týsdagur 27. september 1932síða 3

»Smiril«, Men er tad hugsanin hjå mongum, at billettirnar eru Er tað tí al taka til viðgerðar, um tað íkki vildi loyst seg fyri »Smiril« at gera billettprisirnar bíligari. Fólk vildu kanska ferðast meir við »Smirli«, um billetiirnar vórðu ov hogar. ódýrari. Ég vil biðja nevndina hugsa um helta. Sandvikingar inni um at fån »Smiril« at sigla regluliga Sandvík. Sand- víkingar liggja illa fyri viðvíkj- andi sambandi við hinar bygd- irnar, Einasta regluliga post- samband, teir hava, er landpost- hava umsókn inná urin. Skipasamband hava teir einki. Vegsamband heldur íkki. Væl er tað soleiðis, at: »Smiril« er komin inná Sandvíkarfjorð, táið særligt ynski verður sell fram um tað. Men hetta er bæði tungt og Óhogligt. Tað kann bera á, at um nakrir Sandvik- ingar ynskja »Smiril«, vita hinir Sandvíkingar ikki av. Í hvorjum falli ikki so tíðliga av, at teir hava tíð til at fyrireika at teirra vorur og ling við »Smirli« fáa ella umborð. Nú er lað soleiðis, ht menn bestilla sínar vorur fyri at fúa tær biligari. Men illa gjørligt hjá Sandvikingum, sum statt, ligum sambandi. hetta er nú er við ongum reglu- Hesi kor eru horð hjá Sandvikingum, og eg vóni, at:teir heiðraðu lingmenn tað er bæði rimiligt og rættvist, at umsóknin duga at skilja, at hjá hesum åtbygdamonnum verður framd. Málið fór í »Smirla«-nevndina. Onnur viðgerð: Mitens greiddi frá nevndar- álitinum. Hann fanst at, at post- vesinið ikki hevði verið nóg beinasaml ímóti »Smirli« við studningi, ið faktisk var skerdur. Hann segði, at nevndin ikki hevøi sela í ferðaætlanina, at »Smiril« regluliga skuldi sigla inná Sand- Men pláss eins og fyrr fáa til sín, láið tey heiltu á »Smiril«, hesum kunna gingið við lil at vík og Sand. kundu hesi »Smiril« og nakað var at gera á bygdum. Gunnar Winther: Sand er tað pláss, sum næst Havnini flytur mest Helta hevði skiparin á »Smirli« úttalað yvir- við »Smirli«, fyri honum. Táið so er, var ikki annað Sand varð líkin uppí >Smirlacplanin, enn rímiligt, at so Sandingar kundu rokna við »Smirli« til bestemtar dagar. Nú er lað ógvuliga torført hjá Sand- ingum al nyta »Smiril«. Hann vónaði lí, al postvesini, admini- stralor og skiparin á »Smirli« fóru al vera so beinasamir sum gjørligt moti Sandingum og lata »Smiril« sigla t. d. hvonn leyg- ardag til Sand P. M. Dam: Kø táið skiparin segði við seinasta var hjástaddur, at Sand var lann Havnini mest við »Smirli«, Eg kann taka æraða talara, bygdin, ið næst fordi undir við harra Winther um, at »Smiril« skal koma Sands- bygd mest møguligt at góða. Tað ger mær ill, at nevndin hevur hildið seg ikki kunna gingið við til at:tíkið Sandvík uppí ferðaællanina. — Sandvik liggur jú beint á vegnum hjá »Smirli« bæði norð- eftir. Fað kalla einki at leggja inná Sand- Ssuður- og tarnar »Smirli« al vík. Sandvikingar eru skjolførir, eg ivist ikki í, at teir vilja og g leggja allan dovdin á al skunda avereiðsluna,. I talaði g viðgerð um, hvussu Sandvíkingar við fyrstu vóru saddir. Einki skipasamband, einki vegasamband. Mjóðanes er ilt at fara um. Sandvikingar eru soleiðis úlislongdir og avskornir frå øllum regluligum sambandi ultan Tad er ikki beint at gloyma teir her á tingi. Ég má lí enn vóna, al landpostsam bandið. lingið lekur aðra støðu enn nevndin. Eg vil til 3. viðgerð koma við broytingaruppskoti. Kr. Djurhuus: