týsdagur 19. juli 1932síða 3

Fredstraktat, vilde Versailles-Traktalen haarde ikke høre, fik et Indhold, der ikke alene har ramt de Lande, der toges den Sigte paa, men har ovet en skæbnesvanger Indflydelse paa hele Verdens Økonomi. Det er i Versaillesfredens Spor de oko- nomiske Ulykker er vokset op. Afspærringen mellem Landene, Toldskrankerne, den svigtende Samhandel, Valuta-Krisen og andre skæbnesvangre Ting er spiret af den Sæd, Versailles- traktaten udsaaede. Og ikke nok med det. Den indre politiske og økonomiske Uro i en Række Lande er ligeledes en Frugt af denne Traktal. Konsekvenserne af Slormag- ternes Politik i 1919 var blevet saa haandgribelige i de forlviv- lede Tilstande, der raadede næsten overalt, at en fuldkom- men Roromlægning viste sig bydende nødvendig. De Forsøg, der ved senere Konferencer var gjort paa at mildne Versailles- fredens Erstatningsbestemmelser gav ingen virkelig Bedring. Pro- blemet blev ikke løst. Nu haaber Magternes Repræ- sentanter, til en endelig Ordning, og at man faar Ro, saaledes at en Opbyg ning af Verden i Fredelighedens Aand kan at man er naaet og Forstaaelsens begynde. Vi vil haabe dene. Men man blind for, at mange Vanskelig- Gen- med Statsmæn- kan ikke være heder lurer paa denne opbygning. I Tyskland raser Nazisterne mod Lausanne-Overenskomslten. Man tager næppe fejl, naar man anlager, al en stor Del af Har- men skal skrives paa Konto af, at Hitler-Folkene man en Del af de store Paradenumre af Plakaten. Der er jo dog For- tage nu skel paa 34 Milliarder og 3 Milliarder. Den tyske Rigsregering vil formentlig mode adskillig Mod- stand mod Overenskomsten. Denne skal jo bekræftes af den tyske Rigsdag, og hvorledes ser denne ud efter Valget den 31. Juli? Men alle Trods: Et mægtigt Skridt fremad Vanskeligheder lil mod lysere Tider betyder Lau- Alle de- mokratisk tænkende Mennesker sanne-Overenskomsten. i alle Lande vil i den se nyl Haab om Bedring for en hær- gel Verden. Ææ Over 7 Millioner Sække Kaffe tilintelgiort paa et Aar. Brasilien Kaffe-Børs har fra Juni 1931 til Juni 1932 opkøbt 14 Mill. Sække Kaffe tilintetgjort for at holde Priserne. New York. aa New Yorks Børs blev del forleden al Kaffebørs for Indtægter fra en havde opkøbt 141 Kaffe fra 1. Juni 1932. Ai opkøbte Kaffe Sække blevet brændl anden Maade tilintet- gjort. Beløbet, der saaledes var tabt, til 30 Mill. amerikanske Dollars. Det menes al er opretholdt, Kaffekapitalister- oplyst, Brasiliens Eksportskal Mill. Sække 1931 til 1. saaledes 7,103,000 eller Juni den var paa anslaas ca. Prisen paa Kaffen derved nes Fortjeneste er nogenlunde paa samme Højde som tidligere. I April Maaned i Aar blev der brændt 1,251,000 Sække i Maj Maaned 1,109,000 Sække. Barberblad- Kongen død. King Gillette, der opfandt Barber- maskinen. Et Amerika meddeler at Telegram fra Jarberblad-Kongen King Gillette er afgaaet ved Døden i sit Hjem i Los Ange- les. (rillette Barberbia- dets og Barbermaskinens Opfin- der. Som Tusinder af andre Mandfolk siden Verdens Skabel de King var se sig over ærgrede han mange Rifler op Skrammer, darberkniven mellem Aar og Dag tilføjede ham, og han fik da den Idé at anbriuve Bladet i en beskyltende Rille forsynet med Takker eller Tænder og