týsdagur 3. januar 1933síða 4
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
lað
Hertil
drivin ein ógvuliga áurýlin agita
tion við, at td nyltadi ikki al
kemur, al var
greiða alkvoðu fyri javnaðar-
kandidåtinum, hann kom ikki
inn álíkavæl. Nógvir javnaður-
menn lótu seg villleida av hes-
ari lalu og greiddu so atkvødu
Ð
annaðhvort fyri sambandskandi-
ella
soleiðis
dåtinum sjålvstyriskandi
dåtlinum, sum nú hesir
kandidåtarnir stóðu í eygunum.
A henda hált fingu sjálvslýrið
og sambandið nógvar stemmur,
sum hesir flokkarnir aldri vildu
fingið til eilt loglingsval. I nógv
um góðum javnaðarbygdum sum
á Sandi, Tvøroyri og í Vági fekk |
javnaðarmaðurin soleiðis bert |
helvtina so nógvar alkvødur |
sum javnaðarflokkurin annars |
fekk til seinasta loglingsval. Or- |
søkin til hetta ringa úrslit stavar |
at tí seinast framflutta. So statt |
er fólkatingsv lið 12. decembir
ikki eitt satt bilæt av javnaðar- |
mannastøduni í Førovum. |
Eitt gleðiligt tekin vísti valið |
tó. Okkara kandidáts tala hevur |
evnað í fleiri bygdum, har al |
kalla = eingin javnaðarmaður |
hevur verið fyrr, at drigið hópin |
av veljarum til flokkin. Fyri at |
nevna eilt dømi: Í Vestmanna |
var vid seinasta loglingsval bert |
Í — ein javnaðarmanna |
stemma. Við fólkalingsvalið vóru |
yvir 30, bert eitt år aftanå |
Hetta gevur gott mót og sigur |
greiðari enn nakað orð frá javn- |
aðarrorslunnar sigrandi kraft. |
P.D, |
——————7———%>——— %+
Sjúkrahúsviðurskiitini
Í
. |
sucuroynni. —
Fyri stultum var brúdleyp í |
Vági í Suðuroy, stórt brúdleyp. |
Tað var Johan Dahl, leiðarin an
>Interessentskabet Dahl«, ið |
giftist. |
Kæti var ófort og hýrurin av |
tí besta. Dansurin gekk væl við |
góðum foroyskum kempukvæð
um undir fótum Enskur |
dansur var við hvort |
Tá hendur ólukkan |
Ein maður kemur at sláa aðra |
hondina f ein gluggan, ið sorl- |
ast, og ber tað so illa til, at adr
arnar skerast av.
Sum ætlast kann bloddi mað
urin ræðuligt. Doktari er á stað- |
num. Hann kom sjálvandi til og
io | kundi sera
gjordi, hval vann
{
M
Men
húsið í Havn. Á Tvøroyri bætti |
maðurin målti sjúkra |
ikki af senda hann, til less var
sjúkrahúsið har ov illu úlgjort
við greiðum.
Smiril tå
Hesin bloðandi neyðar
eftir.
maður
fór norður
borð í hann.
fór um
Mangur spurdi: man hann
halda út til Havnar, ella man
hann fara at forbløda seg?
Vit nærri frætt frå
hesum manni. Vónandi er hann
hava einki
Ind ikki ræduligt al
al 1932
skal vera so illa stødd við sjúk-
Men er
hugsa sær Suðurovin i
rahús, at:ein maður sum hesin
Vábbingurin má norður um
tjord fyri at fáa læknahjålp.
Hetta dømi sýnir hvussu neyð
al eitt líð-
sjúkrahús í Suður-
turvuligt tað er fáa
arhóskandi
ovnni.
Pad eru nøkur ár síðani málið
citl tilikt
Men enn
burtur úr.
um sjúkrahús var
reist. er einki komið
Løgtingid, har sambandið og
sjålvstyrid sila á lokinum, hevur
haft
søkingar,
málið til viðgerar, undir-
ið eru endaðar við út
setingum vindlil videre«.