Kg haldi við P. M. Dam, al tað kann ikki seinka »Smirli« stórt at loypa Sandvik. Eg havi oftani komið við »Smirli« til Sand- víkar, og Sandvíkingar hava víst seg at duga at bera skjótt at. inná Tað av skákið, sum »Smiril« kemur at gera inná Sandvík norð- ella suðureftir, kann ikki betyda stórt. Men kanska »Smir- iles administrator kann av egnu hond ordna, at Sandvik kemur í fartplanin. Mitens: Verður tað ikki við- tikið á tingi, at inná administratorurin »Smiril« skal sigla Sandvik regluliga, hevur onga taka Sandvík Men »Smiril« heimild at uppi Sand- regluliga, ferðaætlanina. fáa víkingar Ov kunna eisini Hovbingar g Porkeningar krevja »Smiril« á sigla til teirra eftir plani. Tíðin er knøpp, og »Smiril« kemur ikki at rokka at sigla inná allar bygdir. Men er nakað særligt al gera, kann biðjast um at fáa hann, og so vilja vit altíð vera beinasamir. Vilja Dam og aðrir broyta nakað í tí, ið er komið frå neyndini, mega teir seta fram eitt broytingaruppskot. P. M. Dam: »Smiril«s Tad er greitt, al ikki kann taka Sandvik vid, ultan at administrator lingið vidtekur tað. Ég vil sum nevnt koma við einum broyt- ingaruppskoti. Hov og Sandvík eru nakað eins stillaðar bygdir viðvíkjandi sambandi við aðrar bygdir. Tað hevði ikki tarnad stórt, um »Smiril« Í Porkeri er betur statt nú, táið vegasamband er komið við Vág. Johan Danielsen: Sand er eill brimplåss, og man kann lí ikki eisini leyp inná Hov. rokna við, at »Smiril« regluliga Sand, sjálvandi må lad vera roynt al kann koma innå men laga seg so væl sum moøguligt eftir Sandingum. Sandvík er ein litil bygd, og »Smiril« má eisini laka hensyn til, hvat ið er reint forrætnings- messigt. ikki maður, men sum loglingsmaður. Eg siti her sum posl- Eg kann ikki úttala meg sum postmadur, men einans sum løgtingsmudur. Mitens: leir menn, ið sila her, eru valdir sum vanligir » borgarar, og tykist mær, at tað er skylda teirra at nýla sína vilan, sín kunnleika til besta fyri logtingið. Ein smiður, ein fiskimaður, ein lærari, ein sak- foruri, ið sjálv- andi at geva teirra særkunnleika Um tað var rætl, sum Danielsen segði, kundi sila her, eiga til tingsins nýtslu. eg sum juristur sagt, táið lóg mål vóru fyri: eg eri jurislur, eg kann ikki útlala meg. Tað ber ikki til. Postmaðurin må eisini kunna tala sum postmaður her á tingi. Johan Danielsen: Tað eru tey ting ein embælismadur, post- maður, ikki kann tala um her á lingi, hvar ein líka sum følir seg á veljarafundi. Men sjálv- andi vil eg í nevnd geva allan tann upplýsing, eg kann geva. 9 Triðja viðgerð: P. M. Dam talaði fyri broyt- ingaruppskotinum. Men lessverri fall lað. So nógv skilir núverandi løg ting av lí, ið åtbygdunum torva. Seyðaframsýningin. Í hesari grein skal sigust frá skipan fyri teirri seyðaframsýn- ing, sum er lýst í hesum blað til at: verða í heyst. 1. Seyður, ið við kann koma: I. Veðrar yvir I ár. Veðurlomb. Hí. Ær yvir 2 ár. IV. Gimbrar (1 til 2 ár). V. Gimburlomb. VI. Flokkar frå 3 til 10 seyðir (t. d. ær við døl- rum). Framsyningin er bert fyri føroyskan seyð. Aldur er at . k 4 FF Á H i rokna frå í. mai. 2. Premieringin: Til seyð undir 1, il, HID, IV og VI nevndur, kann latast 1., 2. og 3. premia, medan lad undir V bert verður góðkent. nevnda Til premierndan og undir pkt. V góðkendan seyð verð- ur lalin peningur. 