týsdagur 6. september 1932síða 1

S FRÆLSI *'FOROYA: JAVNAÐUR CIALDEMOKRAT 20 oyr. á 3. og 4. Nr. 36. | Lýsingaprísur fyri petitreglu: síðu avsláttur i prísinum. 30 oyr. á forsíðuni, | Við størri lýsingum fæst | Tirsdag hin 6. septembir 1932. BRÓÐURSKAPUR | eri bi: Vet | ai. Felt 14: | 6. árg. Samvinnuleiðin. II. Filt gamalt orðalak sigur: ein er sum eingin, tveir sum líggju. Tað lokum, ið eru sprollin og skapuð er hollur vísdómur í orð- av livsins aldargomlu royndum. Í hesum orðlaki goymist hin royndi sannleikin um, hvussu orkuleysur lann einstaki stendur, meðan leir, ið taka saman, fáa risakreflir. Førovingar hava í slørum muni kent og kenna tessverri framvegis svidan av at standa ikki bert hvor sær, men oftast í andróðri hvor móti oðrum. lesin andróður er ikki einans til stóran skaða fyri einstakl ingin sum fyri flokkin og landið í síni heild, men hann er í lyndi ljótur, tí hann botnar í øvund og ikki í hvussu er sjáldan í tí, sum Eingilskmaðurin rópar »ihe strugle for the life«, sum menn kunnu skilja kann koma at cera seg galdandi eisini har bardagurin fyri lívinum >mo ralskl«e og veliske ikki eigir heimarætt. Hesin andróður, sundurlyndi tvídrállur eru ónoslig, sum hálla inum viðvíkjandi reinum heima 0 » ley sær í lí dagliga lív viðurskiflum, men tvifalt ógóðs ligt kenst lað einum, lá lað sama lyndisbrek kemur fram landsmenn í leirra við- við úllandið, ti útlandið, millum urskiftum her verður tað einans ið og vil » fer Tad er »profitiln« lapið. sagt, at (nd er eins ill 5 at leggja burtur gamlan vana og spillan hugsunnarhált, og tað er at: týna hin kraftspillandi úr í og fyri seg Men verða dáa og arva fruktbarari jørð. góðari arvin dáin kunnu og tvnd, láið menn taka sær um re1gB)- Fara vit at rokna eftir, hvussu stórt tapid er hjá okkum av ti al staðið fylktir, táið høvudsfram vit t. d. ikki hava dugað al leidslu-»produkt« okkara, fisk- urin, verður selt, verður úrslitið ikki lystiligt. Tað sundirlyndi og lað óskil, her hevur rátt, hevur nolið og sviðið dyggari, enn vil orkaðu at bera og eru vit lí í dag við at vera at ørminda- húsi. Meðan beinleiðis vil hava staðið skillir og lelva hvor móli oðrum, hava útlendingar dugað at drigið eina línu og tvingað iskaprisin á botn her heima, al útsoluprísurin til aka eftir lí, menn halda seg at tÓ:st fyri okkara brúkararnar er vera komnir eflir eins ella at salla eins høgur, og hann var, táið fiskidriftin lønti seg væl hjá okkum, Soleiðis statt kemst lað hvorj- um manni greilt, at nú er í efsti stund at taka sær um reiggj. 8. Menn megu lata gamlan vana og hugsunnarhått fara. Skal okkum, tykist mær og mongum, at betur skil koma á hjá samvinnuleidin er einasti vegurin at ganga. Samvinna millum fiskimenn, arbeiðismenn og úlserðamenn, soleiðis, at leir koma at standa yvir fyri útland- inum sum ein heild, ein kraft, stuðlað av landinum: løglingi, stati og peningastødunum. Fyrsta takið á hesi leið verð ur, al menn vinna yvir sær sjålvum, so at fiskimannsins, arbeiðarans og úlgerðamannsins líka menn líð um lið og lata gamalt umboðsmenn sessast sum fara fyri at fán, um eg so må eina bróðurskipan í lag, og siga, verður orðfelli í sagani, al »best veita frændir saman, salt hjá okkum. Næsta takið verður, at henda samskipan fær sín neyðlurvuliga tísgjarliga stuðul. Her verður so uppgáva landsins (0) og peninga- stødanna at leggja baktil. Vidurskiflini hava hållad seg so hørd og beisk hjá okkum ley seinastu árini, at:tað skuldi ikki verið óhugsandi, at al menn vóru semingar- Mangt ber innstillaðir ganga og samvinnuleiðina. at tí borði, at so er. Orka vit af taka hill fyrsta lakið, verður al vóna, at bresturin ikki kemur at liggja hjá Foroya valdu álit Ð. ismonnum. Tað skal viðgangast, at uppgáva lingsins ikki verður sum fótur í hosu. Hon er longu vaksin langt út um, hvatid tingið evnaði, tá ið tað hell seg einans skylda at viðgera smærri málum, sum at rådgeva í ymsum lóg broylingum og veita smáar studningar til lendingar, brýr, vegaslubbar o. s. fr. AL so er, sýna mål, sum í ár eru logd á tingborð Umframt ymisk stórmál, ið lingi, kunnu eru gomul á g nevnast: 1) Stovnan av einum nyggjum banka. 