týsdagur 4. oktober 1932síða 3

Til Leje. Øverste Etage af vor Ejendom í »Litla bakka« udlejes straks. Ligeledes udlejes fra 1. November de to nederste Etager af Ejendom »å Bryggjubakka«, vor Henvendelse til Formanden, Havnar arbeidsmannafelag. hava vil onga vissu fyri, at mi- nisteriið fær planin viðliknan. S. P. Zachariasen: sambandið helt ongan sjålvstyr- íslendens verið í planinum, vildi so Á. Samuelsen gingið við? J. Kallsoy: Málið al- mennu peningavidurskifti For- »Hvis« eitur ova, og tað loyvir soleiðis al lala um viðurskiflini í síni heild. Sambandsoddamaðurin = var Í oyrafallandi fámæltur. Eru sam- bandsmenn bylsnir og illa við, er fólk yvirhøvur bylsnari og ikki minni illa við, ti ley hava valt, at all sum fyrr vid al fåa pening frå Dan- Nú fola veljararnir seg sviknar samband- skuldi ganga mark. sviknar, av inum og Danskinum. Eftir okk- ara sjålvstyrismanna sjónarmiði halda vit, at: tað er nattúrligt. Tilboðið sigur greitt, at vit ikki kunnu ganga somu leið sum fyrr. Aftur og aftur hava verið niðri frá boðið til samráðingar, men sambandið hevur verið ófordragiligt og avvist alla sam- ráðan. Sambandið hevur her verið óflíggjaligt og ónærisligt móti Danskinum. Tíðirnar eru ringar í Danmark, tí skilji eg tilboðið. við seg sjálvar. bandsblad talar um sambandsins realpolitik og um, al sjålvstyris- politikkurin er ein falamorgana. Nú stendur realpolitikkur fyri. Frammi å tingbordi liggja: Akordlógin, umsókn um 800.000 til pening til út- verðina, bankamål o. s. fr., all hetta á åtgiftssiduni. Men hvar er sambandsins innløkupolitikk- ur? Teir hava fjall hann, ikki cill ið miðar móti nýggjum inntøkum, hevur sambandið. Nú er at:laka støðu. Sambandið má taka støðu. Tað batar ikki at snakka spakulig vil eru Teir hava nóg mikið Seinasta sam- reiðararnar, einasta uppskol, | í i um lann vána stand, Vilja sambandsmenn skjóta upp- við skot um eina samráðan Danir, vilja sjålvstyrismenn vera við. (Samuelsen: Vit behøva lykkum ikki). Ja, so yvirlåta vil tykkum alt í hendur. Tit hava fleirtalid. Nú stendur til tykk- ara. Brævið er til lykkara. Iversen: Kg vil siga nokur orð sum tingmadur fyri Norð- streymoy og sum tingmaður fyri Hví er Vestmanna komin uppí líggjáraplanin? Vil hava væntað at fingið havnina hált, sum Vestmanna. í Vestmanna á sama hini plåssini hava fingið teirra havnir. Tilboðini, ið vit hava fingið, Tey vilja seta okkum á rasón. Vit eru við hava einans gjørt ilt. hesum vanlukku tilboði komnir undir skor og tad er ringt al leysur aftur. Sjálvt sjålvstyrid veit ikki, hvussu vil skulu rógva. Hvor hevur skyld- Er heimanifrå? er hjå koma ina? skyldin ikki i sambandinum, lí hildið standa i Ion hvussu er sambandið al vil skulu forholdi sum áður, tå alt hevur gingið fast uppá, sama hevur væl, og vil hava fingið nógv frá Danmark. Eg eri bangin fyri, at tilboð sær, at vil fáa minni Mær tilboðs rasónpolitikkin. Winther: Aðrenn hettu tilboð ting, havna- og veganeyndin hildið 5 á 6 fundir. Uttan at slatra nakað kann eg fora við enn fyrr. dámar ti ikki kom á heyði Telefon 271. sign, at vil inntreingjandi hava hildið fram at fáa vega- og havnamálini framd. Eg vildi ynski, at vit longu høvdu sent brævið um havnir og vegir niður. Nú er alt arbeiðið gjørt til onga Teir siga, at Sandshavn, Vikarhavnin bert tydning men nyltu. Hovshavn og hava lokalan menniskjans lív stendur her á spæl. Men tað kanska teir góðu harrar leggja einki í. Táið vil vóru lidnir við Tvoroyrar, Vágs