týsdagur 28. februar 1933síða 3

Famien 1933 værre stedt end i Middelalderen. | nærværende Blad Nr. 3 af 17. Januar berørte jeg, hvor hanbløst daarligt Famininger var stillede med Hensyn til Forbin- delsen med Omverdenen ad Sø- vejen. Der var ikke Talen om Fremskridt, Udvikling Be- dring af Forholdene. Tværtimod! Den Smule af regulær For- bindelse ad Søvejen, vi havde for 15 til 20 Aar siden, er nu faldet bort. De eneste Skibe, ser her fra Bygden, er de af os Færinger mindre velsete Traw- lere. — Men af dem er der til Gengæld i massevis at se uden for vore Døre, hvor de i Ro og Mag Dag ud og Dag ind ligger og røver Fisken lige for Næsen af os — den Fisk, som ifølge Landets Lov er fredlyst for dis- se »Røvere«. »Lov er Lov, og skal brydes«, var der Denne mo- de, [8] og som Vi nu Lov nogen, som sagde. derne Fortolkning som skal hævde Loven og være Landets Værn og Værge, at aner- kende og godkende. At disse lidet lystelige Forhold fører til, at »de fattige Indbyg- vere udi Færø Amt« bliver end- nu fatligere, kærer de høje Her- rer sig ikke om. »God Sømand- skab« paa de lune Fjorde med et Svingom med de højhælede noget helt bag ved »nev synes »Pariserdamer« er andet end at ligge for saa som en og an- den Magnus Heinesen at hugge ind pan Landets Tyve og Røve- re. Hvorfor vove sig ud af Iiet til Kamp og Strid paa del >sort- ladne Hav«, naar man har det san lunt og hyggeligt med til- strækkeligt Sul at tære paa? — Man er da ogsaa ikke mere end » NOS: et Menneske med endda Guld- snore, der, skuide man tro, har Det gamle Rogstuesnak at Adel for- alt for besværligt at det visse Previlegier. om, pligter, er tage højtideligt i Aar 1933, Ørk ja! »Ilt er at hava hjall- in á sjonum«, da Værgetersom Halmstranene i Finnerup La- de. Det var engang, at Skal- den kvad: >fongríka hav«. Denne Strofe høres endnu en Gang imellem paa Møder og i Skolestuerne. Men den har tabt sin sejersglade Klang. Af denne Hymne til Havet omkring vore Herrens Øer er kun Æveniyrets »der var engang« vemodige Stem- ning tilbage. Dens Nuets Kraft er borte. var engang Der g, du »hjallurin á sjónum“ betod en Del for »åtr6dramennin- ar« i Famien. Men det er nu en Saga blot. Nu renser de moderne »Sørøvere« vore hjem- lige Fiskegrunde, san snart der viser sig nogen Fisk ogsan = Og Vi man finde os i at vende »ongul í reyv« hjem. Der var engang, da der viste sig el Tilløb til en Forbin- med Omverdenen ad Men det blev ved Til- vi faldt igen til de mid- delalderlige Tilstande, da Mono- polhandelen raadede i Landet, Udbygdernes maatte vær-saa-god finde sig i personlig over Fjelde, Fjorde og Sunde at hente deres Varer og Nedvendighedsartikler. delse Sovejen. løbet; Indbyggere og 5 BB »Der var engang« er en fattig Lod at friste, og dobbelt fattig er den, da dette »der var engang« kun strækker sig til at ÚR SUÐUROY haabe, hvis Omkvæde som be kendt er Taabe. Vel hedder det. at Haabet beskæmmer ingen. Det kan være, at det passer, naar der er Talen om det hinsidige. Men vedrørende vort, Faminingers, timelige Forhold er Haabet til det offentlige i den Grad beskæm- met, at det næppe har sit Side- stykke paa Færøerne. Hvis vore ekstraordinære