týsdagur 19. juli 1932síða 2
‹ fyrra síða allar 4 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
ETA VIRT is 0
= yen
FAR TE
=.
os turene ae
I Mellemtiden vedbliver Pun-
det langsomt at dale, hvilket
næppe foruroliger Regeringen,
da det giver den en kærkommen
Lejlighed til at realisere endnu
mere af den fremmede Valuta,
som Egaliseringstonden har skaf-
fet frem, og købe Sterling, som
lid vil
der i den nærmeste
blive Brug for.
Verdenskrisen
og Konferencen
i Lausanne.
Af Docent, Dr. Albert Olsen.
(Sluttet).
H.
Fra næsten alle Sider, undta-
gen fra officiel fransk, er del
Gang pan Gang fastslaaet, al
Krigsgældsspørgsmaalet endelige
Løsning under alle Omstændig
heder rent psykologisk vilde
sætte sig Spor i Genoprettelse af
Tilliden,
Kapitaler, der nu
Troen og hvorved de
undgaar In-
Produktionen,
tilbage til
denne og derved lette Krisen, og
vestering i selve
atter vilde finde
Udviklingen í England og Ame
lid fuldt
ud af retfærdiggøre Op
rika den sidste synes
denne
fatlelse.
Naar
ført al
det undertiden ses an-
Krigsgældsspørgsmaalet
573
praktisk talt er ude af Verden
med det Hooverske Moratorium,
fra
rig
er dette desværre langt
Amerika og da
tigt. Baade i
navnlig i Frankrig spiller Repa-
rationerne stadig en stor Rolle i
den offentlige Diskussion, og i
Tyskland har Nationalsocialister
og Kommunister i høj Grad
disse at takke for deres Frem-
gang.
Det er saaledes Realiterer af
afvorende Betydning for hele
Verdensøkonomiens fremtidige
Forløb, man skal tage Stilling
til í Lausanne og i Gencve.
Efter Young Planen, der fast-
sælter Repuralionsvdelserne, skal
Tyskland afbetale sín Krigsgæld
í 39 Aar fra í. April 1930 he-
øyndende med 1,707 Milliarder
Guldmark aarlig og stigende
gennem 37 Aar til 2419 Milliar
der, hvorefter Afdragene gaa
ned til 1,7 Milliarder, der skal
sidste 27 Aar.
Næsten alle disse Penge ende
svares i de
lige Bestemmelsessted er Ame-
Skønt de forenede Stater ikke
officielt vil anerkende det, er
Forholdet dog, at der bestaar
den inderligste Forbindelse
mellem Re paration« ydelserne og
Allierede Mauglers
Amerika
de lidligert
Gæld til
Indgaar Reparationshetalinger
dette Land ikk«
har laant de øn
Svans
{
tvd
ne ik ke fani
de Pen
Krigsdellavert Dell
man
rive
punkl el da ogsan traad!
ligt frem paa det sidste eng
Í de forste 37 Aar dækker Re
parationerne Afdragene til de
Stater. og alt í alt vil
forenede
i de 5) Aar 65 ptt ia til 1
taling af Krigssæld, medens di
39) púl. gaar til Krigsskadett
statninger. Den allerstørste Del
af de 35 pCi. gaar til Frankrig
og det er efter Young Planen
fastsat, at der under alle Om
stændigheder aarlig skal betales
660 Millioner Guldmark, hvoraf
Frankrig skal have de 500 Mil
lioner.
Í denne Fordeling af Repara
tionsydelserne ligger naturligvis,
at Amerika og Frankrig har den
allerstørste Interesse i disse,
Hvad Amerika angaar, er For
holdet ikke afklaret. Man synes
her at være klar over Stillin-
gens Uholdbarhed, og Repara- | ferencens
tionsydelsernes fordærvede Ind-
flydelse paa hele Verdensøkono-
mien og derved ogsan paa
Amerika.