Ey hoydi eina ferð ein lækna
Hu
bvrja
talu sína við: >Vi er í
mantlelens Ijeneslec.
Bert sambandið og sjálvstýrið
kundu sagt tað sama! So fingu
vit her suðuri hilt so lorvuliga
sjúkrahúsið.
„Humanistur“.
1.
Tíðind
Tvøroyri.
Arbeiðarin tingið og
vinnunevndin.
Nil Frodbiar sókn vóru sein-
astu tinøsetu jåttadar: til Trong-
svågs 3000 kr. í tvey år, fil
Kroðhiar um fíað sama. Við
makt stendur ein bevillingur frå
1931
veg ål til Sevmyrar.
Tað eru ikki stórir pengar,
til ein
lað er talan um. Tó, komu teir
folkinum (fil góða í hesum
trongu líðum, var tað ein góður
stuðul í teim. Men vit eru nú
komin inn í tað nvyggja árið, og
enn er einki vegarbeiði byrjað.
Hin stóri arbeiðsleysi flokkurin
hevur gingið og spurt: hví?
hvussu ber hetta til?
So kom svarið endiliga.
A seinasta almenna søknar-
stýrisfundi var lisið upp bræv
frå vinnunevnd sambandsins, ið
sigur, at hon »formoder ikke«,
at amtmadurin rindar hin jålt-
|
Í
|
|
|
|
|
|
|
aða pening, um kommunan
stendur í skuld til »Amlsrepar-
tilionsfonden<. Og hvor kom-
muna stendur ikki í eftirstoðu
til amtsgrunnin í hesum dogum?
Arbeiðarin Tvøroyri var
vístur burtur við háð og spoll,
tå 10 hann søkti lingið um al
seta neyðhjálpararbeiði fgongd,
Nú verður lagt byld omanå sár:
júltað pening við aðrari hondini,
al
hondini.
rinda hann við
Sambandsmenn
men svil
hinari
og sjålvstyrismenn, 10 hava ræði
Bekendtgørelse.
I Henhold til Lov af 12. Marts 1923
Beskatning paa Færøerne, opfordres de Personer, som skal an-
sættes til personlig Kommuneskat i Thorshavns Kommune (Sogn),
til enten selv eller ved en dertil betroet Fuldmæglig, dog í saa
Fuld under Fuldmagtgiverens eget Ansvar, inden 15. Januar 1933
forpligtede til al
om den kommunale
eller for deres vedkommende, der er føre
autoriserede Handelsbøger inden Udgangen af Januar Maa-
ned 1933 Aaret 1932 i
Overensstemmelse med de af Kommissionen til Skatteyderne ud-
leverede Skemaer med dertil knyttede Vejledning,
somheden henledes paa, at Personer, der i deres Næringsvej sæd
al angive deres Indkomst for
Opmærk
vanlig benytter et andet Driftsnar end Kalenderaaret, har Ret til
ved Selvangivelsen at benytte Driftsaaret. De saaledes udfyldte
Skemaer skal indleveres til Thorshavns Ligningskommission.
Det tilkendegives udtrykkelig, at den, der forsømmer rettidigt
at selvangive sin Indkomst i Overensstemmelse med forannævnte
Lov. fortaber Retten til at gøre Indsigelse mod sin Ansættelse i
Skat, medmindre han kan godtgøre, at Ansættelsen overskrider
—— NG ——————w
hans virkelige Indkomst med mere end 25 p€L Er Forskellen
større end 25 pCt, skal han betale Skat af den virkelige Indkomst
med Tillæg af 25 ptt.
Den, der ved Skemaernes Omdeling maatte være blevet for-
bigaaet, maa selv paa Byraadskontoret forlange sit Skema, da
mulige Fejl ved Omdelingen er uden Indflydelse paa foranstaa
ende Bestemmelser.
