Sosialurinarkiv
Sosialurin 1933-01-03, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 3. januar 1933síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

lað Hertil drivin ein ógvuliga áurýlin agita tion við, at td nyltadi ikki al kemur, al var greiða alkvoðu fyri javnaðar- kandidåtinum, hann kom ikki inn álíkavæl. Nógvir javnaður- menn lótu seg villleida av hes- ari lalu og greiddu so atkvødu Ð annaðhvort fyri sambandskandi- ella soleiðis dåtinum sjålvstyriskandi dåtlinum, sum nú hesir kandidåtarnir stóðu í eygunum. A henda hált fingu sjálvslýrið og sambandið nógvar stemmur, sum hesir flokkarnir aldri vildu fingið til eilt loglingsval. I nógv um góðum javnaðarbygdum sum á Sandi, Tvøroyri og í Vági fekk | javnaðarmaðurin soleiðis bert | helvtina so nógvar alkvødur | sum javnaðarflokkurin annars | fekk til seinasta loglingsval. Or- | søkin til hetta ringa úrslit stavar | at tí seinast framflutta. So statt | er fólkatingsv lið 12. decembir ikki eitt satt bilæt av javnaðar- | mannastøduni í Førovum. | Eitt gleðiligt tekin vísti valið | tó. Okkara kandidáts tala hevur | evnað í fleiri bygdum, har al | kalla = eingin javnaðarmaður | hevur verið fyrr, at drigið hópin | av veljarum til flokkin. Fyri at | nevna eilt dømi: Í Vestmanna | var vid seinasta loglingsval bert | Í — ein javnaðarmanna | stemma. Við fólkalingsvalið vóru | yvir 30, bert eitt år aftanå | Hetta gevur gott mót og sigur | greiðari enn nakað orð frá javn- | aðarrorslunnar sigrandi kraft. | P.D, | ——————7———%>——— %+ Sjúkrahúsviðurskiitini Í . | sucuroynni. — Fyri stultum var brúdleyp í | Vági í Suðuroy, stórt brúdleyp. | Tað var Johan Dahl, leiðarin an >Interessentskabet Dahl«, ið | giftist. | Kæti var ófort og hýrurin av | tí besta. Dansurin gekk væl við | góðum foroyskum kempukvæð um undir fótum Enskur | dansur var við hvort | Tá hendur ólukkan | Ein maður kemur at sláa aðra | hondina f ein gluggan, ið sorl- | ast, og ber tað so illa til, at adr arnar skerast av. Sum ætlast kann bloddi mað urin ræðuligt. Doktari er á stað- | num. Hann kom sjálvandi til og io | kundi sera gjordi, hval vann { M Men húsið í Havn. Á Tvøroyri bætti | maðurin målti sjúkra | ikki af senda hann, til less var sjúkrahúsið har ov illu úlgjort við greiðum. Smiril tå Hesin bloðandi neyðar eftir. maður fór norður borð í hann. fór um Mangur spurdi: man hann halda út til Havnar, ella man hann fara at forbløda seg? Vit nærri frætt frå hesum manni. Vónandi er hann hava einki Ind ikki ræduligt al al 1932 skal vera so illa stødd við sjúk- Men er hugsa sær Suðurovin i rahús, at:ein maður sum hesin Vábbingurin má norður um tjord fyri at fáa læknahjålp. Hetta dømi sýnir hvussu neyð al eitt líð- sjúkrahús í Suður- turvuligt tað er fáa arhóskandi ovnni. Pad eru nøkur ár síðani málið citl tilikt Men enn burtur úr. um sjúkrahús var reist. er einki komið Løgtingid, har sambandið og sjålvstyrid sila á lokinum, hevur haft søkingar, málið til viðgerar, undir- ið eru endaðar við út setingum vindlil videre«. Ey hoydi eina ferð ein lækna Hu bvrja talu sína við: >Vi er í mantlelens Ijeneslec. Bert sambandið og sjálvstýrið kundu sagt tað sama! So fingu vit her suðuri hilt so lorvuliga sjúkrahúsið. „Humanistur“. 1. Tíðind Tvøroyri. Arbeiðarin tingið og vinnunevndin. Nil Frodbiar sókn vóru sein- astu tinøsetu jåttadar: til Trong- svågs 3000 kr. í tvey år, fil Kroðhiar um fíað sama. Við makt stendur ein bevillingur frå 1931 veg ål til Sevmyrar. Tað eru ikki stórir pengar, til ein lað er talan um. Tó, komu teir folkinum (fil góða í hesum trongu líðum, var tað ein góður stuðul í teim. Men vit eru nú komin inn í tað nvyggja árið, og enn er einki vegarbeiði byrjað. Hin stóri arbeiðsleysi flokkurin hevur gingið og spurt: hví? hvussu ber hetta til? So kom svarið endiliga. A seinasta almenna søknar- stýrisfundi var lisið upp bræv frå vinnunevnd sambandsins, ið sigur, at hon »formoder ikke«, at amtmadurin rindar