týsdagur 11. oktober 1932síða 3

salt verður goymt leingi áður enn nd verður nýtt til fisk, so kemur »pinkid« ikki fram. Sjóvinnubankin er nú stovnaður. | bankans eru: Chr. Holm Jacob- sen, Johs. O. Joensen, Rich. Long, Jacob Joensen úr Havn og J. A. Hjelm úr Vági. Nevndin hevur skipað seg við harra Holm Ja- cobsen til formann og kosið sær Torstein Petersen cand. jur, til stjórnandi bankastjóra. nevnd 11 oyr. fyri kilo hevur Chr. Holm keypmaður keypt fisk frá bålum; ikki avhoddaður. av fiski Jacobsen fiskurin varð Við 12 tonsum hesum er nú »Marchall« farin til Aber- deen. Arbeiðsloysistrygg- ingin. Lóg um arbeiðsávísing og ar- beidsloysistrygging, ið verið hevur á tingi Í summar, er vegna uppskot frá N. Nolsøe og O. F. Joensen goymd til næsta ár. „Samvinnuleiðin“. Framhald av hesum greinum má vegna plåsstrot stødga til blad. niæsta J. Waagstein, ið hevur verið kennari við Havnar skúla tað mesta av ein- mannsminni, er um- oktobur í ár. un vegna sókn fråfarin frá 1. Zahle-brævid. Brævið frå Carl Theodor Zahle, dómsmálaráðharra danska, av 7. septembir í ár til Foroya l.og- ting verður saman vid mongum eina 7-manna oðrum beint í millumtinganeynd. Føroya felag móti tuberklasjúku. Da Vinderen af Grammofonen med 30 Plader, blev bort- loddet til Fordel for Foreningen, Nr. 269, sig, der og som udkom pan endnu ikke har meldt skal anmode Indehaveren af að nævnte Numer om snarest al indsende dette, da Genstanden, hvis den ikke er afhentet inden Í. December, vil falde tilbage til Bortllodningen. For Førova felag móti tuberklasjúku Anton Andresen. Hvem skal forvalte Arbejdernes Spare- penge? Det sker bedst gennem Koopera- tionen. Interessante Eksempler fra Arbejdernes Livsforsikrings Virksomhed. Medens Medlemsskab i Få forening I. i Vælgerforening af og enhver klassebevidst Arbejder betragtes som en Selvfølge, skor- ter det hos mange paa Forstaa- else af, at Arbejderkooperatio- nen er el nødvendigt Middel til Fremme af Arbejderklassens Interesser. Det ei at ikke alle Arbejdere har til- sluttet saaledes uforstaneligt, sig Forbrugskooperatio- nen. Forholdet er dog det, at alene ved Medlemsskab i en Drugsforening vil Arbejderne kunne indtjene til Kontingentet i Fag- og Vælgerforeninger. Fordelene for den Enkelte. Nu har den kooperative Be- vægelse et andet og videregaa- ende Formaal end at give et Udbytte til Med- lemmerne, men man skulde trø, øjeblikkeligt at alene den personlige Fordel, som det enkelte Medlem opnaar ved at udnylte Arbejderkoope- rationen, skulde være tilstræk- kelig til, at Arbejderne benyt- tede de af Arbejderbevægelsen ledede Forbrugs- oprettede og » Institutioner. En af disse er Arbejdernes Livsforsikring. Det er mægtige Summer, som kunde være sparet, hvis de Tu- sinder af Forsikringer, som or- ganiserede Arbejdere kritikløst har tegnet i privatkapitalisliske Selskaber, i Stedet for var tegnet i Arbejdernes Livsforsikring. Et talende Eksempel. Vel kan Arbejdernes Livsfor- sikring ikke hekse, men for al anskueliggøre den fremsatte Paa- stand skal der drages en Sam- menligning mellem to sidelø- bende Forsikringer, en i et privatkapilalistisk Selskab og en i Arbejdernes Livsforsikring. Vi lager et tilfældigt Eksem- Reklamehefle, som pel fra el Landels største Fol- Der uddeles af keforsikringsanslall. staar ordret følgende: »En 25-aarig, der betaler 50 Øre í Ugepræmie, opnaar 978 Kr. ved