Paa den anden Side finder
man det ikke let at give Slip
pan Tanken om al fan den in
terallierede Gæld for Krigsnarene
betalt, og del Under
skud, det amerikanske Budget
med de
mæglige
udviser, i Forbindelse
store Krav, der stilles og frem
tidig vil blive stillet til Staten,
delt slippe
Tanken om Krigsgældens Beta
Imidlertid vil de
gør ikke lettere al
ling. største
Vanskeligheder
amerikansk,
sikkert ikke
fra men
Side
Naar man derfor fra san godl
komme
fra fransk
som alle Sider synes al gøre sig
fortrolig med et ikke alt for
positivt Resultat paa den fore
stanende Konference í Lausanne,
Frankrig, der af
skyldes del
økonomiske, men navnlig af
politiske Grunde modsætler sig
en Ordning af Reparations-
spørgsmaalet. Ved de nylig af-
skete der ganske
sluttede Valg
vist en betydelig Forskydning
til Venstre. Det er
fremhævet, at
ofte blevet
denne Forsky d
ning var af rent indenrigspolitisk
Art. Det er ikke helt rigtigt. De
franske Socialdemokrater, der
gik styrkede ud af Valgel, er
ganske afgjort for en Forsonings-
politik mod Tyskland, og saavel
socialistiske som enkelte radi-
kale Depulerede har i de sidste
Dage udtalt sig for at slryge
Krigsgælden.
Det radikale Partis Flertal er
dog desværre udenrigspolitisk
indstillet paa den gamle franske
Linie, og de, der staar vaklende,
er i denne Tid ude for en chau
vinistisk Presseagilalion, der
med Udgangspunki i Slrese-
manns efterladte Papirer søger
al vise, al en Tysker er og bli-
ver en Person, som kun kan
tænke lyskt, hvilket vil sige
fransk-fjendtligt,
rrilalionen fra fransk nalio-
nal Side er næppe blevet mindre
efter Valgene i
Elsass, der ikke
formagede al øive den franske
nationale Front, som man havd«t
Haab til. Den
Bevarelsen af
sal sil skarpe
Avilalion fo
Udenrigspolitiken viser imidler-
tid, at Tilhængerne af Forso-
ningspolitiken ikke er en hel
ringe Minoritel, og heri maa
man finde et Lyspunkl
det ud til,
samles et Fler-
traditionelle Uden
Den 19. Maj forlangte
Men foreløbig set
at der vil kunne
tal for
rigspolitik
den
saaledes den radikale Finans-
lovsordfører Lamoureux, at Re
seringens Stilling til Reparatio-
nerne hurtigst mulist maatte
fastlægges, og han gjorde i den
Forbindelse opmærksom paa, al
hvis Tyskland helt skulde op
høre med at betale, vilde dett:
faa en meget stor Indflydelse
paa det franske Budget, der i
Forvejen udviser et meget be
tydeliøt Underskud. Endvidere
fremhæved« Ordforeren, al
Frankrig efter Hoover-Morato
riels Udløb principielt maatte
Betalingerne af Lan
Amerika.
udsendle:
Voener
hvad
enoplage
nene til England og
Næsten
det
Havas el
burde
samtidiv
officiel Bureau
Program for,
behandle
konferencen.
fra frá
til en
man pan Lau
Efter dette
ikke
Annulering af
SAN
vil man nsk Side
saa med
kun til et
skal
bande Reparations- og interalli
Krigsøælden, men
Moratorium, det omfatte
erede Gældsbetalinger.
Endvidere foreslaar man í
ubestemte Vendinger, at de Sta-
ter, der deltager i Konferencen
uden at afvente Afrustningskon-
Resultat, skulde er-
klære sig rede til en frivillig
Indskrænkning af Militæudgif-
terne, hvorved man skulde
imødegan det amerikanske Krav
om, at de
skulde bringe deres Militærud-
gifter ned, før der kunde blive
ved Spørgs
internationale
europæiske Lande
Fale om al røre
maalet om den
Krigsgæld.
Endelig foreslaas en Donau-
plan, hvori bl. á. Frankrig, Tysk-
land og alien skulde deltage,
ol hvorved det skulde lykkes at
etablere bedre økonomiske For-
hold paa Balkan.
Program er holdt i meget ube-
Ogsan dette
stemte Vendinger.
Det Program
dog, al
franske viser
Grad er
ab-
man i nogen
ved at bort fra
solutlte Stejlhed, der har præget
skride den
fransk Politik siden Versailles-
diktalet, men at man paa den
anden Side holder stærkt paa
ikke at gan med til Opgivelse af
Krigserslalningerne.
Dette Standpunkt er da ogsaa
tillraadt af den nye fanske Pre-
mierminister Herriot, idet han
har udtalt, at man med Hensyn
til Reparationsbetalingerne stod
paa Linie med den nu afgaaede
Regering.
Nogen større Grund til en op-
den
timislisk Bedømmelse af
kommende Konferences Resul-
taler der saaledes
ikke. I England bedømmer man
da ogsaa Udsiglerne meget pessi-
foreligger
mislisk og næppe helt med
Urelte. England vil ikke med
større Kraft kunne sætte ind
pan Konferencen i Lausanne.
