týsdagur 2. august 1932síða 3

stærke Magt, politisk og okono- misk, bevirker, at de Foranstall- ninger, der anvendes, snarest er en Mellemting mellem gammel Kapitalisme og ny Socialisme. Selv de mest udprægede kapila- listiske Regeringer tvinges ind paa denne Vej. Brúnings Nød- forordninger i Tyskland taler et kraftigt Sprog herom. Men det er naturligvis givet, al en soci- alistisk Regering vil gaa langt videre og søge langt mere kon- sekvenle derfor virksomme Forholdsregler gennemført. Saaledes opstaar da Statskapi- og talismen som en økonomisk Mellemling, som en Overgangs- form, fremtvunget af økonomis- ke Forhold, men paavirket i væsenllig Grad af politisk Magl- fordeling, Netop Blandingen og nye Former fylder Stalskapi- talismen med indre Modsætnin- ger. Den lader Stat eller Sam- fund beherske Virksomheder og indskrænker dermed Driftsher- ren Magt uden at den dog be- høver al ved den Oobygning í Foretagenderne og give Arbejderne den Indflydelse de burde Den det private Profitbæger som dri- vende Motiv for Foretagenderne men den erstalter det ikke med af gamle rokke indre have. ophæver og den indfører ikke en plan- mæssig Helhedsvurdering, Den er dikteret af økonomiske Om- stændigheder og bryder sig Vej trods politiske Synspunkter hos kapitalistiske sindede Regeringer, men den gør samlidige Sporgs- maal om politisk Herredomme over Stalen overordentlig betyd- ningsfuld. Og den stiller under sin Frem- eller Tilbage- skriden Arbejderklassen og Arbejderbevægelsen over Proble- mer, der ofte vil kræve en ny Indstilling overfor Statsbegrebet paa samme Maade om end i anden Grad end det gamle Pro- blem om »Dagen før og efter Revolutionen« gør det. Jo stærkere man vil hævde Tiden statskapitalistiske Indgreb som el Overgangsled til en so- cialislisk Økonomi og jo stær- kere selve Kendsgerningerne viser, at der her ikke er Tale om en skærpet Form for kapi- lalistiske Herredømme, jo stær- imidlertid Bestræbel- serne blive al sikre Arbejdernes Magt í Staten. kere maa for udvide og viser al Privatkapitalismen søger hastigt Erfaringerne herhjemme som ovenfor anført at afvikle de statskapitalistiske Omstændighe- Forholdsregler, derne tvinger den til at være med til i givet Øjeblik. De sidsle Hændelser i Tyskland bekræfter for saa vidt det samme. Det vil ikke kunne lykkes Kapitalismen at Udviklingen tilbage, (hi et engang passeret Trin i den økonomiske Udvikling kan ikke atter blive fremherskende, Men Udviklingen vil kunne hæmmes, og den vil midlertidig, bl. a. tage Former mod Arbejderklassen. Omvendt Magt kunne skrue som Fascisme, kunne an- meget fjendtlige vil forøget politisk hos Arbejderklassen skynde Udviklingen, gøre frem- Over- gangsperioden kortere og bedre Arbejderklassens Kaar, ogsaa helt til Samfunds- inden man naar frem den socialistiske økonomi. J | | Ur Foroyum. | p 'shav ; Løgtingid var í ár sett á heldur óvanli- gan hált, ló soleiðis at fyrst var hin vanliga Ólavsokuguðstænast- an hildin í Havnar kirkju, har Vágapresturin prædikaði. Mangir hevði kanska væntad eina ikki heilt friðarliga Olav- søku, men so varð ikki. Til- royndir vóru eygumsjonliga eftir bæði heimligum og útlendum hlíðum, um at fáa nakað av flaggkegli í lag um Olavsokuna. Onkur hevði kanska