týsdagur 16. august 1932síða 3

íkke enigt med Fianna Fail om dets yderligiganende nationalist- Politik, sandan, at Loflerne om at skabe iske skønt det vel er Industri Ar- bejderkredse. Arbejdernes Hen- Tvivl Valera og en vældig national ogsan har virket stærkt í sigt har uden været at fan de hans Parti tvunget ind i et praktisk politisk Arbejde. Men det vil volde uhyre — Vanskeligheder, ikke mindst som Følge af de Valeras tidligere Agilation. Krav Nationalisternes gaar Í Hovedsagen ud paa følgende: I. Nægielse af Troskabseden til den engelske Konge. 2, Næglelse af den uarlige Ren- teydelse til England for Jord- købslaanene, 3. Írland misk selvforsynende Stat. gøres lil en økono- lovrigt fuldstændig politisk, økonomisk og kulturel Løsri- velse fra England og det britiske Verdensrige. Politik for England, men langt farligere for Det er en farlig Írland. Írland et Para- »det Imidlerlid er Land, doksernes Land, altid er det umulige, (Shaw hvor det som sker« Desmond). Men Skæbne er Englands og — Irlands uhjælpelig knytlet sammen. Í det lange Løb skal økonomiske og geografiske For- hold nok gøre sig gældende, saa det alligevel bliver »det mulige« som sker. For at forstaa det irsk-engel- ske Forhold af i Dag maa man gøre sig visse historiske og geo- orafiske Kondsgerninger klart. Saalænge Værkløj og Redska- ber var megel primitive og det Yde- evne, der bestemte, hvor mange var Jordens umiddelbare Mennesker der kunde leve paa et givet Omraade, kunde Irland eksistere uafhængigt af England. Men den Tid er forlængst forbi. For de britiske Øer, samlet under et stærkt centraliseret Styre, betyder Havet et Værn mod andre Magter. Naar man skal finde Aarsagerne til Eng- lands Udvikling til Verdensmagl, maa man regne som en af de vigtigste, at England i flere Aar- hundreder har været fri for ul slide sig op i stadige Grænse- kampe, har været fri for al holde en stor Landhær; derved har man kunnet spare og op- samle Energi, som kunde sættes ind paa andre Felter. For de britiske Øer, splittet i smaa Omraader, hvis Folkegrup- per indbyrdes bekriger hinan- Havet det et Værn; det er den, er modsatte af en aaben Vej. Saa længe England savnede ect stærkt Centralstyre, maatte det være udsat for Angreb udefra, og saadan var det i det første Aartusinde af vor Tidsregning. Først kom Romerne, senere Sakser, Jyder, Angler, Danskere Hvert var tillige en Bølge af Indvand- og Normanner. Angreb rere, som bragle nye Kullur- impulser med. Befolkningen í det frugtbare engelske Lavland dels Falllan- blev førende paa Øerne, fordi det laa nærmest det og først modtog Impulser til teknisk Fremskridt og til stats- mæssig Organisation, og dels fordi delte samlede, store og ret frugtbare Lavlandsomraade gas Basis for en talstærk Befolkning. (Fortsættes). Midlertidig Lov Nr. 85 af 6. Juli 1932 om Ændring af Lov Nr. 55 al 7. Maj 1928 om Forbud mod Fiskeri med Slæbevaad paa Søterritoriet. S1 S Í í nævnle Lov Nr. að af 7. Maj 1928 lyder som følger: Overalt Island skal Fiskeri ved Slæbe- vaad være forbudt fra 1. Januar til 15. Juli Aar S 2 omtalte Undtagelser. paa Søterritoriet med hvert med de i Som Slæbevund