týsdagur 17. januar 1933síða 3

Famien og Samfærd- selen ad Søvejen. Smiril" før — og ou under Mitens Regimente. Postforbindelsen. A/S. For 20 Aar siden, da Mortensens ff, Smiril« sejlende i Rule mellem Forbindelsen ad Sø havde Øerne, val vejen mellem Famien og de andre Bygder langt bedre end nu, da vorl høje Lagting har overtaget »Smiril«s-Ruten og er der dem, som taler om Fremskridt »ud i Færø ÅAmi«, Maaske er det sket Frem- skridt andre Steder paa Færø »Dimmalætting« lige erne se it: ; foran sidste Folketingsvalg! men vi Famininger kan des værre ikke juble med i Takke- koret, der tropper frem i vorl autoriserede høje Amtstidende. Med Undtagelse af Udskift- ningen som jeg senere skal komme tilbage til, men som foreløbig kan betegnes som en Demonstration af Urelfærdig heden, skønt dens oprindelige [Idé man, som det staar i Skrif- ten. siges al være af det gode Ind os altsan sive med Und- tavelse af denne Udskiftning kan vi notere en Udvikling, der kan illustreres med Kræbsens Gan der som bekendt sker mere baglens end frem efter. Saaledes kunde vi, som allerede foran hentvdet til, for mange Nar siden engang í de stor: rtid ov Velmaglsdag: med el nogenlunde GT i mine recelmæssietl Besøg af den gamle Smiril men nu under Mi- ten Postmester Danielsens og indre gode Selvstyre- og Sam sandsherrers Regimente? »han« re I s! »syndast ikki!l« til Manden, forskellige ri oOo eyri snøde IN honen der spurøle efter de ling, der var sluppet op grun- det paa den lange Mspærring fra Omverdenen. Del er víst kke for meget sagt, at:de Fam ninger, der ikke har været i tand til al gan over Fjeldene, ved ikke hvordan den nye Smiril« ser ud. Det er med dem som med Præsten, der ikke kendte sin egen bortrømle Søn, da denne pludselig ind- fandt si iblandt Konfirmanterne »Hvem er lel?< spurgle Præsten. »Det er sen Søn!« lød Svaret raskt, du er hlevet slot for at konfirmeres el, som og men hvad bruger du Kræfter til?« san vi den gamle »Smiril« af og lil, men den nye »Smiril«, der er meget større og langl mer hurtigløbende end den umle, ser vi aldrig hvordan hænger det sammen? spørges der her i Bygden uden Hensyn til, om det er Selvslyremand, Sambandsmand eller Socialist. En Dag var der et fiffigt Ho- ved, der svarede: »Jo, »Smiril«s stratorer: fø Milens & de Yinmin og nu Konsortium er Per- soner Store Claus og Lille Claus. el L one med berømte Lille Claus, som altsaa for it bolde os til Symbolikken nag være Milens, har faact Hestene, den ore, flotte nye »Smiril« Men han vi taler af Erfarins synes kun al have Raadished over dem om Søndagene og naar der ei Talen om os Famininger, kan han kun komme pan Besøg pau de Søndage, da det passer ham, som Tal, Somre vil sige saa godt hvilkel For al nævne el tre tilstrækkelig ildrig san har de sidste ikke været lange over Men en Gang hvert fjerde Aar da vaagner Lille Claus af Dvale. Da sadler han sine UR SUÐUROY til, at han kan have nanet her til og om Vinteren er han forsynet med Undskyldninger. Da er Vejret som Regel en god Forbundsfælle í Ugideligheden for os. Gangere gran og holder sit Ind tog i den Stad Famien med Po fuld af hannem følget Sabel og bandsbanneret Ii Loft I, Kongens Svend Skjokl og Sam Toppen. Og gæve Mænd sen gyldne 