týsdagur 18. oktober 1932síða 2

Di — A mer til at træde ind i den den gang af regeringeu foreslanede parlamentariske kommission, Lagtingstid. 1919, side 119, ved- tog tinget at forhandlingerne skulde finde sted i Torshavn, Mindretallet har fundet anledning til for tiden at stille dog ik ke forslag herom, men skal henlede opmærksomheden paa, at det vil have sin betydning for en alsidig og ind- utvivlsomt ganende bedømmelse af adskil- lige spørgsmaal, der kan tænkes al blive bragt frem til overvej- else, at forhandlingerne, foruden kan finde i København ogsaa sted i Torshavn. Forslag fra Flertallet.”) 1) Lagtinget nedsætter et Ud- Medlemmer til al valg paa í behandle den af Regeringen foreslaaede Tiaarsfinansplan for Færøerne. 2) Udvalget skal i det under Punkt 1) nævnte Øjemed have til Opgave: alle de ninger, der skønnes fornødne at tilvejebringe Oplys til Bedømmelse af Færøernes Skatteevne (Skattevdernes Indlægter), dennes nuvæ- rende Udnyttelse og om den kan udnyttes stærkere (di rekte eller indirekte), nuværende di- Skatters Forhold at klarlægge de rekte og indirekte Størrelse og deres til hinanden, at undersøge og klarlægge Stør relsen af de Udgifter, privale, kommunale og amlskommu- nale, Øerne for Tiden har til Sygevæsenet, herunder Ud- gifterne til Sygehuse, Sanato- rier, Læger, Sygekasser og ved Behandling af Sindssyge, Trafik- Om- Trafikvæsenel lokale midlers Tilstand og de al undersøge de kostninger, medfører for Færøerne, Størrelsen af de Øerne, f. T. har til Landingsste- at undersøge [ dvøifter, Veje, nr AeT, Pligtarbejde, Broer og herunder ogsaa del Befolkningen man udføre paa dette Om raade, at undersoge og klarlægge Sta- tens Tilskud til Sygehusvæ- sen, Havnevæsen, Vejvæsen og Trafikvæsen paa Færø- erne, paa hvilket Tidspunkt Tilskud er øivne forste Størrelse disse og deres 3) Udvalget skal udtale sig til Lagtinget om den af Ministeriel nansplan og saafremt det skøn OVerveje oo foreslanede Fi- nes nødvendigt være berettiget til paa Lagtingels Vegne at hen vende sig til Minisleriet om supplerende Oplysninger. End- Ministeriets Ud- Stilling til saa- videre begære talelse om dets danne eventuelle Ændringer i Finansplanen, som Udvalget finder ønskelige eller nodven- dige. Udvalget skal endelig, hvis det maatte ønskes fra Regerin øens Side, være berelliget til al træde i direkte Forhandling med Ministeriet om Finansplanen og Ændringer í denn: 1) Udvalget skal Ret som Lagtingel til at have samme skaffe sig fornødne Oplysninger ho Statsmyndigheder eller kommu nale Myndigheder i det Omfang, som man skønner nødvendigt. 5) Udvalget kan Sekretæl Af Amilsrepartitionsfonden be- vilges hertil indtil 1000 Kr. 6) Udvalget antage en eller anden Assislance. afgiver Betænk ning, eventuelt Forslag, senest 9 ) inden Olajdag 1933. 7) Der tilstilles Justitsministe- 1) Sambandspartiet. Red, Í riet en Afskrift af nærværende Betænkning med Forslag. Forslag fra Mindretallet.“*) 1) Lagtinget nedsætter et ud- valg paa 7 medlemmer til at behandle den af regeringen fore- slaaede 10-nars plan og andre sager, der kan anses at være af indgribende betydning for lan- dets velfærd, Udvalget skal i den anledning have til opgave bl. a. al alle de oplysninger, der for- vedrørende skatteforhol- udgifter til tilvejebringe skønnes nødne dene, vedrørende sygevæsenet, havnevæsen og vej- væsen saml vedrørende andre sporgsmaul af velfærdsmæssig betydning. Udvalget skal have samme ret som lagtinget til al skaffe sig oplysninger hos de kommunale myndigheder og hos statsmyndighederne, og skal om det anses formaalstjenligt indhente supplerende oplys- ninger fra ministeriet. 