regnes de Net, der følger Bunden og under Fiskeri slæbes langs Bunden, deriblandt Rødspættenet (Snur revaad). Ministeren udsteger Anordning om Maskernes Størrelse og Ind- retningen af de Slæbevand, som det er tilladt at bruge indenfor Søterritoriet. I denne Anordning fastsættes Bestemmelser om Mi- nimumspris paa den ved Slæbe- vand fangne Fisk, tilladt at udnytte. som delt er S 9 > Efter Lovens 8 8 første Stykke 5 ; kommer et nyt Stykke saaly- dende: Mini- steriet Bemyndigelse til at til- i 2 a samme Maade har Slæbevaadfiskeri ialt hvert Aar Søterritoriet langs med enkelte lade Maaneder indenfor Jurisdiklioner paa andre Tids- punkter end i denne Lov fast Saadan — Tilladelse dog kun for Í Aar ad Gangen. sat. gælder sr" Denne Lov træder i Kraft straks. Henhold Maj sin Indstilling Loven er udsledt i til Forbundsloven af 418. 1920 $ 23, og i til Kongen udtaler Erhverys ministeren, al han anser det for en uundgaaelig Nødhjælpsforan nuværende staltning under de Kriselider at stølle det inden landske Baadfiskeri. sign. de Fontenas Sig mig, hvem du omgaas! Ívar Kreugers Veninde har begyndt at offentliggøre sine Erindringer fra deres Samliv. Man maga, skriver »Gøleborg Handels- och Sjofartstidning«, være megel tørstig for at finde læskende. At Mennesket har fattet Pla nen for at tjene Penge, er gan dem fortæller, al hun ske overflødigt. Det mærkes tydeligt, at hun ikke drives af anden Trang. Ellers kunde Re sultatet ikke være blevet saa tarveligt. Man forbavses ikke over Fru- enlimmeret. Al der findes ogsaa saadanne Dyr í Guds Have, er ingen Nyhed. Men at Ivar Kreu- ger i aarevis havde denne Kvinde til Veninde Om han havde søgt Selskab med Skildpadde, det havde man lettere kunnet Men Venskabel denne Kvinde det er, ærlig tall, det er forbavsende. en Papegøje eller forstaa. med graverende. Den Hensyn til Venskabsforbindelser, Fordringsloshed = med hvorom Forholdet fortæller, har man svært ved al forstaa. Havde dette Menneske holdt Munden i, saa vilde alle have tænkt; der Í | | | | | | | | | | | man dog være noget ved hende, eftersom Kreuger i aarevis havde hende til Veninde; nu aabnede hun Gabet, og alle tænker: den, denne ikke Ven med Sundhed have lidt af Finfølelse. som har været Kvinde, maa i | | Ur Føroyum. | | Torshavn. Fótboltur og útferð. (). u. 200 f6lk »Sleipner« til Vágs sunnudagin. vóru við Veðrið var at kalla hendingagolt fæl "> og vardi allan sólarringin. Kappleikirnir í fólbólti á „Eiði num« í Vági hevði samlað nógv fólk fólki úr Umframt »Sleipner« við Havn, vóru mangir bátar ymsastadni úr Suðuroynni komið til Vágs at skoða leikin. fergaði fólk til Eisini »Smiril« bygdina av Tvøroyri. Fyrst var spælt millum H. b.s og V. bs yngru spælarar. Út slitið var 1—I. Seinri skuldi so dyslurin slanda. Til at byrjað Við val ferð í leikinum, og aflaná al hava spalt 20 minuttir, fingu Vábingar mál. Annað málið var seinri, og hesi ferð gjørt 20 min var lað H. b. ið álli. hálvleiki var Í seinna spælið, um ikki just deydligt, so 16 ógvuliga stirvið. Það var eisini so sSleikjandi heitt, har sum leikvøllurin lá, so spælarirnir høvdu 120 svårt korlini, um áskoðarnir ikki hildu teir dýkja