Død med Præmicebela- ling til 70 Aars Alderen.c Men ser vi i Arbejdernes Livsforsikrings Tarif uden Læge- undersøgelse (med Lægeunder- søgelse bliver Forskellen endnu større) vil en 25-aarig, der be- taler 50 Øre i naa 998 Kr. ved Død med Præ- Ugepræmie, op- miebelaling til 358), Aars Alderen. Altsaa, til Trods for, at der opnaas 20 Kr. mere i Forsik- ringssum naar som helst Døden indtræffer, sparer den, der op- naar al blive 70 Aar, 11'/, Aars Præmie 299 Kr.! Den store Bonus til de Forsikrede selv. Men det er ikke den enesle Forskel. Medens i den store Anstalt den Forsikrede selv ikke faar Bonus, idet det nævnte Eksem- pel angaar en livsvarig Livsfor- sikring, vil man i Arbejdernes Livforsikring faa Bonus udbetalt kontant hvert 5 Aar, saa længe Da enkelt Forsikring er steget Fem- man lever. Bonus til hver aar efter Femaar lige siden Sel- skabets Start í 1903, kan han paaregne at faa en slørre og større Udbetaling. For 5-Aars- perioden, som udbetaltes i 1928, Tilfælde være udbetalt i Bonus et Belob, vilde i ovennævnte der svarer til ca. Í Aars Præmie og ved Udbetalingen, som finder Sted til 1933, andrage over 1 Fornarel vil den langt Aars Præmie. den, som Anstalt bliver fradraget den Bonus, der Hertil kommer, al er forsikret i den store er tilskrevet hans Forsikring, hvis han nogen Sinde bliver saa fallig, at han ikke mere kan be- tale Præmien, og dette selv om Præmie í 10 han har betalt sin Aar. findes selvfølgelig ikke í Arbej- En saa uretfærdig »Straf« dernes Livforsikring, som endog udbetaler Bonus til Fripolicer. Det anførte Eksempel vil sikkert være fuldtud tilstrækkeligt som Bevis for Arbejdernes Livsfor- sikrings absolutte overlegenhed! En urokkalig Sikkerhed. De enlen í Manden forsikring til Børnene, er oflest Penge, der anbringes en Livforsikring paa eller i Konfirmations- den eneste Kapiialopsparing, en i Stand til. Derfor er det en Betryggelse sig Arbejderfamilie ser for de Forsikrede, at der er urokkelig Sikkerhed for de ind- betalte Penge; Arbejdernes Livs- forsikring har den Fordel frem- for alle privatkapitalistiske For- sikrings-Institulioner, at den danske Stat garanterer for For- ved sikringssummerne, nemlig Genforsikring i Stalsanstalten for Livforsikring. Betryggelse under Sygdom og År- bejdsløshed. Envidere er Arbejdernes Livs- forsikring gennem sine Restan- cefrister i særlig Grad indrettet paa al yde en lang Henstand med Præmiebetalingen, uden at Forsikringen gaar ud af Kraft. Det er selvfølgelig en Uskik at være i Reslance, naar det ikke er nødvendigt, men Arbejdslos- hed og Sygdom kan være beret- tigede Aarsager hertil. Ved Sygdom, som medfører Arbejdsudygtighed ud over 3 Maaneder, fritages den Forsik rede helt for Præmiebetalingen og vel at mærke pan den Mande at Præmierne eftergives og saa ledes ikke skal efterbetales efter Sygdommens Ophør, ligesom Forsikringen i enhver Henscen de bibeholder sin fulde Gyldig hed. Bestemmelsen om Fritagelse for Præmiebetaling i Tilfælde af fuldstændig Invalidtet har været gældende i en Aarrække og er selvfølgelig stadig i Kraft. Det anførte vil uomstødelivt Livsfor Selskub bevise, at Arbejdernes sikring er del med ugentlig Præmiebelaling, der bedst og fordelagtigt forvalter Arbejdernes Sparepenge. »Social-Demokraten«, Lagtingsbetænkning Sag Nr. 167/1932: Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsforsikring im. mi. Justitsministeriet har i Skri- velse af 4. August d. Á. forelagt Lagtinget Lov (Nr. 179—1932) om Arbejdsanvisning og Arbejds- løshedsforsikring m. m. til Ud talelse om, hvorvidt der bør indføres lignende Regler for Færøerne, som i nævnte Lov indeholdte. Sagen var lil første Behand- ling den S. blev Udvalg. i forrige Maaned og henvist til nærværende De i nærværende Lov nævnte Ar Arbejds- komme Arbejdsanvisningskontorer, bejdsløshedskasser og løshedsfond tilsigter al de arbejdsløse til Hjælp. Arbejdsanvisningskontørerne har til Opgave efter derom givne Regler og nærmere Maade at foretage vederlagsfri Anvisning af Arbejde af enhver angiven Art, at udøve Kontrol vedrø- | rende Arbejdsløshed og at yde Stalsinstitutioner Bistand ved Indsamlingen af Statistik ved- rørende Arbejdsforhold samt iøvrigt at udføre de Hverv, som Lovgivningen maatte paalægge dem, Kontorerne er ligeledes forpligtet til at afgive Indberet- om ning til Arbejdsdirektøren Omraade er- Arbejdsstri- de indenfor deres klærede kollektive digheder. Udgifterne ved et saadant Ar- bejdsanvisningskontor afholdes af den Købstad eller Kommune, hvor Kontoret findes, med b medens '/, fordeles >mellem vedkommende Amtsraadskredse og de i Amtsraadskredsene be- liggende Købstæder«. Paa Born- holm afholdes den pangældende Trediedel af den for Købstæder og Landdistrikter fælles Repar- tilionsfond. Det skal í denne Forbindelse bemærkes, at ved en eventuel Indførelse af nær- værende Lov paa Færøerne, vil det falde mest naturligt og prak- tisk at have samme Ordning som pan Bornholm snaledes, at Amtsrepartitionsfonden afholder vedkommende Trediedel. Stalen afholder den ene Tre- diedel af Udgifterne for de Kon torers Vedkommende, som ifølge S I Stk. 2 er berettiget til Stals- tilskud. Ved forslaas en Arbejdsløshedskasse en Forening af Perso- ner, Lønarbejdere, der ved be- stemte Bidrag, med Tilskud Stal (Repartitionsfond) suppleret fra Kommuner og sikrer hver- andre gensidig Hjælp i Tilfælde af Arbejdsløshed. Arbejdsløshedsfondens Midler tilvejebringes ved et fra Arbejds- giverne fast aarligt ydet Bidrag Mid- ler anvendes til at yde statsan- pr. Helgarsarbejder. Disse erkendte — Arbejdsløshedskasser et aarligt Tilskud, endvidere til Tilskud til Arbejder til Afhjælp- Arbejdsløsheden, til til Ar- bejdsløshed í et Fag at yde ved Ar- De- ning af Kursus for arbejdsløse (í g under ekstraordinær stor ; stalsanerkendte aan til kassens kommende bejdsløshedskasset stridelse af vedlægts- mæssige Forpligtelser. Ligeledes Renteindtægt [il statsanerkendte Fondens indtil Ikk kan af anvendes 0) skud [il Arbejdsløshedskasser. Fremdeles som kan der af Fondens Midler ydes Tilskud til Foreninger og Insti- tutioner til Løsning af Opgaver til Gavn for arbejdsløse. Flertallet fremsætter intet For- sla vil molivere sin Slil- 3, men ling i Laglingssalen. Et Mindretal indenfor Udval gel (P. M. Dam, M. S. Vidstein) udtaler: Over alt i Verden det om sig gribende Samfundsonde, Arbejdsløshed, største Vanskeligheder. Erhvervs- Per stnar volder der heddet de drivender, arbejdsgivende soner og Virksomheder magtesløse med Hensyn til Be- kæmpelsen af den Nød og Elen- dighed, der følger med Arbejds løsheden. Alle Vegne har man indset Nødvendigheden af, al det offentlige, Stat og Kommu- Arbej derne træder hjælpende til for ner, i Forbindelse med at afbøde de værste Følger af