týsdagur 4. oktober 1932síða 2

Er TS ir Á Det er rigligt, at Lord Canarvon | døde, men delt skete paa en fuldkommen naturlig Maade, og indtil nu har 20,000 Mennesker besøgt Kongegravene. Tre er døde, Mon de ikke vilde være det alligevel? Den Vej skal vi jo alle. Er de nu færdig med Ud- gravningerne i Tut-Ankh-Amons Grav? Næsten, ja, der er dog nogle rent videnskabelige lagta- gelser tilbage. Og kan der rent summa- risk siges noget om Fundenes Størrelse? Der kan siges del, at vi gjorde 4000 Fund i Graven. De fleste var af meget stor historisk Værdi. Vi fandt baade Kongens verdslige og kirkelige Trone, der var Elfenben, Ibenholdt og Guld, og desuden fandt vi fire pragtfuld Elfenben- øndinder og en Samiing af Kon- Kllers forfærdiget at gens kirkelige Klæder. var Rummene fyldt op med Møbler og Fødevarer, saa disse gav os jo mange inle- men og- ressante Oplysninger. Tut-Ankh-Amon blev forgiftet. muliggør vel en Viden Fundene bedre videnskabelig om Fut-Ankh-Amon' ) de Fund, vi her har gjort, har vi en næslen komplet Viden om Kongens hele Liv. Vi véd, at han kom paa Tronen som 9-aarig og døde vi kunnet fandt. overvejende Sandsynlig- som ÍS-aarig. Det har læse af Vinflaskerne, vi Der er hed for, at Kongen blev forgivet, blive men det vil nu nærmere klargjort ved Obduktion - Obduktion . . ..?7 fa, Liget ei Ð saa glimrende holdt sig fuldkommen frisk. Vi kan med Lethed det, man foretager en Obduktion. Af andre inleressante Ting kan balsameret, at det har største obducer« akkurat som ganske almindelig jeg nævne, at Tut-Ankh-Amon var gift med en Halvsoster. Vi har fuudet deres to Bern eller rettere de to dodfodle Fostre. Mumiet hver 1 tre De er ligesom andre Í, balsamerede og ligge1 Skin indeni hinanden. Hvis de havde levet, var der aldrig kom met noget Dynasti, og Ægypten havd« aldrig Store fanet en Ramses den Tut-Ankh-Amon faar Lov til at hvile i Fred. Tror Di der kan findes flere Kongeørav nu? Nej, det tror jeg ærligt tall ikke. Alle Kongegravene er fun det het d( fl ste Val jo des værre udplydr: de forinden. Kan vor Tids Videnskabs mænd ikke sammenlignes med Datides Gravrøvere? De mener, at vi har værel lige øode om at forstyrre Gran freden leg kan í hvert Fald ikke far indet, end at jeg aldrig har følt mig som Gray røvet, Vi har tværtimod bevaret Ko tbarht derne fol | flerverdi n og dermed undgøanet, at de frem tidig skulde falde i Hænderne paa Gravrøvert Hvad vil der nu ske med Tut-Ankh-Amons Mumie? Den vil faa Lov til alt staa i Fred i Graven. Den ægyptlske Regering har lovet ut bevogte Graven. Turisterne kan faa Lov til at komme derned, men ellers skal Kong Tut nu have den evige og uforstyrrede Hvile, der er tiltænkt ham. Køstbarhederne er derimod ført bort og anbragt paua Museer i Europa og i Ka- iro. Ljómleikurin teatursalinum. Tað hevur mangan verið hildið, og tíðum prógvað, at tað er ónýtt ja vonleyst at hava ljómleik á yrka dagsins kvøldid, táið leygarkvoldið er undantíkið. Og eysæð er, at tað var við bland aðum kenslum og vónum, at hilt nm birta salónorkestrið í Tórshavn, lysti seinasta til ljómleik í teatursalinum friggjakvøld, ti neyvan hevur komið teim til hugs at ljómleikurin skuldi verða so væl vitjaður, sum hann varð. táið alt ein sjáldsom hending, at so nógv fólk ” | Tad var, verdur samanlagt, | var samankomið í teatursalinum; ti tað var eitt vanligt gerandiskvøld og afturat kann leggjast, at tað var i ringastu peningaumstødum hin sein asti i mánaðinum. Ljómskráin var væl fyrireikað við vóðum nøvnum og gitnum musikki Ljómskráin var henda: | Salónorkestur: | Oscheit Biwachstreiche Kuhlau Uddrag af Elverhøj Lange-Múller Kornmodsglansen Tjaikowsky Chansen Triste Ouverture