týsdagur 18. oktober 1932síða 1

FRÆLSI Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, 20 oyr. á 3. og 4. síðu. avslåttur í prísinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR Vid størri lysingum fæst JAVNADUR Tirsdag hin 18. oktobir 1932. Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf, og skrivstovuni. Porto. Bladid 6. årg. 143. Samvinnuleiðin. VII. „Rætturin er hjá tí sterkasta«. Hetta er ein åsannan og úrdrállur av umstøduni manna og landanna millum. Fyri tann partin, id er minnimenlur, er henda søguliga åsannan og roynd ikki lystulig, tí hon hevur einki við sannan rætt og rættvísi at gera — tvørt- urímóti! Hin stóra fjøldin, ar- beidararnir og fiskararnir, hava kent og kenna framvegis sviðan av hesum órællvísa »rætti«. Men fjøldin eigur korlini ikki at lúla, men síggja sannleikan SO bondskan, sum ljøtan og hann er — og leggja sær í geyma. Hetta eigur og kann hin minnimenti so mikið kúgaði og 9 tað er satt, meiri gera, sum at al hann hevur allan mogulig- leikan at heyja høvdid — og sigra, um rælt verður fram farið. Hin múgvandi og stóri tiltelvað ein órætt- rætt, ið men makt. Hin líðandi og kúg- hevur sær vísan ikki er rætlur, andi fjøldin krevur og strembar eftir al samfelagsins ogna sær ein við allar íbúgvarar — javn- bjóðis rættvisan rætt. Her er munurin partanna millum, ein aðalmunur, ið hin í neyðars- ligum og trongum korum strev- andi minnimenti eigur al kenna sum hina logandi, aldri víknandi virkiskraft í stríðnum fyri at koma úr teim fjøtrandi veldismanna bondum til fullan og óskerdan menniskjaligan rætt fríari, ljósari og rúmari og livskor. „Barst fyri ti, ið rætt er, so skal vera,« doyggj um 09 88 kvað skaldið. Vegurin til rættin og sannleikan er torgongdur og Ð drúgvur, men hann er hilt dýr- asta og virðismiklasta á foldum. g Hann er ævigur og kann ikki eins manns lívi ella ættarliði. eru fallnir menn og ættir uttan málast við við einum A honum sum Aron at fáa loyvi at síggja hill Men , Árons menn og ætt komu ló á inn Í lovaða landið. mál, lí hildið varð út á vegnum. Men ,,svårt er at bíðja og bíðja við læstar dyr«. Hella hevur hin líðandi fjøldin sannað og sannar ikki minst í dag, nú láið neyðin og trongdin gongur á sum harðast — og her heima hetta so So harðar og ringar sum nú, hava hjá okkum sannast svårt sum nakra staðni. tíðirnar ikki í nærindis verið. Hin spjadda, neyðstadda og blendaða og av leim múgvandi tjóldiy hevur í ár sterkari meiri = innlreingjandi enn á , nøkrum sinni heitt á teir, ið ráða fyri borgum og hava makt- ina — heitt á teir um hjálp í neyðini. Men hon hevur bukað á læstar dyr. Hvussu hart, kalt og hjarlaleyst svar teirra ráð- andi hevur hállað sær, kunnu lesararnir gera seg kunnugar við av ordadråtlinum í linginum viðvíkjandi umsóknini um neyð- hjálpararbeiði til arbeiðisleysar arbeiðarar. Hesin orðadráttur er skrivaður upp í »Føroya Social- Uttan medføling burturvisti tingid hesa Demokralc. himpr og aðrar umsóknir frå arbeið- og arunum um at fremja livsmål sum — kontanta lønrindan, ar- beiðisloysisstudning, ókeypis rætt- arhjálp o. s. fr. Henda kalda og hjartaleysa sløda hjá afturhaldsins umboðs- monnum og lí »privata initia- tivinum« kenst særliga hørd, ti menn vila, at måtstødun moti tílíkum málum er brotin í Dan- mark, har veitt verður leim neydstøddu munandi stuðul. domi kunnu Sum lýsandi nevnast hesi tel, ið tala: Staturin veitir árs árliga: Ellísrentu....... kr. 59,5 mill. Fátækraforsorg... - 3095 — Hjálpikassar ..... - 17,3 — Arbeidisloysisstdn. - 16,2 — Avlamis forsorg... nógvar mill. Ymsir soc. studng. kr. 10,7 mill. lut i peningasummum Lógirnar, ið heimila hesum stóru til hjálp fyri hin minnimenla, vilja okkara fólkavaldu aftur- haldsmenn einki vita av, hóast neyðin og trongdin hjá tí få- tæka buka inntreingjandi á dyrnar. (Ég vil í seinri greinum koma gjøllari inná hvorja ein- Tað sindrið, ið nú verður