á Føroya løgtingi, vila, at kom-
munan her hevur eftirstoðu.
Teir kundu ti spart sær at jálta
peningin uppá so ljólan kvams- |
vís mála. Tað var meiri man-
ærligt at sagt bart nei, so visti
folk, at tað hevði einki at dugn
uppá. |
Dad er Omenniskjaligt at:halda
arbeiðsleysur arbeiðarar fyri
spott. Teir hava tað nóg ringt,
sum leir hava lað.
Trawlari
kom inn á Ívorovri um dag
irnar við einum heilavillum |
eingilsmanni. Hann segðist at |
hava drukkið allan vegin upp |
til hann gjørdist heilavillur.
Lungabruni kom til og muð
urin doyði.
So mong ólukkan elvst av lí
vannlukku rúsdrekkanum.
Tað er ikki hissini
sum trawlararnir eru ágrylni
við Føroyar. Sjålvt jóladagarnar
kundi ein síggja ein riðil Á
trawlarum liggja á vánni og
kroka undan óveðrinuni.
Hin tekniski kvoldskúlin
á Tvøroyri hevur haft so nógva
tilgongu, at:skúlin hevur verið |
noyddur al vist summar næni-
ingar burtur.
Eisini tygum
vissur Í,
al
lygum
vilja gerast
ul tad loysir seg
bert
lysa,
royna eina lýsing í
Føroya
Social-Demokrat".
Ringid til skrivstovuna
máltr. 51.
Personer, der er pligtige til at føre autoriserede Handels
bø samt skattepligtige Dødsboer, skal sammen med Angivelse
af
ger,
indsende og
Indkomst Opgørelse
deres Driftsresnskab
Status
over ved det paagældende Driftsnars Begyndelse og
Slulning.
Selvangivelser, dei
Frister i den foreskrevne Form og i behørig underskreven Stand,
ikke indkommer inden de ovennævnte
har ikke Krav paa at komme i Betragtning.
De Arbejdsgivere, som paa omdelte Blanketter er opfordret
til at meddele Oplysninger om udbetalte Lønninger m. m. til deres
lysninger, hvortil de har Pligt í Medfør af ovenciterede Lovs
31, idet bemærkes, al saadanne Oplysninger i Tilfælde af Vægring
kan fremtvinges af Justitsminisseriet ved Dagboder.
A [OA] 80
Opmærksomheden henledes paa, at den, der til Skade for
SI
(8)
Kommunen mod bedre Vidende gør en uriglig Selvangivelse elle!
meddeler uriglige Oplysninger til Ligningskommissionen om sine
med til
Beløb
Indtægter eller Formue- og Lejlighedsforhold, str:
Kommunens Kasse at bøde den besvegne
10 Gange.
THORSHAVNS LIGNINGSKOMMISSION, den 28. Decbr
000000000000000000000006000
s
Q HAVNAR KOL- & CEMENTHANDIL
|
00
1932.
KUL
COKES
BRÆNDE
TLF. 208.
00000000000000000000000
Utgevarar: Jaynaðarmannalelog.
Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen.
Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn.
Q
oO
oO
Q
8
Oo
Q
Ø
Q
Oo
6
O
hogen bekymrer sig om det
Men Guderne smiler alligevel
DE, paa mangt teder j
store, rødmende Pletter er Myr'en |
fuld at Multebær, s: r Mosen
Sjæl alligevel krydret med lid!
Venlighed! Naar Multen endnu
ikke er helt moden, er dej »cl
om en lille jomfruelig Trutmund
men smager lidt fersl Sene]
bliver den øvlden, blød, krydret
svulmende hed. Solstraaler, som
har forvildet sig dybt ned í den
klæge Mosemuld og er kommet
helt ned til Jordens Brvstøang
er blevet lagrende dernede, er
steget op igen ad uendelig sma
Rør, Saftbaner, og hal dryppet
Bærbægrene svulmende fuld af
Livseliksir!
