týsdagur 16. august 1932síða 2

TILL 508 RE Sme gm | — Í} PR fe 7 aði við einum vekrum horn- blåstrarlagi, og so eini bøn av major Beckett. Alt í alt oll tann koman kundi vera fegin yvir. ein minnisrík stóra sam- stund, ið Áhoyrari. Forberedes Marchen mod Berlin? Foruroligende Rygter om forestaa- ende Nazi-Kupforsøg. — Regeringen vil slaa ethvert Oprørsforsøg ned. Berlin. det lidt mad Berlin har haft roli- gere. Anledningen deri. at Antallet af uniformerede Nazister i Dage stadig er taget af, saaledes at Nazi-Uniformen nu er en hel Sjældenhed i Hovedstaden søges Berlin i de sidste Man har bemærket, at talrige Stormtropper er draget ud af Berlin med Provinsen som Maal, og i Erindringen om de tidligere Kupforsøg berettes det nu, al Nazierne er | Færd med at for- March Berlin. berede en mod Ingen Grund til Frygt? [midlerlid tillægger man in- Betyd- af Berlins Storrelse denfor Socialdemokratiet denne Bevægelse større ning. En By Nazi-Hæren tage, navnlig da den nuværende ikke er til Sinds al ofre sit Liv til Fordel for el Nazi-Ministerium. kan selv ikke ind Regering rent I den østprøjsiske By Lølzen er der sket en ny Nazi-Bloddaad. Landarbejderhuset i Byen er Nazisterne, Navn blevet sat i Brand af og da en Arbejder ved komme i Klammeri med Hitler han skudt i Stedet. Banditterne, blev Hjertet og dræbt påd Bombe mod Centrumsbladet. Nazisterne var imidlertid ble- vildt Raseri og ødelagde Landarbejderhuset. Po liti€l arresteret 12 Nazister, men stadig Fod. undt vet grebel af hal Morderen ei paa fri ) omkring i Riget har mindre der fundet slørre og Sammenstød Sted. Saaledes er der i den schlesiske By Ratebor kaslet en Centrumsblads ØVE Bombe mod det derværende Redaktion. Der anrelledes stor Skade, Et oprivende Drama. | Dvi i ] chlenberg Cl del udspillet ( oprivend Drama En Arbeider skulde af Politiet I Hjem. Da Politiet Arbejderen Dø Indgan nholdes 1 si kom. smækked« n i og barrikadered« en. Gennem Døren affyrede mod Polilimæn tilkaldt Over kom (til Stede, 1 Í han flere Skud den selv dá en faldskommando gav han ikke tabt, men skød ogsaa paa Politiet gennem Vin duerni saaled. at Mer Projek tiler fløj ud paa Gaden. Norsk Storbrand, Bergen tørre Brand har hærget Hermannsverk i JU) Et stort Fabrikskompleks, om fallende Hermetikfabrik, Sa brug, Trævarefabrik, Trælast lager og Eleklricitelsværk, e! nedbrændt til Grunden. Aarsa- gen til Branden er ubc kendt. Efter gør, Skaden ca. 250,000 Kroner hvad der meddeles, ud- | *8 Hví Móti Afrikas glødandi strond eg tveittist, eitt vrak, ein sólheitan dag á sandin eg útmoddur slongdist, og tankarnir bórust av bylgjuna „skjarmi“ avstað: Hví grætur av langtan altíð mín heimleysa sál? O! sig tú mær vallandi bylgja, hví gjørdist mitt lív uttan mið og uttan mál. Afrika, 6. juli 1932. OSVALDUR UNDAN GERÐABREKKU Fortabt í Nord-Ishavet. Norsk Skibskatastrofe ved Sval- bard. 100 Mand i Fare. Oslo. Til Rederiet Nordstrøm & (0, Oslo, er der over Svalbard Ra- dio indløbet et Telegram om, at Hvalkogeriel for Tiden driver Hvalfangst ved Svalbard, er grundstødt i tæt Paage i Nærheden af Sydkap. Det Skibet kan reddes. »Pioner«, som er tvivlsomt, om »Pioner« meddeler, at det nu har 9,500 Fade Olie ombord. Í det Øjeblik, blev afsendt, gik man i Baadene for Forbin- Felegrammet at forsøge at komme i delse med Hvalbaadene eller et andet Skib. Disponent Nordstrøm oplyser paa Forespørgsel, at Rederiet for Tiden har tre Skibe paa Fangstfellet. »Pioner« har 100 Mands Be- sætning. Atlantorhavs fligvarin droymdi. Stanley, hin polski atlanls- lúgvarin, noyddist at >lendas á havinum, og í samfull 8 sam- dogur rak hann á flogdreka sínum, ið hvorja letu kundi søkka og hann leskaði hvorki vátt ella turt. Hann hevur nú Í einum fronskum blaði, givið eina frágreiðing um alt, ið hendi honum í neyð síni, bæði hval hann droymdi og hugsaði. Fleiri ferðir royndi hann al koma inn Í »kahyltuna« ið stóð full av vatni fyri al fáa fælur á einari valnfløsku, nakrar appelsinur og