til Suppé Dichter und Bauer Fil - einrøddarleikur (J. Andreasen): Edw. Elgar Salut d' Amour Judex Berceuse Gounod B. Godard Salónorkestur: (1OSSEC Gavotte Ouverture til Kalifen Boidieu von Bagdad Tað var væl av fólki komið, táið orkesturlimirnir høvdu stemmað. So kom Johs. Andreasen vid fiólini undir gekk til å orkesturlimurnar, legði fiolina arminum, notastol sín, leit Yyvul undir høkuna, lætti boganum á og orkestrid byrjaði at spæla fyrsta num marið á ljomskråini: Biwachstreiche. Lætt, leikandi og livandi, fór leikurin fram. Burtursæð frá ti aitíð vanda mikla, at fúa streingjafør og blåsuføl bæði av træð og messing at sam stemma við byrjanin (hetta hendur altíð) so var byrjanin frálík og hug fangandi. So komu hini millum fólk vvirhovur meiri kendu stykkini >El verhøj« og »Kornmodsglansen« og »Chanson Trisie« Hini fyrru eru donsk, medan hitt seinra skal vera | russisk, men er eftir tónabyggingar háttinum ein blendingur av russiskum, finskum og polskum tónudámi, vovið í hitt vakrasta samljóð. Í fyrstu deild endaði salónorkestrið vid »Ouverture til Dichter und Bauer«. Kloppini mundu ikki tagna, táið leikur leyk. Aftaná ein lítlan stødg kom Johs | Andreasen fram við fiól síni og gav tey try nummarini í fiól-einroddar „Salut d' Amour »Judex« og elkl Berceusec. Ljómandi og hugtakandi ljóðuðu tónirnir frå fol hansara, hvort so fingrarnir leikaðu í hædd ella í dybd. Ei undir i at áhoyrarnir kendu seg bornar burt í ævintyrheim, so dragandi og droymandi tónaðu | hesi føgru løg, borin av kynstri i einrøddarleiki á 61 harra Joh Án dreasens. Hann fekk tí eisini nógv dvgg og vælmeint klapp, táið bogi hansara slepti streingjunum og teir tagnaðu Salónorkestrið kom nú framaftur og tað var eins og fermd teirra vant | uppá seg í hvorjum Oy táið teir | it enda spældu »Kalifen von Bagdade | óru åhovrarnir soleiðis drignir við av hesum ljómleiki, at teir klappaðu og klappaðu til tað eydnaðist at fáa eilt eykanummal Frísgjakvoldið var L eitt sjáldsamt kvold, ein heppin lota, ein hugnaðar stund, Mad er at vóna, at tað ikki verður leingi til næsta ljómleikin av hesum slagi, Maurentius S, Vidstein, For et Aar siden. Da England forlod Guldet — det er en Sætning, der er sagt og skrevet Tusinder af Gange í det sidste Aar. Netop et Aar, er det siden det arla- ments Vedtagelse af Guldindlos- engelske lighedens Suspendering. Den foregaaende Dag havde været yderst bevæget. Det var en fre- delig Søndag, men i indviede Kredse vidste man, at denne Søn- dag vilde blive skæbnesvanger. I længere Tid var Guldet strøm- met fra England. Begivenheder- ne paa den engelske Atlanter- havsflande som Følge af Rege- Nedskæringspolitik fremskyndet Begivenhe- med- ringens havde derne, og om Søndagen delte Bank of Englands Direk- tion Regeringen, at den ikke var i Stand til at holde Sterlin- gen. »Verdens Bankier« ikke be- Ster- var de Sen- talingsdyglig den stolte ling vaklende? Del sationer, der kabledes og rund- kastedes over Verden hin Sep- tembersøndag. Vedlagelsen í Parlamentet den folgende Dag den 21. September, var kun en af del, der fleste ogsaa formel Bekræftelse var skel, og i de Lande havde man da allerede om Søndagen truffet Beslutning til Afværgelse af Panik. Børserne lukkede i de fleste Lande og flere Stedet Englands Eksempel og >forlod Guldet«, Den engelske Valutakrise drog > » fulgte man straks Skandinavien og Danmark med ind i den store Verdenskrise. Paa faa Timer var der skabt en helt ny Situation. En Uge efter England maatle Danmark bort fra også gaa Guldindløseligheden, og siden et Begivenhederne kommet Slag i Slag. Det forløbne Aar er en fortsat Kæde af stigende Vanskeligheder. Den Verdenskrise medførte