týsdagur 14. februar 1933síða 3

| Skattalog og skattur. Sóknarstýrir og skaltaálikning. bladi nr. 5. hevur Í hesum bladstjørin skrivað eina athuga- liga grein um skatt. Skatlaspurningurin er eitt tyd- ningarmikið mál, eitt av teimum mongu javnaðarmannamálunum ið oll okkara orka má leggjast á fáa loyst til fullnar rættvísi, so ley, 10 hava ráðini og evnini lil at bera samfelags- ins úlreiðslur, eisini koma at bera tær, ikki bert tær kærgu og pírnu úlreiðslurnar, ið sylta la alla hjálp til tey, ið fremja, ið síðu: fålæk gomul, heilsuveik og men eisini, at ka eru á lívsins skugga breyðleys 0. s. fr.; hinar neyðlurvuligastu útreiðsl- urnar, ið kunnu hitt al menna ført at låka sína mennis- gera kjaligu skyldu móli leim veiku, og hjálparleysu í nevostaddu eisini hesar úl- hitt taka ífylgju ikki samfelavinum, reiðslurnar ll almenna megt tev koma at lóg. smíðjað, lógin um skattuálíkning Men henda lógin er eflir stigandi >skalue. Og henda lógin hevur ikki hitt besta ål- | framd. So leingi leir, ið leim litið at verða afturhaldsflokkar, verja mugv- Vil fjøldin av hjå pening: pungin her á landi. hin tað er fáa andi, ráða fátæki Og 5 Førovingum hesi rang skaltavidur- skifli hin fåtæki, fjøldin eisini fylkjast við juvnað voruu og órætlvísi broytt, má armonnum, sum er hin einasti flokkurin í Førovum, ið hevur eina rættvísa skattalóg á stjórn- arskrá síni. So leingi sum hin minni maðurin ikki ger tað, hevur hann, sum blaðstjóri okk ara sígur, ikki fullan rætt til at harmast og »klage« yvir síni vandu kor. Íáið vil taka í aftur í skatta spurningin, er tað fyri al undir sannleikan av neyndu Her á landi er í hægsta stig tørvur á at fáa skattalógina trika Grein brovtía. llon er vandafull, lí hon hevur skin av al vera de mokralisk, men el soleiðis míðjað, at hon gevur rúmd hjá ódemokratisk hugsandi sókn arslýrum al leggja hovudsskalla byrðina á hin minna mannin, ið e situr á berum frammanundan, Men Í unmstundis sum vit und | 1 1 N r ka henda hovuðs fåra og vilja vil nerta vid, hvussu hin núgaldandi lógin kann, um Í óður vilji er til tess, nýtast nóg demokratisk, um minni enn mokralisk sum ein rællvis 1 1 1 i markið ikning eigir at vera. } ti Í ye bu rdar hill lronga fyri ekkingint av teim stóru innløkunum Fad eru fýra høvudspunktir í nfenn, ið ynskja at toyggja hana í mesta okkara skaltalóg, ið mun til gagns fyri småmannin, eiga at bíla merki í. Í) Skattainntøkurnar kunnu hækkast við upp til 4% 2) og lækkast við inntil 70%. 5) Allar 1000 kr. kunnu setast eins og ein vil, tó ikki hækkast. skatlainnlokuni hækkað inntil inntøkur undir sjálvur kann, lækkað 200 undir Í Frå noørenn og verður, fara kr. fyri hvørt barnið 15 ál Faka Int, er 20", av eini miklari kekking fyri hin vil sum dømi eina kom- skatt hovuðssakliga ársakuð hvar ið iprocentin | HR kommununi | hevur 1200 kr., annar 20.000 kr. ao Fin maður í skattur, sjúkrakussapen ingur, renlur og tryggingargjald eru líkin av. Teir hava hvor síni 3 born. ÚR SUÐUROY Dann við 1200 kr. kann verða skaltaður soleiðis: 1200 kr. + 200 x 3 kr. fyri (ry børn 600 kr., 10 eru undir (000. króna markinum. Hesar 600 kr. kunnu ífylgju lógina hækkast