týsdagur 2. august 1932síða 1

-FØROYA- SOCIALDEMOKRAT FRÆLSI JAVNADUR BRODURSKAPUR Splittelsens r " AOR VALINI I TYSKALANDI »Den Revolution, vi har haft i Tyskland, har Ver Partastødan å rikisdegi næstan Obroytt. | den aldrig set Mage til. De sidder der allesam men igen.« Andemmvet | Ikki fingu Hitlermenninir bilbugt vid tyskt fólkafrælsi. Arbejderstævnet i Flens borg. Ja, Philip Scheidemann har Allur hin mentaði heimur hevur verið Ret: de sidder der allesammen í spenning um úrslitið av teim týsku igen, kun Kejseren mangler, og han er paa Vej í Skikkelse af valunum. Í Týsklandi hevur verið ófriðaligt den tyske Kronprins | allan juli månad; bardagi og strid å det er Splittelsen og Spektak- hverjum degi, so blóðið fleyt. let í den tyske Arbejderklasse, 2 må Nú koma tíðindi snøggliga, at valin der i det væsentlige har Skyl 5 den for den Udvikling, der fra eru lokin, og at einki av týdningi er socialistisk republikansk Aand broytt i tyska rikisdegnum. er havnet i den sorte Reaktion. Det var Nvlaarsdag 1919, al Hitler vann ikki hesa fer, Í. v. 8. at hann vinnur ongantíð. Hitt týska fólkið er ikki sinnað af koma aftur í keisaratíðina. jeg sad í det amle projsiske (8) Ð Herrehus' Forsamlingshal og overværede Spartakisternes Kon : ; Nú er bert spurningurin, um von øres. Karl Liebknecht og Rosa | Luxemburg gjorde her et For- | Papen letur rædi frå sær, ella hann vil søg pan at nærme sig de andre nýta makt fyri at bjarga sessi sínum. tyske Arbejdergrupper for al Hetta er enn ikki avgjort | naa til en enig Arbejderklasse, selv om denne var delt í flere | LOEBE ríkisdagspresidentur etturin sigt Fløje, men den russiske Agita- | tor Radeck, der deltog i Kon- | sressen for ud fra sovjetrussisk | [nteresse al fan Verdensrevolu- | tionen i Gang, fik OØverlagel | Det var særlig de sydtyske Re | ræsentanter, der sluttede sig | il ham, og Kongressen vedtog | at etablere Raadsregimentet og | viktalur gennem Kampen paa | darrikadern« Bevægelsen fra | denne Side mundede ud í et | kortvarigt Diktatur í Miinchen | og Tilløb til saadant et Par | andre Steder, det var alt. | Fyskland var ikke Rusland. Tyskland var en gennemorgani serel Industristat, fint sammen- lomret. Ruslands hele Styre før | Krigen var raaddent, og der | fandtes ingensomhelst Organ! sation i nogen som helst Ret | ning. Trods Paaheraabelse af | Marxisme og Kommunisme hal man i Moskva aldrig forstaaet, al saadan som den vesteuropæ- iske økonomiske Udvikling er væsensforskellig fra Østeuropas, man Midler og Veje blive for- VILHELM x keisarin, id ikki fekk ynski silt VILHELM x keisat oleiðis h taða Í íð vil skellige for at naa Socialismens uppfylt um at koma aftur á keisaratrúnuna minnast Danm Henda myham avmynder 1 gl askrignt Endemaal. Socialdemokratiet í Tyskland - gik efter Revolutionen ind í et Socialiseringsarbejde med Be er blevet spærret. Vort tyske | Nodstilstand skarede sig under | Verden kunde fan for Fred sig beretliget. Kernen i den val driftsraad, Arbejderraad, Kontrol | Broderparti har ført en frygtelig | de kommunistiske Fanei tankens Vækst le yske Ungdoms Protest med andel og Pengevæsen, Kamp i Aarene siden Krigen Heller ikke er det tyske So Saa meldte sig en nv rásend imod gennem Generalioner al Udstykning af de store Godset Det har maattel kæmpe til | cialdemokrati mødt med den | Modstander af det tyske Social være slavebundet til Versailles ér for Skabelse af Tusinder af | alle Sider, mod Borgerskabet, | rinaeste Forslagelse fra Tvsk | demokrati. Det var National traklalen, men í sin Oprindelst Landbohjem samt tillige Styr- | som hurligt fandt sig selv igen Lands Modstandere undei Krigen | socialisterne; Navnet er taget | kom Nationalsocialismen ikke : kelse af den tyske Republik, | efter Revolutionen, da det saa, 7 | for med Fortsæt at forvirre Be | langt. Først da den blev tagel ; gennem den mest udvidede | at Arbejderne spildte deres | Kun Chikane og Pression fra | crebene. Socialisme er der ikke | under Armene nf de tyske Stor- Gå | | ; Valgret for alle tyske Kvinder | Kræfter i indbyrdes Kamp, saa den Side. | saa meget af i Partiet, som der | industriell som Kamporganísa- + Mænd, fed ikke h; le ou mel - Øs dor varde ke ll So 2 | tion imod den tyske Arbejder- Á og en det ikke havde meget at frygte | g dog var det tyske Social kan ligge paa en Negl. | klasse og fik Millioner af Mark PR Programmet er slaget vort | derfra, og mod den voksende | demokrati som førende Parti i Fil at begynde med var Na til Raadighed, kom der Fart i je Parti ud af Hænderne, og Vejen | Flok, der under Tysklands | tysk Politik den eneste Garanti, Í tionalsocialismens ldé i og for I Bevægelsen, & f Gå, h u 1 å KE ; #