hin jålt- | Í | | | | | | | aða pening, um kommunan stendur í skuld til »Amlsrepar- tilionsfonden<. Og hvor kom- muna stendur ikki í eftirstoðu til amtsgrunnin í hesum dogum? Arbeiðarin Tvøroyri var vístur burtur við háð og spoll, tå 10 hann søkti lingið um al seta neyðhjálpararbeiði fgongd, Nú verður lagt byld omanå sár: júltað pening við aðrari hondini, al hondini. rinda hann við Sambandsmenn men svil hinari og sjålvstyrismenn, 10 hava ræði Bekendtgørelse. I Henhold til Lov af 12. Marts 1923 Beskatning paa Færøerne, opfordres de Personer, som skal an- sættes til personlig Kommuneskat i Thorshavns Kommune (Sogn), til enten selv eller ved en dertil betroet Fuldmæglig, dog í saa Fuld under Fuldmagtgiverens eget Ansvar, inden 15. Januar 1933 forpligtede til al om den kommunale eller for deres vedkommende, der er føre autoriserede Handelsbøger inden Udgangen af Januar Maa- ned 1933 Aaret 1932 i Overensstemmelse med de af Kommissionen til Skatteyderne ud- leverede Skemaer med dertil knyttede Vejledning, somheden henledes paa, at Personer, der i deres Næringsvej sæd al angive deres Indkomst for Opmærk vanlig benytter et andet Driftsnar end Kalenderaaret, har Ret til ved Selvangivelsen at benytte Driftsaaret. De saaledes udfyldte Skemaer skal indleveres til Thorshavns Ligningskommission. Det tilkendegives udtrykkelig, at den, der forsømmer rettidigt at selvangive sin Indkomst i Overensstemmelse med forannævnte Lov. fortaber Retten til at gøre Indsigelse mod sin Ansættelse i Skat, medmindre han kan godtgøre, at Ansættelsen overskrider —— NG ——————w hans virkelige Indkomst med mere end 25 p€L Er Forskellen større end 25 pCt, skal han betale Skat af den virkelige Indkomst med Tillæg af 25 ptt. Den, der ved Skemaernes Omdeling maatte være blevet for- bigaaet, maa selv paa Byraadskontoret forlange sit Skema, da mulige Fejl ved Omdelingen er uden Indflydelse paa foranstaa ende Bestemmelser. á Føroya løgtingi, vila, at kom- munan her hevur eftirstoðu. Teir kundu ti spart sær at jálta peningin uppá so ljólan kvams- | vís mála. Tað var meiri man- ærligt at sagt bart nei, so visti folk, at tað hevði einki at dugn uppá. | Dad er Omenniskjaligt at:halda arbeiðsleysur arbeiðarar fyri spott. Teir hava tað nóg ringt, sum leir hava lað. Trawlari kom inn á Ívorovri um dag irnar við einum heilavillum | eingilsmanni. Hann segðist at | hava drukkið allan vegin upp | til hann gjørdist heilavillur. Lungabruni kom til og muð urin doyði. So mong ólukkan elvst av lí vannlukku rúsdrekkanum. Tað er ikki hissini sum trawlararnir eru ágrylni við Føroyar. Sjålvt jóladagarnar kundi ein síggja ein riðil Á trawlarum liggja á vánni og kroka undan óveðrinuni. Hin tekniski kvoldskúlin á Tvøroyri hevur haft so nógva tilgongu, at:skúlin hevur verið | noyddur al vist summar næni- ingar burtur. Eisini tygum vissur Í, al lygum vilja gerast ul tad loysir seg bert lysa, royna eina lýsing í Føroya Social-Demokrat". Ringid til skrivstovuna máltr. 51. Personer, der er pligtige til at føre autoriserede Handels bø samt skattepligtige Dødsboer, skal sammen med Angivelse af ger, indsende og Indkomst Opgørelse deres Driftsresnskab Status over ved det paagældende Driftsnars Begyndelse og Slulning. Selvangivelser, dei Frister i den foreskrevne Form og i behørig underskreven Stand, ikke indkommer inden de ovennævnte har ikke Krav paa at komme i Betragtning. De Arbejdsgivere, som paa omdelte Blanketter er opfordret til at meddele Oplysninger om udbetalte Lønninger m. m. til deres lysninger, hvortil de har Pligt í Medfør af ovenciterede Lovs 31, idet bemærkes, al saadanne Oplysninger i Tilfælde af Vægring kan fremtvinges af Justitsminisseriet ved Dagboder. A [OA] 80 Opmærksomheden henledes paa, at den, der til Skade for SI (8) Kommunen mod bedre Vidende gør en uriglig Selvangivelse elle! meddeler uriglige Oplysninger til Ligningskommissionen om sine med til Beløb Indtægter eller Formue- og Lejlighedsforhold, str: Kommunens Kasse at bøde den besvegne 10 Gange. THORSHAVNS LIGNINGSKOMMISSION, den 28. Decbr 000000000000000000000006000 s Q HAVNAR KOL- & CEMENTHANDIL | 00 1932. KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. 