langt niður, vaskir, til t. d. í 100 kr. sø ein Skatturin hjá hesum manni verður 20%, av 100 kr. 20 kr. ella tað sama sum /*/;*'h av 1200 kr. Hin maðurin við 20.000 kr. kann skattast soleiðis: 0.000 kr. 200 19400 kr., ið hækkað 27160 kr. al å kr. fyri try børn við (0 verða skalla av. Skatturin = verður 27160 kr. 5432 kr. 27", av 20.000 kr. Hin skaltaprocentunum millum hesar 20% av ella um verunligi munurin i háðar menninar kann verða við al toyggja lógina í mesta mun demokralisk 21 Í 25'/,". ið javnaðarmonnum ella Forovum, Eydnast I at fáa meirlulin Í einum vørum sóknarstýri í legvja hesa eiga leir al vej sær tovggjan av skaltulógini í geyma, til vil al skallalog enda kunnu fåa eina við fostum stígandi skala, ið einki afturhaldssóknar stýri kann vika. Hovuðsbágin við okkara skatta lóg er, al so leingi sum aflur- haldsmenninir, kapitalistandans menn, sita í meirluli í sóknar- stýri ella byrå0i, verður lógin lálkað og nylt til lætta fyri hin ríka: barnapeningstrádrátturin settur til lítið og einki, lækkað og hækkað verður minst mogu ligt og kemur so statt hin fáteki at bera lær tungaslu skatlabyrdurnar, at:lata at kalla eins nógvar procentir í skall av síni verunligu innløku og hin riki. Og er hella hill vanliga skilið her heima hjá okkum. Afturhaldsflokkarnir, sjálvslýrið og sambandið, vilja onga broyt ing her! Allir smámenn og rætt hugsandi menn og kvinnur eiga tí at:Íylkjast við javnaðarmonn um um al selu igjognum kravið rætlvísa demokraliska um eina skallalóg. Tveroyri. Budgettið í Froðbiar sókn. lítið útreiðsl- Tess vegna at ov varð álíknað seinasta ár og urnar eru vaksandi ár fyri ár, sókn Allir menn ið hoyrdu, hvussu vorðið Særliga illa við vóru arbeiðararnir, ið hava er budgettid í Frodbiar vaksið óhugnaliga nógv. var, krossaðu seg. gingið arbeiðsleysir ein stóran part av árinum. Arsakað av hesi ringu um støðu sendu arbeiðsmannafelagið »Fylking« tvey skrivilsir til sókn- arslýrið budgettið niður. Hitt soleiðis: um at sela seinra skrivilsid ljóðar > Til sóknarstýrið fyri Frodbiar sókn. Undirskrivaða arbeiðsmanna- felag loyvir sær hervid at inn- senda hjálagda uppskot. tl skatt:líkningarskala mæla ) og leim ymsu sóknarstýrislimunum | | til at taka við hesum uppskoti at likna eftir. Í samburð við bræv okkara av 22. í hesum mánaði viðvíkj andi lækkan av budgellinum framhildið, al budveltið lækkað, har, tað er gjørligt, men skal hervið verða vit framvegis ynskja tå ikki peningin, 10 ætlaður er til vegin. Arbeiðsmannafelagið „Fylking“ .“ (AW egna plåsstrot á Suðurova síðuni kemur kattaálíkningar skalain, ið felagið vnaskti liknad eftir, ikki fyrr enn í næsta blað) Hvor længe skal Brødet koste vor Frihed? Der bliver i vore Dage talt skrevet meget om hvilken som helst Politiker, Í ler og Skribent, man vor Kend skab med, saa findes der ikk« en af dem, som tør sive andel, end at der burde være den samme hel, den sammen [ri hed, for Loke som for Thor. Man skulde saaledes tro, al denne Frihed, denne Ret, vai kendsgerning, Virkelished. Men uk desværre, saaledes er del ikke. Saaledes er det i hvert Fald ikke, naar der er Tale om den færøske Fisker og Arbejder Der