týsdagur 28. mars 1933síða 4

$ fi f 4 ; * ; i j Ía i i É | ; Á i ; h 4 ; A » á i i h x + ; Í * | i 6. r Á ' 4 1 , Á + + á £ Í må + £ Í hr + á Í i: þ | þ ; i ; H+ á = (Førtsat fra 27 Síde). >Dernæst har Hunden tilegnet sig alle de Egenskaber, der gør Menneskene lave og upaalide- lige: krybende Smiger opad, og Raahed og Foragt nedad; den snævreste Vedhængen ved sit eget og Mistro og Fjendskab mod alt andet. Ja saa lærvilligt har det ædle Dyr været, at det endog forstaar den rent menne- skelige Kunst: at bedømme Folk efter Klæderne; velklædte Folk lader den gaa, men de pjaltede ryger den lige i Læggen. —« Her blev Kandidaten afbrudt af et mangestemmigt Mishags- raab, og Frøken Thyra knyttede sin lille Haand om Frugtkniven. — Men der var dog nogle, som vilde hore, hvad saa Mennesket havde lært af Hunden, og Hr. Viggo Hansen forlsatte — stadig ivrigere og bitrere: >Mennesket har lært af Hun- den at sætte Pris paa den næse- gruse, ufortjente Dyrkelse. Naar hverken Uretfærdighed eller Mishandling nogensinde har mødt andet end denne evigt svingende Hale, Maven paa Jor- den og slikkende Tunge, saa ender det med, at Herren tror, han er en prægtig Fyr, hvem al denne Hengivenhed bliver til Del med Rette. Og idet han overfører sine Erfaringer fra Hunden paa sin Menneske-Om- gang, lægger han mindre Baand paa sig — ventende at møde svingende Haler og slikkende Tunger. Og skuffes han saa, da foragter han Mennesket og ven- der sig med høje Lovtaler til Hunden.c Atter blev han afbrudt, nogle lo, men de fleste var forargede. Viggo Hansen var imidlertid kommen i Aande, hans lille, skarpe Stemme trængte igen- nem Indvendingerne og han be- holdt Ordet, »Og mens vi taler om Hunde, maa jeg faa Lov til at fremstille en overordentlig dybsindig Hy- potese af mig selv. — Skulde der ikke være noget for vor Nationalkarakter højst ejendom- meligt i delte, at vi just hos os har frembragt denne ædle Hun- berømte, ægte dan- Det stærke, bred- svære derace: de ske Hunde? brystede Dyr med de Labber, det sorte Svælg og de frygtelige Tænder, men saa god- modigt, uskadeligt og elskvær- digt, — minder det ikke om den berømte, uopslidelige dan- ske Loyalitet, der aldrig har mødt Uretfærdighed eller Mis- handling med andet end evigt svingende Haler, Maven paa Jorden og slikkende Tunge? Og naar vi beundrer dette Dyr, dannet i vort eget Billede, er det da ikke med en Art vemo- dig Selvros, vi klapper det paa Hovedet: du er god, trofast, rigtig en stor rar En!« »Hør Hr. Kandidat Hansen! — jeg vil ikke undlade at gøre Dem opmærksom paa, at i mit Hus er der visse Ting, som — Værten var vred; men en godmodig Slægtning af Hu- set skyndte sig at afbryde: »Jeg er Landmand, og De vil dog vel indrømme — Hr, Kandidat! at en god Gaardshund er for os en ligefrem Nødvendighed ?« »Aa ja, en lille Køter, som kan bjæffe, saa Karlen vaagner.c »Nej Tak! vi maa s'gu have en ordentlig Hund, som kan tage Kanaljerne ved Vingebenet. Jeg har nu en prægtig Blod- hund,« »Og naar der saa kommer rendende en skikkelig Fyr for at melde Dem, at det brænder i Bagbygningen, og saa Deres prægtige Blodhund farer ham i Struben — hvad saa ?« »Ja — saa er det uheldigt,« dog en m— 2>-—«( lo Landmanden, og de andre lo ogsaa. — — — >Men Pladshundene — Plads- hundene! dem vil De døg lade os beholde? Hr. Kandidat! —« mabte en Kulhandler leende. »Ingenlunde! intet er urime- ligere end, at en stakkels kul- fattig Mand, der kommer for at fylde sin Sæk af et Kulbjærg — at han skal sønderrives af vilde Dyr. — Mellem en san ringe Forseelse og en san frygtelig Straf er der aldeles intet for- nuftigt Forhold,.« »Maa vi ikke faa at vide, hvorledes De vilde beskytte De- res Kulbjærg, om De havde noget ?« »Jeg vilde bygge et forsvarligt Plankeværk, og hvis jeg var meget ængstelig vilde jeg holde en Vagtmand, som høfligt, men bestemt skulde sige til dem, der kom med Sækken: Undskyld! — men min Herre er meget nøje paa det, De faar ikke fylde Deres Sæk; De maa straks for- føje Dem bort.« Gennem den almindelige Lat- ter talle en gejstlig Alvorsmand: »Det forekommer mig, at der mangler noget i denne Diskus- sion — noget, som jeg vilde kalde det etiske Moment. — Er det ikke saa, at vi som sidder her, har i vort Hjerte en bestemt, klar Følelse af det op- rørende i den Forbrydelse, vi kalder Tyveri? Almindelig og ning. »Og mon det ikke yderligere oprører os at høre en Forbry- delse, der baade i guddommelig og menneskelig Lov udtrykkelig nævnes som en af de værste, høre den nedsat til en ringe og ubetydelig Forseelse? mon ikke saadant i høj Grad kan virke nedbrydende og samfundsfar- ligt ?« »Tillad svarede straks den ufortrødne Kandidat Hansen, »at fremholde et etisk Moment. Er det utallige, som ikke har í deres Hjerte en bestemt og klar Følelse af det oprørende i den Forbrydelse, de kalder Rigdom? Og mon det ikke yder- ligere maa oprøre dem, der ikke selv ejer andet Kul end en tom Sæk, naar de ser En, der tilla- der sig at eje 2 a 300 Tusind Tønder, slippe vilde Dyr løs til Bevogtning af sit Kulbjærg og gaa til Sengs efter at have skre- vet paa Porten: Pladshundene løslades ved Mørkets Frembrud. Mon ikke saadant i høj Grad kan virke ophidsende og sam- fundsfarligt?« — — — Nogle faa lo: han mener ikke et Ord af, hvad han siger; det hans Manér — Skaal, alle, varm Tilslut- ogsaa mig,« ikke saa, al sidder her, er bare Hansen! Men Værten tog det alvor- ligere. Han tænkte paa sig selv, og han tænkte paa Trofast. Med uhyggelig Høflighed begyndte han: »Tør jeg for det første spørge, hvad Hr. Kandidaten forstaar ved et fornuftigt Forhold mel- lem Brøde og Straf?« »For Eksempel,« svarede Hr. Viggo Hansen, som nu var gan- ske vild, »hvis jeg hørte om en Grosserer, som havde 2 a 300 Tusinde Tønder Kul, at han havde nægtet en fallig Stakkel at fylde sin Sæk, og at samme Grosserer til Straf herfor var bleven sønderrevel af vilde Dyr, — ja se, saa var det noget, jeg meget let kunde forstaa; (hi mellem saa stor Hjerleloshed og saa grusom en Straf var der dog et fornuftigt Forhold, — ——« Det havde sin Rigtighed med Sneen, saaledes som Grossere- ren fortalte, Skønt det var saa tidlig paa Vinteren, faldt der flere Dage i Træk lidt vaad Sne udpaa Morgenstunden; men det blev til fin Regn, naar Solen kom op, Under Træerne langs Kastels- graven og i Grønningen var der ganske sort efter Dryppene fra Grenene, Men midt paa Gaderne og oppe paa Hustagene lagde Sneen et tyndt hvidt Lag. Det var bitterligt surt, og de som skulde over Kongens Ny- torv, skyndte sig forbi Øhlens- chliger, som man havde sat udenfor Theatret barhodet med Flipperne fulde af Sne, der smeltede og randt ham ned i den aabne Halslinning. Og Vogne begyndte at rumle, Udraabere at skrige, Maskinerne løftede deres olieblanke Skuldre og drejede snurrende Hjul, og lidt efter lidt svingede den tunge, tykke Luft i en dæmpet Knurren fra de tusinde Menne- skers samlede Arbejde. Dagen var begyndt — det glade Kø- benhavn var vaagnet. — Politibetjent Frode Hansen frøs, det havde været en ual- mindelig sur Vagt, og han gik utaalmodig op og ned i Aaben- raa og ventede paa Madam Hansen. Hun plejede at komme paa denne Tid eller endog tid- ligere, og idag var han fast be- stemt paa at drive det til en halv Bajer eller en Kop varm Kaffe. Men Madam Hansen kom ikke, og han begyndte at lænke over, om det dog ikke var hans Pligt at melde hende. Hun drev det altfor vidt, det kunde slet ikke gaa an længer dette Spil- fægleri med disse Kaalblade og denne Kulhandel. Ogsaa Thyra og havde flere Gange det lille Køkken, om Moderen var kommen og havde sat Kaf- Men der var sort mørkt i Valdemar kiget ud i fen over. under Kedelen og saa Luften og koldt i Stuen, og de hoppede i Seng igen, krøb under i Halmen og morede sig med at sparke hinanden i Maven. Da de uabnede de store Porte til Grosserer Hansens Kullager paa Kristianshavn, sad Trofast der og skelede skamfuld til Siden; det var ogsaa et modby- deligt Arbejde, de havde sat ham il. Henne i en Krog fandt de mellem to tomme Kurve en Byldt af Pjalter, som det støn- nede svagt ud af; paa Sneen var der et Par Draaber Blod, og tæt ved laa urørt et Stykke Wienerbrød med Sukker paa. Da Formanden forstod Sam- menhængen, vendte han sig mod Trofast for at rose ham, men Trofast var allerede gaaet hjem; det var ham altfor ube- hageligt. De samlede saaledes som hun og ækel, og Formanden be- stemte, at hun skulde følge paa den første Kulvogn, som gik ind til Byen, saa kunde de holde ved Hospitalet, og saa kunde Professoren selv se, om hun var Reparationen værd. hende da op var — vaad Professoren maa formodentlig ikke have fundet, at Madam Hansen var Reparationen værd; thi hun kom aldrig mere for en Dag, og Børnene flød ganske udøver. Jeg ved ikke, hvad der blev af dem. — Føroya samv. Neytatrygging. Hægstavirding og tryggingargjald: Inntil 1, ár 50.00 — 29/ Frá Yo. til :1 - 759.00 — - - 1 - 19; = 10000 - > Mar 2. - 150001— - - 2, - 8 - 20000— - 3 - 10 - 250.00 — - - 10 - 12 -150.00 —. - - 12 100.00 — - Bert í serstokum tilfellum kann eilt neyt tryggjast hægri enn her nevnt, og er lryggingar- gjaldið tá: Frá 250.00 til 300.00 — 3%, og frá 300.00 til 350.00 — 5 . Eykaadalfundur verður 17. apríl kl. 16 hjá djóra- læknanum. — Til umrødu: Tíð- armark fyri útrakstur. Stjórnin. 5 Stillinger so Brandmænd under Thorshavn Kommune be- sættes fra 1. Maj. Honorar 150 Kr. aarlig. De, der ansættes, maa være pliglige til at deltage i 4 aarlige Sprøjteprøver foruden ved Slukning af opkommende Ildebrande og Vagthold. Ansog- ninger med Oplysning om Alder og Beskæftigelse stiles til Thors- havn Byraad og indsendes inden Onsdag den 5. April d. A. til Politimesteren. Thorshavn, d. 23. Marts 1933. L. Sundorph. Sl Lysingar JURA GROS Fleiri leiligheitir til leigu til smáar prísir. M. Mørk. Den offentlige Aarsnreye ved Thorshavns Kommuneskole afholdes í Dagene fra 4.—8, April hver Dag Kl. 8 For- middag. De Forældre eller Værger, som ikke lader deres skoleplig- tige Børn besøge nogen Skole, hvor Eksa- men afholdes, er pligtige til at lade dem møde til Overhøring anordningsmæssig ved Aarsproven í Kommune- skolen. Til at overvære Prøven ind- bydes Elevernes Forældre eller Værger samt alle, der har In- teresse for Skolen. Til 1., 2. og 3. Klasse optages nye Klever Fredag den 31. Marts Kl. 12. Koppeattest maa medbringes. Elever, der ønskes optaget i højere Klasser, maa underkaste sig Eksamen sammen med Sko- lens øvrige Børn. Thorshavn, den 27. Marts 1933. K. KV J. Dahl. Eini góð og bilig hús í Havn til salg. M. Mørk. 0000000006000000000C00 HAVNAR KOL- á GEMENTHANDIL KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. 90000000000000900000000G F Eg geri kunnugt, at eg havi byrjað handil og rammusmíð í húsum Viggo Joensens, málarameistara. — Eg bjóði mær fram til hill håttvirda publikum við bílætum, rammum av ollum sløg- um, rullugardinum, gardin- og portierestongum, rútaglasi 0. Ør. m. Við hávirðing Andor Eirikstoft. Lýsið í Úlgevarar: Javnaðarmannafelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen, Prentsmiðju B. Z. Jensens, Torshavn, á