00 med hvad kan ikke saa gøre! Iver Gang rider de af Sted med Posen fuld. Men ak, | naar de skal indfri Loflernes | Veksler, som de har kobl for, da kan man kige efter dem et Sted i Maanen, hvor de smiler huldsaligt fra de høje Fjelde med Skalken bag Øret. vil vi Hvor lade os »lokke April«. D'Ilerrer skal nu all for thi den som tykkes at til, at over længe ikke være trygge, „ Se vi han ikke falder,« hed de 1900 Aar siden, og samme gælden den Dag idag, ? & > staa for de ne San det andet. Inge Veje, ingen For- | med det ene og saa bindelse med Omverdenen a Søvejen hertil kommer Sand siden indførtes Vil den vise, menneskelige og hen heden af Ordsproget: >ringar | eru fremmandar nådir« som | den Gang, da »Merkur« kom | fra Thorshavn med nogle Varer. | Folk havde nogle Sække, som | de gerne vilde have med Posten. | Men da de anmodede om at:1 fan dem med »Merkur«, blev | dem svaret, al »man« ikke | havde nogen Forpligtelse til at | tave Postgods med. Kl hovisk | Svar, der sømmer sig for dem, | der raader for Borge í vor Tid. | For nogle synsfulde Ordning, al vilde man Pakke Posten, have en over Í kg vær- Fjel aflever« med maalte man sangod sel spadsere over hente eller dene for at den! Fremskridt! (). 8. Y.,, 0. 8. V., 0. 8. V. I Sandhed Er alle Smaabygder saa stedmoder- ligt »Dimmalætting« haarde Kaar! behandlet som Famien, har visselig Grund til al lovprise Sambandsregimen tet paa dets Fremskridtsarbejde og Færøerne! Faminingur. Opið bræv til | Niclas Niclasen. Harri maður í Seyrvågi Niclas Niclasen, keyp- okkara góði kenningur. Táið lygum á Foroya løgtingi heiðrað okkum við so | hava nógvum og dyggum sprákblóm um, ið eru so rámar og kraft | igar, al tær eru førar al senda bæði ein og tveir hvítar gudar í helheim fyri ikki at: lala um vanlig menniskjur, fara vit fyri okkum, eru annað enn | sóðan kennskaps skyld at loyva okkum at skoyta tygum eini (vey orð sum lokk fyri seinast. Fygum eru næslan so rámut í hoggum sum á sinni, lúið oksina á maðurin reiggjaði loftið, so blóðið evt år enn- inum á prineipálinum. Þa ferð- ina minnast lygum væl, og maðurin er lygum, vita vit, ikki | minni væl kendur. | Tað er sagt, at:skarprættarin | ið eina ferð hevur reiggjað oks- | ina, er eins og summi villu | djórini, ið hava fingið hlóð á Føl borði, al Ymisk hrogd, t. d. á ova løgtingi, bera at ti tonn., mannalvyndid í hvorjum falli er ill al væl [Foss ella brovta elta os skiringn1 umaftur skíringar. Tygum hava KO VÍ ap, VIO so Malalt aáamar- | eiðið og felagssk Wii IKKI okkum, so lo og miklar menn sum fúrstar vandilsfårstar her slaðnum og hesti fela kapur hevur eyðsvnliga rovnst (vøum el lað tykist okkum lí logið | lygum leggja hvas! al lygara vomlu felussmonnum, særliva láið mannsins vidgilnu orð ein líllan, eg ein stóran, eg ein slóran, tú ein lítlana hava borið í lag, låiO byýlast skuldi. Vil halda nú henda býlingarhált ikki vera eins gagnsligan fyri báðar partar. Men lygum tykj ast, sum sagt, ikki at hava verið lann, ið bar tann lítla fiskin heim; lí nú taka lygum (il í stórum og keypa skip, meðun tað tykist al fjara hjá hinum partinum 30 væl viOrarin i | tl vomlu horrum hei staðnum skuldi vilað væl við hjá lygum Men vil gilu, at íygum ert komin al ásanna, al