2) Udvalget kan antage for- nøden medhjælp. De hertil med- ganende udgifter bevilges af amtsrepartitionsfonden. 3) Naar udvalget har tilende- bragt sine overvejelser, skal det, under forudsætning af, at hele udvalget derom er enigl, være berettiget til at træde i forhand- ling med et af rigsdagen .ud- peget udvalg. t) Udvalget eventuelt afgiver betænk- ning, forslag, senest inden olaidag 1933. 5) Der tilstilles justilsministe- afskrift af betænkning med forslag. riet en nærværende Lagtingels Budgetudvalg, Thorshavn, den 7. Septem- ber 1932. J. Danielsen. J. H. Joensen. N. Nolsøe. A. Samuelsen. N. Niclasen. J. Patursson. G. Winther. Paa Lagtingets sidste Dag fore- *) toges Finansplanens 2. 3. Be- og . handling. Socialdemokraterne var naturligt passive, og Sagen fik derfor Ord paa Vejen til 3. Behandling. heller ikke ret mange Sent paa Eftermiddagen, du Solen nærmede sig Velbestads- fjældene forkyndte Formanden: Næste Sag paa Dagsordenen er lingmál nr. 192/1932 »Almennu peningavidurskifti Føroya«. Ingen ønskede at ytre sig. Det kom saa til Afstemning om For- slagene fra de 2 Partier, der havde behandlet Sagen. »Stille Hjærte Sol gaar ned«. Medens Solen sank bag Vel- bestadsfjældene foretoges Af stemning om Selvstyrepartiets Forslag, der kun opnaaede í Stemmer og faldt. Efter en lille Kunstpause efter at Solen var ganet ned, og Skumringen indtraf, stemtes der om Sambandspartiels Forslag. Sambandspartiets Forslag vedto- ses med 1i Stemmer. Socidemokraterne undlod í begge Tilfælde at stemme. Det kan ikke nægtes, at del er mørke Skyer, der præge: Efteraarets Ilimmel. Det er politiske derfor ogsaa givet al disse vil komme til at præge hele den politiske Situation her- at Justils- Sep- Laglingelt, vil hjemme. Det er givet minisleriets Skrivelse af 7 terber d. Á. fil opnaa et Resultat, der staar í et nogenlunde harmonisk For- *) Selystyrepartiet, Red, hold til Lagtingets Afgørelse ved Mørkets Indtræden: Finanspla- nens Skæbnetime., Det socialdemokratiske Parti, de politiske organiserede fær- øske Arbejdere, har kun Anled- Tilskuere til ning lil at være hvad der foregaar for aabne Døre í denne Sag. Dog maa vi — i al Beskedenhed — kunne regne med at blive lidt oriente- ret før endelig Afgørelse træffes, i Tilfælde af, at Salgs-Objekt kommer paa Tapelet. Færøerne som Socialdemokratisk Arbejder. Udvalgsbetænkning 1 Sag Nr. 130/1932: (Lønrindan). Nærværende Sag om Arbejds- løns Udbetaling har været til Behandling i Lagtinget í saml- lige Samlinger siden 1928. (Se Lagtingstidende 1928, Side 114, 1929, Side 167, 1930, Side 190 og 1931, Side 139). Sagen er oprindelig rejst i Lagtinget af den socialdemokra- tiske Fraktion paa Foranledning af »Føroya arbeidarafelag« (Fæl- lesorganisalionen af færøske Ar- bejderforeninger). Lagtingets Afgørelse det første Aar — 1928 — gik ud paa at henstille til Arbejdere om at afregne Arbejdsgivere og med hinanden reltidig. I 1929 udsattes Sagen, idet det vedtoget at anmode Amtmanden om at fremskaffe Oplysninger fra forskellige Lande vedrørende Lovgivning om Arbejdsløns Ud- betaling. Endvidere vedtoges det at fremstille en