, vil Verden være ilde faren. Udsigterne til en Lettelse af Krisen vil være skudt endnu længere ud i Frem tiden, Albert Olsen. Lausanne-Traktaten underskrevet: Næste Skridt er Afrustning! Det højtidelige Slutningsmøde. — Nazisterne raser mod Overenskomsten. — Moratoriet er forlænget. Lausanne. Af- stor Lausanne-Konferencens slulningsdag var præget af Højtidelighed. Om det grønne mede Bord, hvorpaa komsten var fremlagt til Under- skrift, havde alle de Delegerede taget Plads, og rundt om træng- hesteskofor- Overens- tes de mange Hundrede Presse- mænd, der har gjort Konferen- cen med. Straks efter, at Mac Donald havde erklæret Konferencen for nabnet, afgav den engelske, fran- ske og italienske Finansminister Erklæringer om, at Moratoriet for Krigsgældsbetalinger er for- længet, indtil Traktaten er rati- ficeret af de paagældende Lan- des Parlamenter. Derefter nald, aft blik var inde . Mac Do- Underskrivelsens Øje- erklærede Bort fra Krigens Erindringer. Som Nr. 1 underskrev Mac Donald med en Guldpen og derefter de øvrige Delegerede med en Guldpen — og endelig holdt Mac Donald, hilst vældigt Bifald, Afslutningstalen: Det gælder ikke alene om med at glædes over, hvad der er vundet, men vi man nu med endnu større Energi tage fal paa de Opgaver, hvis Løsning Verden Vi maa endelig en Gang fra Erindringer og forstaa, at vi alle Menneske- venler. losrives Krigens tilhører den samme hed. Lausanne er det forste Ka- pitel í en ny Verdens Historie. Indtil nu levede vi vidt fra hverandre. Til Fred og Sikker- hed hører god Vilje, og vi haa- ber, at Afrustningskonferencen i Genéve maa komme til et lige Intet Land kan i Længden leve bag Barri- san godt Resultat. kader. Først og fremmest maa Frankrig og Tyskland arbejde sammen i Fordragelighed. Vejen er nu banet — det næste Skridt er Afrustningen! Derefter tog Herriot Ordet og lakkede Mac Donald. Føj Skarp Vind mod v. Papen. Berlin. V. Papens Partifæller i deres Højreblade giver ikke Lausanneoverenskomslten nogen De lysk-nalio- Over- tyske god Modlagelse. nale Blade erklærer, at enskomsten ikke er, land havde ventet del, og man med v. som Tysk- er meget misfornøjet "pens Forhandlinger. Nazistbladene Goebbels udlalle saa- ledes paa et Møde: Vi har intet Ansvar for Regeringen v. Papen og inlet Ansvar for hans Overenskomst. Han har intet Mandat fra det tyske Folk, og vi vil ikke for dens talificering. gaar — endnu videre. stemme Ratificering af den nye Rigsdag. Nazis Berlinerorganen »Der Angriff« gentager disse Ord, og selvom Ilillers IHovedorgan í Miinchen stadig er lavs, er der ingen Tvivl om, at det vil tage samme Standpunkt, „ Paa et Nazimøde i Lustgarten, der kun havde samlet halvt saa mange Mennesker, som Repu- blikanernes Demonstration for- blev Lausanne. leden, der raset imod v. » Ratifikalionen af Traktaten vil forst blive foretaget af den nye Rigsdag, der vælges 31. Juli. Papen og Amerika vil have Pengene! Hoover kan højst tænke sig midlertidige Lettelser. Washington. Udenrigsministeriet meddeler, at der ikke er sket nogen For- andring i De Forenede Staters Holdning vedrørende Krigsgælds- spørgsmaalet. De Forenede Stater oprethol- der et Standpunkt, som Præsi- dent Hoover har givet Udtryk 1931, da rede, at han ikke var Tilhænger for i Juni han erklæ- af en Annullering af Krigsgæl- Men at kunne gaa med til midlertidige den. han menle al Tilpasninger, som muatte vise sig nødvendige. Alle Erstatninger fra Tyskland er bortfaldne, udtalte Rigskan- Radiotale formelt set Tyskland Papen i sin Delle er Ydelser, betegnes sler v. forleden. De præstere, rigtigt. skal ikke som Erstatning. Tyskland skal betale 3 Milli- arder Mark som en Affindelses- sum til Brug for Europas Gen- sker opbygning og Betalingen ikke som tidligere í Aarsraler. Den ordnes Udstedelse af Obligationer, og der Frist op til 15 Aur med Udbud det af Obligationerne. Reelt betale en Sum paa 3 Milliarder gennem ydes en skal Tyskland altsaa i Affindelse, og desuden skal det erlægge det Beløb, der er givet Henstand med. Men del bragte Lausanne, at Tysklands Forpligtelser blev bragt ned i et Virkelighedsplan, og dernæst at der blev gjort op med Versail- Syns- store Fremskridt les-Traktatens ensidige punkter. Politikere og Statsmænd er hver- glade, og de lykønsker andre med det gode Resultat. Det er forstaaeligt. For Menigmand stiller Sagen sig snaledes, al man naturligvis føler Letlelse over, at der til- vejebragtes en Løsning. Men man føjer til: Den maatle komme. Ingen troede paa, al de evenlyrlige mer vilde blive erlagl, og man der maalle et Erstatningssum var klar over, al Hug gennem Knuden, om ikke hele Verdens økonomiske Liv skulde gaa í en Haardknude, der ikke kunde løses. Socialdemokratiet har fra før Færd Erstalningssummer og Forud for Versailles ste advaret mod al paa lægge Krigsbod. Forhandlingerne og under disse gjorde det internationale Social demokrati Nationernes Repræ- sentanter opmærksom paa Kon- sekvenserne af saadanne Erstat- ningspnalæg, Men de, der skrev