týsdagur 2. august 1932síða 2

FAR IR 0 4 95 > Pr Chicagos Bers lukkes i 60 Dage. Karantæne som Følge af" Lovovertrædelse. Washington. Der er blevet givet Ordre til, at Chicagos Handelsbørs, der er den største Kornbørs i Verden, skal lukkes i 60 Dage. Børsen skal have over- traadt Loven ved ikke at have villet tilkende den koo- | perative Producentorganisa- tion , Farmers National Grain Corporation“ Clearing-House- Privilegier. Hvis Organisatio- nen optages som Medlem af | Clearingshouse-Kammeret, vil | Spørgsmaalet om Børsens Lukning blive giort til Gen- stand for ny Overvejelse. Motto blev hellige evægelsens som altid »Gud, ved de Korstog: Konge og Fædreland«. | Som Baggrund for Guddommen stilledes Jøderne í Gabestokken Hedninger gives jo Fædrelandet Aander Maal lertid at slaa den tyske Arbej- Sy kker . andre ikke. Kongen og svævede som over Be- vægelsen. Dens var imid- | | derbevægelse í særlig | den faglige. i Spidsen | Í Tyskland er gaael fol Rationaliseringen og har | derved erstattet tyske Arbejdere | med Maskiner Resultatet er | blevet, at til Trods for, at den | tyske Produktion er vokset Aa for Aar lige til Foraaret 1932, har Tyskland faaet en Arbejds 6 Millionei Í Arbejder | Selvfølgelig var de tyske Fag løshedshær paa ca. Filpasning til | foreningers Krav talionaliseringen i Form af en Nedsætlelse af Arbejdstiden, Al forhindre dette blev Hillers og hans Gardes Opgave, og del maa sives at være lykkedes over il Maude. De tyske Fagforbund | | I | | | | har søgt at slaa imod, men er Kasforeningerne blevet be- | det voldsomste af | | kæmpet paa sommunislerni Faktliken der ned um her har altid værel først at se, hvad Socialdemokra let 11 øre en ven Silua løn, 0 aa øøre del modsalli Nogen høj Intelligens behøves kke for en dan Taktik. Fo naalel tI It GRIS OX social | lemokratiet og umuliggøre dels | Arbejde for Underklassen; (hi ned Nøden skulde den revolu- | ljonært Bevævdvelse voks | Dank. ne om elveste Karl Mar paa det karpeste har et Afstand fra Store Dele af den ke Ál | bejderklasse har gennem allt | (ISS. Stridiøheder fanet deres Begreber fuldstændig forkvaklet, og paa Motloen om, »at værre kan det dog ikke blive«, har di | i Skarevis sluttet sig til Hitlers } Hær. | Naar del denne Gang ei Valg í Tyskland, saa er det, | fordi de tyske Nationalisler nu føler sig stærke nok til al tage | el Opgøi Hin vakra myndin av Áarvegnum, ið nú er horvin með alla. og S kom Sej med Socialister, munister og Republikaner rer Nalionalsocialisterne, saa er Enigheden tilvejebragt; thi saa kommer de andre, uden Hen syn lil Betegnelsen og Uenig heden, alle tilhobe í den sorte Gryde, og den tyske Arbejder klasse gaar endnu rædselsful- | dere Tilstande i Møde end dem, de nu lever under, og de er allerede frygtelige nok Saa sidder de andre der for Alvor 1oern Í, P. Niels 7, Folkelingsmand Marcherende Døds- bataillon. De demonstrerende Ekssoldater i U. S. A. vil marchere, til de styrter. fil B. Í telegrafer frá Washington: Mellem (di demonstrerende Ekssoldater i Washinøglon be øvnder der nu al øpstan Uro ligheder Ku it Præsidenl Hoover har benvltet sin Velo Pet overfor Underslotlelsesloven hal Demonstranterne paab ndt en uafbrudt March rundt om Kapitolium Fem Hundred Í Demonstranterne har dannet en Død bataillon der hal givel hinanden [il OM tl mal chere rundt om Kapilolium indtil di rel Vicepræsident Curtis havd vet Ordre (il, t en Delins Marinesoldatei kuld« rydd: Pladsen, men Washinglons Po litipræsidenl! krævede it Solda terne blev trukket tilbage. Hans Motivering herfor var, at ingen af