týsdagur 7. mars 1933síða 4

; Få i EEN ST? (Framhald frá 2. síðu). skil, ið er við keypinum av hesum nýbygdu skipunum, og tå átti ikki at gloymt, at eg helt vera lítið útlit fyri sum fiska- prísirnir nú hava verið — at fáa hesi skip at bera seg, og at fylgjan kom at vera, at ikki fleiri skip verða keypt og sam- tíðar eitt arbeidsloysi í Før- oyum, sum verður drepandi fyri okkara samfelag, at her vóru eini ráð, sum bráfongis hjálp: at danska rikisstyrid gav Førovingum loyvi at rógva út í Gronlandi. Hetta og a. gloymt. At hesin álvarsami spurningur verður loystur í bræði við lands- m. hevur tú handli av koli, olju og salti, dugi eg ikki at síggja. Ein lí- líkur handil má fyribúgvast væl, og fyri al fáa hann í gott lag, krevst eisini kapitalur. So er tað systemið, tað má Eitt politiskt syslemskifti, kann eg ætla. Ja, men hví herjur tú so fyrst á okkum sjálvstýrismenn? Hví setur lú ikki sjølilin á leir, sum broytast, sigur tú. hava buktina og báðar endar- nar, á tínar parlumenn í hafl Hvat fyri at egnu Danmark, teir sum hava ræði í ríkinum í fleiri ár. hava leir í hesi ár gjørt broyta tað privatkapitalistiska systemið, sum tú sigur er rotið? Stutt danskur síðani skrivaði ein blaðmaður um fa donsku »pressuna«, har hann m. a. segði um »Socialdemo- kraten«, stjórnarblað javnaðar- manna Í blaðið hevði at byrja við stevnu- Keypmannahavn, al skrá flokksins standandi á høvd- talan um at »verja land okkara móti útlendskum gardbrétarum« tóm orð, tí hvat kann eitt mátt- leyst logling — sum lad nú er — verja okkara land, og hví tala menn um at verja sítt land í sama andadrálti sum leir siga: Vit taka onga avgjørda slødu til spurningin, antín Foroyingar skulu ráða í Foroyum ella ikki. Nú góði harra Danbjørg, her er eitt kardinalpunkt, sum tit javnadarmenn ikki sleppa uttan um; tit mega vera antin við ella ímóti. Mína stødu til við olju, koli og salti kanst tú teg um við at kunnugan við løgtingsins sam- landshandil vissa gera teg tyktir tær síðst farnu 5 tingset- urnar. tær fyrrverandi at sjálvstýris- málti tað verið einum Annars kunnugt sjålvstyrismanni - inum, men nú fannst hon ikki í kroppinum. Tað er mangt | sum tíðar til, at hetta ikki bert | er hissini. — . Førova løgling hevur samtykt eitt so spakført demokratisk mál sum at lækka valrættar- ! aldurin nidur f 21 år og sent | uppskotið niður til javnaðar- stjórnina í Keypmannahavn; | men svarið er: Ikki at tala um. Førovingar hava í mong år søkt um friari ræsur til at fiska í Grønlandi, og síðsta heyst gjørdu leir reiðuliga álvara av | við adressuni. Er nakað javn- | aðarmál, so mátti tað verið ein tílík áheitan frá ca. 6000 fátæk- um fiskimonnum. Men forsætis- ráðharrin Stauning svarar sendi- monnunum, at tað er ógjorligt at broyta ta fleiri 100 ára gomlu lóggávuna fyri Grønland mo- nopolsystemið, sum er til forðan fiskimenn ótta- | fyri, at fálækir vinna sína kørgu leysir kunna fødi til seg og síni, má standa við makt. talar privatkapitalistsy- Gamli vinur! tá tú um systemskifti, stem ella monopolsystem, hví vendir tú tær lá ikki til stjórn armenninal ennlå línar parta- menn. Tað er eingin søk at leypa á »har garðurin er lægstur« og rópa: Afturhalds- afturhaldskroppar, til tiska sum ongå menn, verja tað privatkapitali stemið! eftir leimum makt hava til at broyta nakað system tessverri líkt er at skjóta yvir mål. Tað ålti al um greilt, ut øll verid einum hvørj talan aftur og fram um broytingar, socialar ella aðrar politiskar broytingar her Í Foroyum, er fåfongd, so leingi tað sljórnarliga er so statt, al ræðið ikki er heimu hjá okkum sjálvum. Hetta er hitt politisk A. B. C-ið, sum Føroyingar enn ikki hava stavað seg fgjøgnum, og eftir teimum talum, eg hoyrdi so vilja hjá tær á valfundum, tit javnaðarmenn ikki taka stødu til henda grundaspurning í for- oyskum politikki. Men so leingi tit hava hesa slødu, so er all ] | gode flokkurin vil økja um inntøkur lingsins á lagaligan hátt og her landshandil og hóskandi tollinntøkur koma. — undir kunna bæði Aðrenn eg endi vil eg leggja tær sum man vera ein av oddamonnunum i javnaðarflokk- inum í Foroyum eini vinaráð. Stovnid tit flokk tykkara sum flokk, danska ein reinan meldið javnaðarflokkinum, sum sjónliga foroyskan ykkum út úr inleressum andrør føroyskum og kunngerið fyri Gudi og hvørj- um manni, at tit f øllum før- oyskum tjóðskapar- og stjørnar- málum slanda saman vid sjålv- styrisflokkinum á tingi. Tá tit hava gjørt hetta verða líkindi til at vit brátt fáa lad systemskifti í Foroyum, sum so Og tá harðliga er fyri neyðini. vil tað ivaleyst visa seg al partastødan á Foroya logtingi, verður ein onnur enn hon er f dag, og tá fyrstan kunna føroy- skir javnaðarmenn ganga saman við úllendskar javnaðarflokkar teirra. Jóhan Kallsoy. sum likamenn Johan Skjoldborg: [deal og Økonomi. Medens tjente Christensen blev Kok kepigen Thomas hos Riegels, han Venner med der. De blev gift og flyttede den Í. December 1878 ind í et lille Fæstested ved Siden af Lind- bjerggaard. Det var et usselt Hus med en Lejlighed paa to Fag. Der var saa lavt til Loftet, at Thomas hver Morgen slog Hovedet imod en Bjælke, naar han stod op. Det var letsindigt af de Unge at gifte sig, thi de havde intet at sætte Bo for. Thomas betalte 200 Kr. i Ind- fæste, og saa havde han og Ko- nen lilsammen siger og skriver 63 Øre. Men deres Spisekammer val Af Thomas' en Sæk Klyne (Tørv), et Stykke paa en 3—4 Pund Skank. De Kniv De havde ingen Gæld. avel fattigt. Svigermor fik de ) 1 deres Bohave sa som Rugbrød afpillet samt en havde hver en Gaffel, en og en Ske, og saa havde de en Gryde og et Par Tallerkener. Thomas ejede en Kiste, Trine havde baade et Skab og en Kommode. Tøj var de ret godt forsynet med. Et Sengested fandtes der ogsaa i Huset, men det var bare en gammel Dør, som var slillet op i en Krog, hvor den kunde møde for Lyn- Det ikke nægtes, at det saa sort ud, gen og for Sengeløjet, kan og Thomas gik da ogsna uden- for ved Husenden og græd over Situationen — det var Dumhed med Gywlen, det kunde hun se nu. Det hænder, at nogle faar travlt med at fæste Bo, fordi de er nødt til det; men den saadan havde Thomas og Trine det ikke. Thomas fik Plads som Tøn- detærsker paa Lindbjerggaard. Han skulde ha'e to Mark (66 Øre) pr. Tønde ..... men da kan skulde gøre Halmen i Tag, san kunde han ikke tærske en Tønde om Dagen, skønt han begyndte