Selv de barkeste Guder kan
smile! |
Og Beboerne heroppe skønne!
paa det. De ved, hvad der skjuler
sig bag Smilet. Ileroppe i det
kolde, taagede Nord blusser
Druerne ikke som blaa Soklaser
paa frodige Ranker, men Livels
inderste Sjæl er ens í sit Væsen |
hos alle levende [rter og Fruðler
Vesteraulens Beboere laver Vin
af all: af Rhabarber, som ikki
kan blive rodstilkede heropp:
lange isørønne Rhabarberstæng
ler skjuler dog den samme ild
nende Løndom som Druen
at Fandens Mælkebotter kan
der laves den herliøste Mødeirn,
if R jarber den mest kvævende
Ssaulerne, af Blaahær den kraf
te Bordeauxvin
; kmarken traf i Vester
val Mussolini de ligner i
hvertfald den stovte KRhedei
Kinar Lund, Han skaber Arbejd«
til de tran Dal fattige De
boer han barskt smil lyser
over Myren, og í sin Fritid
ler han med at lave Guld
tinklu: ledn løndomsfulde
magiske Drikke af Løvetand og
andre mærkelige Ting, Blodelil
sirer af røde og blaa Bær, han eks
som en Alkymist
perimenterer
med Kolber, Glasbeholdere, Re
torter, han løkker Solen ud af
en Blomst eller en lille forkom-
men Buskfrukt,
Det gælder al finde ind til del
Gode, der, hvor man er, siger
han. Her i Vesternalen er del
lige saa godt som pan Sicilien
eller Mallorca,
Dedre endnu! tænker jeg
uvilkaarlig. Thi skaber de skraa
Solstraaler ikke, ved Lysbryd
ningen, i festligere mere
Og
og c ever
1
ølimrende Sommer, n
|
tyrligere, Vin
nordlysfunklend«
ter?
Og det er so
Dyr et
aubne
m om Menneske
(8); mere vaagne hal
og
Sind her end í Sv-
nere
den. Nordlandspigerne er kendt
Jemperament
Nord-
lændingen er bande klog og en-
frem
deres
fol og
umiddelbare Frejdighed.
foldig, men først og
mest ube-
ubegrænset gæstfri,
tillidsfuld
Dette
hans bedste Anbefaling,
ørænsel overfor den
være
(hi
ethvert Sind spejler sit eget Væ-
Fremmede. man
sen í sine Omgivelser, og ligesom
Fyv tror, at Hvermand stjæler,
tror den Højhjertede, at alle paa
Midsommersolen aldrig
ynur ned, og Vinternalten
flimrer brogel og vild, med fos
al hvort
de
Derfor vil jeg, hellef end
fortabe mig i Lovlaler over
enkelte Egne, enkelte Bygder í
hvol
forfunklende Nordlys?
Josef Petersen.
(»Soc.-Demokr.«)
udstrakte
Tiden
Vesteraalens Rive,
rnade alle, til
Raudighed, at rejse herop i deres
der har
Ferie. Dampskibsrejsen langs de
| norske Fjorde er mere eventyr
lig, mere vekslende og berigende
| end en Tur gennem Middelha
vet. Og et Ophold i Vesteraalen
| vil sikkert vise sig at være lige
saa billigt og mere fængslen- |
de end et Ophold selv i Spa
niens eller Syditaliens billigste
Føne. í
Og til Syvende og Sidsl {
Vesteraalen er os dog nærmere
end Mallorca! Det er vore Brodre,
vi kommer til, de modlager os
med Interesse, med Broderdril
lerier og broderligt Krigsmod og
Broderkærlighed. Vi forstaar
deres Sprog
Det er en fjærn Bestanddel af
vort i den gran Oldtid splittede
Hjem, vi vender tilbage lil, naar
vi styrer op gennem Raftsund,
Bunden er ligesom han selv,
op til Eventyrlandet Vesteraalen