3. Tid og stað: 12 ok- Framsyningin byrjar kl. 19, tober i realskúlagarðinum. miðvikudagin tann I. Keyp og sola: Aftanásýningina verður hild- in aktion yvir premieraðan og góðkendan seyð, soleiðis, til at sær góðan sleppingaseyð og at menn fáa høvi fáa til at selja. Ætlanin við hesari sýning er lann, at fáa saman eitt úrval a sleppingaseyði og við solu beint aftaná, al geva monnum høvi til at fáa sær fríkst blóð í hagan av tí besta, vit eiga í landinum. Bú- naðarfelagið ræður tí hvorjum manni til al styðja hesa fyritoku vid at senda seyð til framsýn- ingina. Foroya Búnaðarfelag. Al god Gerning bærer Lønnen i sig selv. Færøsk Fiskehandel. M. Mørk. Idet der henvises til vor Med- arbejders Interview med Direk- tør Bowman ang. Færøsk Pro- dukt-Forrelning, finder vi An- ledning til samtidig at erindre om, at vor Partifælle, Hr. Købm. M. Mork fra Thorshavn, var den egentlige Grundlægger af nævnte Forretning. Alle er vist enige om, at Hr. M. Mørk her har udført et stort Arbejde for færøsk Fiskesalg i København, og dermed givet færøsk Fiskerierhverv en kraftig Støtte. Al færøsk Produkt-For- retning nu er Fjendom, ganet over til dansk skyldes ikke Hr. Mørk, men den manglende Forstanelse herhjemme hos os. vilde forstaa ønskede aut Færøske Fiskeexportører stølte eller Hr. Mork hverken de Planer, følge. Nu er imidlertid Forretningen blevet et blomstrende Foreta- gende, og den færøske Klipfisk, i de smaa '/, Kilo-Pakker, er en eftertragtet Vare i Danmark. Vi træffer Hr. Mørk i Brugs- foreningen »Baldur«s Kontor og Udtalelser, Direktør forelægger ham de der er fremsatte af Bowman. Hr. Mørk bemærker hertil: Det er da godt, at der al- ligevel findes Folk, der forstaar Mands Men det var ikke min Mening, at mit Arbejde for færøsk Fiske- Tingene og en Planer. salg i København skulde faa dette Facit. Men som et gam- melt Mundheld siger: »En Pro- fet bliver ikke agtet í sit Fæd- reneland«, >Men eg havi verið í ornaríki, eg finni væl aftur á » dyra Hvordan gaar det nu med Brugsforeningen? spørger vi. Det el hidtil, takket der har forstaaet gaaet meget godt Mænd, Tanke og være de min assisteret med ut faa den frem | til det allerede opnaaede Resul- tat. Jeg vil straks fremhæve Hr. Kragesteen, vor Forretningsfører, det finde som en stor Dygtighed, saa vilde være vanskeligt al en bedre. Selv en Expert kunde næppe tages i Betragtning. Jo, her í »Baldur« gaar det meget godt. ; | F. F. Stórur Javnaðarmannasigur Í Svearíki. Við tey svensku ríkisdagsvalini vunnu javnaðarmenn so stóran sigur, at teir verða at mynda stjórn. Formaður svenska javnaðar- manna P. Albin Hansson verð- ur ríkisráðharri. | W | , | Ur Føroyum. OT Tórshavn. Bókakassarnir Amts sendir út i hjá Førova Bókasavni verða oktober. Tær bygdir, ið vilja hava ein kassa til láns í velur, mugu venda sær til bokasavnid innan 15. oktober. Fiskemarkedet. »Førova Kiskaúlfluttnaings felnhg« meddeler: 21. —9. —32. Genua? Markedet fast. Priset uforandret undtagen for islandsk Saltfisk 150 100 kg. Islandsk vasket og pres 180 Lire pr. 100 kg. Tilforsel: Fra Island »Trudvang« 155 Tons, »Varild« 1105 Tons. (smaa): Lire pr. set Torsk: 9) 19.—9.—382., Bilbao: Tilførsel af norsk Klip- Beholdninger af fisk 125 Tons. færøsk Klipfisk 150 Tons, af is- landsk 500, af norsk 75. Prisel uforandret Sterling 42,81. 20.