KI. 4 eller 4*/, hver Morgen, — han stod og tær- skede ved Lygle. Da man naa- ede Jul, havde han tærsket 12 Tønder, og saa fik han udbetalt 7 Kr. 92 Øre, som de kunde holde Jul for. Senere fik han sin Svigerfars Hus, 12 Tdr. Land sølle Jord. Han skulde svare de Gamle Aftægt, og nu var de 7 Folk til Føden. Det var umuligt al klare, og han afhændede det og drog ud med en Uldpakke. Imidlertid fik han opspurgl, at der var el faldefærdigt Hus at faa í Kølkjær med 353 Tdr. Land Hede, Mose, Kær og saa lavt liggende, at der stod Vand mellem Knoldene. Men Huset kunde faas for 800 Kr. Og Tho- mas og Trine kunde ikke op- give Drømmen om eget Bo. Naar undlages, at der var Lad (Loft af Rafter og Hede- tørv) over Sovekammeret, saa var intet Loft over hele Huset; man gik paa den nøgne Jord, og om Aftenen kunde man gennem Hullerne i Taget kikke op til Stjernerne. Huset fik Thomas ret snart bodet paa. Og san begyndte han saa smaat al dyrke Jorden op. der Af sin Moder fik han saa megen Boghvede, som han kunde have i sin Hal. Det voksede godt op, Flok Agerhøns og slog sig ned i Bog- og da Thomas ikke kunde nænne at tage Avlen fro smukke Fugle, lod han dem beholde det hele; der var jo da heller ikke saa meget. Smaat, meget smaat havde de det i mange Aar. Han levede mest af at sælge Hedetørv og Lyng af sin egen Lod. Ofte gik han ud i Heden, før Solen stod op, med sin blankslidte Spade, en Flaske Vand og et Stykke tørt Brød. Der var ikke videre at bestille hjemme ved, for han ikke Raad til at købe Besætning. Men snart at Tæl (Frosten) var at Jorden om Foraaret, tog Thomas ud i He- men saa kom der en hveden, disse havde saa den for at grave Torv. Han fik kun 50 Øre for et Læs. Men maatte til Ti- der nøjes med det tørre Brød, og ikke en Gang delte slog Lil. Det hændte, at Børnene laa og Familien græd i Sengen, fordi de var sultne. Thomas og Trine var endnu mere sultne, men de blev tuvse af Sorg over, at de ikke kunde bjerge Føden, En Dag sa'e saa Trine til ham: Du kommer til at gaa over lil Sogneraudet og bede dem hjælpe os vi kan dog ikke sulte ihjel. Det var den tungeste Gang i Thomas' Liv. Da han kom ud i den lavse, mørke Hede, syn- tes han næsten ikke, han kunde flylte en Fod. Og da sank den stærke Mand ned paa sine Knæ i Lyngen og saa bad han inder- ligt til Gud om, at de maatte fua Brødet og lidt Centrifuge- mælk til, kunde de leve. Han rejste sig da, han var ble- vet trostel, synles han, og var kommet í Tankar om Johannes Hagelskjær, en Mand, han havde arbejdet lidt for men ellers ikke kendte videre. saa Ham skrev Thomas til, det kom ham for, at han vilde hjælpe. Han skrev, at de var i slor Nød og at de sultede, Tho- mas fik det Svar, at han skulde komme over til Johannes H. Og da fik han for det første alt det, han kunde spise og drikke, og han fik en stor Dragning Fødevarer med sig hjem samt Løfte om, at han maatte hæve 50 Kroner efterhaanden hos Kassereren for den fri Fattig- kasse. Da var det som Lykken vendte sig for Thomas og Trine. Han kom til at hugge ud i en Plantage og tjente lidt der. Der var paa Tid Dilettantfore- stilling í Ikast. Der blev over- skud, ogsaa noget til Thomas. Og Bager Petersen