Dels er den engelske Sam-
lingsregering i sig selv jo langt
fra stærk
Mac
konferencen atter traadt í Akti-
' > 1 '
nogen Regering og
Donald er først kort før
vilel oven paa sin Sygdom, dels
Politik i Øjeblikket
helt og holdent slugt af Forbe-
er engelsk
redelserne til Ottawakonferencen
hvor der fmperiums
Politik
engelske
fremtidige økonomiske
skal tages op til Debut.
Den
da heller
engelske Presse nærer
ikke store Forhaab-
ninger lil Lausanne, men mener
Efteraaret vil kunne
lid regner man med, at Frank-
al man til
naa et godt Resullat. den
í í den Grad vil være gjort
rig
mør af Krisens Virkninger, al
det vil blive til at tale med, og
hvad Amerika angaar, at man
naael til Enighed
Stilling Staterne
til Spørgsmaalet
der vil være
om, hvilken
tage om
»
en endelig Likvidation af Krigs-
skal
gælden. For England spiller det
Rolle, at
adskillige af de Dellagende, der
ogsaa en
naturligvis og
skal deltage i Lausannekonfe-
rencen efter kort Tids Forløb
man lage bort for at kunne
være tilstede í Ollawa.
Nogel positivt Resultat í første
man alísaa ikke
blot
lingerne genoptages lil
Omgang skal
venle, men naar Forhand-
Efteraa-
ret, vil der hellar ikke ske stort
derved af den Grund.
Krisen har nu værel saa lang-
Tid
den
varig, al nogen mere eller
mindre ikke i Forbindelse
kan være afgørende, Ganske un-
derledes derimod, hvis Konfe-
rencen om Reparalionen ender
med et negativt Resultat.
Í bedste Fald vil detle
til en Skærpelse af den økono-
fore
miske Krise, hvilket í sig selv
er slemt nok, men antagelig vil
Følgerne være langt videre ræk-
kende. For Tyskland er Repa-
rationerne i langt højere Grad
end Afrustningen et politisk
Spørgsmaal, og vender de tyske
Forhandlere tomhændet hjem
fra Forhandlingsbørdet, vil dette
kunne fan uoverskuelige politi-
ske Konsekvenser og bryde de
sidste spinkle Barrierer for den
Flok Desperados, der samles
under Adolf Hitlers Hagekors
banner, Sker delte, vil Verden
være ilde faren. Udsigterne til
en Lettelse af Krisen vil være
skudt endnu længere ud i Frem
tiden,
Albert Olsen.
Lausanne-Traktaten underskrevet:
Næste Skridt er Afrustning!
Det højtidelige Slutningsmøde. — Nazisterne raser
mod Overenskomsten. — Moratoriet er forlænget.
Lausanne.
Af-
stor
Lausanne-Konferencens
slulningsdag var præget af
Højtidelighed.
Om det grønne
mede Bord, hvorpaa
komsten var fremlagt til Under-
skrift, havde alle de Delegerede
taget Plads, og rundt om træng-
hesteskofor-
Overens-
tes de mange Hundrede Presse-
mænd, der har gjort Konferen-
cen med.
Straks efter, at Mac Donald
havde erklæret Konferencen for
nabnet, afgav den engelske, fran-
ske og italienske Finansminister
Erklæringer om, at Moratoriet
for Krigsgældsbetalinger er for-
længet, indtil Traktaten er rati-
ficeret af de paagældende Lan-
des Parlamenter.
Derefter
nald, aft
blik var inde .
Mac Do-
Underskrivelsens Øje-
erklærede
Bort fra Krigens Erindringer.
Som Nr. 1 underskrev Mac
Donald med en Guldpen og
derefter de øvrige Delegerede
med en Guldpen — og endelig
holdt Mac Donald, hilst
vældigt Bifald, Afslutningstalen:
Det gælder ikke alene om
med
at glædes over, hvad der er
vundet, men vi man nu med
endnu større Energi tage fal
paa de Opgaver, hvis Løsning
Verden Vi maa endelig
en Gang fra
Erindringer og forstaa, at vi alle
Menneske-
venler.
losrives Krigens
tilhører den samme
hed. Lausanne er det forste Ka-
pitel í en ny Verdens Historie.