veitt okk- staka av hesum lógum). ara gomlu í ellisstudningi, og okkara fátækrahjálp er einki munandi, fyri ikki at siga verri enn einki. Einans ein lóg a hesum her neyndu socialu lógum hevur vunnið eitt sindur av ljóði hjá okkara heiðraða , tingi í ár. Tað er ellisrentulógin. Men tær ásettu studningssatsir í tí av loglinginum vidtikna upp- skoti vanliga eru, um enn belri enn , nýtti ellisstudningur á bygdum, tó sindarliga lágir, ov lágir, korlini eilt framstig. Hjarladyrnar eru stongdar! arbeiðarar túið koma at søkja hitt almenna og Teir — arbeiðisleysu vera vislir at velta, leir teir múgvandi um studning í neyðini. Flestir eiga ongan teigin. Hava teir sokt um jørd, træðir, hava flestir vanliga fingið nei. Teir kunnu arbeiða annað ar- beidi, verður rímiliga lá hildið. So eru korini, leiðin og um- hjá tí Frá Herodisi til Pilatus — kross- støðurnar minnimenla. Jerikos festur og stirdur rætti tess g av sterkasta, sum er vardur, sam- felagsins jarnhørdu skipan, id er sett eftir tí fría »iniliativsins« og kapitalistandans lógum og regl- less sterk- við miklum harðskapi sum á For- um. Hesin »rættur« asta er sjáldan vardur So oya løgtingi, tåid ein av aftur- haldsins — løglingsmonnum á opnum tingi í år útlalaði ynski um, at: alt sum æt félagsskapur ímillum hin minni menta skuldi raki ella »doyggja í hungri, Í bráðdoyggja til veturs«. Men Jerikos mårar fullu. Táið leir tåsundtals einstakl- ingar, ið hver í sær orkadu og munaðu lítið, gingu saman í ring og blåstu av ollum alvi í hornini, tá raplaðu teir fyri hin nakrar fáar ótak- einstaka ella iligu múrar. Teir túsundtals hver í sær lítið munandi og orkandi ein- staklingar í fjøldini kunnu, um teir leggja gja evnir og kreftir sínar saman, gerast ein dundrandi kraft, grundum hin órættvísa »rættin«, ið evnir at hlása av ið samfelagið hevur givið leim Tað oflani tapast, oftani verða herjað múgvandi og stóru. má á, men »giøgnum tap læra vit at sigra,“ segði Pætur hin Stóri. Rusland lá tå stórt og mannamikid, men veikt og syndrað, undir álopum. Hóast tapti tað aftur og aftur, tí less stór! og mannamikið íbúgvarar dugdu ikki at nýta mátt sín og megi í eini kønari kraft. Men á og lærandi av hvorjum lapi samlaðari haldandi sigraði hilt mannmikla Rusland at enda. Men hesin sigur rokk bert til landamarkið, ein sigur, ið einans var nýttur lil at festa stórmannsins makt — rætt yvir fyri hópinum. Bardagurin og slríðið hjá hini slóri kúgaðu fjøldini fyri at koma upp undan eru av aðrari háttað móli náltúr og ødrvisi enn tuslands orrusta sinum fíggindum; men eitt er 16 felags, sum er gott at læra av: Hitt Rusland åtti i sær sjålvum megina og stóra tapandi måttin til at sigra, ti tað lærdi at nyta megi sina sum eina køna samlaða kraft. Hin kúgaða stóra fjøldin eigur í sær megina og máttin at sigra, og og vil tap síni, um hon heldur á, læra at fylkjast hon kann igjøgnum og sigra. Tá falla múrar arbeiðaranna. Hin sterkasti múrurin er hin politiski, tí er hin politiski sig- og stríðslúrarnir urin hitt týdningarmiklasta stórsta takið, ið gella til, P, D. Symbolik over Finans-Planen. Lagtingsbeslutning i Solned- gangens Tegn. Paa Laglingets sidste Dag i af- vigte Laglingssamling, faldt den endelige foreløbige Afgørelse i Sagen: »Almennu peningavidur- skifti Føroya.« Sagen er oprin- delig opkaldt efter Udtalelser og den forhenværende Breve fra nuværende Ju Zahle. Blads Læ- sere ved, fremlagdes Hr. Justits- Th. Zaliles Brev til September d. A. Statsminister og Th. nærværende stitsminister GC. Som minister C. Lagtinget af 7. først ved et Eftermiddagsmøde d. 12. September — í Laglingels Skumringstime, da Samlingen | nærmede sig sin Afslulning. Ved Lagtinget, Sagens 1. Behandling í udtalte Ordfører P. M. Dam, Parli Socialdemo- kraternes at det socialdemokratiske ansaa den foreliggende Skrivelse, som el Grundlag for Forhand- | ling. Ja, hvad ellers? Man skulde | saa