týsdagur 25. oktober 1932síða 3

ararnir skulu galda fyri ein lærara, sum Niclasen ikki kann síta um sált við. Niclasen hevur oflani oðisliga tala um, al summir vilja raka niður. Men nú hevur hann tíkið rívuna og Id er ikki hissini sum hann rakar. Lærararnir skulu sjålv- andi hava lað — teirra pesións- grunnur skal takast fyrst, og so er rímiligt at farn longur, teir skulu kanska avtakast og gerast breydleysir. So leir eisini komnir niður í hin arbeidisleysa hópin. Arbeiðarafelogini dámur eru Niclasen framvegis ikki. Tey hava spill og oyðilagt, sigur hann. Niclasens ríva er gramm: — læraranna pensiónsgrunnur skal týnast, arbeiðarafelogini av- takast o. s. fr. Túið saman um kemur, er ilt al nakra stórvegis bót og batnan hjá fí tingmanni Niclasen. Harra Milens málið í fúa eyga á heiðraða mælti til at senda físgjarneyndina. Eg helt í fyrstu t tuð sama og setti uppskot um tud. Men fáið toktist at vera ímóti lí, segði eg, alu mini tingmenn yvirhøvur al eg helt meg noyðast at stydja uppskotið frá Djurhuusi, hóast tað, eftir talu Palurs- sonar og Samuelsens, lítlar vónir Men senda Jóanes hevur fyri at bata nakað. kann uppskotið um al málið í fíggjarneyndina vinna fleirtalid, vil eg sjálvandi helst ynskja, at 120 verður viðlikið. Teir ymsu tingmenn, 10 hava laluð, tykjast at:halda við mær, al tað er ílla statt á Tvøroyri, og at har treingir til hjálp. vil vóna, at Niclasen hevur skift sinnið alt eisini vil ganga við at:gera hill besta fyri Fg og lross at: hjálpa umsóknarmonnunum. N. Niclasen: Dam sýnist ikki at vilja javna við at: taka pen- lærarunum til Hann sigur, al stónsfondin hjá Tvoroyramenn. lala oyramonnum. Ég talaði sáttliga ráð uttan al spjæda Klakksvík, Tvør- min var beisk móti Tvør- og sakliga. Tað eru eingi oyri og Våg ål á bygdirnar, har arbeiðararnir kunna læra al velta. Tvøroyri verður lað fyrsta plássið, vit mega taka okkum av, sakforararnir kunna so fáa bygdirnar! Feilurin er hjá arbeiðarafelog- unum og hjá lærarunum. Tað hevur Dam íkki avnoktad. Tað er altso rætt! P. M. Dam: Nei, hvorki arbeiðarafelogunum ella fáa lærarunum. ikki so mikið, leir kunna liva við. Teir hava lí ikki vid feilurin er Arbeiðararnir Telefon nr. 250 = > = felogum sínum amað hvorki Niclasen ella nakran. Lærar- arnir hava sjálvandi eflir fori- muni roynt at lært børnini sum best. Tad allir ikki hava evnað at gjort arbeiðið kann vera, al so golt og fullkomið, sum ynsk- iligt var. Men eingin er full- komin, so eru lærararnir tað heldur ikki. Men hóast so er, eigur Niclasen ongan rætt til al raka Foroya lærarar so niður, sum hann ger. Niclasen vil nú týna tey stóru plássini, flyta fólkið í teimum Nicla- sen hevur bæði stór hús, nógva út á bygdirnar. Kanska jorð og stórt og rúmligt hjarta, so hann kann taka móti einum flokki hann at hugsa og Men láið henda Niclasens projekter- aða stóra flytan frá teim stóru plåssunum åt á bygdirnar verður, stórum og læra duga nakað. må hann syrgja fyri, at jørd, hús og annað verður al fáa fyri lann ognarleysa. Sum tað hevur verið statt á bygdunum, menn novdst at:flutt haðani, lí hava tað ikki hevur verið møguligt har hjá tí ognarleysa at fingið jørð og annað at liva av. Og tid tey stóru plåssini verða fólkalóm, hvat verður so av leim stóru forrællningunum og kapitalistunum, sum Niclasen grætur eftir? Hevur Niclasen eisini pláss fyri teimum? Tvær grindir deyðar. So eydnadist tað kortini al smæðka ferska grind aftur í ár. Ein grindin er deyð á Sandi og onnur í Sandvík. Hetta kemur væl við, lað má sannast. Partafelagid Torshavn Havnar Timburhandil Tlgr.