og Havnar havnirnar, varð lovað okkum, at vit skuldu koma í betragtning og fáa havn- ina á Sandi. Stenballe, Friis Skotte og aðrir hava allir lovad. Men nú er málið beint burtur sum statinum óviðkomandi. Hetta er sárt. Síðani hovdu orðið O. F. Jo- Zachariasen, Patursson, Mikkel Samuel- ensen, A. Samuelsen, sen, Dam og Debess, ið hell O. vera ógvuliga raskun í orðum, F. Joensen sambands- menn al fløkjuna og ordna alt sum ein Hetta vóru slør orð, bert táið hann segði, al vóru menn greiða svisk. gerningin kom at standa aftan- fyri. | Úr Foroyum. | | Torshavn. 150 ferdir hevur — »Tjaldrid« millum Føroyar og Danmarkar. nú gjort Tessvegna hevði stjórn skipafel- agsins boðið til samkomu um- borð á »Tjaldrinum leygarkvøld- ið. Har vóru hildnar reður av ymsum monnum um tann tyd- ning skipafelagið hevði fyri For- ovar, og tað kann eisini við rætti sigast, at um skipafélagið hava Førovingar slaðið hvat annað enn skilir okkum. samdir Tak. Jeg Tak rejse hjerteligste Af- mig Op- dem min ved bringer der min til fra alle, »Tjaldur« Venlighed viste san megen og mærksomhed, og beder være forvisset om, at jeg stedse vil bevare mine 7 Aars Tjeneste aa »Tialdur« som et smukt | } Minde om Færøerne. E. Poschmann. Fiskemarkedet. „Foroya Kiskaúlfluttaings- felag« meddeler: 9,-—32, 24. Oporto: Ingen Tilførsel af fær- øsk Klipfisk, af islandsk 42 Tons, af norsk 18, af newfoundlandsk 216, af fransk Lavée 7. Priser for færøsk og 196 Esc. pr. 60 kg, for norsk 190, newfoundlandsk 233 for fransk 170. Behold- af nevfoundlandsk Klipfisk islandsk Klipfisk for , Lavée ning 1713 fiskesøorter 987 Tons. Ísl. 110.00 Ese. pr. Í kedet trægt. Tons, af alle andre Klip- kurs for Pd. Mar- 27. 0.—32. Genua: Priser uforandret, Ef- terspørgsel god. Ingen Tilforsel. Barcelona: Vilførsel af islandsk Klipfisk 1000 Tons. Priser for 1. Klipfisk 96/101 Plas. pr. Beholdning af alle Klipfiskesor- ter 2300 Tons, 50 kg. Bilbao: Tilførsel af færøsk Klipfisk 205 Tons, af islandsk 301. Beholdninger af færøsk Klipfisk 500, af islandsk 650, af norsk 25. Priser for færøsk Klip- 90/91 (Plas. pr. 50 kg) for is- landsk 87/88, for norsk 85/90, Sterling 42,35. Fécamp: Situationen uforand- ret. 30.—9,—32. Oporto: Tilforsel ul Klipfisk 0 Tons, af islandsk 120, færøsk af norsk 213, af newfoundlandsk Priser 60 for 356, af fransk Lavée 15. for færøsk Klipfisk (Ese. pr. kg) 200, for 200, 183, newfundlandsk 240, for fransk 165. Be- holdning af newfoundlandsk Klipfisk 119 Tons, af alle Klip- fiskesorter 747 Tons. Markedet roligt. Kurs for Lst. (110,00 Ese, Pd.). islandsk norsk for Lavée pr. ] Et nyt 1914. Englands Premierminister un- der Krigen, David Lloyd George, til skrevet sine Bladforbindelser Arlikel, alene ved sit Indhold, men ogsaa har en der ikke ved sin kraftige Form vil vække stor Opsigt. Han melder sig som den ene af de fire Mænd, der i første Række var ansvarlige for Afslut- ningen af Versaillestraktaten. Sammen med de øvrige tre — Wilson og den italienske Signor Orlando Clemencenu, Præsident paalagde man Tyskland en ubarmhjertig Udryddelse af dels syndige Rustninger, men Sam tidig tilsikrede man Tyskerne, at deres Afrustning skulde be nyltes som Præludium for en almindelig Reduklion af andre Nationers Rustninger. Denne Forpligtelse har ogsaa fundet Udtryk í Folkeforbundspagten og er blevet akcepleret af alle Traktaters Underskrivere og ra- tificeret af deres Parlamenter. De to af de fire Clemen ceau og Wilson - er døde, men som den ene af de to overlevende tøver Lloyd George ikke med al akceptere Tysklurids Standpunkt, nemlig at de sejr- rige Stater paa skamløs Maade har brudt Tro og Love i Ned- rustningsspørgsmuaalet og del vilde forbavse ham, om Signor Orlando skulde have et andel Syn paa Sejrherrernes Skam- færd i denne Henseende, Det var Briining, der í sin Tid fremsatte Kravet om Tvysk- lands Ligeberetligelse. Denne Advarsel fra en ikke militarist isk Regering blev behandlet med en fornærmende Ligegyl dighed — og først da den gen- toges af v. Schleisner i hans militært fyndige Ord, syntes Europas Slatsmænd grebet af Bestyrlelse. Lloyd George dokumenterer derefter med ikke tidligere of Val, Frankrigs, aliens, Czekoslova- fentliggjorte hvorledes kiets og Polens Styrker og Ud- rustning er voksede kolossalt, Han betegner den czekoslovaki ske Udenrigsminister Benes som Frankrigs Redskab. Intet Under derfor, at Benes fik saa vag og 5 ed- På: meningsløs en Resolution taget paa Genevekonferencen. Frankrig har sal Penge í Po len og Czekoslovakiet til Hære Udrustning. Det hår været Frankrigs Politik at indkredse Tyskland med en Mur af skarpt- slebne Spyd. Tyskland ligger afmægtigt og lemlæstet, omgivet af fjendtlige Magter, store og smaa, der er væbnede til Tæn- derne og i Besiddelse af et væl- digt Arlilleri, peger i Retning af Tyskland, hvis Løb alle der er aldeles hjælpeløst over- for denne uhyre Magt. Ingen Nation med Selvrespekt kan tolerere en saadan Ydmygelse, siger Lloyd George. Han konstaterer, at der ikke, hverken i Frankrig, Storbritan- nien eller Tyskland er en eneste Mand í den rette førende Stil- ling og slutter med at udtale, at han vægrer sig ved at tro Muligheder for men del gjorde paa de værsle Fremtiden han ogsaa í 1911. Med de uhyre Millionhære for Øje var det alt for vanvittigt at forestille sig el han tro- ede ikke pan Krigens Mulighed, kommende Blodbad Krigen kom den Gang ikke med Hensigt, men fordi der savnedes enhver klar Hensigt. Den samme Planløshed og Raadvildhed be- hersker de middelmaadige Hjer- leder eller rettere ner, som sagt ikke leder de store Fol- keslags Skæbne í Dag. Lloyd Georges usminkede og Føj Ord vil uden Tvivl give Genlyd Ver- Som af personerne i Krigstidens og Kf- Politik Europa i Vaaben ualmindeligt voldsomme den over. en Hoved- terkrigslidens vil hans Skildring auf og hans Bebudelse af Faren for et nyt 1914 være et yderst al- vorligt Varselsraab om Besin delse, for Verden er ført lige til den sløre Vanviddets Afgrund. Bilismen for 25 Aar siden. Da Billoven skulde revideres. Højst 15 km i Timen! Lo- Automobi- For 25 Aar siden skulde ven om Kørsel med ler revideres, Amtsraadene 00 blev i den Anledning afæsket en Frklæring om de Erfaringer, man havde gjort med de ny Køreløjer. Vi gengiver eflei »Roskilde Dagblad« den 1. Sep tember 1907 følgende Referat af Forhandlingen i Københavns Amlsraad: Flatsraad N. ' ut den Andersen fandt, gældende Lov havde fungeret nogenlunde tilfredsstil- lende, men ønskede dog en Skærpelse paa enkelte Punkter, særlig med Hensyn til Kørehast- ioheden, der ikke burde 15 (2 Mil) i Med den nu tilladte Kørehastig- hed til at færdes, hverken for Køretøjer være over km Timen. bliver der næslen ikke eller Fodgængere. Taleren oplæste derpaa en Arlikel af det ansele engelske Tidsskrift >The enginceer«, hvori Aulomobilismen betegnes som en Forbandelse, Virkningen deraf har været en saadan, al der er lange