—0,—32 Barcelona: Tilførsel af færøsk Klipfisk 648 Tons, af 125. Priser for 1. Klasses Klip- fisk 96/102 Ptas. pr. 50 kg. Be- holdning af alle Klipfiskesorter IS19 Tons. Fécamp: Beholdning af Salt- fisk 53780 Tilførsel af Saltfisk 380 Pris pr. 2000 Fr. Lissabon: 1.—15. September. Tilførsel af islandsk Klipfisk 159 islandsk Tons. ons. Ton Tons, af skotsk 6. Beholdninger | af norsk 135, af islandsk 279, af skotsk 21, af fransk Lavée 15. Priser uforandret. Markedet livligt. Jerichos Mure. Social-Demokraten skriver i Anledning af Landtingsvalget: Landtingvalget er slut, og Re- sultatet blev — lad os ganske aabent indrømme det — at Landstinget ikke blev rødt denne Gang. I Stedet table det radikale Venstre det ved Lodtrækning i 1924 vundne Mandat. Men, spørge, er Frobring ikke fuldkommen haab- løs? Naar vi ikke kunde denne Gang, har vi da saa nogen Ud- det i vil mange maaske da saa Landstingets sigt til at kunne gøre 9 Fremtiden? Det er, naar man skal besvare dette Spørgsmaal, værd at se til- bagepaa Socialdemokrati- ets Udvikling og politiske Arbej- hele Aarene. Sted, Arbejderbevægelse de gennem Det op ung« endnu satte første den for at faa valgt Repræsen- Folketinget. Efter en ind lanter, var tække spredte Opstillinger i Halvfjerdserne, lykkedes det So- cialdemokratiet at faa sine første o Folketingsmænd valgt i 1884. Der var ikke saa lidt Mismod i Ardejdernes Rækker, da den ene faldt allerede i næste Valgomgang i 1887. Vi var et ynkeligt lille Parti i Sammenligning med de andre. Mange fandt, at den Vej var Men se paa den efterfølgende Udvik- ling. I 1895 fik vi 8 Repræsen- tanter i Folketinget, i 1906 steg vort Anlal af Folketingsmænd til 24 og i 1913 til 32. Sun kommer den nye Grund- lov ved Valget i 1918 faar Socialdemokratiet 39 Folketings- mænd, i 1920: 48, i 1924: 55, nu har vort Parti 61 Folketings- langsom og haabløs. og og mænd. Samtidig er Socialdemokratiet fra det mindste Parti vokset til det største, i Stemmetal saavel som Mandater. Det har taget over 40 Aar, og vi har endnu ikke socialdemokratisk Flertal, men ingen, som følger denne solide Vækst og ser Retningslin- jen, Tvivl om, at om et Valg eller to er Socialde- mokratiet Flertal í Folketinget, Lad os tage et andet Eksem- I Begyndelsen af Halvfem- Socialdemokra- kan være í pel serne erobrede tiet for første Gang to Pladser i Københavns Borgerrepræsenta- tion. Man havde altid før sagt, at det var haablost for Arbejde- re at forsøge sig her. Man skulde betale Skat af 1000 for at have Valgret, og de fleste Arbej- dere betalte ikke Skat. Men So- cialdemokratiet sprængte denne Skattebom, Arbejderne satte sig i Skat og fik kommunal Valg- Kr. ret. Ved Aarhundredets Begyn- delse havde Socialdemokratiet næslen Halvdelen af Mandaterne og valgte Malersvenden J. Jensen Men vaag- Konservatis- til Borgmester. saa nede Mostanderne, me, Reaktion og al Socialistfor- skrækkelse rejste sig, og tre Aar i Træk sejrede denne antisocia- listiske Reaktion. Saa var ogsaa dens Kræfter udtømte, Socialde- mokratiet overvandt Modstan- den og gik videre frem, og i 1917 erobrede Socialdemokratiet rent socialdemokratisk Flertal i Bor- gerrepræsenlalionen og efter 1925 ogsaa i Magistratne. Nu sidder der 35 Socialdemokrater og selv om Reaktionen maaske atter skulde løbe Storm mod os Flertallet skal ikke fan Lov at tage. Men gauske som det er gaaet de