Eks-Soldalterne endnu havde forbrudt sig mod Landels Love, og trods den Nod. der hersker iblandt dem, har Politiet endnu ikke haft Anledning til at optage happort. { | | | | | England og Irland. Der er udsendt et officielt Communiqué om det engelske- irke Stridssporgsmaal vedrørende Landforpagtningsafgiflerne. Efter en Redecørelst Forl Regerings Stilling hed- for de 1 1 (Í anaimmgel og hidtidig den : 1 Cenoelski« der del i Communiqué'et bl. a. Det er britiske Regerings til en Ord- den varme Ønske al naa ning i dette Spørgsmaal, enten Spørgsmaalet gøres til Voldgift Voldgiftsdomstol, ved al Genstand for ved en særlig nedsat eller ved at Forhandlingerne om Spørgsmaalet fortsætter ved di- rekte Kontakt mellem de to Re- jermnger, Den britiske Regering har ) foreslanet,” at de omstridte Be talinger skulde præsleres, saa længe Spørgsmaalet ikke er af gjørt, og derefter reguleres i Overensslemmelse med den Ordning, som maatte blive truf- fel. Den har endvidere erklæret sig villig til, hvis man naaede til Enighed om Arlen af den Voldgiftsdomstol som skulde nedsættes, eller om en Fortsæt- telse af Drøftelserne og Præste- ring af Betalingerne al ophæve de nu lagne Forholdsregler, herunder Opkrævning af Ekstra- told paa HH ke Varer. Ilvis den irske Regering vilde gaa ind paa disse Betalinger, vilde der være gjort en Ende pan Striden, Udsigterne for en Bilæg- gelse af Striden er i Øjeblikket smaa. Som bekendt er Forhand- lingerne sprængl, og der er ikke Udsigt (il nye. Fysk Skoleskib Niobe" forulykker i en Tordenstorm. Berlin. En frygtelig Katastrofe har ramt den tyske Rigsmarine, idet Skoleskibet „Niobe“ under en Tordenstorm er gaaet under i Mechlenburg- Bugten. Om Bord paa Skibet be- fandt sig 100 Mand, hvoraf man befrygter, at 70 er druk- net. Katastrofen er omgivet med et uigennemtrængeligt Skær af Mystik, idet Skibets hele Konstruktion og abso- lute Sødygtighed skulde gøre det udelukket, at et alminde- ligt Stormvejr kunde frem- kalde en saadan Katastrofe. Statskapitalisme. En ,,0vergangsform fra Kapitalisme til Socialisme. At Ernst Christiansen. (Sluttet). Selve den kapitalistiske Epoke karakteriseres, siger Karl Marx, derved, at »Arbejdskraften for Arbejderen selv antager Formen af en ham tilhørende Vare, og erholder Hidtil Epoke hans Arbejder derfor Form af Lønarbejde«, har den kapitalistiske været en privat-kapitalistisk Epoke. Herredømmet over Pro- duktionsmidler og Jord er over- udøvet Ka- vejende af privale pitalister. Gauende ud fra den marxisliske Formulering, vil vi del »statskapitalistisk« komme til Resultat, at en Samfunds- form vil være en saadan, hvor Arbejdet forlsal er en Vare, hvis Pris er afhængig i væsenllig Grad af de enkelte Erhvervs- omraaders Bæreevne, hvor Løn- bestaar í arbejdet væsentlig uændrede Former, men hvor Staten (Samfundet eller Sum- fundsorganer) behersker, kon- trollerer eller ejer hele eller store Dele af Produklionsappa- ratet og foretager afgørende Dele nødvendige Kapitalop- Men lidt Statskapitalismen er nogen varig af den sparing. ligesaa som Samfundsform, men nelop en Overgangsform, lige saa lidt vil den have fast og konsekvenl opbyggede Strukturer. Tvært- vil den fyldt imod vise sig mange- arlet og med indre Mod- sigelser. Den russiske Sovjelstat viser os en Form for et statskapita- Det er Staten, andre listisk Samfund. der igennem Truster og eller behersker Organer ejer Produklion og Økonomi, samt foretager den meget stærke Kapital-Opsparing paa ca. 10 ptt. af Nalionalindlægten, men Arbejdskraften er fortsat en Vare, som i høj Grad vurderes efter