vantað at danskt flagg var haft uppi á báðum flaggstongunum Logting- sins, men so var ikki; og ikki er at:hugsað annað enn at onk- ur var lotin táið hann Olavsøk- umorgur sá navnamerki Løgt- ingsins veilra frá flaggstongini á Tinghúsvollinum: >Loglingiðs skrivað á foroyskum málið, Ellisformaður Løgtingsins Mikkjal Samuelsen setti tingi0, Allir stýrisflokkurin, mottir ullan sjålv- ið við fylgju sínum helt eyka-Olavsoku- vóru saman ting í skúlugarðinum í Havn, meðan hill fólkavalda língi var Selt. Mikkjal Sammuelsen skipaði fyri á Loglingsins formannspalli, har kongarópini fyrst fyltu Log- Síðani skuldi mannsval vera, og valt var so- tingssalin. for- leiðis, at: menn reistu ti tað hert uppskot: Johan Poulsen. seg upp, framkomið citt Sam- bandsmenn greiddu allir atkvødu hesum uppskoli, Var fyri meðan javnaðarmenn íkki greiddu at- kvoðu. Sjålvstyrisflokkurin var í skúlagarðinum. Næstformannsvalid var goymt til dagin eflir, og so var rópt eill fyri fólki, og hin fyrsti tingfundurin var slitin. Hetta er vist fyrsta sinnið, hin næslstørstu politiski flokkur ongan hafl lingsalinum, lúið lingið verður »leingi livi« Føroya , mann hevur inni Í selt men soleiðis var í ár. Kanska at so verður framvegis. Grenlandsfiskiskap- urin lykist, sum frá er frætt, ikki at roynast so væl nú sum um hesa tíðina ifjør. „Tummassar Jógvan“ kom inn á Havnina igjåra- morgunin frá Hull, har hann hevði sell veiðuna. Hann fekk 210 sterlingpund fyri fongin. „Galethea“ var inni á Havnini um Olav- søkuna, og hevði veilt o. u. 500 kurvar av hýsu. Leygardagin helt hon leiðina fram til Hå- lands, at selja veiðuna. Á Eysturlandinum ber væl til við fiskiskapinum ti betur. Frætt er frå »W. G. Mars- hall«, ið slult síðani er yvir- komin, at hon longu hevur fiskað 1500, Til Fráhaldsfundin. Fráhaldsfundurin í Nólsoy, sum vegna 6lagaligt veður íkki fekkst í lag hin tilællada sunnu- dagin, verdur um vidrar kom- andi Farið við »Ålkuni« kl. 9 á morni. sunnudag. verður Føroya landsfram- sýning, ið hevur verið hendinga væl eisini verið fyrireikað, hevur dúgliga viljað. Tað gerst ikki í einum stullum ummæli at greiða frá leim nógvu vokru og lað er vert at siga bíligu lutum ið hava verið sýndir og seldir. Slíkar framsýningar eiga at vera havdar nakað líðum, tí tær hava stóran tydning fyri land og fólk okkara. Ein framsýningin var hildin í Havn um Olavsøkuna. í Avhaldshåsinum Tað var skræddar Debes, ið syndi og seldi heimayrkisvorur, og frúgvin Bergitte Johannesen, ið hevði framsýning av myndum sínum. Eisini her var nógv af geva gætur: vøkur og væl gjørd arbeiðir. Tey seldu tí heldur ikki lítið. „Stavangerfjord“ hitt við Havnina í gjár við o. u. 500 stóra norska skipið bar ferðafólkum. „Tjaldur“ kom sunnukvøldid frá Keyp- mannahavn. 48 ferðafólk. 327 tons av farmi. Javnaðarfundur. Stjórn felagsstjórnarlimir halda fund í Javnaðarfloksins og stovu floksins á Løgtingi í kvold tírsdagin 2. august kl. 20. Felags- limir eiga eisini atgongd. Formaðurin. Feroya Ferðamanna- felag hevir sent út sítt fyrsta leið- beinandi hefti til fremmant ferða- fólk, ið vilja higar. Heftið sigur stult og greilt frå Torshavn og 8 nærhendis, hvar ferðafólk eiga ut koma, og inniheldur eisini eitt fitt kort yvir Havnina. Snurrevaadsfiskeri. Statsministeriet har under d. M. ratet saaledes: 13. tilskrevet Fiskeridireklo- »Fra Danmarks Repræsenta- lion í Ísland har man modtaget sualydende Telegram af 12. d. M.: 17. Maj: udstedt ophæ- »Indberelning 155 Midlertidig Lo vende Forbud Snurrevaad Fisk- eri Tidsrum 16. Juli til 31. De- cember i Aar,« Hvilket herved meddeles. PM. V. E. B. Stahlschmidt. (sign.)