Barbermaskiner var opfun- det. Denne ene Idé gjorde Gilllette til Millionær, Under Navnel Gillette-Razor stiftede han i 1901 sit første Selskab til Udnyttelse af den Opfindelse, der hurlig! blev populær Verden over og í de følgende Aar steg Antallet af hurtigt. Gillelle- nye Selybarberere utrolig Gilllette-Maskinen Bladet Patenter udtaget, og Gillette blev et Navn, er det og blev forbedret, og berømt sikkert King Gillette eneste Menneske af al Mand civiliserede Ver har prale voksen der har kunnet næsten enhver hele sil over den den i Hjem har eller haft Dillede, paa Omslaget af de smaa Bar hans der smiler berbladskonvolutller. Gillette blev 77 Aar gammel og bar til sin Død en King smuk og fyldig Mustache. , Ur Føroyum. Torshavn Premiulutir å lands- framsyningini (í von um loyvi frå øvrigheit ini): Í ferð aftur og fram við »Tjal dur« (Skipafelugið Føroyar), » ókeypis ferdusedlar vid »Smirli um ovggjarnar (Stjorn »Smiril«s Jókeypis ferdasedlar vid >Brand ur« um ovegjarnar (Á. Nolsøe), 25 ókeypis ferðaseðlar vid Miæl keforsyningens ferðabátum (Mil keforsyningen), Í lutir koli, 50 kú hvor (V. av kóli, 350 kol & papiri NV Littzen), 4 luti kv hvor (Havnar cement), 3 lutir av bræv ov konvolustum, hvor uppá 100 (11. N. Jacobsens bóka bud), 20 lutur Hús (H. C. W. ir, hvor lutir ein mjólkastampur as »Føroysk Fórgurð), 4 lul (Chr. Jacobsen, bøkjari), I sekkur av hveilimjøli (Swain) (Poul Hansens heilsolu), Í sekkur av hveitimjoli (Millunium) (Poul Hansens heilsøln), 2 lutir, hvor lutur Í sekkur av hveitimjøli (Veronika (Bulslev & Goos), 25 lutir, hvor lulur ein húshualds- pakki (Fabrikk Okkara), Í lutir føroyskt toy til em munns búnuð (Johan Evensen), 1 lutur ein bundin sportsbiinid til 10 ára gl. barn, Í lulur, eilt stórt iri- kantað bundið turriklæði, 3 lutir, hvor uppá 100 visitkort við navnið (Dimmalætting), 10 lutir, hvor uppá Í eskju av blandaðum sukkurlátu-góðgæti = (Bolchefu- brikkin). Framsyningin úlgevur. eill framyningarskrift, sum verður numererað og seinni selt fyri 50 oyr. hvort. Tann, 10 keypt eitl av hesum framsyningarskift um, líkindi til at kunna vinna sær premiu burtur fær hervið úr omanfyri standandi lutum. „Tjaldur“ kom i gjáranátltina kl. I. | Í | | | | Í Í 4 Í | | Í Fráhaldsfundur. Sunnudagin 24. julí verður hiidin fundur um avhaldssak- 2 På ina »uppi á flaggstongini« úti í Nólsoy. Farið 9 Í. op gongur fyrst til bygdina. Síðani farið Sleðgað verður 2 límar Havnini kl. Ferðin úr »Alkuni«, verður við verður runt norður um OYnNnna. á »Borini« og 2 tímar á >Hós møl«. So verður aftur farið til bygdina, har fundur verður hildin. Kundarlíðin verður kunngjørd í bygdini. Nogle færøske Land- brugstal. Statistisk Departement har nu tilendebragt Behandlingen af Materialet fra den Landbrugs- tælling, som fandt Sted paa Færøerne i December 1930, efter foretaget af Landbrugskonsu- M. Winihei | ærøerine. at den første Gennemgang CI lent Lølzæen paa Landbrugsarealet er paa 4251 de tre 1017 Fjerde- ikke ha, hvoraf kun dele dyrket, men: ha udnvlles. Part nemlig Hoslæt, mens Følge af vanskelige Modningsforhold kun 25 ha. det TØ <IO Langt den største al Areal, til som opd rkede ha benvlles Kornarealel de Kartofler dyrkes (5) Ca. paa godt 163 ha. Avlen var