Sosialurinarkiv
Sosialurin 1933-03-14, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 14. mars 1933síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

ARE Det meddeles herved, at Post- ekspeditionen í Klaksvig trem- tidig benævnes Klaksvig Fær- øerne. Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet, den 2. Marts 1933. Husholdning. Lørdag 11. Marts afholdtes en lille Udstilling af Mad, lavet af Elever paa et af de smaa Kur- sus, som Frøken Scharla afhol- der paa Husholdningsskolen. Frøken Scharla er en energisk Dame, og hendes store og smaa Kursus hører nu med til det, om man maa saa sige, kultu- relle Liv i vort lille Samfund. — Det var meget interessant at se, hvad Eleverne, mest helt unge Piger, har lavet, og hvor smukt det hele var arrangeret. Tillavet Mad, til daglig Brug i et hvert Tilfælde, er noget, der af de mange herhjemme bliver betragtet som den rene Luksus og Overdaadighed mil- dest talt, det strider mod gam- mel færøsk Skik og Brug. Og saa er det ogsaa kostbart al bruge tillavet Mad, for dertil kræves saa mange Ting, der her oppe er ret dyre at købe. Dette er sandt nok, men med ret smaa Midler kan man dog faa noget godt ud af de Madvarer, vort Land og Hav giver os. Og langt mere kunde der faas, om vi her oppe gjorde mere, langt mere ud af vort Landbrug. Heri er Frøken Scharla en Mester, hun forstaar netop dette, med smaa Midler at faa noget ud af det hele. Og lækkert ser det ud, og godt smager det — hvad jo ogsaa er det vigtigste! De mange Elever, hun til Dato har haft, er det bedste Bevis for, at ogsaa herhjemme hos os er Forstaaelsen af, hvad god, tillavet Mad har at betyde for os Mennesker, ved at vaagne. — Et pænt dækket Bord med hvid Dug og alt andet smukt Tilbehør og vel tillavet Mad der ikke behøver at være for dyr — paa den ene Side, og paa den anden Side: et nøgent Træbord, intet Dækketøj, utilla- vet Mad, alt uden Smag, uden Hygge — lad Øjet vælge. — Et gammelt Ord siger jo, at Øjnene ogsaa skal have noget, men der skal Tid til, inden vore Øjne har lært at vælge, saa deres Valg er i Stand til at overvinde gammel, indgroet, fra Fædrene nedarvet Vane og Skik. Ymist. Okkum er sent >Forslag til Lov om Skolekommissioner i Landkommunerne erne<. Helta »Forslag til Lov« er framsett av minislarinum og væl fagnað av øllum tingpørt- um. Verður uttan iv gjørt til lóg!! Ja, sovorðið smáputl fáast paa Færø- teir við, meðan vit her heima standa í botni! Yvirlækni Arne Faber er settur yvirlækni á støduni á Hold. fólkaheilsubótar- Hægstarættsdómarin Nelle Hann var mann er deyður. sonur hin kenda ministarin Nellemann, sum var gitin lóg- froðingur., Ministatin Nellemann ast oll ley, sum upplivdu hina minn- donsku »provisorie«-tfdina, tå tey sungu: »Ned med Estrup, Scavenius og Ravn , , ,« Gymnastikopvisning. Søndagen den 5. Marts havde »Havnar fimleikarfelnag« indbudt til Gymnaslikopvisning i Realskolens Gymnastiksal. Vi gik derhen med store For- ventninger om en fornøjelig Stund, og vi blev heller ikke skuffet. Opvisningen begyndte med et Kvinde-Hold, der tilfulde viste, hvad en Flok unge Piger kan drive det til, naar der hverken skorter pan Evner, Villie eller godt Humør. Øvelserne var valgt med Omhu og Sans for Skønhed og Plastik, og blev alle udført smukt og præcist. Opvisningen sluttede nfed et Mands-Hold, der bestod af en Flok fremragende Gymnaster, og det var vanskeligt at forstan, at flere af dem ikke havde været med til Opvisning for. Mange af os, der maatle nojes med al være passive Tilskuere, sad og ønskede os i deres Sted, at være med i denne livsglade Flok. Vi Thorshavns Borgere er de to Lærere, Frk. Cohr Nielsen og Hr. Terkildsen, stor Tak skyldige for det store Arbejde, de har gjort, thi den Betydning, Gymnastikken har baade fysisk og moralsk, kender vi jo alle. Frk. Sanna Johansen og Hr. Poul Ellingsgaard blev Vindere af Pokalerne. Vi glæder os alle til næsle Gymnastikopvisning. W. Herremoralen. En underlig Fornemmelse for en Dansker at sidde paa danske Strande ved sin Radio og lytte til Folkelarmen paa Hitlermodel i del berlinske Sporlspalads! Socialismen var en vanvittig Idé! hed det. Demokratiet øde- lagde Personligheden! — Og eet Geni var mere værd for et Folk end Millioner af Mennesker! almindelige Hitler formelig svælgede i del Ord: rigtigt af Hjertet at finde ud- tryk for Folkemassernes Værdi- malt »Millioner« for øshed og Kvneløshed imod »Geniet«, mod Diktatoren mod »den store Ener«! For igesom rigtig til Bunds at Ud- rydde den sidste Tro paa Folke- massernes Evne til at tænke cø il at styre! Og Sportspaladsels Folkemas- Sel de log med Jubel imod Lussingen og sendle en endelos Bifaldstorden opimod deres unge spejderklædte Frelsermand og Fører »deres store Enerc øverst deroppe paa Talertribu- nen! Saadan omtrent mana vel Ju- belen have lydt ved Nilens Bredder i det gamle Ægypten, naar de fattige nøgne uvidende Folkemasser hyldede deres hel- lige Apis! Det er »Herremoralen«, som det hedder: være »Ilerrer«, være Diklatorer »Genierne« skal Masserne kan ikke styre skal kun lyde sine >store Ene re«, Det er denne »Herremoral«, som den tyske Filosof Nitzsche hyldede og priste, lige indtil Sindsygen lukkede sig om ham. Det var denne Herremoral, som Georg Brandes log op efter Ni- elzsche og forfægtede med hele sin blændende Lidenskabelighed. Hitler-Modet i Sportspaladset er et ypperligt Udgangspunkt, mærkeligt at betragte med nøg- terne danske Øjne! Der staar »Føreren« og proklamerer med glødende Patos, at kun Geniet kan føre og styre, og at de andre — Millionerne! — mangler Skonnekraft. Allsaa maa han mene om sig selv, at han er et Geni — eet af dem, der skal styre! Det er anbenbart. Men — spørger den jævnt forstandige med et Smil — hvorfra ved han da delte san vist, at han selv er et Geni? — Thi kunde han blot paa Forhaand bevise, at han var et Geni, saa vilde mange Mennesker være tilbøjelig til at sige: Ja, lad saa Geniet komme til! Men dér kommer det ulyksa- lige, og det pudsige, ved hele dette Geni-Væsen: At hvad er et Geni? Spørgsmaalet kan overhovedet ikke besvares! Thi en kan være et »Geni« til Mu- sik, og en Nar (il alt andet. En kan være et Geni lil at overveje men en Invalid til at træffe Be- slutninger! En kan være et Geni til at præke, men et Fæ til at drøfte, et Geni til at agitere og enstorFusker til at sætte en eneste Plan sammen. En kan være et Geni til at lave Planer, men en fuldkommen Klodsmajor til at forhandle med andre om deres Gennemførsel. En kan — som Napoleon være et Geni til al opfanalisere sine egne Hære og splidte og sprænge sine Mod- standeres ære, men samtidig en ren Fusker til at overse de psykologiske Virkninger af sine egne brutale Sejre og efter- lader derfor sit eget Land som et ynkeligt udsuget Fallitbo, i Hænderne paa den sorteste Re- aktion, og omgivet af en Verden af hadefulde Fjender! Hvad er saa et Geni? Hitler fremfører kun et Bevis for, at han er det, nemlig dette at han har kunnet skabe sit Parti — altsaa faa en halv Snes Millioner af Mennesker til at tro paa, at han var et Geni - nemlig Folk af samme Slags, som han selv betegner ukritisk og ude af Stand til at skønne om, hvordan der skal styres. Hvilken komisk Svikmolle! Millionerne er dumme, men Diktaloren er et Geni, fordi han har formaael at vinde de samme dumme Millioners Tillid. Og Forholdet er endnu grellere: hi denne Tillid er kun vundet gennem en uhyre kostbar Re- klame større end den for Crushen-Salt! Hitler-Mødet er endt — i et sejlende Ragnarok af Jubelraub og Messingsuppe. Vi drejer Højttalerens Kontakt bort fra de stormende tyske tadio-Sfærer og tilbage til vore hjemlige parlamentariske Bølge- længder. Hvilken Ro hvilken Stil- hed! Nu kom et Par Kommu- nalvalg fra Jylland, nu et Par fra Øerne. Vi aflæser Tallene som vi aflæser et Barometer, Viserne fortæller om rolig vok- sende Tillid til socialdemokra- tisk Kurs. Nød er der nok af — den ligger og suger i Tusinder og aller Tusinder af Hjem. Og der mangler heller ikke hverken Harme eller Fordømmelse over det gamle Samfunds Uretfærdig- hed. Men alligevel banker den Agitator Gang paa Gang forgæves paa selv den kommunistiske fatlligstes Dør. Hvorfor? Fordi den danske Vælger er ikke som den tyske vant til Korporalstok, Formynderskab, Personforgudelse, Diklatur. To Demokrati Kejserpral, Umyndighed og Slægtleds sejrende har netop styrket hans Karakter og Selvtænkning! Og han ved, at Sammenholdet er han eneste Redskab til at fremtvinge bedre Love. Splitter han del, er han solgt! Og han ved tillige, at »Førerne« er lige- som han selv, hverken Engle eller Djævle, men at deres Magt og Indflydelse svinger op og ned aldeles og paa en Prik lige- som Vælgernes Oplysning, Fust- hed og Summenhold er. Derfor ved han, at alle Slags Diktaturer, baade kommunistiske og fascistiske, er noget i Luften frit svævende Utilregneligt, som han mangler al Indflydelse paa og maa finde sigi, som et umyn- digt og krafteløst Pattebarn. Derfor er det at hæse Taler, Nerveklapren, Jubelekstase og Messingsupper lader den danske Menigmand saa kold, Ikke fordi han mangler Li- denskaber eller Idealer. Men to Slægtleds demokratisk Folkeop- lysning har udviklet hans Ka- rakter, hans Selvsikkerhed og Selvlænkning. Han har traadt sine Børnesko, Han er færdig med at gaa »badovs« for Sensationstæ- nomener! Efter Harald Bergstedt. Kunngering. At roknskapurin fyri Térshavnar kommunu, elektricitets- verkið og havnina fyri árið 1931 og úrdráttur av roknskipi fyri , hjálparkassan og frágreiðing frá hansara starvi fyri sama ár eru framlogd til eftirsýn á býráðsskrivstovini frá 13. til 27. mars h. ár LD] frå kl. 12—14 og 16—18, verður hervið gjørt kunnugt. TÓRSHAVNAR BYRÅD, 7. mars 1933. 90000000000000000000000009 oO KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. 000000000000000000000 5 O HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL EJ E3 Q Q Q Q : : ODO TT | CA] £3 E3 | Høvundar og utgevarar, feløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt tað so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri , skriftir á føroyskum ella donskum mål eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slík arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annaðkvert skrivi ella ringið til prentsmiðju ) B. Z. Jensens við Skrøtarsgøtu, Tórshavn, Telefon 143. einstakur maður ella kvinna! þe Ed een WZN Lýsið i td EJ E3 3 VNV ” „Foroya Social-Demokrat"! Úlgevarar: Javnaðarmannuafelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn, se