dósumal og hann visti hvar hetta var al nna. Men løppurin málli vera farin úr fløskuni og »appelsin urnar« flótnaðar út Heilt Í villareið málti hann hvorja ferð sleppa sær uppúr aftur, klatra út á vengjurnar, har hann sovnaði. meðan hann í krampa- taki helt sær fast. Hann droymdi so mangt og so vmist. Men legið kortini, ongar ondar dreymir. Hann drovmdi um >mekanikaring sum heyrði roynt motlorin Í New York, og so einlystin einaferð enn áður teir fóru á (log. Hann sá móður sína, sína konu og systrar koma fram úr einari fólkamúgvu, móðurin við við appelsinsaft, einari fløsku sum hon gav honum og segði: »Hvøg, drongur mín hesa havi g sjálv gjørt til lín. Drekk leg nú ólystan drongur mína. 48 tímar aftaná droymdi hann, al er har Mutu heil tons av »bayersk- um« pylsum og bajarum fram- einum timbur- við honum á flaka. radiolól, og al 0.-S.crópini út í hópatali. Hann Hann droymdi eisini um hann sendi >S.- droymdi eisini at hann sat Í einum fjálgum hvílustóli og bíðaði eftir »vappelsin«-saftini — men hvorja ferð hann skuldi taka til at drekka, vaknaði hann við veingi. Táið al úli á lí våla endanum skip kom og tók hann upp, trúði hann framvegis at hann droymdi. - i Sveriges Statsmini- ster Ekman faldet paa Grund af sit Forhold | til Kreuger. Kreuger-Skandalen har nok sat Verden, og da særlig Sverige paa den anden Ende. Den sven- mod an nirætio. ole Nation har lig g Energi kæmpet for at rædde Ære. Meddelelsen Forhold til Statsminister Nalionens Som et Knald kom forleden om Stalsministerens Kreuger. Ekman begyndte med at benægte Fakta. Men Resultatet blev, at han maalte gaa af som Minisler. Det svenske Folk skal ikke haanes for den nye Episode i førte lil Statsminister Ekmans dybe Fald. Kreuger-Affæren, som Ministeriet gjorde ogsaa kort Proces med sin Chef, og det er al Ære værd. Man Folk Skam, hvad det ogsaa er. At en det svenske skele forstaar, al føler del som en fremstanende Politiker í en saa høj Stilling modtager Gaver til sit Parti fra en Mand, om hvem man i hvert Fald i Aarevis har sagt, at hans Koncern var af tvivlsom økonomisk Værdi, er beskæmmende. Og at Stalsmini- steren i det givne Øjeblik be- nægtede Gaven, var en Brist i hans personlige Karakter, der gør ham uskikket til Deltagelse Der Karakter i i offentligt Liv, kræves Mænd af Statens højeste Embeder. ogsåamn ren Kreuger-Affæren har atter af- sløret en af Kapitalistsamfundets ækleste og mest utiltalende Si- der, Storkapitalistens Forsøg paa at herske i Politik og Presse. Delte maa lære Folkene at vogte sig for de Partier og den Presse, der er villig til at gøre sig af- hængig af Kapitalen, n'n sæt Valuta - Spekulationen skal bekæmpes. En Tale af Statsminister Stauning paa et Arbejderstævne. Ved et Arbejderstævne, hvor Statsminister Th. Stauning var Taler udtalte han bl. a.: — Vi er inde i haarde Tider for Landbrugere og Arbejdere, og der er Udsigt til flere Van- skeligheder, selv om der nu er Lysning baade i Udlandet og i Prisstigninger paa danske Land- brugsprodukter. Der er imidler- tid Folk, som larmer mere end fornødent i Anledning af del forestanende Valg. Vi kender dem og deres Hensigter. Vi har Erindringer om den gran For- tid under konservativt Styre, hvor Arbejderne var Trælle, og Bønderne var foragtede Tran- støvler, og vi har oplevet Vens- tres Rejsning og dels Glanspe- riode, i hvilket Partiet gjorde op med den demokratiske For- lid og allierede sig med konser- vative Godsejere og Kapitalister. Folket er advaret. Nu er Maalet larmer mest angaaende Landels for dem, der Pengevæsen, at fælde den nu- værende Regering for at skaffe Plads til en Blandingsregering af Venstre og Folket er imidlertid ved de to Konservative. advaret, Partiers Sam- menrolning i 1926—29, da Ned- skæringen fandt Sted til Fordel for Landets Millionær, dels ved den Udvikling, der har fundet Sted i Tyskland efter konserva- tive Sejre, en Udvikling hvori Vold og Mord spiller en sørgelig dels olle. I Danmark er Diktalur. Sager. ikke, Plads