týsdagur 9. mai 1933síða 4

Tysk-Nationale sigter Gøring for Rigsdags- branden. Manchester Guardian offentlig- "gør et hemmeligt Memorandum fra tysknationale Kredse. Igennem en underjordisk Gang, der gaar fra Rigsdagspræsident Gørings Bolig til Rigsdagen, skal Brændselsmaterialet være ind- smuglet í Rigsdagen. Det liberale Verdensblad >Man- chester Guardian« offentliggør i Dag den anden af to Artikler om den tyske Rigsdags Brand den 27. Februar. Artiklen bygger væsentlig paa et hemmeligt Me- morandum, udgivet fra tyskna- ningen blev van der Lubbe, som for at kompromittere Kommu- nisterne var blevet udstyret med et Pas, et kommunstisk Flyver- blad, flere Fotografier af sig selv og et mystisk Medlemskort til en kommunistisk Forening. Den næste Dag meddelte den officielle prøjsiske Pressetjeneste at Rigsdagsbranden var planlagt og skulde være Begyndelsen til Bolschevikerevolutionen i Tysk- land. Uhyggelige Detaljer fulgte derefter om Planen for denne Revolution. Men det var ikke nok, at Rigsdagsbranden kompromitte- rede Kommunisterne, ogsaa Soci- aldemokraterne skulde rammes. Det blev offentlig meddelt, at »Lubbe i et Forhør havde ind- rømmet, al han ogsaa slod i Forbindelse med socialdemo- kratiske Kredsec. staurant >Nimb<s Danse- | 13,30—14,00: Udsendelse for | 11,00—13,00: Transmission fra orkester. Børnene. Restaurant »Wivex«, 14,00—16,00: Koncert. 13,30—14,00: Grammofonmusik. Onsdag 10. Maj. Ca. 1445: Violin-Soli. 14,00: Udsendelse for Børnene. 10,00: Vejrmeldinger. 16,00; Gudstjenesten i Christi- 14,30—16,30: Koncert. 10,10: Fiskerinoteringer. „ansborg Slotskirke, 15,13: Oplæsning. 17,20—17,50: Foredrag. 16,40: Børskurser og Varenote- '10,15—10,45: Skoleudsendelse. RO. 11,00—13,00: Transmission fra EN: bg 18,00: Restaurant »Wivex«, 18,15: 11,00—14,30: Grammofonmusik. 14,30—16,30: Koncert. Ca. 15,15: Kvindernes halve Time. 16,40: Børskurser og Varenole- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Fransk Under- visning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Landbrugsforedrag. 19,00—21,10: Transmission fra 18,30—19,00: 19,00—19,10: revy. 19,10—20,40; (Rejseeventyr Afdelinger). 20,40—21,00: musik. Ca. 21,00: 21,15—22,00: Lørdag 13. Maj. Vejrmeldinger. Pressemeddelelser. Sportsmeddelelser. Foredrag. Ærbødigsts Uge- visning. Moderne Klaver- Pressemeddelelser. Dansk Musik. Kuhlau, ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger, 16,50—17,20: Foredag. 17,20—17,50: Fransk Under- 17,50: Vejrmeldinger. Anders Tikjøb. | 18,00: Pressemeddelelser, 5 Akter. 8| 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—19,45: L. Ganne og E. Waldteufel. 19,45—20,25: H. C. Andersen. 20,25—20,45: Daniel Friedrich 20,45—21,05: Muntre Viser og Vers. Ca. 21,05: Pressemeddelelser. St Moriens Kirke í Randers: 10,00: Vejrmeldinger. 21,20—22,00: Populær Opera- 10,10: Fiskerinoteringer. musik. Samson. (Oralorium i 3 Dele for Soli, Kor, Klaver og Or- kester). O00G0000000C00000000000000 mr tionale Kredse. Bladet skriver, at der ingen Tvivl er om, at Nazisterne foran den 3. Marts trængte til en Be | bevist. givenhed, der kunde opflamme Partiets Medlemmer til at gøre alt for at skabe det tredje Rige ved at give Hitler den afgørende Magt i Rigsdagen. Situationen formelig kaldte paa Mænd som Gøring, Gøbbels og Hitler, Mænd med hensyns- løs Ærgerrighed. Alle opmærk- somme Iagttagere vidste, at no- get opsigtvækkende skulde ske. Rigsdagsbranden kom lige saa 10,00: det Faktum — hedder det i Me- | 11,00—13,00: morandum'et —, at Hitler, G6- ring og Gøbbels ved Branden 14,00—16,00: den 27. Februar ikke var paa i Á 16,00—16,30: Agitatiousrejse, men vari Berlin > Børnene. »ventede paa Rigsdagsbranden«. | 16,40: Børskurser og Varenote- | Ca. 21.05: Rigsdagen er forbundet med Gørings Bolig som Rigsdagspræ- hjá så , ; 1 16,50—17,20: sident ved en underjordisk Tun- nel. I Følge Memorandum et var 17,50: kommet gennem denne (ang | 18,30—19,00: ind i Rigsdagsbygningen, og paa | 19,00—ca. 22,00: fra Det kgl. Teater: Den kgl. Gæstespil. | 9,00: Gudstjenesten í Aalborg faa Minutter var tilstrækkeligt brændbart Materiale anbragt for- | skellige Steder i Bygningen«. 8. 3 Akter). S. Mændene trak sig derefter Ca. 22,00: Pressemeddelelser. 