í 1930 8,83 Mill. kø Ho, 343 Tdr Byg, 26.790 Tdr. Kartofler og 1537 Tdr. andre Rodfrugter. Husdyrholdet var paa samme Tid 638 Heste, 4142 Sik. kvæg, 71,438 Faar og Lam, SVIÐ. Kyllinger var Horn- [12 Af der Geder, men kun 23 Høns 21.806. Og Sammenligner man Tallene med den foregaaende Tælling í 1924, er næsten alle Punkter, for Horn- der Fremgang paa kvæg fra 3857, for Faar fra 61,199, for Geder fra 21, mens Íloavlen er steget med 33 pt. og Kartoffelavlen næsten er fol doblet Mest at Mælkeproduktionen trods den interessant er det, relativt ringe Stigning i Kvæg antallet er steget fra 2,469 Mill. Liter til 3,396 Mill. Liter Pro- duktionen af Faareuld er stegel fra 43,735 kg lil 53,102 kg. Noregs flagg er nú vundið á slong á nýggjum umdømi frå Lindenow-fjorðinum og norður móti Univik. Landið her hevur borið danskt navn, men Norðmenn munnu ivaleyst fara at doypa tað umaftur. Fronsk vitjan. Fransmenn á vilskapligari til Grønlands vitjaðu Havnina í vikuni. Fyrst kom hilt kenda skipið »Pour- navn- Charcot rannsóknarferð quois pas« við hinum frama polarfararinum og síðani kom ísbrótarin »Pol- lux«, ið eisini er við á ferðini. Leygardagin fóru Fransarnir leið sína til Gronlands. 14 juli Í ál hátíð- Fransaskip- var mest sum ein ardagur, eisini her. ini lógu flaggskrýdd og fólki var flaggadi, voru Skansin Of í landi. J mangar aðrastaðni fløgg uppi til minnis um stormin å »bastilluna« 14. juli 1789. Fótboltur. Kappleikur var, meðan Frans- arnir vóru her, millum >H. b.e og Fransar. >H. b.« fekk 3 mål, hinir einki. Sunnudagin stóð dvsturin millum >H. b.cog >K. í. ÞH. b.« fekk 3 mål. Við ,Havhestinum' fólk á til Vestmanna. Frálík ferð siga tey, var nógv útferð ið Við vóru. Moratorielógin, ið eykaríkisdagurin samtykti verður framløgd á Løgtingi í ár so lingið fær høvi til at gera viðmerkningar og uppiskovtir og stilla uppskot, so nakað líknandi kann fåast at galda í Førovum. Grønlandsfiskiskap- urin. Til Foroya Amt er fjarritad úr Grønlandi, at fiskiskapslik- indini tykjast at batna. »Sall- airec hevur fingið 14,000, »Dag- ny“ 5000, »Tre Søskende« 8000, »Sudurov« 12,000, »NOlsov« 10,000, »Marite« 15,000, »Kristi- ana« 9000, »Drellnes« 8000, »Matisienna« 28,000, »Cementa« 3000, »Fragranes« 10,000, >Sign hild: 10,000, »Karen« S000, »Lillie« 3000, »Polarfarid« 8000, »Havfrågvin« 9000, »Sjåborg« 17,000, »Harry« 2000, »Stella Mariac 8000, »Lt. Vedrines« 11,000. Fiskurin stendur sunn- arlaga. I. O. G. T. »Sverri kongur« hevur sam komu á Foroya Fólkaháskúla komandi hóskveld kl. 1,9. 14. Juli 1789. Bastillen stormes og jævnes med Jorden. franskmændenes Nationaldag. af Rel Frankrigs For Frihed Stalsfængsel, lilhængere og har gamle ris: berygtede Bastille, altid staaet som Ind- begrebet af Tyranni og lovlost Magthaveri. Den sorte, skumle, langagtige Bygningskarré med de olte Taarne (hvoraf del ene med næslen udfordrende Ironi kaldtes »Frihedens Taarn« (»la tour de la Liberté«) var for vangne og frisindede Kredse i det oplyste attende Aarhundrede ligefrem Symbolet paa det fran- ske Kongedømmes Lovloshed og Vilkaarlighed, et voldeligt og Udtryk trære Retsopfattelse, der syntes personificeret i selve den ene vældige Monark, En af Friaan- truende for den arbi- derne fra