Sosialurinarkiv
Sosialurin 1932-11-22, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 22. november 1932síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

ET 3 | i 4 Lógin um arbeiðisávísingar- kantór og arbeiðisloysisstudning feldi sambandið og sjålvstyrid í ár. >Men imorgen bliver der alter en Dag,< segði kongurin á sinni. Einaferð verða vit við meirlutin, einaferð eydnast tað afturhaldið Ímeðan okkum at boksla niður av pallinum. verður roynt al fáa tað sindrið burtur úr vidurskiftunum, vil kunna fáa Í Havn royna at fáa sett eilt arbeidisåvisingar- arbeidararnir kantor, soleiðis skipað, at tað, tá tunn líð kemur, hin í eigir nevndu lóg heimilaða statsstudn- ing og kann fullfíggjað virka saman við arbeidslovsiskøss- unum, (åiO lógin eina ferð verður sell í gildi í Foroyum. Her á Tvoroyri eru vil farnir undir uppgávu sum Havnar arbeiðarar. Bert er tað nú eydnast Havnarmonnum at fáa býráðið við, og bert sóknar- somu stýrið á Tvøroyri ikki ber seg undan at gera skyldu sína. Arbeiðarar á Tvøroyri. Opfordring. Den 4. Landinspektør Edens af Thors- havn, efter Anmodning fra Un- dertegnede, Opmaaling af nogle September foretog omstridte Grundarealer í Tveraa, hvorfor Undertegnede erlagde et Depositum af 75 Kr Da nu Opmaalingen, og sær- lig hvad den N. V.-lige Grænse af Hotellets og mil Areal an gaar, er af en saadan Art, al det maa formenes, at der fore ligger en Fejltagelse, opfordres herved Landinspektør Edens til endnu engang og senest inden denne Maaneds Udgang al komme til Tveraa for at fore- tage en Undersøgelse om, hvor vidt der maatte foreligge en Fejltagelse. Skal det imidlertid vise sig, al der ikke foreligger en Fejl, er Undertegnede villig til endnu en Gang at erlægge et Beløb af 75 Kr. Skal det at der foreligget rettet inspektørens egen Bekostning. Det enten jeg sel der er til Stede ved Opmaalingen. 13. Novbr. 1932. H. J. Poulsen. imidlertid vise si (0) en Fejltagelse, Land- ønskes denn« paa stilles som Belingelse, al eller Stedforlræ Ørdevigsli, d. Udvalgsbetænkning Lagtingssag Nr. 121b 1932. (Fortsat) Udkast til Bekendtgørelse. (Fortsat). Udvalgets Virksomhed ophører, 2) Suafremt Sagen afvises af { dvalsel, 2) Saafremlt Skvyldneren træk- ker sin Henvendelse tilbaøe, F] o) Saafremt Skyldnerens Bo tages under Konkursbehand ling, 1) Naarfrivillig Akkord tilveje- bringes, 5) Naur Tvangsakkord udenfor Kon- Grundlaget for en kurs er tilvejebragt. S 9 Udvalgets Forhandlinger og Beslutninger indføres í en af Formanden autoriseret Protokol hvori ogsaa indføres de med Í | Tíðindi. Farmaskip, ið hevur verið í Vági, eftir fiski er komið á Tworovri eftir fiski frá N. J. Mortensen, Útróðraveður hevur verið nakrar dagar, og menn úr hava verið úti Men tess verri hevur ikki rovnst væl. Útróðramenn hava varir við ein hóp av trolarum, ið tráir hava troytt sjógvin innan fyri sum uttan fyri. Hvar er Og allir skilaforovingur ovnni verið verjuskipið, verður spurt. spyrja, nær 10 verjuskipan okk- ara verður broytt, so hon ver unliga verjur landið. Spurningur. I hesum heiðraða blað var greitt frá, at Frodbiar sóknar- stýri eftir åheitan arbeiðsmann- afelags »Fylkingar« hevði við- tikið at heita á amlid um al samtykkja eykaálíkning, ið skuldi nýtast til arbeiði í hesi arbeiðisloysislíðini. Okkum kunnugt er enn einki komið av skafti hesum máli viðvíkjandi. [IO hvussu er, er einki urbeiði byrjað. Vit vildu ti rælta avvarandi, ið hervið biðið hin ætlandi er amlmaðurin, greilt okkum frá, hvussu sakin liggur. Virðingarfyllst