Tryksag inde- holdende de Oplysninger, der kunde have Interesse for Sagens Behandling, som skulde tilstilles Lagtingets Medlemmer samt de respektive Organisationer — til Overvejelse, hvorefter Sagen atter skulde lingen 1930. Í 1930 forelaa Sagen atter i Lagtinget, bilagt med Oplysnin- > » behandles i Sam- ger fra forskellige Lande, samt Udtalelser fra Organisationerne, hvoraf »Føroya arbeiðurafelage hvad mente var i en Skrivelse paavisie, Side hensiglsmæssigt man fra den mest og for- svarligt. Udvalget, der havde Sagen til fremsatte henimod Lagtingssamlingens Slutning et Behandling, Forslag til Overvejelse om Lov om Arbejdsløns Udbetaling, hvil- ket Forslag Lagtinget vedtog at sende Organisalionerne til Er- klæring. Í Laglingssamlingen 1931 var Sagen til en Slags endelig Be- handling í Tinget. Et Flertal af Udvalget (Dam, Nolsøe og Við- stein) fremsatte et positivt Ud- kast til Arbejdsløns Udbetaling paa Færøerne. For- Lov om slaget var accepteret af »Føroya arbeidarafelag« (Fællesorganisa- færøske Arbejdsfore- ninger). Mindretallet (Debess og intet moliverede del tionen af Poulsen) stillede Forslag, men indlagne Standpunkt í Sagtingssalen. Ved Afstemningen ved Sagens die Behandling i Lagtinget op- naaede Flertallets Forslag 8 Slemmer. „Foroya arbeidarafelag« har atter í Aar indbragt Sagen for Lagtinget. Organisalionen under- Betimeligheden af Lov- Udbe- taling med gangbar Mønt, idet streget givning om Arbejdsløns der henvises til, at enkelte Ar- bejdsgivere har udstedt Prival- penge, som af anvendes som Belalingsmiddel. Organisa- tionen anmoder derfor Lagtinget disse om i Aar at vedtage det i sidste Samling fremsatte »Udkast til Lov om Arbejdsløns Udbetaling paa Færøerne«, Udvalget har ikke kunnet enes om en fælles Indstilling. Et Flertal (Dam, Joensen, Nolsøe og Vidstein) skal udtale: Idet der henvises til Laglings- tidenderne siden 1928 og de Sa- gen i Aar vedlagte Bilag frem- sætter Flertallet det i Tingsam- lingen 1931 fremsatte »Udkast til Lov om Arbejdsløns Udbetaling paa Færøerne«, Et Mindretal (Debess) frem- sætter intet Forslag, men vil molivere sin Stilling i Salen. Forslag. Fra Flertallet: 1) Udkast til Lov om Arbejdsløns Udbetaling paa Færøerne. SÍ. Arbejdslon skal erlægges med gangbare Penge til alle Arbejdere og Daglejere ved Handelsforretninger, Fabrik- ker og Miner, til Søfolk og andre Arbejdere paa Dæks- fartøjer, som gaar paa Fis- eller sig Sejlskibe eller Dampskibe, keri Hvalfangst, være medmindre — Arbejdslønnen bestaar i en vis Andel i selve Fangsten, saa god til Arbej- dere og Daglejere, i Land udfører et hvilket som helst til Skibenes Udrustning henhørende Arbejde og Lø- nen maa ikke erlægges ved Kompensalioner, medmindre der forud er truffet en særlig som 1 Overenskomst i saa Hense- ende. 8 9 5 2. Udføres et bestemt Arbejde ved en af de i $ I ommeldte Erhvervsgrene for bestemt Betaling (Akkord), forholdes med dens Erlæggelse som i S Í fastsat. $3. Arbejdsfolk, der udforer daglønnet Arbejde í Land ved Fabrikker, Handler, Byg- ningsarbejde, Islagning, So- fart og Fiskeri samt ved Lad- ning og Losning af Skibe og Baade, skal have deres Ar- bejdsløn udbetalt i det mindste ugentlig, medmindre der er Overenskomst om andet. Arbejdsløns Udbetaling sker i Arbejdstid paa eller ved Arbejdspladsen. S5, Der man ikke fra Arbej- dernes Løn gøres Fradrag i særskilte Øjemed uden deres