Ledighed Men Arbej- Ved- have den uhvggelig støre indenfor Arbejderstanden. det for skønt offentlige og derne mange Landes kommende man siges al ydet store pækuniære Ofre, er man selv í de mest demokra- tiske Lande ikke nunet længere end til at holde den værste Nød og Sult fra Dørene, medens Ar- bejdsløsheden í af de mindre socialt indstillede Lande driver Flokke af Arbejderstan- mange den fra Hus og Hjem og gør dem subsislensløse, Ogsaa paa Færøerne har Ar- bejdsløsheds-Problemet desværre meldt sig i ret følelig Grad i de sidste Aar. aa mange af de Pladser her paa Øerne, hvor der for ikke saa mange Aar tilbage var godt med Arbejde, har det for en stor Del af Arbejderne i de sidste Aar næsten været umuligt blot nogenlunde regulær Beskæftigelse, hvilket har ført til, at det staar meget smaat til hos vore Arbejdere, og hvis der ikke ret hurtigt sker al opnaa en en Forandring til det bedre, hvad der desværre ikke er de lyseste Udsigler for, er der Grund til at befrygle, at mange af vore Arbejderfamilier kom- mer til at dele Skæbne med de subsistens- og hjemløse. Vore Kutterfiskere er Sæson- fiskere, der kun opnaar et kum- merligt Udbytte af deres Fiskeri, 6 a 800 Kr. gennemsnitlig pr. Mand. Da Fiskeriet kun varer de 7 a 8 af Aarets 12 Maaneder, maa Fiskerne gaa hjemme de Í a 5 Maaneder. Hjemmefiske- riet er kun smaat bevendt om Efteraaret og Vinteren, hvorfor nødt Eksi- stens paa andet Arbejde. Kun de hjemvendte Fiskere er til ogsaa at basere deres de færreste af dem er i Besid- delse af Jord eller anden ind- bringende Ejendom. De fleste af vore Sæsonfiskere staar jo ogsaa som en Følge heraf som Medlemmer i Arbejderforenin- ser, hvor saadanne findes, og man saaledes betragtes som re- gulære Arbejdere, der i Aarels Í á 5 Maaneder mana være at regne som ligestillede med de under $ 6, Stk. Í, nævnte Per- soner. Der er snart længe siden, at man i det øvrige Kongerige har og Ar- indført Arbejdsanvisning bejdsløshedsforsikring, og der er som Følge heraf udgaaet store Summer fra det offentlige som Arbejdsløshedshjælp til de dan- ske Arbejdere, medens der ikke ar været Talen om nogen Ar- ejdsløshedsunderstølttelse — paa Færøerne. Da Arbejdsløsheden, som al- er blevet af en saa alvorlig Natur erede nævnt, efterhaanden er hos OS, anser nærværende Mindretal det for hejst paakræ- sætles vet, at nærværende Lov i Kraft pan Færøerne med de for vore specielle Forhold pas- sende Man rende Ændringer. er klar over, at nærvæ- Lov vil betyde en For- Kommunernes i For- Udgifter. Men vil kun komme til at bære den mindste Del af Arbejdsløshedsunderstøl- idet Forholdet mellem Kommunernes, Stalens Ar- bejdernes Andel stiller sig, ifølge For- øgelse al vejen rel store Kommunerne dog telsen, og Bestemmelser om Arbejdsløshedsud- Lovens delingen af vifterne, som 3—6—11, Tids- punkt at være i Stand til med Uden pan nuværende statistisk Nøjaglighed at kunne sive, hvor stor Kommunernes Udgifter til Arbejdsløsheden vil Indførelsen af her Lov vil til komme til at være og blive ved omhandlede de Tid afhængige af enhver Kontigenlels Størrelse Mindretal dog ikke undlade at gøre Forsøg paa at fremsætte en Sandsynligheds- kalkulation af Udgifterne med Tveran som Udgangspunkt samt sammenligne de for vort Ved- Arbejdsløshedens vil nærværende kommende mulige Arbejdslos- hedsudgifter ved denne Lov med, hvad der er Tilfældet i Danmark,