Limir í „Fylking. AIS Danbiørg er uppstillaður. Longu í vikuni, ið før, gekk lað um allan staðin í Havn, at: javn- sum rótasúpan og knettir aðarmenn høvdu tikið sin fólka- So var hetta tingskandidat aftur. skjótt tilbar nevniliga í leygardagsblað >Dim- sum ræltað, malættingar«. Men ring er tann kvørnin, tað ikki veksur á. Af aná at henda fråsøgnin var rællad, hevur verið heitt á ein stjórnarlim javnaðarflokksins um al verða stillari hjá sjålv- styriskandidatinum harra Kalls- oy við leim tíðindum sum lóður, at javnaðarmenn í Havn, við Maurentiussi á odda, vóru komnir ásamt um at taka Dan- bjørg aflur sum okkara kandi- dal og nýla harra Kallsoy sum dvalsets Distand atslullede Overenskomster om frivillig Ak- Udskrift af Skifte- føres mil ag som for ogen, og Gebyret ndtægt í Sporteljournalens ÍV. Aldeling. S 10). Det med Udvalgels Virksom hed forbundne Kontor- og Skri vearbejde udføres af Skiflefor valterens Konlorpersonale uden særligt Vederlag, for saa vidt del kan udføres i Kontortiden. Hvis udføres Konliden, der til Vederlag efter Destem- det undtagelsesvis maa udenfor kan staas et særligt Formandens nærmere melse. S Il. Der tilkommer — Udvaløels Medlemmer relse, beregnet som til Vidner i | Kr. pr. Befordringsgodlgo- Relssager, og Diælter Dag, saafremt Fraværelsen fra kord Den første Udskrift af Proto- | kollen meddeles gratis; for an Ire Udskrifter erlægges Veder- | Í Føroya skipara- og navigatørfelag hevur aðalfund í Tórsholl í Tórshavn fríggjadagin 2. desem- ber 1932 kl. S!/, á kveldi. Til umrødu: I. Lonviðurskiflini 1933. 2. Ymisl. Neyndin. Eitt seksmannafar næstan nytt við góðum benzin- molori, set- og etingareplir, tvøst og spik, cin motorbåtafortøjning og eitt 500 kilo patentankar kann seljast bíliga og betalast á laga- ligan hált. Blaðsljórin vísir á. felagsneynara. Sjálvandi svaraði stjórnarlimurin nei. Samgonga til val er roynd á einum sinnið og verður ikki endurnýggjað. Javnaðarmenn slilla J. H. Danbjørg. Lislin vid stillarum er innlætin. Veljið Danbjorg! Vil mugu hvassliga åtala, at »Dimmalætling« verdur nvit til »rættleidingar« ella nakað ann- að viðvíkjandi Føroya social- demokrati og tess yrki. Til tað er okkara egna blað »Føroya Social-Demokrate »Dimmalætting« er einasla »Forum«. blad mélslødumannsins. 6 Dages Arbejdsugen kan ikke fremtidig op- retholdes i U. 8. A. Spørgsmaalet staar mellem: en permanent Hær af Arbejdsløse og lang Arhejdstid eller en bedre Arbejdsdeling. Interessante Udtalelser af de ame- | rikanske Fagforbunds Formand. Præsidenlen for Tale, de amerikanske I den Fagforenings- holdt Ar bejdsløshedsspørgsmuaalet, frem- forbund, Green, om satte han den interessante Op- lysning, at en meget stor Part af de amerikanske Firmaer har indført 5 Dages Arbejdsugen. Vi kan ikke mere, sagde han, finde Arbejde til alle med en 8 Timers Arbejdsdag og en Hjemmet strækker sig over 6 Fimer. Í Tilfælde, hvor Udvalgets Møder undtagelsesvis afholdes udenfor Thorshavn, tilkommer der Formanden Dagpenge og Befordringsgodtgørelse efter Reg- lerne í Tjenestemandslovens $ SOS, hvilket Beløb føres til Ud- gift for Kontorholdsregnskabet. S 12. Udgifterne til Anskaffelse af den í 8 9 nævnle Protokol ud- redes af Formandens kontor- hold. Alle andre Udgifter, herunder ogsaa til Porto, Skrivemalerialer og exstra Skrivehjælp, udredes af Skyldneren, hvorved Opmærk- være henvendt somheden maa paa, al Udgifterne begrænses mest muligt. 