skærpede Afspærrings- skærpede vanskeligheder rundt om i Lan- dene, og Danmark, Eksportlan- det, er paa mange Maader ramt heraf. Nedadgaaende Ekspontind- lægter gjorde det paukrævet at regulære Importen. Med alle de store Partiers Tilslutning oprel- tedes Valulacentralen, der i visse Kredse affødte et lidenskabeligt Had, Venstre som de Konservative og uagtet Med- Valutacentralens deres virkning tl Oprettelse søgte at udnytte paa politisk Styverfægevis. Men Valutacentralens Oprettelse var denne nødvendig, og nelop í lid kommer der fra Industrien adskillige anerkendende Ord om Indvirkning dens gavnlige paa dansk Industri. Nu et Aar strofen Indtræden Valutakala- man efter mindes uvilkaarligt de Stemninger og Tanker, der behersker en í de Timer og Dage, da Kalastrofens »ølger skylledes ud over Verden. Mon man ikke roligt kan sige, at man den Gang troede, det skulde endnu end det faktisk Vedkommende? øn: gan værre, hidtil er gaaet for Mon ikke de fleste den Gang troede Danmark at Bølgegangen vilde blíva for voldsom for den lille danske Skude? Det er sandt, at Arbejdsløs- heden er steget, Eksportehancer forringede, og at den danske Krone har mistet ca. en Tredje- del af sin Guldværdi. Men det er Danmark tillige en Kends- gerning, ul indtil nu er kommet gennem Vanskelig- store de end har været Det er uomstødeligt, — af indre økonomiske hederne, san endvidere Danmarks Forhold er og Er. sunde, og under Ministeriet Stauning Førerskab hidtil har holdt fri af Kaos, skønt Guder- ne skal vide, at de Herrer Christmas Møller, Madsen-Myg- dal og Knud Bach i skøn Før- ening har søgt at skabe Landet og dets Regering de største Van- skeligheder. Ved Valutakatastrofens Ind- træden nu for et Aar siden lød det fra ledende Mænd: >Tag det roligt og koldblodigt og gør ikke Vanskelighederne større, end de i Forvejen er.« Det er et Held, at del Flertal af Befolk- ningen har fulgt denne Parole. store Det sidste Valg viste dette. Men det er ikke de politiske Uroslifteres Skyld, at Aaret er svundet saa forholdsvis fredeligt som Tilfældet er. (»Social-Demoøokraten«), Føroya Løgting 1932. Vegararbeiðið i Froðbæ. P. M. Dam: Í fjør varð játt- aður peningur til ymisk vegar- beiði í Froðbíar sókn. Henda jállanin var eins og til aðrar bygdir í Foroyum, býtt soleiðis, at loglingið gav */5 stal- meðan kommunan hinar */s. urn ?/s, skuldi lala Í Oruvík, Trongisvågi og fyri slórsta partin í Frodbæ, vóru vegastrekini, ið jåttad var til, gjørd fyri løgtingsins og slalsins pen- ing, hóast arbeidararnir við rott- um hildu seg illa hava ráð til at arbeiða fyri so nógv niðursetla timalon, kommunan slapp frá at lata sin part av arbeiðis lønini. Men kommunan hevði sett so knípið á budgettid til vegir, al peningur var ikki til al fáa, kommunan veitti heldur ongan vegapening til vega, so arbeiðararnir hovdu annað al gera: taka vegirnar fyri stals- og loglingspeningin ella gera einki. So ílla sum slatt var, noyddist teir at: taka vegirnar. Kortini var ein vegur ógjordur, Sevmyru- vegurin. Til hann hevdi tingið bert jåltad til 3 metra breidd, meðan hann er ætlaður al gerast Táið nakað, breiður. kommunan lata eysæð, al arbeidararnir her ikki Í m ikki vildi var lað kundu laka vegin. Teir skuldu so fyrst urbeiða hina 3 meturs breiddina fyri */s og síðani gera hina einu metrina ókeypis. Ég fari at vóna, at lingid í ár verð- ur so beinasamt at jálla */s av lí, ið Sevmyýruvegurin kemur at kostar at gera 4 metur breiður. Í tílíkum kommunum sum Havn, Tvøroyri, Vági o. s. fr., hvar ið so nógvir skaltaberarar eru ullanfyri sjálvar arbeiðarar- fer tað ikki at bera til í longdini, at arbeiðararnir skulu nar, vera einsumallir at lata */s og