var engang er behjertet, og velmenende dansk Poliliket der harmedes over, hvor ufrit og daarlist den færøske Fisker var stillet. Í sin Krilik berøi han, hvorledes den vejibidle Fisker, det havde il SI I. paa Spil í sin farefulde Dont pan Havet for sig, sí OL Land hvorledes han stundom maatte síaa med Svydveslen Haanden og livve om al erholdt tr Fikroneseddel i 114 Sr torljenle Penge leo kan huske, da dette bli sagt, at mangen en »Stlormand og »Frihedshell« UV randede í ha seri og Indisnation over, al saa dant novet skulde skrives om den færøske Fisker og Arbi jder Men var der stor Logn í det, som den danske virkelige Fi tedsven sagde? »lunn sel ekur at særa siger Ordspro Den, der kender Forhold saaledes, som de ofte arter si ter hos os, ved, al di den danske Politiker skrev og talk vedrørende den færøske Fisker, or manges om ikke for alles Vedkommende var sandt og ris igl, desværre! At den, der har Ansvaret for Familje og Børn, og som er af tængig af al være i dens Tje nesle, hvis Parole er, at den, der ikke blindt bøjer sig og et fojelig, køber fra »sin Herre« for hvert el Øre, han har for tjent, han vær saa god al forføje sig al denne Mand ofte maa bide i det sure Æble, og lid Uret, taale en barbarisk Behand ling hellere end at blive gjort eksislenslos er forstaneligt og menneskeligt. Opholdsdriften ei dog det stærkeste i en Del Cl at Forholdene uhyggeligt at tænke sig skal vore Fisk her hos OS stille sig saaledes fot ere og Arbejdere, Al Arbejderne og ikke i Længden Fiskerne vil finde sig í disse Trællekaar, er rimeligt, Det er bare til at forbavses over at de ikke allerede har rejst sig | | 1 imod Uretfærdigheden, Ufriheden Trældommen, der vederfares og indkornere- Í andi formelig dem. Selv i de mest konservativt styrede Fale Ct1IS de er der ikke om al beslaglægge Fortjeneste et kortere eller længere Tidsrum Et Arbejde er og betales alle Steder sin Løn værd uden paa kontant, saa snart Men di | ærøerne pi det er tilendebragt NI Regel respekteres ikke hos 6 Man skulde haft Grund til al vente it Folkels Bepræsentan ter di Aar ef 1 LEE D( iler til de færøske | { í Ve 1 Í HOL HE (1 (1 re vderste fol al CI miøort Cr en Ordning, hvorved vi ÅArbu dere og Fiskere kunde erhol or Ret til retlidi il ! ! Fo [jen lc erl | k tan M | d'Herrer I [Ingsma ndenfolr Sel ivr ni 1118] n VI | Arbelder | kerne MI { nd [rælle! tl Ce! Í O 1 Á Í (14 í indlod at støtte Lovforslaget om 0 111 | falin dú ( til Afstemning i Fa bl | ling AL vi Í ho d | høj la (11 saaledes kun ked [i rl Í tl narag in de Hjælp | Sandhed lidet | lol dl I ) á taler d Herrer í 0 Jtid om Frihed! Mol I LYpI Í D HOC ! it faktiske Forhold skal der til slut ikke undlad it berøre føl de konkrel« Vilfælde, dei í vederfaret undertesned Ju X i afvi Firm [1 | Í | 1 N Di m ls) mbord | if del Skib om Gel tt noir vi kan dl sædvanli er Tilfælde for os Fiskre man led: ( el D C 114 hr )1 Om i ibsølut man | X ( indi n d: ange uund je] | ] der paa iler en Forsørget í ig d ikke faaet min Á reyni fra Firmaet ejed ilede en Del Penge tilgod 114 ( hvo | jeg dfandl! nl 11 Firmaet (lc HI | Íhomsen ) bad om t maåaal fon 1), skri fl