nógmikið á. Í seinna hálvleiki fekk hvørgin mál. leiki Urslitid var av hesum leiki eisini Í | Rannseknir. Sunnumorgunum kom til Havnar ein heilt snøggur svens kur motorbåtur; »Golfstrømmen« Stockholm. Hesin bátur er eill rannsóknar ari, nýtur til rannsókn av gon Sandstrøm profess streyvminum. Manningin, id vid er Bvyrådireklør J VH. strøm, ert. Sand- dir. før Meteorologiska anstalten í Stockholm, Tíðindamaðurin J. A. Bodén, frá »Nvya Dagliga Allehandac. Stýrismaður Holmberg og Her- berth Larsson. Hetta er ferðin, ið harra Sandstrøm ger í hin 5. rannsóknar- havinum við Føroyar. | Fråhaldsfundur var hildin í Nólsoy sunnudag- in. Rødarar vóru N. Fr. Joen- sen úr Havn og løgtingsmadur P. M. Dam. Grind. var funnin ígjár norðanfyri. Roynt var at halda henni til í Fuglafirði; men tað misseydn- aðist. So var roynt at fáa hana men lá til Klakksvikar, slapp hon. Grindin var lítil. Rættleiding. | blað í songbok« er ein Í seinasta ummæli av fólks missprenting »Guds komin í seinasta orð í lí seinra ørindi, ið nevnt verður. Tessvegna prenta vit orindi umaftur her: Ein lítil stund, og stríðið er at enda, ein lítil stund, og stormur tagnar brátt, um eina lítla stund mín sál skal lenda, hvar ei er ódn og vetur, kuldi, nátt. Ein lítil stund, og fridurin skal flóta, hvar syndabylgjur aldri meiri bróta. Fiskemarkedet. »Føroya Fiskaúlfluttnings- felasg< meddeler |. —S.— 32. Tilforsel. Beholdning Barcelona: Ingen Priser uforandret. af alle Klipfiskesorter 1400 Tons, 2 —8—32 Bilbao: Tilforsel af færøsk Klipfisk 785 af færøsk Klipfisk 100 Tons. tas pr. 30 kg) for fisk 89—90, for Sterling 43,70. Beholdning 850 Í ons. Fons, af islandsk Priser (Pese- færøsk Klip- islandsk 88. Genua: Markedet fastere. Pri- ser (Lire pr. 100 kg) for islandsk Labrador Style 155, for islandsk Saltfisk 125, for vasket og pres- set Torsk 155. Fra Norge »Se- villa« 10 Tons, fra Tyskland »Palerme« 10 Tons, fra England »Bantria« 3 Tons, fra Frankrig »Montviso« ) Fons. færøsk 102, newfoundlandsk Oporto: Tilførsel af Klipfisk 3 Tons, af islandsk af norsk 82, af fransk I 27. Priser pr. 60 kg) for 240, af Ivee (kscuderos fær- ask og islandsk Klipfisk 200, fol norsk 186, for newfoundlandsk 265, for fransk Lavée 180. Be- holdning af newfoundlandsk Klipfisk 954 Tons, af alle Klip- fiskesorter 612. Markedet livligt. Kurs for Lest. (Esc. pr. 1 Þá.) I 10.00, Lissabon: 15.—31. Aug.: Til- førsel af norsk Klipfisk 894 Fons, af skotsk 20, Beholdnin- DA GRIFFENFELDT SKULDE HENRETTES I KASTELLET For 250 Aar siden besteg Criffenfeldt som Storkansler Magtens højeste Tinder, hvorfra han snart skulde blive styrtet i Afgrunden. Da Fredrik d. IT í 1660 var blevet enevældig Konge í Dan- som be- kendt den højtbegavede Peder Schumacher til Hoffet som Raad- giver og Bibliotekar. Schumac her var Søn af Jochum Skoma- mark, knyttede han ger paa Hjørnet af Købmager- g gade og Løvestræde og havde fanet en Uddanelse, baade í Danmark og i Udlandet og allerede da han var 30 Aar, meget fin var han Kongens Kabinelsekre- tær. Efter Fr. IIL.s Død steg Schu- macher hurtigt i Graderne, idet den uduelige Chr. V. efter Fa- derens Raad »gjorde en stor Mand