um | særlig: o kór kuld i borist okkum í starvinum Ih tygara somlu INHONNU SØ må lað hava sviðið at m sogið lei og lað må so ikki hava kunnað borið at oðrun húsagangi. Jú, vil eru sumd Við {ygum, at lílíki h þál anna millum kann ikki san longdini. Men vil mega lessvert síða, at vil ikki hava borið tc stóru fiskarnar heim, vil lí onga skyldu í. al kanska ikki er so råmlivt lygara fyrrverandi principålum að má nú lí falla hesum principålum, ið hava borið tygum fram til lað »reystmenni« lygum tykjast al vera vorðin tungt at taka ímóli so slórorð aðum briksli, sum al teir hava spilt mannfjøldina her og or sakað hennara ringu umsloður »hevystim« nni« leika oflast best omanfyri hálsvolin. Vil kenna eill »revstmenni« ið brasið legði úl í havið fyri at rógva úl í Íslandi, men hel góða „reystmennis málli at kalla pr. umgangandi leila sær heim 1 aftur til sín ríka faðirs flógvu slovu. Annað er al leika við penninum og spelkin spáka heima í tåninum enn at trovta hitt beiska havið! Nú pråta lygum um jørð og velling. Men her man >reyslt menni« rovnast eins væl o Íslandi. Hakabloðrurnar ikki undir frekari enn ára eru oIvao blodrurnat Men lað tykist ikki at vera storl dvggari | holl. | løglingi í mong år og haft høvi ' So við hondunum Í ovarstu Hóast sitid á til at fingið skil á lógum og | vørum slarvi lingsins, so tvkist | tygara skil á hesum ikki al vera stort matari enn hundsins á himmiríkið, sum til verður tíkið. Í hvorjum falli sýnast | lygum at vita lítið skil á land búnaðarviðurskiftum. tala hon Fygum um úlskifling, um sum var eins og al skiflu grind, har hvor maður, annað hvort hann eigir nakað ella einki, fær sín par Men úlskifling er tessverri ikki SO, hóast hon sjálvandi átti at verið nakað soleiðis. Táið lygum tykj ast at sakna hill minsta skil á, hvaltð úlskifting er, skulu vil | vera lygum so beinasamir al | ræltleiða o Í tvøumn, at dl skiflinu li r einans at lí al imla I uldu jørdina hjá | leim fáu róaclgarunum AT byla nakað burtur av til hin jarðale L flokkin i ikki talan I, I r ao ein torført | | Í Vii hal tl} Í tra Hi | | uppskot un it Tvørovrar, Vág | Klakksvil irbDeroarar KU | flvtast til vedr læra | it dvrl Må, Í || at | bera til ikki u in ) HM ill | tel io hava haft ein ri Í Dånjal at givið sær stórar fløtur, | lindhólmar og feitilendir, úl | stykkja teir (orð ov rikidømi | til henda ålflulta arbeiðaraflokl Men lærumeistarin má verða | annar enn hann, ið onga hvil- | il tykist h l landbunad inum. Vil, sum av samfelavinum | ru gjørdir ognarlevsir, hava einki imoti al taka okkum á hen | røl land o hon X fund ( met O l in fugnamennin!l nú fáa burtu hen | er á 0 hin rætta leiðin it byta un it út til mosajørd Ina, og lygum o lygara líkar inn il læra hvussu til hava rett upp fyri teirri stóru fjøld i. Vil vóna lí, at lygara upp um útlflytingina ikki beri ert ( ( Í hálsvolin l il Í ni næstu lingselu koma fram 0 einum væl und ir} lum uppskoti um eina fl [vt S n her Or 10 | l kal erou netrit ørovum, enn (að nu er. Í erour ÓIVvað nog nóvv mjólk Í hvo håshaldid. OL r lað tá valla ber | al eli » ONTU 1 iI Ikablikl 1 Tyr Il ki sum nú n fygum væl kendur maður el Orðið sun biligt«! Mi standa víð skivuna hjá ÍVOLIM. í lygar kum GOT ongun irbei tra