00000000000000000000000 Utgevarar: Jaynaðarmannalelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn. Q oO oO Q 8 Oo Q Ø Q Oo 6 O hogen bekymrer sig om det Men Guderne smiler alligevel DE, paa mangt teder j store, rødmende Pletter er Myr'en | fuld at Multebær, s: r Mosen Sjæl alligevel krydret med lid! Venlighed! Naar Multen endnu ikke er helt moden, er dej »cl om en lille jomfruelig Trutmund men smager lidt fersl Sene] bliver den øvlden, blød, krydret svulmende hed. Solstraaler, som har forvildet sig dybt ned í den klæge Mosemuld og er kommet helt ned til Jordens Brvstøang er blevet lagrende dernede, er steget op igen ad uendelig sma Rør, Saftbaner, og hal dryppet Bærbægrene svulmende fuld af Livseliksir! Selv de barkeste Guder kan smile! | Og Beboerne heroppe skønne! paa det. De ved, hvad der skjuler sig bag Smilet. Ileroppe i det kolde, taagede Nord blusser Druerne ikke som blaa Soklaser paa frodige Ranker, men Livels inderste Sjæl er ens í sit Væsen | hos alle levende [rter og Fruðler Vesteraulens Beboere laver Vin af all: af Rhabarber, som ikki kan blive rodstilkede heropp: lange isørønne Rhabarberstæng ler skjuler dog den samme ild nende Løndom som Druen at Fandens Mælkebotter kan der laves den herliøste Mødeirn, if R jarber den mest kvævende Ssaulerne, af Blaahær den kraf te Bordeauxvin ; kmarken traf i Vester val Mussolini de ligner i hvertfald den stovte KRhedei Kinar Lund, Han skaber Arbejd« til de tran Dal fattige De boer han barskt smil lyser over Myren, og í sin Fritid ler han med at lave Guld tinklu: ledn løndomsfulde magiske Drikke af Løvetand og andre mærkelige Ting, Blodelil sirer af røde og blaa Bær, han eks som en Alkymist perimenterer med Kolber, Glasbeholdere, Re torter, han løkker Solen ud af en Blomst eller en lille forkom- men Buskfrukt, Det gælder al finde ind til del Gode, der, hvor man er, siger han. Her i Vesternalen er del lige saa godt som pan Sicilien eller Mallorca, Dedre endnu! tænker jeg uvilkaarlig. Thi skaber de skraa Solstraaler ikke, ved Lysbryd ningen, i festligere mere Og og c ever 1 ølimrende Sommer, n | tyrligere, Vin nordlysfunklend« ter? Og det er so Dyr et aubne m om Menneske (8); mere vaagne hal og Sind her end í Sv- nere den. Nordlandspigerne er kendt Jemperament Nord- lændingen er bande klog og en- frem deres fol og umiddelbare Frejdighed. foldig, men først og mest ube- ubegrænset gæstfri, tillidsfuld Dette hans bedste Anbefaling, ørænsel overfor den være (hi ethvert Sind spejler sit eget Væ- Fremmede. man sen í sine Omgivelser, og ligesom Fyv tror, at Hvermand stjæler, tror den Højhjertede, at alle paa Midsommersolen aldrig ynur ned, og Vinternalten flimrer brogel og vild, med fos al hvort de Derfor vil jeg, hellef end fortabe mig i Lovlaler over enkelte Egne, enkelte Bygder í hvol forfunklende Nordlys? Josef Petersen. (»Soc.-Demokr.«) udstrakte Tiden Vesteraalens Rive, rnade alle, til Raudighed, at rejse herop i deres der har Ferie. Dampskibsrejsen langs de | norske Fjorde er mere eventyr lig, mere vekslende og berigende | end en Tur gennem Middelha vet. Og et Ophold i Vesteraalen | vil sikkert vise sig at være lige saa billigt og mere fængslen- | de end et Ophold selv i Spa niens eller Syditaliens billigste Føne. í Og til Syvende og Sidsl { Vesteraalen er os dog nærmere end Mallorca! Det er vore Brodre, vi kommer til, de modlager os med Interesse, med Broderdril lerier og broderligt Krigsmod og Broderkærlighed. Vi forstaar deres Sprog Det er en fjærn Bestanddel af vort i den gran Oldtid splittede Hjem, vi vender tilbage lil, naar vi styrer op gennem Raftsund, Bunden er ligesom han selv, op til Eventyrlandet Vesteraalen