Indtil nu levede vi vidt fra
hverandre. Til Fred og Sikker-
hed hører god Vilje, og vi haa-
ber, at Afrustningskonferencen i
Genéve maa komme til et lige
Intet Land
kan i Længden leve bag Barri-
san godt Resultat.
kader. Først og fremmest maa
Frankrig og Tyskland arbejde
sammen i Fordragelighed. Vejen
er nu banet — det næste Skridt
er Afrustningen!
Derefter tog Herriot Ordet
og lakkede Mac Donald.
Føj
Skarp Vind mod v. Papen.
Berlin.
V. Papens Partifæller i deres
Højreblade giver ikke
Lausanneoverenskomslten nogen
De lysk-nalio-
Over-
tyske
god Modlagelse.
nale Blade erklærer, at
enskomsten ikke er,
land havde ventet del, og man
med v.
som Tysk-
er meget misfornøjet
"pens Forhandlinger.
Nazistbladene
Goebbels udlalle saa-
ledes paa et Møde: Vi har
intet Ansvar for Regeringen v.
Papen og inlet Ansvar for hans
Overenskomst. Han har intet
Mandat fra det tyske Folk, og
vi vil ikke for dens
talificering.
gaar — endnu
videre.
stemme
Ratificering af den nye Rigsdag.
Nazis Berlinerorganen »Der
Angriff« gentager disse Ord, og
selvom Ilillers IHovedorgan í
Miinchen stadig er lavs, er der
ingen Tvivl om, at det vil tage
samme Standpunkt,
„ Paa et Nazimøde i Lustgarten,
der kun havde samlet halvt saa
mange Mennesker, som Repu-
blikanernes Demonstration for-
blev
Lausanne.
leden, der raset imod v.
»
Ratifikalionen af Traktaten vil
forst blive foretaget af den nye
Rigsdag, der vælges 31. Juli.
Papen og
Amerika vil have Pengene!
Hoover kan højst tænke sig
midlertidige Lettelser.
Washington.
Udenrigsministeriet meddeler,
at der ikke er sket nogen For-
andring i De Forenede Staters
Holdning vedrørende Krigsgælds-
spørgsmaalet.
De Forenede Stater oprethol-
der et Standpunkt, som Præsi-
dent Hoover har givet Udtryk
1931, da
rede, at han ikke var Tilhænger
for i Juni han erklæ-
af en Annullering af Krigsgæl-
Men at
kunne gaa med til midlertidige
den. han menle al
Tilpasninger, som muatte vise
sig nødvendige.
Alle Erstatninger fra Tyskland
er bortfaldne, udtalte Rigskan-
Radiotale
formelt set
Tyskland
Papen i sin
Delle er
Ydelser,
betegnes
sler v.
forleden.
De
præstere,
rigtigt.
skal ikke
som Erstatning.
Tyskland skal betale 3 Milli-
arder Mark som en Affindelses-
sum til Brug for Europas Gen-
sker
opbygning og Betalingen
ikke som tidligere í Aarsraler.
Den ordnes Udstedelse
af Obligationer, og der
Frist op til 15 Aur med Udbud
det af Obligationerne.
Reelt
betale en Sum paa 3 Milliarder
gennem
ydes en
skal Tyskland altsaa
i Affindelse, og desuden skal
det erlægge det Beløb, der er
givet Henstand med.
Men del
bragte Lausanne, at Tysklands
Forpligtelser blev bragt ned i et
Virkelighedsplan, og dernæst at
der blev gjort op med Versail-
Syns-
store Fremskridt
les-Traktatens ensidige
punkter.
Politikere og Statsmænd er
hver-
glade, og de lykønsker
andre med det gode Resultat.
Det er forstaaeligt.
For Menigmand stiller Sagen
sig snaledes, al man naturligvis
føler Letlelse over, at der til-
vejebragtes en Løsning. Men
man føjer til: Den maatle
komme. Ingen troede paa, al
de evenlyrlige
mer vilde blive erlagl, og man
der maalle et
Erstatningssum
var klar over, al
Hug gennem Knuden, om ikke
hele Verdens økonomiske Liv
skulde gaa í en Haardknude,
der ikke kunde løses.
Socialdemokratiet har fra før
Færd
Erstalningssummer og
Forud for Versailles
ste advaret mod al paa
lægge
Krigsbod.
Forhandlingerne og under disse
gjorde det internationale Social
demokrati Nationernes Repræ-
sentanter opmærksom paa Kon-
sekvenserne af saadanne Erstat-
ningspnalæg, Men de, der skrev