EINN. FAQ h Va lygum rætt í til less hav | av sønnum rovnst ov ill Hat ftur ímóti er lad ikki so fill ligt at standa vid hondunum i buksunum sum ein annar Gølu tróndur og líla yvir landið. Vil hava frætt it tvgum vilja vera við at hava blóðið á Gøtulrønd: í lygum, og at lygum fessvegna droyma um al koma aftur i Golultróndar líð. Tad hevdi verið gaman í! At gerast ein av sonn um einar Gotulróndur ikki bert í Seyrvági men I øllum Førovum er ikki hissini hugsjón Men vil kvíða fyri, at | lað korlini er ein ov stórt 00 I olu munur millum sei skeggjanum og til at kunnu »kappanum« Sevrvågi kærastu dreymi lvgara koma at ganga út. Frøndur hin gamli var harður, | men hann kundi vera smíðin og blevtur, láið tað galt um. Her eru tit báðir »frændirnir« ikki so ólíkir. Tað er rorandi al síggja, hvussu bleytur um hjarlað tygum tvkjast at: vera fyri Fuglingum og oðrum, og strúka leim ein kelin dadda við mjúkum orðum, | lygum sum Teir skulu sanniliga einki koma at: gjalda fyri Tveroyramenn! Hetta skuldi væl íkki verið 9 »krokudillutår«? Tygum leikaðu ikki so blevistemtur, táið tygum og tessverri fleiri við lygum áræsin, fyri ikki al Siga mordgirigur, vóru ímóli og vendi hill. deyva oyra til, táið talan var um al veila teimum hjálp við ymsum fyriskipunum sum kontantari Jlønrindan, ellis rentulog, arbeidslovsisstudnings lóg setta í gildi soleiðis broytta, at hon eisini tekur fiskararnat VIð 0 . fl lað fellur annars vott í lag við okkura hugsan um »kroku dillutårini al tvøum. hava olovmt it um fjórðinvurin av løgtingsins pening kemur úr Suðuroynni, hi Í ti parturin iv hesum fjórðungi hiðani aw F 1 R plåssinum | io kann SO1CIOLS ituliga ikki era talan um man av Fuglingum « oðrum fyri Tvørovra arbeiðarur Annars skuldi lað verið ein tampiligur hugsunnarháttur, at hill stóra mfelagið h ilpt sum i }{ | Mu lreingn kansl har ( eitt a 10 ár eina Orasta Mi | er ikki af enta, af Í n, | ( so stør im lIvndisfel | 10 Gølu trónda, sum tveum halda tygum I skal kl lenda hug | nnafelagi0, s Mor- ensens eftf. & co. og lærararnit her SÍ im, ult fykur sum sræsid fyri øksi lygara. Men låro EIN so toyrir, at lygum kki bert sjálvur máttu koma uOu! I9ar Ty læra af gera kramarl men at tvgum eis | seinri sendu dóttu tygara 1 | rovra skúla í at læra af 195a Í m óttast fyrr, it eitt ella annað er komið at kinkla leyst h rupp Og so r Salan sun 1rbeiðsmannafelagið Fyll 109 ni | t Su M. DAM Frelsens Hær. Følvend Møde oldes Forsda Aften hl. S | Fo Dagt Freda Aften KI. 8 ) Korset Lørdag Aften kl. 8 Bonnemode Søndag kl. 10 Helliggørelsesm. kl 2 Søndavsskole kl. 8 Frelsensmodt M I Sang Musik Nile Ikom Ka | Os Demærl yilc Mød yndet Ferðafólk. Nil Keypmannahavnar við »Tjaldur« for Harrarnir John Olsen, Vest manna, Daniel Klein, Gjogv, N Heinesen, N. P. Mortensen og Pa- Jensen, ørovri, Ji. tusson, kirkjubø, 0. I. Sim. Hansen, Norðagotu, P. Jo hannesen, H. J. Jensen, Ilellc nar. Holgar Lundstrøm, Jens Kjeld, Funningsbótn, Enok Jo ensen, Sorvági, Hans E. Hansen. Frkn. M. Johannesen, v. 3 pati entar, K. Weihe Leilighedskøb. 5000 Kr. bortsælges el Vaanhus, 10 12 Alen, el dyrket Trøstykke (2 Aars Kofo der), 9 vode Malkekøer, Høhus, Kæld, Tørveheder, Strandretlig- Alt for ea. 5000 Kr. M. Mørk. For ca. op heder.