týsdagur 25. apríl 1933síða 4

K Ti i Á Á A . 7 Husholdningsskolen. Kursus fra Maj til August. (Fortsat fra 2. Side). ser. Fisket var godt en kort tid men tok hurlig av og må be- traktes som mislykket. Og det tillross for at prisene har været forholdsvis bra. Fisken kom efterhånden op i 10 øre kiloen, leveren i 33 øre literen, og hvor det var stor tilgang på opkjo- pere var guanoprisen oppe i kr. 2.50 for 100 torskehoder. Adskillige av deltagerne søker nu østover til Finnmark for á delta i Finnmarksfisket og håper at det vil kunne rette noe på pevevevevvevevevevyvveVvNTi Er De Medlem af Socialdemokratiet? Ellers bør De blive det! vvvvvvvvvvvvvllk det dårlige resultat av Lofolfisket. * Sensasjonell ny metode til á søke efter fisken. Ekkoloddet som påviser fiskestimene. Som bekjent bruker de store skib nu ekkolodd til å måle havdybdene med. I stedet for å lodde dybden på gammeldags »Førova HAVNAR KUL COKES Fiskemarkedet. Fiskaúlfluttnings- maner med lodd og snor, bru- | felag« meddeler: ; | | 33 Generalforsamling i Logen Ons- -15.—381. Marts 1933. | dag den 3 Maj Kl. 8 Em. med lydbolge á gå fra skibet til hav- | Tiiførsel af norsk Klipflsk 758 følgende 66 ker de et sindrig apparat som måler nm tid det tar for . måler den tid det tar for en Lissabon bunden og tilbake igje »ø da | > i g tilbake igjen, og da | Fons, af isl: kan de på den måten avgjøre, | af islandsk sig i. Det har nu vist sig, alt disse apparater også kan påvise Klipfisk 26( fiskestimer som befinner sig i Markedet sv sjøen under skibene. Opdagelsen blev gjort rent tilfeldig, men er 11.—4. | indsk 956. Behold- lydens haslighet í vann kjennes, ning af norsk Klipfisk 270 Tons, ; 762, af newfound- hvor dypt vann skibet befinner | jandsk Klipfisk 15. Priser ufor- andret undlagen for islandsk ) Esc. pr. 60 kg. ; 5 … agt. ning af Tænder ved Tandlæge. > 29 Thorshavn, den 20. April 1933. 17.—4.—33. KOL- & CEMENTHANDIL BRÆNDE Generalforsamling. Thorshavn og Omegns Syge- kasse afholder ekstraordinæl Dagsorden: Endelig Behandling af Lov- ændringer, der omfatter Forhøj- else af Kontingent for de store Dagpengesatser samt Udtræk- Bestyrelsen. Vejen til en virkningsfuld Reklame senere uteksperimentert pá en- gelske fiskefartoier. Det har under disse eksperimenter vist sig, al apparatene meget noiak- tig kan angi dybden, hvori fisken befinner sig og er føl- somme endog for smá fiske- mengder. De store engelske trålere, som driver kveitefiske ved Grønland, har batt meget større fiske siden de begynte å anvende ekkoloddet. | Í | Bilbao: Tilforsel af færøsk Klipfisk 120 Tons. Beholdninger af færøsk Klipfisk 300 Tons, af islandsk 300, af norsk 30. Priser for færøsk Klipfisk 87/88 Plas. pr. 50 kg, for islandsk 86/87, for norsk 88/90. Sterling 40,40. Lo- folsfiskeriet 8/4. 77,100 'Tons. Heraf 34,0 sallet og 21,9 hængt. Barcelona: Ingen Tilførsel. Priser uforandret. Beholdninger af alle Klipfiskesorter 1900 Tons. Aðalfundur. P/f. Skipafelagið hevur ársaðalfund mánadagin 20. mai í ár kl. 81h s. p. í tí lítla klubbasalinum í Tórshavn við hesi Foroyar dagsskrá: To represenlanter for det en- 19.—4.—33. 1) Fråsøgn nevndarinnar um gelske selskap har i disse dager | Oporto: Tilforsel af færøsk virkið í tí farna árinum. besøkt Oslo. De har uttalt sig | Klipfisk 0 Tons, af islandsk 0, 2) Framløga av grannskoð- til en norsk avis om den nye | af norsk 21 opfinnelse, som kan komme til | 17. Priser á bli av uoverskuelig betydning | 228 Ese. pr. 60 kg, for islandsk 3) Val av 7 nevndarlimum. | for fisket. De forteller, at meto- | 228, for norsk 230, for newfound- f) Val av 2 roknskapargrann- den nu blir gransket av det | landsk 278, engelske fiskeridepartement. Den vil også bli gjenstand for under- | Beholdning søkelser her i landet, idet den kjenle norske havforsker Thor | fiskesorler 1 Iversen vil la apparatet instal- | Kurs for Lst.: 110,00 Esc. lere på sitt undersøkelsesfartøi. | 1 Pd, ærede Modstander viser sig som blind for Forskellen i de Krav, som Retshistorie og Almenhistorie om faktiske Begivenheder stiller til sine Kilder. — Oplysningen om, hvornaar Fjerdingsretterne fandtes paa Althinget, har jeg fra Valtyr Gudmundsson (jfr. Njåls saga, kap. 8), og Beviset herfor findes i hans skrift- gtede at udgive. Paa Side 83 skriver Prof. E. B.: »Sagnel om Snæbjørn Galte, som skal have været den første, som fannt Grønland, brukes som full historic - trøss el slíkt henrivende sent og uhistorisk trekk som, at denne forste opdage- lige Optegnelser, som han af J ren í en gravhaug på Grønland fannt en pose med penger i.