af ham« omend ikke san son Fr. Il. paalagt ham. I 40 Aars Alderen var Schumacher saaledes faktisk langsomt, havde den enevældige Minister i Lan det og regerede i Stedet for Kongen, der morede sig pan anden Maade, Han var blevet adlet under Navnet Griffenfeldt var Greve, Storkansler, Justitia- rius i Højesteret, og Patron for Universitetet og meget andet. Kongen vilde endog have ham gift med en sønderjysk Prinsesse, men det nægtede Griffenfeldt al gan ind pan — af noksom be kendt private Grunde. Ligesan kendt er det fra Historieunder- Skolen, at Griffen- feldt efter haanden visningen i havde sam- let sig mange Fjender, navnlig blandt Adel, hvis Magt han havde indskræn- den gamle tyske ket og beskaaret ved de mange Foranstaltninger, han havde truffet for al Forhold i tid (il al Lovværk, skabe ordnede Landet. Han fik dog store »Chr. V.s Danske Lov«, hvorpaa hele udarbejde del den saakaldte vor LON nuværende juridiske givning bygger, inden det lyk kedes hans sammensvorne ade lige Modstandere at Side. fan Hjælp fra avtorilatis De fik Kongens Elskerinde Søfie Amalie Moth, til. at inte- Griffenfeldts og saa var det forbi ressere sig for Fjernelse med ham. Frk. Moth havde meget let ved at overtale Chr. N., og den 11. Marts 1676 blev Griffenfeldt arresteret i Dra- bantsalen paa Slottet, mens han var paa Vej til Kongen. Ian blev ført ned til Tøjhusbroen og sejlet gennem Havnen til Ka- stellet, hvor en Officersbolig vart blevet mæssig« Arrest for ham. Hans »stands indrettet til en trofaste Tjener, Jens Friis, fik samtidig ogsaa Ophold i Kastel let og forblev der i de første 3 han sørgede for M Op holdet í Kastellet ikke har været helt gammel Maaneder, hvor Griffenfeldts Opvarlning. usselt, ser man bl. a. af en Regnskabsprotokol, Heraf fremgaar det, at Kom- mandanlen har fanet udbetalt 290 Rdl. til Griffenfeldts For plejning i de første 26 Dage, og senere fik Proviantskriveren í Kastellet 5 Rdl. om Dagen fol at sørge for Forplejningen. Under den følgende Retssag blev det Griffenfelt al fan en Defensor, og han fik ikke nægtet Lejlighed til at føre sit eget For- svar. Anklageskriftet var i Orden, ilde tysk Advokat Mauritius paa Be- udarbejdet af en berygtet stilling af Adelsmændene, og det gik ud paa, at Griffenfeldt havde modtaget Gaver af fremmede Monarker til Skade for Dan- | mark, havde soløt Í mbeder og forræderisk For- Arvefjenden Sve havde slaaet í bindelse med rige, samt endelig, at han havde udtalt sig ringeaglende om Kon- en. Sagen var oplagt, Griffen- feldt skulde fjernes, og Dommen kom til at lyde paa, at han skulde degraderes fra sin greve- lige Stand, miste Livet, »saadant Straf, afskveliøt han til vedbørlig men andre til et og efter- tænkeligt Eksempele. Den 4. Griffenfeldt nu Juni blev det meddelt igen Peder vilde Mor- denne Dia- Ruden Schumacher . at han blive henrettet den 6. om genen, og det var ved Lejlighed, han med sin mantring indridsede i det bekendte Vers: Da Verden blev mig vred, da lærte jeg at kende for Alvor først min Gud, mig selv min Ven, min Fjende; min Fjende var mig gram, min Ven var svigefuld, jeg selv var skrøbelig, Gud blev alene huld] TS —— * É