6 Dages Arbejdsuge, ikke en Gang, om Produktion og Han- del blev stor som í de bedste Tider før Krisen. — Ar- bejdsloshedsproblemet vil forl- sal bestua, indtil vi nedsætler Arbejdsliden, saa den passer lil vor Industris maskinelle Stilling. saa Green nævnede ligeledes Eks- empler paa, Maski- nerne stadig tager Arbejdet fra Arbejderne. Sumfundel maa nu afgøre, om det fortsat vil have en permanent Armé af Arbejds- løse og en lang Arbejdsdag og lang Arbejdsuge, eller om det vil gan over til bedre Arbejds- deling. Dette er de reelle Pro- blemer, som er voksel frem af Industriens Mekanisering og Masseproduktion. Green omtalte der har Lønreduk- hvorledes Teorier, endelig de været fremme om tioner som Vejen ud af Krisen, og formindskede Lønninger kun skaber formind- sket Salg, Mismod og Arbejdsløshed. paaviste, al Kaos, Ongastaðni er skilið so út av lagi ræðuligt, sum í Amerika, har maskinurnar bæði í bý og tikið gera mannahondina á bygd hava valdið og og hovdið við! — næstan ónýtta. Hvat henda »mekaniseringin« forl kann ikki meltast. hevur við sær av ólukku, Vónandi er, at einaferð vaknar menniskjan og sær sannheilina, at æntin er tað menniskjan ella maskinan sum hevur rætt lil jørdina, og so velur menniskjan! 00000000000000000000000000 8 KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. fS at eilt kilo a og kunngeringar. um hvar maður ella at vera vísur í al senda lýsingar til LC SDN VV Úlgevarar: Blaðstjóri við úbyrgd: H. HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL prenlusverlu er í eilt kilo av gulli, um hon verður nytt Gl Iysingar Men lad hóskar tíverri ikki altíð. handilsfelog lýsa, prenlunarsverta nytt og at:lað er lønandi al lysa, eiga »Føroya Social-Demokrat”. Tann id lysir mikid, selur nogv. virdi eins og Dað velst og fyri verður væl lygum al ST Jaynadarmannafeløg. M. Jacobsen. Prentsmidja B. Z. Jensens, Torshavn. Udvalgsbetænkning Lagtingssag Nr. 121c 1932: (Forslag til Lov om Udlaan af Ar- hvervenes Laanefond til Ejere af Fiskefartøjer paa Færøerne til Op- naaelse af Akkord. Til undertegnede Udvalg er henvist Sagen »Forslag til Lon om Udlaan af Erhvervenes Laanefond til Ejere af Fiskefar- løjer pau Færøerne til Opnanelse af Akkord«, Sag man anses for at være af stor Betyd- hvilken ning for Ejere af Fiskefarløjer (Redere) at være nøje knyttet til det sam- undertegnede paa Færøerne og for tidig hermed af Udvalg behandlede »Forslag til Lov for Færøerne om Tillæg til og Ændring i Lov af 14. April 1905 om Tvangsakkord udenfor Konkurs m. v.« (jfr. Laglingssag Nr. 121b/1932). Udvalget har delt Flertal og et Mindrelal. Flertallet (Danielsen, Djurhuus og A, Samuelsen) skal anføre: sig i el Som Forholdene her paa Øerne har udviklet sig i de nærmest foreganende Aar med stadig sta dig dalende Fiskepriser, har man- ge Ejere af Fiskeskibe og i del hele taget de fleste, som har haft med Tilvirkningen af Klip- fisk at gøre, lidt meget store Tab. Yderligere har de sidste Aars Mekanisering af Fiskeri- driften (Installation af Motorer í Fiskeskibene) krævet stor Kapital eller bevirket en stor Gældsfor- øvelse, hvilken sidste for de flestes Vedkommende dog er stiftet før det indtrufne store Prisfald paa Fisken. Disse Forhold bevirker al mange Skibsejere nu er ubeldigt stillede i økonomisk Henseende, saa det man befrygtes, ut der, saafremt Forholdene paa Fiske- markedet ikke snart forbedres væsentligt og varigt, vil være rel mange af Skibsejerne, som vil være henvist fl al søge opnaaet en Ordning med Kreditorerne eller til al opgive Virksomheden og melde sig konkurs. (Forts),