-Adr.: Timbur ER Biligastu prisir. Krisen i Rigsdagen. tingets Opløsning og Ud- skrivning af Valg. De konservative Partier forsø- ger at standse Regeringens For- slag om fortsat Valutaordning. Rygterne vilde i Guar vide al fortælle, at "Regeringen vilde demissionære, Folketinget op løses og Valg udskrives. Dette Rygte talte dog ikke den fulde Sandhed, idet der i et Telegram til >Forova Social-Demokrate fra København í Afles meddeles følgende: Folketinget er ikke opløst. Men er opstaaet ved at Venstre Krisen i Folketinget og Højre forkaster Regerin- gens Forslag til fortsat Va- lutaordning. Den endelige Afgørelse falder paa Torsdag og denne vil sandsynligvis resultere i Folketingets Op- løsning Udskrivning af o og Valg. Besti svenski viður — Kryðsfinér. == Alt annað byggjutilfar. == I | | a 9 KK I KK KI K STE SS ST BE ERR SSA Kaka R Bekendtgørelse om Ænd- | ring i den i Justitsmini- | steriets Bekendtgørelse "Nr. 294 af 1. Oktober 1930 | indeholdte Sandsynlighed for Folke- | Fortegnelse over Valgdistrikterne paa Færøerne. IO Í Medfør af $ 17 í 127 af 28. April 1916 om Folke- af fransk øsk Klipfisk 650 Tons, af islandsk 500. Priser uforandret. Sterling 12,20. 18.—10.—32. Fécamp: Situationen ufor- andrel. 19.—10,—32, Genua Markedet: Priser ufor- andret undtagen for islandsk Saltfisk (smau): 160 Lire pr. 100 kg, islandsk vasket og pres- set Torsk 170 Lire pr. 100 kg, ægte Labrador 150 Lire pr. 100 kg. Ingen Tilforsel. 20.—10.-—32. 1.—15. Okthr. Lissabon: Til- førsel af islands Klipfisk: 477 Tons, af norsk 70, af portugisisk 220. Beholdninger af islandsk Klipfisk: 403 Tons, af norsk 75, Lavée 18. Priser ufor- andret. Markedet svagt. 21.—10.—32. Oporto: Tilforsel af færøsk Klipfisk 0 Tons, af islandsk 137, af norsk 213, af newfoundlandsk 117. Priser for færøsk Klipfisk: 190 Esc. pr. 60 kg, for islandsk 190 Esc. pr. 60 kg, for norsk 88 Esc. pr. 60 kg, for newfound- landsk 218 Esc. pr. 60 kg. Be- holduing af newfoundlandsk ylipfisk 2019 Tons, af alle | andre Klipfiskesorter 960 Tons. Markedet stagnerende. Kurs for st. (110,00 Esc. pr. Í Pd). Nr. | tingsvalg paa Færøernes, jfr. $ | 8 i Lov Nr. 124 af 28. Marís 1923 om Færøernes Lagting, god kender Justitsministeriet herved efter Indstilling fra Færøernes Lagting, Valgsteder Í Arnefjord i Nord- erøernes Svssel omfallede Dvg- | den Arnefjord og i Fundingsbotn i Østerø Svyssel omfattende Byg den Fundingsboln. Hvilket herved bringes til al mindelig Kundskab lustitsministeriet, 1932 den 24. Sep lember Zahle. Fiskemarkedet. »Forova Kiskaútfluttnings felug< meddeler: IS.—10.—32 Barcelona: Inven Tilforsel. Priser uforandret. Beholdninger ul der opretles særlige | af alle Klipfiskes yrter 2200 Tons. | 2 — 10, —32 Bilbao: lilíorsel af færøsk Klipfisk 122. Beholdning af fær- | 19,00 Radio. 25.-29. Oktober. Tirsdag 25. Oktober. 10.00: Veirmeldinger. 10.10: Fiskerinoleringert 10,15—10,15: Skoleudsendelse. 1100—13.00: 'Transmission fra »Bellevue Strandholel« 14,00—11,20: Opera-Arier. 1120—16,00: Transmission fra Restaurant »Ritz«. 16.00—16.30 Udsendelst for Børnene. 16. fo ringer, Børskurser og Vurenolte samt Fiskeri-Markeds- berelninger. 