2) At úlvega 800.000 kr. sum lán til vinnulív okkara. 3) At umleggja oljuhandilin við at leggja oljutankar heima hjá okkum. 1) At veila munngóðan studn- ing til eilt regluligt skipasam band við hovuðsmarknað okk ara, Spaníaland 0. s. fr. Øl hesu mál eru neyðsynjar mál og eiga al Men við uppgávuni. fremjast. vónandi veksur måtlurin P, 1, Den tyske Rigsdags Aabning. Fl Hindenburg tillader Rigsdagens Opløsning. Alle Partier med Undtagelse af Tysknationale protesterer mod tigspræsidenten og v. Papen. Prøjsens Landdag vedtager et Mistillidsvotum til v. Papen. (Fra vor Korrespondent). Berlin, Ingen Sinde er en Parlamenlts periode i Fyskland begyndt saa tragisk som denne Gang. Tusind Parlamentarikere valgt af det tyske Folk var samlet i Rigsdag og Landdag, og begge Steder er der et overvældende Flertal mod den siddende Junkerregering og af missariske den denne udnævnte kom prøjsiske Regering, det eneste men man usædvanlige Syn, al el Medlem af de to Regeringer var mødt i saa ikke de to lovgivende Forsamlinger. Deres Pladser stod tomme. I Stedet for at møde í Rigs- dag og Landdag var tre af Rigsregeringens ledende Mænd, Rigskansler von Papen, Inden- rigsminister von Gayl og Rigs- GÓ 5 værnsminister von afrejst til Neudeck, hvor Hin denburg opholder sig. I Løbet el Felegram fra Neudeck, der gan- af Eftermiddagen indløb der at Præsident det parlamentarisk set frit i Luften ske kort meddelle, Hindenburg havde givet svævende Kabinet Tilslutning til dets økonomiske politiske af von Papen i Miinster. Det med 5 og Program, som blev udviklet deles tillige, at Hindenburg har givet v. Papen det begærede Op løsningsdekret, at anvende, hvis Rigsdagen stiller sig kontra ham. »Vorwirls« erklærede i en Artikel dette Kabinet for al være i Strid med Forfatningen. I den Anledning en Meddelelse fra den prøjsiske Bladet modtog »Vorwiirls« Indenrigsminisler om, al Dage Dette er Republiken Tyskland var forbudt i tre nu. Hvorledes den spændende Dag forløb, Ro og Stilhed. Klara Zetkin aabner Rigsdagen med en lang Tale. Berlin Intei af det, der vat paael vilde ske, naar den nvvalgt. Rigsdag og den prøjsiske Land dag holdt deres Møder, er sket P Der var spaaet en Hillermarch mod Berlin, Spektakler i of uden for Rigsdag og Landdag, lidenskabelige Talere ov. s. sy Det hel til intet. møde i Rigsdag og Landdag fot blev Vabnings løb saa roligt, at man ofte tro- til en ikke i et Par Forsamlinger, hvor sig hensat Kirke og ede Anskuelserne stod skarpt over- for hinanden. Kun et enkelt: Heil Hitler! lød i Rigsdagen, da Nazisten, den lidlisere EFlyve- officer Goering, med 367 Stem mer valgtes til Rigsdagens Præ- sident, Schleicher En Latterbølge sik gennem ele Plenarsalen, da en af Rigs- dagsmændene hvem det var kunde ikke høres i det Oj lík, Alderspræsidenten, den 76 Zelkin, overlod til LET aarige Klara 'ræsidenlpladsen det »Kongressen danser«: Dering, Refræn fra Det sker kun een Gang, og aldrig meri citerede kendt Saa kom det Øjeblik, da Al derspræsidenten, den 76-aarige kommunistiske Rigsdagsmedlem Fru Klara Zetkin viste paa Præsidentstolen. Der sik