« I originalteksten staar der »kuml«, der betyder Dysse, og >fésjóð< ikke Penge-Mønter, saa »Utroværdigheden« er for saavidt bortelimineret. I den tidligere cit. Afh, i Norsk geogr. Aarbok S. 2 skriver da ogsaa den samme Prof. E. B.: »Landnamaboken har en forøvrigt nok saa dunkel, men i ho- vedsaken kanske troværdig fortælling om, at en mand ved navn Snæbjørn med nogle fæller for til Gunnbjørnskær for fredløshets skyld«(!) Denne sidslanførte Opfattelse er nærmere ved det rigtige. Hallbjørns og Styrbjørns rimede Vers vedrørende denne Rejse, som vi har endnu, samt at Beretning om den findes i begge Hovedhuandskrifterne af Landnamabok (+ en tredje Version afvigende og optegnet efter mundtlig Tradition), gør det hævet over Í, af fransk for færøsk Klipfisk for fransk 210, for portogisisk Klipfisk 220. af nevfoundlandsk Klipfisk 1524 Tons, af alle Klip- Lavée aðum roknskapi og fíggjar- standi. Lavée skoðarum og Í tiltaksmanni. 5) Ymist. pr. | 29. maí kl. 5 s. p. Nevndin. enhver Tvivl, at Berelningen er historisk. Til yderligere Bekræftelse kender vi det omtrent- lige Tidspunkt, da Rejsen fandt Sted, det nøj- agtige Antal af Deltagere, Navne, Hjemsted, Familieforhold og Slægtsregistre paa de vig- ligste af dem, Stedangivelser for Ankomslen fra Grønland til Norge (Hálogaland), fra Norge til Island (Vudil), samt forskellige detaillerede Enkeltheder f. Eks., at Snæbjørns Skib stod oppe í Grimárós, før Halvdelen i det blev solgt til Hrólfr fra Raudisandr, vi har Nav- nene paa dem, der blev dræbt paa Grønland og af hvem, vi har Oplysning om, hvorledes og hvor Blodhævnen efter Snæbjørn blev ud- øvet og af hvem etc. ete. Skildringen af Klima og Naturforhold passer fortræffeligt paa Gron- lands nordlige Østkyst, hvor de bevislig over- vintrede, men et saadant Klima var tidligere ukendt. Lad nu Motivet til Striden og Drabene paa Grønland: »kuml« og »fésjåd« være hi- storisk eller uhislorisk, det rokker ikke Be- retningens Troværdighed i Hovedsagen. Utæn- keligt er det heller ikke, at et ukendt Skib er nanet ind til Grønlands Østkyst før Snæbjørn, at en Mand af Besætningen er omkommet og blevet begravet, og at Skibet siden er forlist under Forsøg paa at komme ud gennem Isen. At Prof. E. B. forekommer det nok saa dun- kelt, at en fredløs Mand ejer Skib, køber og sælger, opretter Kontrakt etc., er medholdeligt. Men Snæbjørns Fredløshed er kun Prof, E, B.s Høvundar og utgevarar, feløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt tad so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir á føroyskum ella donskum máli, eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slík arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annaðkvert skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Skrøtarsgøtu, Tórshavn, Telefon 1438. einstakur maður ella kvinna! gaar gennem en Annonce i Føroya Social-Demokrat”'. Føroya Social-Demokrat'' har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- teresse al benytte ,, Føroya Social-Demokrat“ (il al Avertering i Fremtiden. 3 arkedet f ast á skrivstovu felagsins áðrenn 131. Markedet fast. bed ; Utgevarar: Javnaðarmannalelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Þrentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn. egen frie Opdiglning, uden selv det mindst kildemæssigt eller historisk Grundlag. Prof. E. B.s Mening om, at Runestenen fra Kingigtorsuak (ca. 73 nbr.) skulde være blevet bragt derhen eller udhugget af en Ex- pedition fra Landbrugsbygderne er uantagelig. Í Læ af G. Storms Aultoritet bebrejder Prof, E. B. mig Brugen af Grænlendingaþáttur, sikkert i god Tro og intet anende om, at Hovgaard, G. M. Gathorne-Hordy og Fossum har nedrevet Storms Meninger Punkt for Punkt. Et Sted (S. 87) citerer min ærede Mod- stander mig forkert. Han skriver: >Eksistensen af en regulær tiende paa Grønland begrunnes (S. 116) med et pavebrev af 1279 (Dipl. Norv. I. S. 59, ikke 590), som bare taler om en bestemt pavetiende, som er pålagt for et be- stemt formål, og som skal opkræves av erke- bispen — ikke om den almindelige regelmes- sige tienden til de hjemlige kirkelige institu- sjonene.« Det omhandlede Sted i min Afh. lyder saaledes: »Der omtales Tiende paa Grønland (jfr. Grønlands historiske Mindes- mærker III, 257 og Dipl. Norv. I, 1. Bd. 590). Hvis Prof. E. B. havde slaaet efter í Gr. h. M. III, 257, vilde han i Linie 3 f. o. være stødt pan følgende Passus í Ivar Baardssons velkendte Grønlandsbeskrivelse: >Dombkier- chen eyer alld Øen [Langey) uden Thienden; Thienden ligger til Hvalsøe Kierche«. Her et