synes. | Lagtingets Budgetudvalg fik Justitsminislerens Brev til Bear- bejdelse Behandling. Det var Kfteraar og Sylt ningen var paa det Tidspunkt allerede i Gang udenfor vort hjemlige Parlaments Døre. Al de 2 konservative Parlier, som Budgetudvalget bestod af, ogsaa havde deres »milde« Blikke hen- vendt paa den almindelige Sylt- ning, var iøjnefaldende. Publikum spurgte utaalmodigl Hvad sker der med Finanspla- nen? Det var ingen der kunde svare. Men Folkevilligheden for- søgte at slaa fast, at denne | skulde transporteres til Kommu nens Losseplads »uppi å hålsi« ved Færøernes Residensslad Thorshavn Efter at Mikkels 29 var passeret, mum SET. September ledes der í Krogene om, at Fi nansplanen skulde henvises til Hi i et Selvsty reudvalg, al søge sig Sambands der dog (8) og skulde kunne disponære over et vist Pengebeløb til Finanspla- nens Forplejning. Den 7. Oktober afgav Budget- Betænk- da- Dag, som Justits- 7. Sep- udvalget Betænkning. ningen var fiffigt nok teret samme ministeriels Skrivelse, tember — til Trods for Betænk- ningens Fremkomst ca. 30 Dage efter Juslitsministeriets Skrivelse, Man tænkte vel stadig paa Sylt- ningen, "Det indholdsrige storpolitiske 5 fol- Efteraarsdokument havde gende Ordlyd: Justitsministeriet har ved Skri- M. til Formand paany forelagt Lagtin- velse af 7. f. Lagtingets get Sagen om den i Fjor paa samme Ministeriums Foranled ning behandlede Tiaarsfinans- plan for Færøerne. blevet Behandling i undertegnede Ud- Sagen er henvist tl Det stod straks Udvalget klart, at Tinget ikke vilde kunne fær digbehandle Sagen i indevæ- rende Laglingssamling, idet den først er modtaget 12. Septbr. d. A. Spørgsmaalets store Vigtighed Man er fremdeles enig om, at Sagen er Udvalget enigt om. bør viderebehandles i et Udvalg, som nedsættes mellem indevæ- rende Aars og næste Aars ordi- nære Lagtingssamling. Og man er endelig enig om, at Loven om forskellige Skatter og Afgif- ter, der i saa høj Grad berøres af Finansplanen, maa standses ligesom Behandlingen af Havne sagen og Stalsvejsagerne ogsaa maa standse i indeværende Samling. Udvalget har derimod ikke kunne enes om den Beføjelse, som det Udvalg, der nedsætles, skal have. Man har delt sig i et Flertal og et Mindretal. Flertal- let (Danielsen, J. H. N. Nolsøe og A. Samuelsen) skal fol Joensen, komme nærmere blot nedenstaaende Forslag. Mindretallet (Niclasen, Paturs- Tiden ikke ind paa Sagen, men stille son og Winther) skal bemærke følgende: Sporgsmaalet om fællesfor- handling af dansk-færøske an- ligsender har i løbet af de sidste til skal været Her lagtingsti- 26 aar gentagne gang behandling í lagtinget. saaledes henvises til dende 1906 Ekstrasamlingen side 12, Ordinære samling side I, [919 116—120, 1930 bilag 13, sidste side, 1931 bilag 6, side 10 Og sid 16 og forslag af 9. februar til beslutning, punkt 1 ekstra samlingen 1932. Disse forhand lingsbestræbelser har dog hidtil ikke givet positivt resultal Í det nu foreligøende tilfælde er medlemmerne inden nærvæ rende udvalg enedes om ind- stille til lagtinget, at der ned- sæltes et stanende udvalg for at fremskaffe oplysninger og over- foreliggende situation veje d« n for paa basis heraf at kunne fremsætte forslag til forhandling med danske myndigheder. Mindretallet finder, at skal en forhandling med Danmark kunne ventes ført til et tilfreds stillende resultat, vil det være nødvendigt, at der indenfor for- handlingsomraadet gives adgang til at alle mellem Færinger og Danske alle fællesanliggendet og sporgsmaal kan Her formener mindretallet, at det vil divergt rede bringes paa bane. foruden være ganske nødvendigt at de egentlige forhandlinger fra begge sider føres af ansvarsfulde folke- valgte repræsenlanter, af lag- tingsmænd og rigsdagsmænd, Den gang der i 1919 fra den lagtingsgruppes = side, hvortil mindretallet hører, gaves tilslut- ning til valg af laglingsmedlem-