Her skal Folket styre egne Her og Rettens Veje følges, og her skal Lovens skal herske Orden i Pengevæsen og i Økonomi. Den fristende Spekulation. Man fortæller Stauning eller Regeringen lager 19,20 til 25 Kr. Landmæneene afleverer, og der dristigt, al for hver Gris, er naive Folk, der tror det. Men de, som fremsætter disse Udla- lelser, ved, at de lyver, Landmændene, som Sterling, der faas for de danske afleverer Landbrugsprodukler, tjener mange Penge hver Dag ved, al har fastholdt de faar i Vir- Danmark ikke Guldparitelen, og keligheden ogsaa den højeste Kurs, som betales paa nogen Børs. Men vi forslaar, al del et Spekulationen, der frister. Landets Interesser maa sikres. Man han forlangt Besked om Datoen for Afleveringspligtens Ophør, et Krav, hvis Opfyldelse vilde medføre en landskabelig Spekulation i dansk Valuta. Man har krævet kunslig Dæk- ning af Kroneværdien, endskønt det vilde være en uhæderlig Handel overfor Landbrugets bedste Kunder: Det engelske Marked. Den vedtagne Lov om Valu- taforholdene skal følges. Afleve- ringspligten vil ophøre snaresl mulig, altsaa naar Landets In- teresser er sikrede paa anden Maade som Lovene foreskriver. Valutacentralens Virk- ved Ogsan somhed skal indskrænkes Fritagelse for Valutaallest for en Række Varer vil væsentlig bedre Betingelser end hidtil efter den Madsen-Myg- dalske Valutalov, Handelen fag for Maalet for vor Politik. Vi vil modsætte os Kravet om Adgang til Spekulation og Øde- læggelse af del danske Penge- væsen, modsætle os det konservative Krav om 50 pCts Toldforhøjelser. Livet bli- ver sikkert nok dyrt endda, og bliver nok Brug for nye Skaller, Maade- nødvendigt for og vi vil der indirekle hold er Produktionens og gernes Skyld. men bande for Forbru- Venstre og Konservative har indledet Valgkampen til Lands- tinget med stærkest mulig Uro om Pengevæsenet. Det er ikke landsgavnlig Adfærd, man tage Situationen, som ten er, og Folket vil ikke fan Van- skelighed ved at træffe Valget. men Vi En fortsat rolig Udvikling med Støtte til Produklionens rimelig Hjælp Maalet Opretholdelse og til de for vor Politik. nødstedte, det er Irland—England. Den irske Fristat. Af Højskolelærer Frode Kristensen. civilise- Svin »Vi kan avle lige saa rede, intelligente og fede som disse uforsonlige Danskere, der begyndte at genere os for Tusind Aar siden«. Disse Ord, der blev udtalt for nogle Aar siden ved en Fest for Horace Plunkett, Manden som lærle irske Bønder at organisere sig kooperativt som de danske, pe ger paa et vigtigt Forhold: Ir land kan blive vor værsle Konkurrent paa det engelske Marked, Imidlertid har lrland í den sidste Tid ført en Politik, hvis Følger kan blive, at Irland gli der ud som Danmarks Konkur rent paa det engelske Marked. som Í mange andre Verdenskrisen be Na Lande gunsliget de revolutionære tionalister. Ved Valget d. 16. Februar i Aar kom de Valera, Englands mest hadske Fjende, til Magten, Valgets Resultat var følgende: Cosgraves Blok: Cumann nan Gaedheal (Fristatspartiet) 56 (før 71). Støttepartier 17 (før 15). De Valeras Blok: Fianna Fail (Republikanerne) 72 (for 56). Arbejderpartiet 7 (for 10). Dertil Formand, Rigsdagens tilslutter sig en bestemt Gruppe. De Va parlamentariske Magt el kommer som ikke leras ikke absolut. Í den dog stærkere, end Tallene meget stor Del bestaar af des- viser, fordi Fianna for en perate Nationalister, som gerne griber til Vaaben, hvis den par- lamentariske Vej ikke fører til Malet, og hellere styrter Irland ud i Krig eller Borgerkrig, end de gaar ind í el Samarbejde med England, skønt dette giver Fristaten de store Fordele, som det betyder at være Medlem af del samtidig sikrer lrerne Frihedei ov Relligheder, som giver > » » britiske Stalsforbund, og dem en saa gunstig Stilling i Verden som vist nogen selvstændig Stol af tilsvarende Størrelse og Ud vikling kan gøre sig Haab om. Ved Stølte fra Arbejderpartiet blev de Valera Men Arbejderpartiet er aldeles Regeringsehef, =