Strækninger i Lon dons Forstæder, hvor det et Ejerne umuligt baade at faa deres Huse solgt og udlejede paa Grund af, at den uendelige Automobilfærdsel hvirvler saa danne Masser af Støv op, at det er umuligt at bebo Husene ved de stærkt trafikerede Biveje. Endvidere fører den stærke Dil- at Afstand ødelægges, sig, Afsroden med 50 kørsel indtil aldeles Vejene det al fra ja, endda san galt derovre, hi er aturerne ikke kan Marker i Nærheden af Vejene. Ja, alt det gvnder vi nord for København græsse paa Propr. Piper: be- allerede at fan Kendskab til. N. Andersen: Den eneste Før- del, Bilerne har frem for almin- delige Køretøjer, er Hastigheden, Det at køre med Hest og Vogn og ikke er langt behageligere saa livsfarligt. Købmand Ernst Larsen, Taa- strup: Vil det ikke være tilstræk- keligt at faa Kørehastigheden indskrænket alene í Slations- byerne; det er maaske lettere at føre igennem. Gdr. P. Hansen, Tranegilde: Det gavner næppe. Roskilde Landevej er jo næsten bebygget paa hele Strækningen, saa der gælder de samme Forhold som i Stationsbyerne. N. Andersen troede ikke, det nyltede at tage Begrænsninger. Vi sidder her for at varetage Befolkningens Interesser og ikke de københavnske vigmænds, taad til at bruge det moderne Køretøj. der har Formanden: Skal vi saa svare Ministeriet, at i sin store Al- mindelighed virker Loven ret tilfredsstillende. Derimod ønsker man Kørehastigheden nedsat til 15 km i hele Københavns Amt? Dette vedtoges. Grzesinsky i København. Berlins tidligere socialdemo- kratiske Politipræsident fortæl- ler om Forholdene i Tyskland. Jernfronten er ubrydelig. Den nye haarde Valgkamp, der forestaar. Berlins Grzesinsky, tidligere Politipræsident, var forleden i København, Grzesinsky har aflagt et Besog paa Social-Demokratens Redak- tion. Vor lyske Partifælle er en Mand í sine bedste Aar. Hans stærke Ansigt, der har noget ørneagtigt over sig, bærer Vidne om en kraftig og beslutsom Personlighed. Dygtigt har han ogsaa ledet Berlins Politikorps, inden for hvilket han var meget afholdt, hvad der spontant kom til Udbrud, da Græesinsky den 20. Juli i Aar ved et Kup blev fjernet fra sit Embede. Slet ikke saa dramatisk. Vi beder Grzesinsky fortælle os om denne dramatiske Episode. Det kender de jo alt sam- fra Det saamænd slet ikke saa dramatisk. men Aviserne, ler Grzesin- sku. var — Der er Proces om Afskedi- gelsen? det for den tidligere prøjsiske Rege- ring, der fandt Sted den 20. Juli, Genstand Ja, hele Indgreb over Proces. det, der skete over for mig. Rigsrettens 1 falde er for Jeg klagede straks over fgørelse vil 5. eller Oktober. Det nye Rigsdagsvalg. Vi meddeler at det tyske Rigsdagsvalg er fastsat til 6. November. Meddelelse her- om Grzesinskv, er indløbet, Grzesin- sky var paa Rejse herop. mens Det bliver det femte store Valg i Aar, siger Grzesinsky, og det bliver et huardt Valg. Det drejer sin om Regeringen von Papens Eksistens og man kan at vil sætte alle Segl til for at bevare Magten. Aviserne vil sikkert faa Ordre til at indrykke Regerin- vente, denne FN ri Regering gens Proklamationer, og Radio- en vil uden Tvivl blive benvttet af Regeringen i endnu Grad end hidtil, højere — Var Opløsningen af Rigs- dagen lovlig? Formenlt er vistnok; afgjort stridende men mod Man mua dog give en nyvalgt Rigsdag Lej- lighed til al vise, om den kan arbejde. Men man kommer iøv- rigt ikke uden om, at der i den nu opløste Rigsdag var et Fler« den Forfalningens Aand.