Van- skeligheder begrænsede sig i de i min sidste Artikkel og foran- beskrevne Genvordig- rære sin Sag, staaende heder, kunde det saa fremt vor Forbindelse med Nabobygderne over Landjorden og Vejforhold í det hele tagel var paa Højde med Tidens Krav. Men ak, desværre! Uden for Bøgærderne eksiste- rer der saa godt som ingen Veje uden de fra Landnamstiden ned- traadte Stie. = Et sørgeligt For- hold, der for enhver behjerlet og reltænkande Mand maa væ- re san meget mere at beklage, som der — med Undtagelse af Myggenæs næppe findes en eneste Bygd paa Færøerne, der ligger saa isoleret fra Omverde- nen som Famien, der omgi- vet af høje Fjelde, er den ene- ste Bygd paa Vestsiden af Su- derøen. Men dette synes utvivl- somt vore gode Sambands- og Selvstyremænd ikke at eftersom de med rolig Samvit- mene, tighed har udskudt vore Krav om en Stalsvej lil Ørdevig Tveraa, samlidig som de rund- haandet har anlagt og anlægger Veje mellem Bygder beliggende ved Fjorde, hvor der næsten al- tid er farbart smult Vand. Men der er ogsaa Forskel mellem Jørgen Hattemager og Kong Sa- lomon. De store Bygder og det mæg- tige Fastland »ud i Østerø« vej- er anderledes ved Stemmebor- det end den lille beskedne Bygd Famien, hvis Indbyggere af Sam- bandets forhenværende mægtige Høvding blev i den Grad præ- pareret med Taalmodighed, al han i sin Tid mente — uden Risiko — at kunne henvise an- dre mere energisk krævende Smaahygder til at tage Eksem- pel i Faminingers prisværdige medfødte Taalmodighed. — De kunde nøjes med al fjerne de større Stene fra Fjeldstiene, hvorved det blev bedre frem- kommeligt, ifald man skulde blive nødt til at klavre over Fjeldet i Mulm og Mørke. Jeg tror ikke, al! 1920 er gaaet et Aar, hvor Fa- mininger ikki har indgivet ind- indtrængende Andragende il vort høje Ting om en Slatsvej; det ofte sker motiveret med »opfundne Grun- de«, men med Livets gerning, der taler Livets haarde Sprog om, hvor nødvendig og i allerhøjeste Grad paakrævet den omsøgte Vej er. Men Re- der siden ikke som Kends- sultatet kunde ikke have været værre, om vore Sambands- og Selvstyretillidsmænd havde eks- pederet vore Henvendelser fluks i Papirskurven eller i Kakkel- ovnen, hvis Varme skal — efter Sigende — til Tider have været meget generende og bragt visse Personer ud af Ligevægten. Endnu ser man Famininger som i Monopolhandelens Dage Mand af Huse være nødt til med >Posen pan NRyg« at tage over Fjeldene for at gøre Ind- køb — Mel, Sukker, Petroleum 0, s. v., alle Nødvendighedsar- tikler og vi har 1933! Mærkeligt, at d'Herrer frem- deles tør vove sig lil vor Bygd, lifligt fløjtende »som Velsklands Nattergalec med et saa rørende ømt Hjertelag for os Faminin ger for al ligge om vore Stem mer. Og endnu mærkeligere er det, at det Gang paa Gang vir- kelig er lykkedes dem. En í Sandhed medfødt Taalmodighed og Godlroenhed, der dog nu ifølge alle Tegn í Sol og Maane er ved at tabe sig. Det vilde ogsaa være fast utroligt, om delte ikke blev Resultatet. Alt har Grænser saa har ogsaa Faminingers Taalmodig- hed sine. De falske Toner fra Samban- det og Selvstyret begynder al skurre i Ørene. Der da de nærmest hypnoti- var ern: gang, serede