I, Ar. Detl ' ka 1 | Í () 14 Betragtning af mit Tilø« l nd 10 I 1 ( Mer Í í l fVisl ( } í I { ! ( ] kl ble Uudb | mi nn [I lol forend erholdt den endel Mregnin Samtidioø lod han m vide, at Firmaet ikke ønskedi mig igen ombord paa dets Skibe Da jeg spurte om Grunden til denne højst mærkværdige Med delelse blev mir tret, at man ikke havde Brug for mig, da jeg ikke købte Varer hos Fil mael for Pengene, jeg tjent Jeg har altid stræbt efler Mand og unduaa al fj. Si I el være en fri Mhængi Intet ret komme til al (8) hedsforhold til tænkende Menneske kan Mand for, al vderste for at væri nogen dadlc en han øn sil økonomisk fri og uafhængig Men for Th. synes del il betvdt meget, al det modsatte er Tilfældi Fisk erens Debelside man helst allid være storre end Kreditside! Det ikke alle Yrbejdsgi af Hr. Thomas Thomsens er godt, al vere cl kaliber Hvorfor, vel spørger en anden? Svaret er ikke saa vanske- og Ger el li ligt at finde. Men forhaabentlig Hr. Thomsen sig, praktisere den Metode, at sørge for, at den under forregner naar han forsøger al ummel-russiske nemlig altid er økonomisk ufri, hvilket er et af di Midler til lle Krav om bedre og Skak. skal oivne probaleste at holde friere Kaur í Brodet koste Hvor længe vor Frihed? P. Petersen. Kan saadant noget ske i vore Dage? Vi læser fra gamle Daø« om hvorledes Stormændene, Gods- ejerne og andre ri formelig Leje- hundsede Tjenestefokene, bønderne og Smákaarsfolkene i rer hele í Der kulde den inv ikke me til for at bliv {ti H dehullet, Gabestokken Í I HU | Cc M p | iaablost vi (Í í I i Dei Val | cl r den min- Í | Mand end at D« 1 Overni vie og lie D irod ga! vil en | I n sig la det Ja ! skulde [ro lc Mi I om har haft noget Í H i Arbeidspladserne paa de stø ler paa Færøerne, n rue ( reg 1 Lon Ov Op fo | nn 1 en Førmand og Arbejds r viser í r for den rl í Flok. Í Stedet for al være el od FKSCIM pt virkel re I ou (4 rsel demora liserende og ødelægvende. Ban den O Sværgen, Daaben og ykælden ud med li værst Skæld og Ukvemsord er den dagl kost d'Herrer byder Ar- h lc Og tí skel det il fer HE ON 1 Kol | | | ND Ba den med en Strøm af Ukvem ord var ikke ta sjældt Del i I ihed ikke (il al » í OVEI tænkende Í SÍ C Foræld í meget be | ikel ed t lad fetes mn konfirnit rå Sí ( Daotre Í | S 1 I Í | Í ( vencerel í Per í 1 Sel »] el (CI For kel. Ale Arbejdsgive kke lig Der iblandt, Í s Torn ( Í () I Mán Steder 1 Í k DI ikke saa d Í Men ) u findes ( | mænd og MD Í N { | OTrs | OL í Í Ma Í t vi ] Í OVEer i ( ladet meget Íþagt it onsk Ú det sker endnu, af Mán gal over lil Haandeoribelighedet Hvis der med Hensyn til sidst berørle korporligt Forsøg Í Knups eller paa »Knoch aute kun var Talen om Mand over for Mand, var ter í hvert Fald en Smule Man- dighed í Overgrebet, men at en Arbejdsherre giver sín Galde Af- løb ved ligefrem at gaa over til Hanndsribeligheder over for en Fiskepige kan ikke paatales haardt nok og straffes. Men den Forskel mellem nu, al tør den for rør O nu urettede, Gud ske Lov, henvende sig til Relten for al Vid dog et 1.—33. protestere. Fremskridt! Y und, JN Tilskuer. Ansvarhavandi blaðslýrari fyri Suðuroyar-síðuna; P, M. DAM