Rvetert om, at samtlige Nazister vild forlade Salen, naar Fruen viste sig, men der skete intet. Del > Stilhed. Støltet af ikle de herskede dyb to Sveeple Zetkin jerskel klara j til Præsidentstolen o op g tog Plads Det var næsten tra gisk at se denne i sin Ungdom saa sprudlende Yailator stan rystende og famlende paa Pra sidentpladsen; man frygtede lige frem for, at hun hvert Øjeblik skulde fulde om. Men pludselig tog hun sig sammen, rejste og log Ordet. Í en fanatisk Tal jævnede hun det kapitalistisk Samfund og Papenregeringen med Jorden og spaaede en snarlig Indfgrelse af det kom- munistiske Diktatur í Tyskland. Time talte Klara Zet- hun lagde ikke Fingrene | OYG! eð kin og imellem overfor Maglhaverne og Nazisterne. Det var en fysisk Kæmpedemonstration, hun ud- førle. Mærkeligt var det, at Nazist- erne, som en Flok artige Latin- skoledrenge, paahorte den gamle Tale P Dames haanende uden at kny det mindste. Mødet aabnes. Klokken tre ringede det Møde. Nuazisli ind som et Kompa sam- men til rne mal ch« rede Rekrulter. Landdagen vedtager et Mistillidsvotum. Nazisterne angriber v. Papen voldsomt Samtidig med, al der val Mode i Rigsdagen, afholdt den prøjsiske Landdag Mod: Her var Dilledet ganske det sammu som í Rigsdagen Landdagens Præsident, Na Debatten stærkt, al sten Kerll, indleded« og kritiserede meget den nuværende prøjsiske Reg ring havde nægtet at møde og stan Landdagen til Regnskab for sine Handlinger. Den socialdemokratiske Land dagsmand Jíúrgensen hævdede, at Nazisterne i Dag ikke skulde stan og kritisere von Papan, da det var paa Grund af et Brev | kunnu fra den nazistiske Landdagspræ- sident Kerll, at Papen havde af sat den lovlige prøjsiske Rege- ring. Den nazistiske Fører Kube angreb meget voldsomt Rege ringen Papen. Landdagen vedtog med alle Stemmer mod de Tysknationales el natlionalsocialistisk Forslag, hvori Landdagen udtaler sin Misbilligelse af Risskommissæt von Papen. Med samme Flertal vedtog Í ocialdemokratisl Forslag, hvori del He rav om Ophævel dnin sen, om Indsætlel n Rig kommissær og om en snarl Moiørelse fra higsreltt vidt Rúsdrekkamálið. Kann ein góður fráhaldsmaður taka stødu fyri einkarsølu við rúsdrekka? drekk last na I hond Finki nd lopp undan Dad r ein ti it Indianararnir Oru €ertl undanfal mel 1410 hin | tr má | kom im elt ovðandi VANSKrODDUI haga fylodi eldvatnið honum, ld VAinið fol o fram har il 1 ti sterka blomstrandi fólkinum Indianaranum | ber kús 0, li 4 kn lc Í ett NOIEGtIÓI latt [| and tráhal n ) ) il Í da i fren Inum t du | il og foll Men hvø Eg hugsi, at + | ur um | leella ( ! er at fáa me | TN m frfum Í t lat l Í drekka ilt ágrvlið fråhald arbeiði t ndir ollum du skiftfum vera hovuðskraftin (il at sera etlt fólk edråøt. Men tað kann ikki noklast, at Í 1 rovndir hava lært okkum il sjálvt hilt ågm sta lds arbeiði orkar il insamal t frísera lundi fl drekl ólukkuni Menn ha tið il 6 FR rovnt 1910 pral leiðir to Fan ed skomn x ið ti y Í 1 leiðis sko! I ri I Í ganga kg vil Í s ri gr | koma nærri inn llumtinga id trálitið o ess ymsu uppskot, NICTI Í h Í | | ber nerl við ( sølu | kka um ein veg til minKkKa X rúsdrekk inum Váið ikki er talun um forboð, verður einans it hugsa um, hvor leiðin hevur møvguliøleika til stórslu minkan av rúsdrekka nvisluni Her maðu havi eg sum fráhalds- hildið uppá við rúsdrekka sum ta farbarastu tó alt eitt fráhaldsarbeiði verður einkarsolu leiðina, merkja, tå ágrylið undantikio. Vansin, ið er við rúsdrekka- lógini, 10 nú er í gildi, er, at brennivínið kann fåast nær og hvaðani ein vil, at prísirnir eru so lágir, at menn ullan víðari bestilla stórar negdir ÉR