Datidens Saloner har i følgende spoltende Vendinger Ludvig træffende karakteriseret NIV's saa yndede »Sommerslot«: »En Bastille er ethvert Hus, der er solidt bygget, hermetisk tillukket og strengt bevogtet, hvor enhver Person af enhver Stilling, ungtet Fødsel, Alder og Køn, kan komme ind uden al vide hvorfor, forblive uden al vide hvorlænge, og komme ud igen uden al vide hvorledes, « Den første Sten til den Byg ning, der igennem mere end fire Aarhundreder skulde blive berygtet over del /ganske Eu- ropa under Navnet »la Bastille«, blev nedlagt den 22. April 1370 af selve Bygningslavets Older- | Bygmesteren selv, Hugues Au- | mand, Hugues Aubriot. Borgen, der oprindelig var tænkt som et Værn praktisk talt aldeles uforandret lige til den i Juli Maaned 1789, da Revolutionens Bølge skyllede mod Englænderne, stod hen over Landet, blev stormet og nedrevet af den forbitrede Folkemængde. Den store, rek tangulære Bygning med de otte Go g1 runde Taarne, et í hvert Hjørne og lo paa hver af Langsiderne, mindede i hele sin Konstruktion lidt mæssig Sarkofag, hvorfor ikke saa om en kæmpe- Pari døbte Coffre« hurtigt serne da ogsaa den med Øgenavnet (Ligkisten). Meget tidligt ble anvendt til Bevogtning af Stals Bastillen fanger, og det varede ikke længe, før den var meget mere el Fængsel end et Fort. Efter Tra ditionen, der maaske kun har den yndede Legende om den Retfærdighed til Dag grund, var den første, der blev poetiske indespærret i dens Fangetaarne, Berømthed fra Hertu tilbragl: ln anden en tidligere Periode var af tretten Nemours, del Aar i el af Ludvig gen Jern Ellevte disse bure, som den med sin sædvanlige Kvynisme kaldte sine »Jomfruer«. Oificielt anerkendt som Fæng sel blev Bastillen først under Ludvig XIII, og fra den Tid var den hyppigt fyldt til Overflod af Mænd og Samfundslag og af enhver Alder. kvinder fra ethvert Varigheden af Opholdet afhang helt og holdent af Kongens Vilje, og Arreslationen og Forunder søgelsen bestemtes ligeledes ved kongeligt Dekret, saa at det med Lethed var muligt for en Per- son at blive gammel og affældig indenfor Bygningens Mure uden nogensinde at have haft Lejlig- hed til at faa nærmere Oplys til frygtelige Skæbne, der var over- ninger om Aarsagen den ganet ham. Tilfælde overbeviste man Fangen om hvorefter hans Navn blev ind- Í andre hans Brode, ført í et særligt Register og han selv overflyttet til et af de us- leste Fangehuller i Kældereta- ven, ofte udsat for en ulrolig haard og barbarisk Behandling, ikke væsensforskellig fra Mid delalderens Tortur. At Kongens egen Person stød bag de fleste Sager, ses deraf, at Antallet af Arrestationer og Fænøslinger í Løbet af Regentskabet unde Ludvig NIV's Mindreaarighed sank ganske betydeligt. Bastillen Rette kaldes »Kongens private Fængsel«. kunde derfor med Bastillens otle Fangetaarne havde noget skummelt og dy stert over sig. I mørke, truende Konturer rejste de sig over de krenelerede Murtinder, og den kongelige Guvernør havde lige- frem fanet Ordre til at omgive dem med en Atmosfære af My- stik og Hemmelighedsfuldhed. I Skumringstimen, naar Persien- nerne var trukket for alle Slot- tets Vinduer, høre en Droske rulle hen over Vinde- broen eller nu og da, i Natlens kunde man ——