< Fiskemarkedet. „Foroya Fiskautflultnings- felag« meddeler: 16.—7.—32. Oporto: mTilførsel af Klipfisk 0 af islandsk 0, af norsk 312, af newfoundlandsk 147. Prisei 186 Esc. 186, for norsk 172, for newfounc 150. Be- newfoundlandsk færøsk ons, for færøsk Klipfisk pr. 60 kg, for islandsk landsk 290, for tysk af Fons, af alle Klip- holdninger Klipfisk 951 fiskesorter 1146. Markedet roligt. Lst. 110,00 Kurs for Esc. ] Pd. pr. 18.—7.—32. Bilbao: Tilforsel af norsk Klip- fisk 497 Tons. Beholdninger af dansk Klipfisk 400, af íslandsk 600, af norsk 100. Priser (Pese- tas pr. 50 kg) for færøsk Klip- fisk 82—85, for islandsk 81—83, for norsk 82. Sterling 44,25. 19.—7.—32. Barcelona: Tilforsel af færøsk Klipfisk 215 Tons. Priser (Pese- tas pr. 50 kg) for I Klasses Klip- fisk 88-—94. Beholdninger af alle Klipfiskesorter 1500 Tons. 22—7,—32, Oporto: Ingen Tilførsel af fær- øsk Klipfisk. Tilførsel af islandsk Klipfisk 30 Tons, af norsk 476, 344. Priser (Esc. pr. 60 kg) for færøsk og af newfoundlandsk islandsk Klipfisk 190, for norsk I81, newfoundlandsk 282, for tysk 154. Beholdninger af newfoundlandsk Klipfisk 783 Tons, af alle Klipfiskesorter 1869. Markedet livligt. Kurs for Lst. (Esc. pr. Í Pd) 110,00. Lissabon: 1.—15. Juli. Tilfør- sel af norsk Klipfisk 711 Tons, 159, af fransk Lavée 18. Beholdninger af norsk Klip- 192, af islandsk 260, af fransk Lavée 18. Priser (Esc pr. 60 kø) for islandsk Klipfisk 190, norsk 210. Markedet livligt. for af islandsk fisk IO YMIST Franska ferðaskipið „France“, sum viljadi Havnina, var 24.839 tons, 689 fót langur, siglur 24 míl og hevur 1885 ferðafólka- > rúm. Bygdur 1912. Nú kunna fólk tala frå luftini yvir ella gjøgnum ljósstrálur. I fjør vóru í Amerika 391.957 falskir pengaseðlar oyðilagdir og 1524 falskmyntnarar tiknir. Lofots-fiskiskapurin, endaður, var mikil i ár, lítið, tó sum nu er men pengaúrslitið frægari enn í fjør. Senatið í Amerika hevir gransk aðaktispekulatiónirnar og funnið humbukk. Nil domis films-fyrstin H. M. Warnes til al kompagníi, soleiðis mikið hevil fingið bloðini lovprisa sinum at aktiurnar cru hækkaðar ómetu- ligt og so sjálvur keypt tær aftur, tå tær fullu og tjenti har- 10 doll. Fyri ikki at siga stolið, so lumpað til. Hetta var í 1930. við lakar mill. sær lær Tordenskjold. En brutal Overordnet. En daarlig Kammerat. Og en krybende Snob. — Alt flyder, forkynder allerede hin gamle Græker Herakit for et Par Tusind Aar siden. Allige- vel, hvem skulde have troet, at al Tings Opløsning i sin egen Modsælning skulde gan saa vidt al den danske Genaralstab ud sendte et lærd Værk, der pille- lede adskilligt af Glorien om Tordenskjolds Hovede? Rent ud sagt et Værk, der med et bram- frit Udtryk »piller Tordenskjold ned« baade som Søhelt og Men- neske. Som vi alle ved, blev Torden- skjold født i Trondhjem. Det var i Aaret 1690, Hans Fader var en efter Datidens Forhold