ulmennum vegarbeiði sum pliklarbeiði. meiri av Sum nevnt hava Frodbingar arbeitt slórsta partin av veg- } 4 4 - % og límuns strekkjunum fyri lønin hevur verið ógvuliga lá, ikki meiri enn helvt terri galdandi límanslon. ella */; av Hetta lap hava teir eins og hinir ar- heiðararnir tikið. Men nú søkja um skyldug al leir tingið um at døma í, kommunan ikki er gjalda sínar Teir hava nú í summar gjort 200 m, sum teir krevja fult gjald fyri: Hini veg- strekkini, ið leir hava arbeilt fyri "/,„ vilja teir lata fara, og krevja teir ikki kommununa fyri tey. Eg vóni, at leir heiraðu ting- menn taka væl ímóti hesari åheilan og gera teirra besta fyri, at arbeiðararnir skulu fáa teirra rætt. Málið fór í figgjarnevndina uttan at fleiri høvdu orðið, men hevur ikki verið aftur til vid. gerðar í salinum. Sagt er, at tud er farið til verklerings hjá sókn arstýrinum. Almennu peningaviður- skifti Føroya — finans- planurin. (Framhald). O. F. Joensen: Nógv ár eru gingin, síðan Klakksvíkar havn kom á lingborð. Vil trúðu, at nú var alt í ordan, og vit høvdu bert at byggja. Men so er ikki. Nú er vend komin í. Táið fi- nansplanurin rørir við mill val- dømi, vil eg loyva mær al siga nøkur orð um hann. Í finansplaninum er uppselt, at staturin vil jálta #/; av kostn- aðinum ella 456.000 kr. Men treylirnar eru nú, at kommunan saman við logtinginum skal veila hin fimtingin til Staturin vil ikki fimting eins og hann hevur gjørt vegar. lána henda hinum høvnunum, Hetta okkum fLlvorligt vid, lí tað vil ikki falla lætt at fåu gjørt hella, og må hellu sýnast viðvíkjandi ið bygdar eru. kemur okkum logið gjørt samanborið við tær herviligu tíðir, vit liva í, so trongar sum tær ikki hava verið í mannsminni. Men vit ætla tað givið, at logtingið sum gevur tann neyðlurvuliga »garanti«, so lánið ursvegna, sum eg ló ikki her vil uppá. Havnin vil óivað verða for fyri at forrenta kunna vil óivað fáa onk- koma inn og avdraga fimlingin. Klakksvík hevur bíðað nú so leingi eftir havnini, at nú ikki kann bíðast longur. Tað kann ikki noklast, al hesin planur hevur sjålvstyris- dám. Sambandsmenn dåma hann tí ikki. Men sjålvstyrismenn dáma hann heldur ikki. Sambands- menn hava fleirtalid, og mega royna at fáa best møguligt burtur úr honum. Tad er atursson, hvussu eymur rørandi al siggja og hoyra hann er fyri at:verja hin danska pengapungin. Patursson er illur royna yvir, at sambandsmenn at »plukka« Danmark fyri Men ikki verið pengar. sjålvstyrismenn hava leir smædnastu at kravt pening frå Danmark. S. P. Zachariasen: Yað er »betegnandi«, at tveir menn frå orðið i havnamálið er hesum blenkt fyri Klakksvík taka máli, lí avvist at takast sum mál Hóast (ad hoyrir við undir hesi søk, skal seg sjálvan. ikki eg ló loyva mær at nerta vid, hvussu — sambandsmenn fóru fram undir valgagitationini har norðuri. Teir søgdu reint úl, at um slemmað varð á leir, fingu Klakksvíkingar havnina. Nú lægur annarleiðis, eg hugsi, al nógvir sambandsmenn eru vón- brotnir. Alt galt um hjú sam- bandsmonnum at vera ímóli finansplaninum um al fáa meiri inntøkur. Danmark skuldi geva sum fyrr. Nú stendur í bolni. Ég skilji ti ordførarin er havi valla hoyrt hann orðfálæk- ari. Orðtakið sigur, at tað er gull at liga og sylvur at tala. Nú er logn gull hjá samband- inum, lí nú kann tað einki siga. Minisleriið talaði íljor, tað hevur aftur lalað í ár. Men stødan og orðini eru ley somu. Valt varð sumbundið ifjør uppá skeivar forútselningar. Tað er ti rællast nú at:spyrja veljararnar. A. Samuelsen: Eg skilji Za- chariasen soleiðis, at nvorja ferð væl, at sambands- spakmallur. Ég > ministeriið selur fram ein plan, eitt tilboð, skulu vit velja. Tað seti eg meg ímóti. »Forrestin4