Markedsforholdene, og Ar Efter > Krigs- bejderen er Lonarbejder. den korle Periode af man í Rus- ind i en kommunisme« har land. maaltlel gan med tilbage í Overgangsperiode frem mange Manøvrer økonomisk Henseende, de sidste og Par Maaneder har saaledes vist et Tilbagetog lens Vedkommende. Af er det da ogsaa hævdet, at »den for Bondehande- Lenin monopolistiske Stalskapitalisme | er den fuldstændige materielle Forberedelse til Socialismena. Fra Sovjet-Ruslands Side benæg tes det í og for sig heller ikke, at det er Stalskapitalisme, der í Øjeblikket Rusland, men man hævder, at dette kun findes í er i Arbejdernes Inleresse, nun det er forbundet med Sovjet Diktatur, i modsat Fald er det tværlimod Bourgeoisiets Herre dømme i koncentreret Form. Overfor delte anfører Í. Eks, den østrigske socialistiske Teo- retiker Olto Leichler i Bog »Die Sprengung des Kapi sin nye talismus« (som iøvrigt har Krav þaa Omtale sin interessante Problemstilling), nærmere for hele at en Kapitalisme, der ledes af Stalen og ikke af private Kapi- talister, har ophørt at være »ren« (hi Kendetegn dennes algø- uafhæn- Kapilalisme, rende »de gige Kapilalisters fri Ledelse af Økonomien« Punkter afskaffet. Om selve Begrebet Statskapi er paa væsenllige talísme siger Otto Leichler: Naar Staten finansierer og til- fører Fælles-Kapital til kapita- listiske Banker, som ifølge Til- lidskrise og Tab, der ikke kan dækkes privatkapitalislisk, ikke fungerer mere; naar Stalen gri Forbindelse med ber ind i andre Lande genmm Monopo- ler eller vidtganende Indgreb, fordi den hidtidige Varcomsiæt nings-Teknik er glippet; naar Staten griber ind i Prisspørgs maalene; naar Staten maa træde Virk- somheder, der ellers vilde være Tab af de Kopitaler; understøttende til overfor standsede med store deri anbragle naar flere Virksomheder ad fentlig Kontrol; naar stadig flere stadig denne kommer under of økonomiske Afgørelser unddru- ges private Kapitalister og paa- Staten; nomiske Vanskeligheders Tvang virkes af naar de øko gør snndanne Forholdsregler til Nødvendighed, Tale Stals- en uafvendelig da er der Om kapitalisme. Hvis nu Statskapitalismen, Enkelthedert Øjeblikkelts Leichler, saadan som den i under lensyn til Krise formuleres af var et Udtryk for Bourgeoisiets IHlerredømme, vilde Bourgeoisiel givetvis tilstræbe denne Udgang af Vanskelighederne. Ganske vist ser vi i alle Lande hos Kapitalisterne en afgjort Tilbøjelighed til al ville »socia lisere Tabene«, som det irønisk Men Kapitalmaglten Tilfælde for er udtrykt. gør sig i hvert enkelt de stærkeste Anstrengelser al begrænse Statens Opgave til netop at bære Tabene, medens den »sanerede« Virksomhed bag kræves Prival efter overgivet kapitalen. Talrige Eksempler kan anføres herpaa. Herhjemme blot al socialistisk behøver vi huske, al medens en Tanke gang nalurligt vil ønske Land- bevaret fak- Privatkapita- mandsbanken som tisk Statsbank, er lens Ønske det modsatte, nem- lig gennem Statens Salg af Bankens Aklier aller al gøre det til en prival Bank. Kller tager vi Eksemplet fra den sidste Tid med Valutacentralen, som (eventuelle smaa eller støre Fejlgreb i dens første Periode er i denne Forbindelse ganske ligegyldige) socialistisk man an- ses for en overordentlig værdi- fuld Nyskabelse, men som prin- bekæmpet del Privatkapi- cipielt ect paa voldsomste af alle talens Instanser. Forholdet er i Virkeligheden det, at Vanskelighederne for det kapitalistiske Samfund ikke kan klares med kapitalistiske Midler, Løsningen vilde være en reso- lut Anvendelse af Socialismens Metoder. Men Kapitalens endnu