vove Forfædre. Men den Tid er forbi. Det fortælles om Ragnar Lod- brog, at han skulde sige, da han blev martret af Kong Ella í England: »Grynte vilde Grisene, om de kendte Galtens Kaar«. Jeg tror, at vi for vort Vedkom- mende kan vende Sætningen om sige, at »grynte vilde Galtene, om de kendte Grisenes Kaar«, Hvis kunde se Frugterne af deres til- vore henfarne Fædre bedte Føreres Arbejde for deres Bygd, vilde de vendt sig í Gra- gerne haft til al Varsko til de efterle- ven og Lov raabt et vende. Men ledlig talt, har Moses og lad os haabe, at vi, bil- ; Profe- terne i de bitre Erfaringer, vi har høstet, saa vi ikke blot som Lasarus Brødre har Muligheder for uden de dødes Hjælp atop- det snart maa komme (il nogel, der naa hinsidige, men ogsaa er bedre verdslig set. Faminingur. Frælsi. Stríðið. Søgan greiðir frá stridi, stríði millum lond og ímillum fólku- klassar. Hetta stríðið er so gam- alt sum mannaættin. Eitt stríð millum hin sterkara og hin veik ara. Eitt stríð hjá lí sterkara meiri fyri at verja og okja makt ina enn fyri rættinum. Langa líð enn vil verða lív í hesum stríði; tí tann, ið lútar í trong- um harðræðisbondum, vil til eina og hvorja líð royna al spreingja og slíta bondini, verða í minsla lagi í javnbjóðis rætti, melun og mannavirði við trælk- »selvbestaltede Over- Til til maktina arin, hin mand«, sum Danir siga. hvor tægr og rót hjá tí »selvbestaltede« er dripin, vil stríðið vara. Hetta stríðið ráddi og ræður enn tann dag í dag landa, flokka eins og einstaklinganna millum. Stríðið hjá og ímóti einum og hverjum — »selvbestaltet Over- mand«, ið aldri helmar á al rubba fastari og okja maktina fyri ikki at missa hana. Við frælsi og javnaði á odda ganga menn og flokkar kring heimin móti hesum allan vvirmanna maktoki, ið et um råtin til, at nøtrar í ólukku heimurin nevo, Og 4 Kemur tann dagur, fáið frælsi og javnaður, javnaður í rælti, rætti til lívsins góða og lukku | sigrar? | [| Í oldir og tåsundir av árum | hevir stríðið staðið og enn er ikki komið á mál. Enn eigir | hin »selvbestaltede Overmand« orðið men kortini er ikki at | gevast. Stríðið er eins og ein bylgju- vongd við brotkombum og djúp um dølum. Men at enda dovn- ar bylgjan og slætnar í kyrru, har sum gott er at flóta. Men tað ivkist al vera ein mannaættini at noyðasl Sn um hin kreppa kvaran, hin brótandi flógvan og hurða strong in, har so mangt lívið týnist, og farið fer undir, áðrenn hon fan ur í le, har trygd og skjól eru hjá ollum, sjålvt leim rankastu og vesaligastu. Vit eru enn á vandaferðini Vit mega síggja mangt eitt vesa ligt farið smildrast og týnast uttan at: kunna hjálpa ti. Vil novdust við tannabili at oja órællin mennast allur og aflur, reisa sín hjómula kamb, bróta og hvólva seg knasandi yvirhin veika. Vit koma enn eins og áður at síggja maklgirndina, ið tað kann hava eydnast okkum í vissum føri at skert, menna seg aftur og standa stinnari á fót- um enn á nøkrum sinni; síggja, at fólkið, hin stóra fjøldin, sum er við at:fáa hilt avgerandi orð ið einstaklinginum sum landin- um til fullan rætt GAS, og sóma, síggja, at tand má lúta fyri yvirgangskroppinum, diktatorin síni maktøirnd um, ið tænandi