týsdagur 26. juli 1932síða 1

FRÆLSI -FØROYA- SOCIAL DEMOKRAT BRODURSKAPUR JAVNADUR Nr. 20 | Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 ovr. forsíðuni, | Í H 1 . . | Kostar kr. 190 árðingsárið Foro Baðið | 20 ovr. á 3. og 4. síðu. Við størri lysingum fæst T (| h 2 | | 32 ( l bi i i thúsinum, brævsavnarstødut 6 Á I. . | avslåttur í prisinum | IS al MI . lu Í 9 ' | a ) krivstovuni. Felt. 143 — | í dry. se D { k Á h id Forpligtelse til at række os en Undsa t mezzo i tysk Politik trods alt „Bagklog o e Nors e |} el er hjælpende Haand eller antydel, g ikke været helt uden Betydning Í »Føroyatidindi« nr. 29 av 26. í h., hevur ein »Interesserel« lagt høgg at mær og borid mær fyri, at tey nybygdu skipini til Foroyingar ikki eru bygd í Før- oyum. Eg skal lata »Interesseret« vita, at eg aldri havi »affejet Í Spørgsmaalet« um Skipubygging í Foroyum. Tverlímóli! Tað er ikki bert teir so skírdu »isvirkisbåtar«, ið bygdir eru uttanfyri Foroyar, men oll smærri og størri skip, sum í seinaslum áður og uflaná „Ísvirkisbálarnars eru bygd til Foroyingar. Vóru menn ella feløg her á landi før at ganga undir at byggja 5 tey nýggju skipini, flyta inn skipsvidafarmar, galda stórar arbeidislønir, geva ta neydturvi- ligan tryggjan fyri arbeidis full- føring og so herafturat at læna tað, id restar í at galda skipið kundu okk- ara hetta, ivist eg ikki í, at lagt vildi verið við statslåninum skipssmidur avrika fram at vid tilbodum. Menn tessverri er óivað sann- leikin tann so sum stall er »Interesserel« Side« loysa — at tad frå lí av lovprísaða »private ikki borið til al tydningarmikla spurningin: Før- oyingar skulu sjålvir byggja teirra Og tað at vil her á hevur hin egnu skip. júst tí, af hevur harmað meg, landi figgjarliga eru so illa fyri- reikaðir, tá talan er um »fra privat Side«, havi eg á stevnu- skrá javnaðarmanna fingið málið um, at landið skal royna at loysa spurningin um al byggja skipini heima hjá okkum sjálv- um. Nú vit javnaðarmenn á slevn- uskrá okkara, í talu og skrift, hava sett henda spurning sum verandi so tydningarmiklan at landið má taka sær av honum, kemur »Interesseret«s tala mest sum ketta upp úr hovdalrogi. Tað hevur »iInteresseret« vist eisini føling av, tí smæst hann við at seta sítt kristna navn undir greinina. Tvætlið ópraktiskan sans, um Staunings tað um praktiskan og stemmufisking og um al »privata« kann og einans kann loysa omanfyri nevnda mál el ikki vert orð, særliga tá minst verður at tad »privata« hevur allar dagar sitið við ráðið og at tann marran og kreppan, ið nú heiminum einans nívir ollum skyldast tí »privata« óskilinum, P. M. Dam. værn vil blive oplest. Tiltale mod Arbejderpartiets Formand, Oscar Torp. Formand for det forenede Arbejderparti. Oslo Oslo har rejst Tiltale mod Formanden i Statsadovkalen i nu Arbejderværnets Centralledelse, det Arbejderpartis For- mand, Oscar bejderværnets Leder, I. Haugen, for at have overtraadt Forbudet mod Oprettelse af frivillige Or- n yrske Torp, og mod Ar Politimeslerens Be- stemmelsen om, at frivillige Or- densværn uden Samtykke og handle mod man densværn kun Politimesterens Ledelse. Det hed der i Tiltalebestutningen, at der nu vil blive nedlagt Paastand om, at Arbejderværnet skal kendes ulovligt og opløses. Mac Donald forsvarer Lausanne - Ordningen. De usalige Erstatsningsspergs- maal maa nu kunne løses. London. Filhørerpladserne í Underhu sel tæt Mac Do nald tog Ordet for at afgive en var besat, da Erklæring om Lausanne-Kon ferencen. Mac Donald udtaler, at Lau sanne-Konferencen og dens Re- sultater vil kunne føre til en Løsning af det usalige Erstal ningsspørgsmaal, som har hind ret enhver økonomisk Udvikling siden