Raadmand, paa Born: velhavende velhavende også Døtre det fortælles Sønner lolv, Visen. Megel Tordenskjolds (015) g som seks slaar í om Barndom. Det meste er frit opfundne Krø niker, men derfor kan de jo være lige morsomme. Wessell Pitter pan Tordenskjolds Daabs- Janssen stod der attest. Selv kaldte han sig mest Peter Wessel. Paa fædrene og mødrene Side var han af vel- havende Borgerslægt med en- Han slog Brev, kelte adelige iblandt. pan delte i el sendte til Kongen, umiddelbart under Navnet Tordenskjold. Hvis nogen altsaa har troet paa Fortællingen om den fattige Skræderdreng, man de lade den Illusion fare, selv han før han adledes 14 Åhni hjemmefra. Aar i kendte ud al blev Søkadet og anmodede som simmel rendte han Opholdt sig et Pat københavn hos en Præst, der hans Familie, kom saa sejle paa Langfarl, saadan om al faa Fregat at føre, men blev i Stedet udnævnt til Løjtnant. Faa Maaneder efter, hen paa Aaret 1711, fik han sit første Skib at føre, det lille »Ormen«. Og dermed begynder den saa omtalte Kæde af Be- drifter i de danske og norske Farvande. Et lille Stykke Verdenshisto- rie afgjordes i de Aar i Skan- dinavien. Sveriges Krigs-Konge Karl NII Krigsførelse rundt paa Europas Valpladser vendt tilbage til Norden som en slagen Mand. Nu stod den sidste Kamp mellem Karl NIT og hans mange til hvilke også Danmark sluttede sig, Í var efter en aarelang trods mange Sejre Modstandere, denne Kamp afgjordes det en- delig, al skulde blive nogen europæisk Sverige ikke mere Stormagt. Men det afgjordes ogsaa endeligt, al Skoane aldrig mere skulde blive dansk. De danske Soldater, der 1709 drog ind i Skaane, havde skrevet »Nu eller aldrig« paa deres Vogne det blev aldrig. Den unge Løjtnant Peter Wes- sel, der ved paagaaende person- lig Henvendelse til Norges Stat holder havde fanet det lille Skib »Ormen« under sin Kommando, al Anlæg for gennem et rask Kup sig have usædvanlige 5 viste at bemægtige sig svenske Han- delsskibe og erobre eller øde- lægge Krigsskibe, selv om de var større end hans eget. Paa et Par Aar var han naaet at blive Fregatkaptajn. Blev der- paa adlet med Navnet »Torden- skjold« i 1716. Udførle i samme Aar vel sin største Bedrift, idel han med en Del Skibe trængte ind i Dynekilen og ødelagde en Mængde svenske Skibe og me- get Krigsmaleriel, hvilket i nogen Grad lammede Svenskernes An- greb til Lands paa Norge. søer eier Med Slaget i Dynekilen kul- nybagte Adels- Han Kommandør og fik minerede den Berømmelse. ud- til Overkommandoen over Flaaden mands nævntes i Kattegat og de nordlige Far- vande. En enestanende og even- tyrlig Karriere for den da kun 23-aarige Sømand. Torden- Begyndelsen þaa skjolds Virksomhed som Sohelt i storre Maalestok var ikke ølansfuld. Han skulde ledsage nogle Skibe med Soldater fra København til Norge, men Flaa- den blev splittet af Storm, hvor- ved nogle af Skibene strandede i Sverige, og 6 Kompagnier Jy- der blev svenske Krigsfanger. Tordenskjold afgav en haslig Indberetning, hvori han lagde hele Skylden for det skete paa Det for- anledigede en af de næsten tal- løse Stridigheder mellem Tor- denskjold og hans Undergivne, Det ikke blid Dom, Generalstabværkerne fælder over T.s Stilling til hans Undergivne; en af Underanforerne. er nogen