síni rangvergu (rå leika og lukku. vendir alt aft ur í hilt forna gamla skilið og avlekur einstaklingsins eins og fiøldar fræls Oc el ið ikki diktalora ið bera bakbrestin so eru lað smáflokkar av »sely t 11 % bestaltede velklismonnum VIO einum kongi, keisara ella oðr- um »loppfiguri« sum maktmerki Teir taka seg upp aftur, sigra aftur og aftur, tí hvor einstakl- | ingur sær var ikki fríur, anda liga og fíggjarliga fríur og sjúk bjargin. Men bylgjan dovnar í hvørj um taki og at enda orkur hon ikki meir. Veldisharrarnir bróta kambin av sær, hverja ferð teir eru á minka hæddini, og eins og bylgjan í kraft og veldi á hvorjum sinni, leir taka seg upp aftur og so orka leir al enda heldur ikki meir, og vit eru komin inn av strongunum inn á hitt kyrra havid, har trygd og livd er fyri sjålvt hin vesa ligasta. Vit eru lá komin á tað sanna frælsi. mr Tvøroyri. Stórur bruni. ej yeinastu eitt mikudagsnåttina brann hås at grundum å Tvøroyri. Um eitt hår gjørt, al ikki heilur býlingur brendi. Í efstu stund varð húsfólkið bjargnd, tó varð ein drongur illa brendur og måtli beinan vegin á sjúkrahúsið. Húsið val Men tapið tryggjað er stort og mikið kortini, tí tað ikki at bjarga tí minsta evdnadist sindri av klæðum ella innbúgvi. Alt fór í lammurnar. Maðurin, Jóhann Bech, ið misti, er fátækur arbeiðari og stendur soleiðis heilt á berum, úrlatin at skinninum, uttan tak hovdið. VV AN SONnuin cin forløgstung nålt fyri hann og hansara. Meira verður sagt um brunan Ná í bla Summi skip eru sigld Men veðrið hevur o ólagaligt, at ikki hevur verið nnandi nakra leið upp. Það igst, at eini tvey skip Í seinastu viku eru vend aftur tíl Vág 15 tons av sild komu um dagirnar úr Noregi I »Isvirk Eingin sild var ina tíð at fáa her, og varð tí henda sild bestilt úr Noregi. — Men nú veiðist aftur væl av sild á fjørdunum her suðuri, og verður henda sild seld beinleiðis til skipini. Hin endiligi sáttmálin millum arbeiðararnar og arbeið- issevararnar á Tverovwri fyri í undirskrivaður. Ein lang- ár er ur og harður dráttur hevur staðið partinna millum, tó utt- an verkfall ella verkband, und- antikin tó ein dagur, tå ið ar- beidararnir noktaðu at arbeiða, tí arbeiðisgevararnir vildu víkja frá munnligu avtalu teirra við irbeiðarnar. Hvalbæ. Vegarbeiði í Hvalbæ. Sóknarstýrið Hvalbæ sigisl it hava fingið arbeiðurarnar af taka irbeiðið niður í 2 tvæl krónur fyri meturin. Hett mátti verið trælakor at hoðið lí arbeidsleysa, ein harmi- lig úlnvtan av arbeiðskraftini hjá neyðstoddum arbeiðarum. Það kann ikki vera uttan av neyð, at menn selja arbeiðs- megni sína fyri tílíkan spottprís. Við sveittabrot ein alraraskasti maðurin høgga, og leir til 1'/g og kann hann kann kanska orava, bera grót melur ein við at le soleiðis gøja sín ílarsta mátt til koma upp í 3 kr. í dagsvinnu fyri hilt almenna. Sunnbæ. Ra Sóknarstýrið Sunnbæ sigist ikki at kunna semjast um skattalíkningina. — Amtmadurin sigist at vera biðin al koma uppí, hann bidir limirnar semjast um álíkningina og eina »innstillan« viðvíkjandi skúlanum, ið ósemjan stendst Kunnu teir ikki tað, má nýtt sóknarslýrisval verða. men av Ansvarhavandi blaðstýrari fyri Suðuroyar-síðuna: P, M. DAM sr: