týsdagur 11. apríl 1933síða 4

2 St i þe í ; '* 4 14 i t + H M i w á id , B | N #4 # f. på . A * á á . og han har ingen Skjorte eller Urte-o Blomsterfrø hjemkommet. Frugt- og Grøntforretningen, Tlf. 146. Åarveg. Tlf. 146. (Fortsat fra 2. Side). Jeg skelner intet, kun Tæn- derne i Folks Ansigter, de gri- ner som Negrens. Og Kalle er væk, nej, han staar der endnu, han ligner ikke sig selv, og han vil ikke se paa mig. Han kan gaa Pokker i Vold — nej, jeg er glad for ham, han er | Í min | | faa Dage. Kammerat, der er noget ukueligt | Í over ham, sum staar der. | | Lidt efter maa jeg være kom- men lil Hægterne igen, jeg ser Kalles Ansigt og kender Træk- kene. Vi staar udenfor en stor oplyst Rude ind til en Restau- rant. I Vinduet hænger et Skilt: »Opvasker ønskes for í Nal«. Kalle peger paa Skiltet, jeg ved, hvad han mener, jeg skal gaa derind. Kalle er udelukket fra at vise sig et saadant Sted, det | er umuligt, han har ingen Sko. Paa Fødderne har han Sække- | lærred, han ligner en Elefant med de Fødder, desuden er han uhyggelig langhaaret og skægget, Trøje indenfor Jakken. Jeg maa derind. Der er to Jollars at tjene og et Maallid | Mad, det el Morgenkaffe. Vi kan | faa en Seng til næste Nat, det | sikkert, og Kalle | kan faa bliver herligt. Hvor Varmen | siver op fra Fortovsristen paa | et uoplyst Sted, har Kalle alle- | rede slaaet sig til Ro, der vil | han blive, til det igen er Dag. | Det forekommer mig at være | Í | | en uhyre lang Distance fra Dø- Grønlands Retsstilling i Middelalderen. Af Jón Dúason. — & 3 ' så á fundi, sem finnur“ første Opdagels« har altid og en retsstiftende Handling. første Opdagels« af et tidligert Adkomst til tilstrækkelig dette lænderne (Snæbjørn galti og han dagede Grønlan« Højheds- og Ejendomsretten over dette Land. Grønland lan indenfor vidde fra Island, altsna uomtvistelig inde i Islands Havalmenninger. land varig Højheds og Grønland som islandsk Almenning, allerede forinden Grønlands Kolonisation, Første Fund, overalt været Dokumenteret ukendt Land blev helt ned i det 17. Aarh. betragtet som Højhedsretten over Men det var allerede i 981 s Fæller) op- fik allerede ydersle Ogsaa dette gav Ís- Ejendomsret til at fare sammen som samt af et Lyn. »Ud,« brøler han, og peger mod Døren. Folk stirrer skade- ren og hen til Buffeten, hvor Værten staar. Det er en stor, tyk Mand Ansigt og en snurrig lille hvid Hue paa Hovedet. Jeg gaar som med et blussende fro paa mig, de er mælte og paa Glasskaar, og er ved at | madglade. falde over hver anden Sto 1 á ald ver ; l »Ud,« brøler han igen, »saa- skønt der er rigeligt med Plads. ; kont r rigelig Plad dan en moonshiner.« Og han Madduften bedøver mig, Skrid- vældigt truende Sving Buffetlen for at efter mig. Døren knalder i Hæ- gør el tene bliver tunge, og min Gang 5% VB 8 | rundt sætte bliver mer og mer usikker og ravende, ; lene paa Et arrigt Skraal fra Manden mig — det hele er haabløst. henne ved Buffel'en faar mig (Forlsættes). Kundgørelse. Købesummen uden Tillæg ved Grindeauktioner indtruffen Strømø og Vaagø Sysler skal herefter erlægges kontant ved Hammerslag. efter Grindefangst í Strømø og Vaagø Syssel, den 1. April 1933. sm Lýsingar zu KOD = Tirsdag d. 11. ds. aabner den nye Slagterforretning i Sø- mandshjemmets Ejendom. Tirsdag og Onsdag udskæres 1. Kl. Oksekød til følgende Priser: Kr. 0,30 0,40 0,45 pr. '/» kg. Bestillinger paa hele Fjerdinger modtages til Levering om Alt i Konserves føres. Fineste Paalæg til meget billige Priser. LS. , ESBJERG Tlf. 123. THORSHAVN Tlf. 123. 3 3 x E3 B SE | E3 Høvundar og útgevarar, teløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt tad so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir á føroyskum ella donskum máli, eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slík arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annaðkvert skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Skrøtarsgøtu, Tórshavn, Telefon 148. einstakur maður ella kvinna! ES % Skib (en Undersøgelsesekspedition) til det ny- opdagede Grønland eller om Bord paa Skibet (med Eiríkr rauði som Styrmand), var der nogen Udlænding, ej heller nogen med dobbelt Jorgerskab. Eiríkur rauði havde kun islandsk Borgerskab, og han var Søn af islandsk Lands- namsmand. [ 986 blev Grønland koloniseret af en orga- niseret Gruppe af fredhellige islandske Stals- borgere. Intet andet Folk deltog dengang eller senere i Grønlands Kolonisation. Ingen Ud- lænding havde heller Ret til at bosætte sig í Íslands tilhorende Almenning, som Gronland dengang var. Denne islandske Kolonisation var en rels- stiftende Handling af allerhøjeste Vigtighed. Den faldt san at sige som et Stempelslug ned 82 at Is i den allerede forud erhvervede islandske Højheds- og Ejendomsret over Grønland: I. Den islandske Stats Personalhøjhed fulgte dens fredhellige Borgere til Grønland. Naar disse Borgere havde bosat sig i Grøn- land, bredte som Følge heraf den islandske Stats Territorialhøjhed sig over hele Grønland. over 2, „Vár løg", den gamle isl. Stat, var saaledes indrettet, at Borgerne var Statsrepræ- sentanter. Borgerne var Bærere og Udøvere herigennem SYNs- som derfor relslig set var en indre islandsk Kolonisation. undersøgt af geografisk Grønland blev Íslændere. Intet andet Folk deltog heri. Hverken i det islandske Selskab, der i 985 udrustede et af Politimagten og Domsmagten, og der paa- hvilede dem Politipligt, Domspligt og Tingpligt. Efter at have sat sig fast paa Grønland, ud- øvede Islands Kolonister varigt sín Stats Po- KUL COKES Sysselmanden. BRÆNDE Vejen til en virkningsfuld Reklame ønar gennem en Annonce i Føroya Social-Demokraf“. . Føroya Social-Demokrat'' har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- teresse at benytte ,, Føroya Social-Demokrat“ til al Avertering í Fremtiden. TOO TILL Útgevarar: ————$—o——-—————[—U…—]”«|—|—|—[———-—cU"———|——————————>——— Javnaðarmannafelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Þrentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn. litimagt og Domsmagt over Grønland efter Islands Ret og Íslands Statsordning. 3. „Vár løg" var eu Hærorganisation. Da den islandske Flaade af fredhellige Land- namsmænd nedslog sig paa Gronland, blev Grønland hærsat af „Íslendinga her“. Íslands Besættelse af Gronland var en Erhvervelse uden nogen Art af Mod- sigelse. Der er aldrig blevet opstillet nogen Fordring for Opnaaelse uf Suverænitet over et Ingenmandslands, som Ísland ikke har op- fyldt gennem sin Opdagelse, geografiske Un- dersøgelse og Kolonisation af Grønland i Aarene 981—986, den Omstændighed, at Grønland allerede før Landnamet laa inden- for Islands tidligere Retsgebet. Den retslige af denne Suverænitet originær og faktiske Udøvelse efter Forhold oplyst andetsteds. Da Prof. i Historie ved Oslos Universitet dr. phil. Edv. Bull i 1. Hæfte af Skandia" 19291) angriber min Bog: retslige Stilling í Middelalderen«, gælder An grebet ikke direkte nogen af de ovenanforte aldeles uomtvisteliga Kendsgerninger. Bulls Angreb er tresidigt: 1) Med Undtagelse af el Sted i Håkonar- Diplom frakender han Datidens findes tilstrækkelig »Grønlands stats- saga og el enkelt 1y Nærværende Svar blev nægtet Optaget i »Skan din« og ligeledes i Norsk historisk Tidsskrift under Bulls egen Redaktion,