16.50—17,20 17,20 17,50 Foredag. Tysk Begynder- Undervisning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,16—18,45: Foredrag, 18,45—19,00: Familien Hansen. (Lystspil-Situation) 19,50: Operamusik. Udvalgsbetænkning Lagtingssag Nr. 121a 1932: Lempelser i Lov Nr. 172 af 16. Juni 1932 om Betalingshen- stand for Ejere af Landbrugs- ejendomme, Fiskere m. v. Med Færo Amts af 26. Juli d. Á. har Laglingel modtaget Justilsministeriets Skri- velse af 7. Juli d. A, hvori Paategning fremsættes Spørgsmaalet = om, hvilke Lempelser i ovennævnle Lov, der efter de stedlige For- hold maatte anses fornødne for Vedkommende. | Sagen er indhentet Erklæringer Færøernes fra Føroya Arbeidarafelag, Før- oya búnaðarfelag, Færøernes Rederiforening og Foroya Fiski- mannafelag. Medens det í del ovrige Kon- gerige vel navnlig er Landbru- get, som grundet pan de senere Aars Prisfald paa Landbrugs- produkter er kommet í Belu- lingsvanskeligheder, er det paa Færøerne Hovederhvervet: Fis- keriet og de til dette knyltede det meget store Prisfald pan saavel Sallfisk Klipfisk lidl betydelige Tab i de senere Aar, Virksomheder, som ved som har san mange Fiskeskibsejere (Re- tilvirker dere) og andre, som Klipfisk, grundet paa de lidte Tab har svært ved at klare deres Forpligtelser. Saafremt ovennævnte Lo skal have en virkelig Betydning for Færøerne, maa underteg nede Udvalg anse det paukræ- vet, at der i Loven foretages Lempelser, hvorefter Ejere af Fiskefarløjer (Redere) inddrages under Loven. Udvalget har derfor ladet ud- arbejde det Sagen vedlagte »For- slag til kgl. Anordning om Lempelser for Færøerne, í Lov Nr. 172 af 16. Juni 1932.« Med Hensyn til de af Udvalget fore- slanede Lempelser i Loven skal anføres: Under Hensyn til at Loven er kommen saa sent hertil, bør de i Loven fastsatte Tidsfrister ud- Aar, for al den tilsigtede skydes fra '/s til | fan Landbrugsejendom- Loven kan Betydning. me findes faklisk ikke paa Fær- øerne, hvorfor Benævnelsen: Landbrugsejendomme forandres til Jordegods; endvidere er Be- grebel: Ejendomsskyldværdi ukendt, hvorfor Vurdering af Ejendomme m. v. man ske ved 2 af Amtsudvalget dertil udpe- gede Mand. Endelig har Udvalget af Hen syn til Kommunikalionsforhol ment, al Medlem mer vil blive for tungt virkende, dene her paa Øerne et Amlsudvalg paa 9 hvorfor der fremsættes Forslag om, at Amtsudvalget skal bestau af 3 manden som i Medlemmer, hvoraf For- Loven foreskre- vel udnævnes af Justilsminisle- ren, eet Medlem vælges af Pen geinstitulterne i Amtet, medens det 3die Medlem, skal til træde Udvalget, efter Skyldne- rens derom fremsatle Ønske tu- der i Forslaget Med ves blandt en af de nævnte Foreninger valgte lemmer, undertegnede anser det grundet paa, at Amls at bestaa af udvalget foreslaus Udvalg | kun 3 Medlemmer for ønskeligt, | Adgang til al han at Debitor har vælge hvilken Organisation ønsker repræsenteret í Amtsud valget. | OT slag Lagtinget indgaar til Justils ministeriet med Andragende om at de i det nærværende Betænk ning vedlagte »Forslag til kgl Anordning om Lempelser for Færøerne i Lov Nr. 172 af 16 Juni 1932 om Belalingshenstand for Ejere af Landbrugsejendom- v.« foreslanede Lempel- me nm. ser i nævnte Lov bliver gennem- ført. Lagtinget Moratorieudvalg, den 21. September 1932 J. Danielsen. A. Samuelsen. Kr. Djurhuus. Edw. Mitens. N. Niclasen. Moratorie-Loven. Forslag til Lov om Betalingshenstand for Ejere af Landbrugsejendomme, Fiskere, Haandværkere, Handlende og Lønarbejdere. Forliget i Rigsdagen har været til Behandling i Lagtinget. SÍ. Pantegæld í bortset fra Tilfælde, hvor Skyld- neren har gjort skyldig i Mislig- Jordegods kan, holdelse ved Forringelse af Pantet, ikke fordres betalt for- inden 11. December Termin 1933, uanset om Opsigelse til et tidligere Tidspunkt har fundet Sted forinden nærværende Lovs [krafttræden. Pantegæld, Lovens der ved [krafttræden er forfalden som Følge af Udeblivelse med Ren- Afdrag af Prioritetor, kan Fordrlngshave- ren ikke forlange indfriel før i 11. December Termin 1933. Disse Bestemmelser skal dog kun være gældende, for saa vidt ler og forestanende På