i Ikast, til hvem Thomas havde slaaet megen Lyng, skrev til ham, at han maatte hente 20 tipunds Brød gratis hos ham. Og saa kom den 23. Novem- ber, der blev en Mærkedag i Thomas' Liv, den Dag nemlig, da han købte sin forste Ko. Han havde ikke noget at give den til Føden, hvorfor han i Tilgift fik nogle Havreneg og Rugned med paa Nakken. Paa Hjemvejen gik Koen og nap- pede af Foderet, og Thomas smaasnakkede med den Bosse. Han formanede den og sagde: Spaar o et — vi har ikke andet end det samme. Dagen efter tog Thomas et Stykke Reb paa Nakken og drog af som saa mange Smaa- mænd ud for at tigge Foder. aa hans Vandring kom han forbi Bjødstrup. Da han lagde Mærke til, at Taget var ringe paa et af Husene, gik han ind og spurgte, om han ikke kunde sælge noget Tækkelyng. Jo, Pro- prietær Harrsen vilde gerne købe 20 Traver men hvad er det for et Reb, du har der? Thomas sa'e det som var. Jamen gaa saa ud í Kostalden til min Søn og faa et Knippe. Og Sønnen sa'e til Thomas, at han maatte gaa hen i Laden og ta'e saa megen Halm, han kunde bære. Del maa a da vel ikke, den kære det sa'e Thomas, for a kan bære meget. Jo, jo, værsgod, der er nok. Da snoede Thomas et vældigt Halmbaand og bandt to aller- mægtigste Knipper sammen — den unge Harrsen kunde end ikke løfte det ene fra Jorden, Knippene fik han lagt paa noget Træværk og bundet sammen med et Reb, han gik ind imel- lem dem — aa saa skred a aw, sa'e Thomas, da han senere for- talte det. Men da han var kom- met el Stykke paa Vej, raabte den unge Harrsen, at han ikke skulde slæbe disse Knipper læn- gere. Harrsen skulde nok køre ham hjem — men kom inden- for og faa din Middagsmad. Saa fik Thomas flere Køer'og Trækkraft og saa kunde han rigtig dyrke sin Hede op og faa merglet. Da han efler 15 Aars Forlob solgte Ejendommen í 1933 var der en Besælning af 4 Køer, 4 Kvier, der var med Kalv, 4 Unghøvder, 3 danske Heste, en Griseso og et Par Faar. Prisen var 10,000 Kroner. Føroya Fólkaháskúli. Summarskúli fyri gentur er frá 1. mei til Olavsøku. Bonar- bræv um peningastyrk má verða sent til innan 15. mars. Tær, sum ætla sær á Foroya Fólkaháskúla, skila tað til í bonarbrævinum. Annars fåast allar frágreiðingar við at venda sær til skúlan. R. Rasmussen. Símun av Skarði. amtið mugu Vevingarskeið verður á Foroya frá 16. mars til 25. apríl. sum ætla sær á skeiðið, fáa gjøllari frágreiðing hjá mær. Bergljót av Skarði. Fólkaháskúla Tær, kunnu 20 ára gamal drongur við handilskunnleikum sekir , pláss á skrivstovu ella tílíkum. ” i Blaðstýrarin vísir á. | KUL TLF. 208. 0C000C0000000 og kunngeringar. senda lýsingar til Ef Ulgevurar: Jav COKES EA [IE at eill kilo av prenlusvertu er í virði eins og eitt kilo av gulli, um hon verður nýtt til lýsingar Men tað hóskur tíverri ikki altíð. um hvar maður ella handilsfelog lýsa, og fyri at vera vísur í at prentunarsverta verður væl nýtt og at:tað er lønandi at lysa, eiga tygum al Føroya Social-Demokrat". Tann id lýsir mikið, selur nógv. oO HAVNAR KOL- & GEMENTHANDIL 9 BRÆNDE Tað velst OPODDRAERNRRKDOYENRKKRNRER RER HINDE MIE naðarmannualelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prentsmiðju B, Z. Jøusens, Tórshavn, ;