Samtykke ved skriftlig Over- enskomst. S 6 Hvis Arbejderne udfører et saadant Arbejde, der omtales i $ Í, Stk. 1, paa Akkord, skal Arbejdslønnen i det mindste udbetales ugentlig, hvis Arbejdet, som Lønings- taksten vedtagne Arbejdsløn, er beregnet til, afsluttes i det Tidsrum, men eller den ellers, saafremt der ikke er sluttet anden Aflale, naar Arbejdet er slullet. Arbejdsugen slutter hver Fredag og Lønningsugen slul- ter hver Torsdag. Ved vedtægtsmæssige Be- stemmelser skal det kunne fastsættes, 1. at Løn- og Afdragsudbe- talinger skal finde Sted inden bestemte Frister, der ikke maa være læn- gere end en Maaned og ikke kortere end en Uge; 2. at den af mindreaarige Arbejdere fortjente skal udbetales til drene eller kun med disses skriftlige Samtykke eller mod Fore- visning af deres Tilstanelse for Modtagelsen af den sidste Lønudbetaling umid- delbart til den mindreaa- Løn Foræl- Værger og rige; 3. at de næringsdrivende inden visse Frister skal give Forældre eller Værger Meddelelse om de tiljmin- dreaarige udbetalte Løn- beløb. Arbejderne har IHjemmel til at kræve, at Sager opstaa- ede ved Betaling af Arbejds- løn ifølge denne Lov behan- les som private Polilisager, Sagen kan da føres i den Jurisdiktion, hvor Arbejdet har været udført, og Arbejds- giveren eller hans Repræsen- tant betragtes som rette Ved- kommende í denne Sag, selv- om de har Værneling andre Steder. Der betales ikke Relsgebyr ved saadanne Sager. g0. Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar 1933. 2) Afskrift af Betænkningen til- stilles »Føroya arbeidara felag«. Udvalget vedrørende Arbejds forhold, Lagtinget, den 28. September 1932. M. S. Viðstein. P. M. Dam. Ordforer. N. Debess. 0. F. Joensen. N. Nolsøe. Seteplir. Á hvørjum ári eru tað nógvir menn ið venda sær til Føroya búnaðarfelag og búnaðarrágev- arin um at fáa flestu årini hevur so enlin ova búnaðarfelag ella búnaðar seleplir. Tey Før- rådgevarin keypt seteplir utlani frå, til teir menn ið hava bíðið um sel. Tó at tað altíð hevur verið roynt al fyri at fúa góða set, hava menn ofta klagað um at seteplini íkki hava verið góð. Øl árini hevur tað haraflurat oftast verið soleið is, at menn ikki koma fram fyri seleplir, fyrr um gera sum best at bíða um várið, og ofta so úrlagi seint, al eplini ikki kunna koma teimum í hendi, fyrr enn um niðursel ingartid. Tá verður eingin tíð til at leggja eplini til alt: renna ål, og hartil kemur, ut um várið eru eplini dýrari enn um heystið. Fyri at sleppa undan vansum og fyri á somu líð at styðja for oyskan landbúnað hevur Foroya búnaðarfelug virkað fyri, at menn Føroyum velta eplir av her Í góðum slag, og at veltur teirra verða athugdar av konum monn- um um summarid og al ímótur heysti. Kann hesin eftirlitsmaður góðkenna veltuna hann kann siga, at eplini eru soleiðis, alt av góðum slag og at ley eru frísk, tá kunnger Foroya búnað arfelag so tíliga um heystið sum til ber nøvnini á heum monnum sum frammanundan hava givið til, at:lata av hesum eplum til seteplir so nógy sum leir eru forir fyri at lata. Føroya búnuð- arfelag åsetur so prisin á hesum seleplum, men einki annað at gera við henda handil, uttan at siga keyparunum frá hverjir mennirnir eru ið hava seleplir at lala. Tað er treyt hjá monnum 10 soleiðis veltu eplir, at: selja sel- eplini væl skild, soleiðis al hvorki ov stór ella ov smá eplir eru uppí í, hevur annars