Krigen. Saa længe dei ikke kunde mærkes nogen Op gang i Tyskland, kunde det heller ikke ventes nogen øko nomisk Fremgang i Verden, Hvor vilde Verden være uden Lausanne? spurgte Taleren, og han ironiserede over Tanken om, at man skulde kunne have ventet med en Overenskomst til Marts næsle Aar. Amerika kan ikke dadles. Med Hensyn til de Forenede Stater udtalte Mac Donald, al man ved al optage Sporgsmaa let rørte et klart at ingen har Ret til at dadle Ame- Forenede Stater be Punkt. fortsatte med de ømt Jeg ønsker sige, han, al rika for den Holdning, det har indtaget. Saa vidt jeg ved, har Amerika aldrig overtaget nogen virke under paa hvilken Muade det kunde gøres. Lausanne aabner nye Veje. J at Lausanne bragte os er glad ved at kunne sige, eg nærmere Frankrig og bragte Frankrig Tyskland. Vi overvinde de nærmere man be stræbe os for al foreliggende Vanskeli heder ved gensidig Hjælp. Den engelske Regering vil fortsætte Samarbej det og yde Freden sin Tjeneste. Det Arbejde, der er paubegyndi í Lausanne, aabner maaske nv. Veje. Jeg unmoder om Under husets Godkendelse af det Ål kolleger og jeg hat bejde, mind fuldbyrdet Mac Donalds Vult Difald hilsles med stor! To Lykønskninger. Lansbury lykønskede paa Ar Vegne Re glimrende A bejderoppositionens til det som var geringen bejde, fuldbyrdet í Lausanne. udtalte, at han bestræbt sli Politik, skulde Lloyd George i ti Aar havde fol at faa gennemført en der vik ud man Føj paa, al gan hen over lade det Svampen hele. Aarsmødets Revolution. De danske Afholdsforeninger har fornylig holdt Aarsmøde i Viborg. og Rigs- Om Afholdsarbejdel få blev talt af Folke lingsmand Olufson, som slut dagen der tede med at fremsætte en Reso lution, der vedtoges enstemmigt. Í Resolution udtales Beklagel se af, at Statstilskudet til Ædrue lighedsarbejdet ei Det i Belraglnir nedskaaret. videre; al hedder dernæst g af, at det i væsent y Afholdsbevæ Landel et | Grad skyldes Ø Ig gelsen, at der der i Edruelighenstan det be en saa høj dard, nærer Aarsmødel stemte Haab at Statstilskudet, der i Forvejen kun var ringe, f. Eks. i Sammenligning med til Statstilskud i Sverrig, svarende snarest maa blive forhøjet. Aarsmødet beklager, al om Ansættelse af en slaget Edruelighedskonsulent blev ta vet tilbage, men da Indenrigs ministeren har lovet at fremsætte Forslaget paany til Efteraaret, forventer vi, at Konsulentvirk- somheden kan oprettes ved næste Finansaars Begyndelse Narsmødet beklager meget, al ved Kriseforslaget kun op del naaedes en Forkøjelse af Ølskat ten pan ca. 2 Øre pr. Halvflaske Skal indirekte der udskrives nye, Skatter, Varsmødet en klækkelig Forhøj else af Skalten At Ølindusltrien Del af Krisetidens Byrder, er et Javerskøl, kræver paa Bayerskøl. man bære sin Folkekrav, som ikke kan afvi St5. Resolulionen slutter med for- skellige Krav, bl. a. om Udvi- delse af Alkoholundervisningen i Folkeskolen, Rigskansler von Papen har i Hitler og Hu at han Lausanne drejet genberg en Knap, klar fremgant og denne Kends tydeligt af selv el OVEI gerning, den Udtalelse, Kansleren frem salte overfor den tyske Presse. Han fastslog heri, at Regeringen i Í lad sið led: af kunnet litiske ind p }1 tusanne ikke havde Hensyn, men ene og alene af, hvad der tjente det tyske Folk som Helhed beds! Med disse Ord stiller von Pa pen sig helt paa sin Forgængers Linie, og man undri paany OVEI it det virkelig var nød vendiøt al smide Briining væk, naar det dog var hans Politik, der skulde gennemføres. Dog derom vil Vælgerne ved Rigs- dagsvalget den 31. Juli faa Lei lighed til at sige et Ord, og det forestaaende Valg tegner ikke allerbedst for Ministeriet Papen V. Papen hat ri at sætle sit Navn under det ver nydt den denshistoriske Lausanne-Doku ment. Dermed maa han utvivl somt slaa sie til Taals. Foi heller ikke fra den saakaldte »nationale« Floj í lyskland lyder der Lovord til Rigskans- leren. Hans Ophævelse af Un formsforbudet er helt slemt nu baade if Hitler og Hugenbe 4, Den sidstnævnte har meldt sig paa Årenaen og protesteret mod, at Nationalsocialisterne skulde være et mere vderligtsaaende Højreparti end de tysknationale, og samlidig har han paa si Partis Vegne lagel den Mstand fr skarpeste Regeringens God kendelse af Lausannepaglen. Ogsaa Hillet og Gøbbels har været fremme for at slaa Haan den af Junkerregeringens Chet Riðskansleren og hans Mi sterkolleger sidestilles af Hitler med Forrædere og Desertoret Det straalendi Ni Í Dilled« med Adolf Hiller som en Sla Alfader for hele det tyske Foll har efter alt at dømme faaet er saa alvorlig Flænge ved Lau sanne-Overenskomsten, at del næppe lader sig hele igen, og der er ikke længere nogen rig tig Smeld í den store Adolfs Fraser om det enige Tyskland Men selvfølgelig maa Nazi-Høx dingen søge at opretholde lu sionen, í hvert Fald til Rigsdags valget er overstaaet, og man hat set, hvad Tysklands Vælgerflet tal siger til den nv Situation, der blev skabt i Lausannc Et Flertal af Folket vil sik kert gøre det simple Regnestykke, at 3 Milliarder er mindre end 35 Milliarder og saa iøvrigt stemme derefter. Og sker det, har det von Papenske Inter- Statskapitalisme. En „Overgangsform“ fra Kapitalisme til Socialisme. Af Ernst Christiansen. Verdenshistorien største kri erisk« Sammenstød mellem næsten alle Verdens Lande, de mest omfangsrige og gennem- sribende Revolutioner og Om- elininger i Staternes Liv, og nu i Øjeblikket en økonomisk Krise af en, under Kapitalismens O vistnok alle tidligere Sam- fundsfe ukendt Størrelse O Ondartethed, ilt dette er mer, det faldet i vor Lod at 'pleve. Spørgsmaalet er nu, vil vi ogsaa komme til at opleve en Sam- fundsforms Underøang og enten et derpaa følgende alt ødelæg- sende Kaos eller Overøanøen til og Fremvæksten af et nyt Samfund? At det ikke er en kapitalistisk K pi ilismens Sel Dagens { lyk- ki med Overproduktion og Arbejdsløshed og Krak flere og fler« »efolkn grupp: mM. For et halvt Aarhundrede siden skrev August Bebel: »Samfundet taar raadvildt overfor Onderne. Det drejer sig som en Hest bare rundi og rundi I rædemollen, raadlos hiælpeløs et Billede paa Jamm« S í. Delt vild erne njælpt men er for svagt | om skuld eipt manglet end 1 | staaels 1 som burde hjælpe Í ikke. Dc stoler paa Magcten og tænl i Pompadou | Syndfloden. Mer I floden kommer i deres Levetid? Nu er Syndfloden kommet i vor Levetid. Men samtidig er ogsaa nve stærke Kræfter og my Forstanelst vokset frem Seln om det endnu er saadan it de som skuld: ( burde Í elpe OT mal øjet | rstaaels og Vilje r det ogsaa ubestrideligt, it BT | vel irhejdernes Rækker, ind í Bonde- og Mid- lelstand vokser Overbevisningen yin t der m findes nve For mer for Samfund og Produktion. De kapitalistiske Magthavere, vis Velvær« Magt hvilet þaa Samfundssystem og vil forsvinde 1 el s ycialistisk Samfund, soger Rednin ved at forsifte Brøndene. Ved fascistisk Propaganda med socialistisk Maskering søger de at ført Be folkningerne Daa Afveje. der ender blindt. Bedre Vidnesbyrd m Kapitalismens Krise og So cialismens Styrke faar vi ikke, Marxismen«s Bekæm- end nat pere, Hitlers Folk, i den tyske Rigsdag søger at smykke sig med marsísliske Tanker, eller naar Mussolinis »korporative« Kongres fordømmer »Libera lismen« Arbejderklassens store Flertal har ikke som Middel- og Bondestand ladet sig narre af Hitlers og Mussolinis Dema- gogi. Í Arbejderklassen er mere ra