10,40: Fiskerinoleringer. Danse- | 11,00—12,30: Koncert. tilbage til Gørings Bolig og for- | 2215—23,30: hú De falske Beskyldninger, der blev udspredt om Socialdemo- | 91 50—23.30: Moderne Danse- Val kraterne og Kommunisterne i de musik. Transmission fra Re- alget til den tyske Rigsdag ; 8 » 5445 | følgende Duge er ikke blevet Dem. Torsdag 11. Maj. Radio. Tirsdag 9. Maj. ; Vejrmeldinger. lidt overraskende for dem som 10,10: Fiskerinoteringer. Transmission >Bellevue Strandhotelc. Koncert. Ca. 14,45: Oplæsning. Udsendelse a era 21,20—21,50: Vor Tids danske Foredrag. 17,20—17,50: Tysk Undervisning. Vejrmeldinger. »Gørings Hjælpere, S. S. Mænd 18,00: Pressemeddelelser. Foredrag. Transmission svenske — Operas Csardasfyrstinden. (Operette i Moderne Ca. 21,10: Pressemeddelelser, 21,25—21,50: Oplæsning. staurant >Rilze Danseorkester. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00—13,00: Transmission fra »Bellevue Strandhotel«. 14,00—16,00: Koncert. 16,00—16,40: Drenge. 16,40: Børskurser og Varenole- ringer, samt Fiskeri-Markeds- berelninger. 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Engelsk Undervis- Udsendelse for HANKETEERNE ning. | 17,50: Vejrmeldinger. fra | 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—20,00: Folketoner. 20,00—20,30: Tidens Spørgsmaal. for | 20,30—20,45: Grammofonmusik. 20,45—21,05: Oplæsning. Pressemeddelelser. Komponister. 21,50—23,30: Moderne Danse- musik. Transmission fra Re- staurant »Lodberg«s Danse- orkester. DNRKOeUARRDONRRVEEKERBRRREEETSTTNRENRRRKRRREELDDEDEHRVRBEBARBE RD HDERRRDBRVBDOOONK HE Fredag 12. Maj. Domkirke. 10,30: Vejrmeldinger. El El svandt, Tilbage i Rigsdagsbyg- musik. Transmission fra Re- | 13,10—13,30: Oplæsning. Plads er for, undtagen mellem de islandske Borgere. At de 3 + 2 selvstændige Tekster er overensstemmende, udelukker Muligheden af Textfejl. Der findes derfor kun 2 Muligheder: 1) Grønlænderne kan være islandske Borgere. 2) Grønlænderne er ene af alle Mennesker fuldstændig retsløse i »vår løg«. En tredje Mulighed findes ikke. Løsning Nr. 2 er i Virkeligheden en Umulighed i »vår løg«, ikke blot derfor, at Grønland var det med Island nærmest beslægtede Land (be- mærk Ættens Pligter og Rettigheder) + gen- nem Interesser nærmest forbundne Land, men ogsaa derfor, at under Grágás var normalt ethvert frit Menneskeliv fuldt relsbeskyttel, uden Hensyn til Nationalitet, og dets Udslet- telse forbudt under højeste Straf. En saadan Retsløshed for noget kristent Folk vilde have været uforeneligt med den internationale kristelige Solidaritet og have fremkaldt Rama- skrig. Den vilde ogsaa have været i Strid med Moralen paa Island, og af den Grund maattet ophæves (se Gr. statsr. Still. S. 45—47). Saa gennemført Relsloshed for noget Folk, vilde have fremkaldt Repressalier. Men hvad hører vi fra Grønland? Vi ved ikke andet, end at Islænderne er blevet betragtet der som Ind- fødte, og alle retslige Afgørelser paa Grønland gjuldt paa Island, hvad der ikke gjaldt eller Reje HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL TLF. 208. ENES - — > U iz - 7, = KDBNNNADOREDDBEEEEEEDRD OVERDROG EOVNODKEVKONN DAY AE KUL COKES BRÆNDE Éoo0cc000000000 | | | Í Í Í I Í | | | | i i | at eill kilo av prenlusvertu er í virði eins og eitt kilo av gulli, um hon verður nytt til lýsingar | …—…—…—… HAREREETRRARHIDOLEET og kunngeringar. Men tað hóskar tíverri ikki altid. Tað velst um hvar maður ella handilsfelog lýsa, og fyri al vera vísur í at prentunarsverla verður væl nýtt og at:lað er lonandi at lysa, eiga lygum al senda lýsingar lil „Feroya SocialDemokrat“. Tann ið lýsir mikið, selur nógv. TS XL: ORDO VER VOLDE NAM: TOR: HVA NOR Utgevarar: Javnaðarmannaflelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prentsmiðja B. 7. Jensens, Torshavn. kunde gælde for noget Omraade udenfor det islandske Relsfællesskab. Løsning nr. Í er derfor den eneste tænke- lige Mulighed. Dette er et indirekte Bevis, men det er et fuldt Bevis. Vi har nævnt, hvorledes Ísland erhvervede Suveræniteten over Grønland, og gennem Ko- lonisalioner gjorde det til en integrerende Del af det islandske Retsfællesskab (Stat). Efter at denne Retstilstand var blevet etableret, kunde den paa Grund af den islandske Stats Suver- ænitet og Reltens inerti aldrig ophøre, uden at den islandske Stat erklærede sit Herredømme over Grønland for ophørt, hvad den aldrig har gjort. Ja, det geografiske Grønland staar under Islands Konge den Dag i Dag. I Overensstemmelse hermed betragler Grágás Tingene paa Grønland som islandske Domting (Standarhb. kap. 374). Domme paa Tingene paa Grønland skulde opsiges paa Is- lands Althing (St. kap. 374), et sikkert Tegn paa Statsenheden og paa, at de grønlandske Ting var Islands Althing underordnede, og at dette var Grønlands Lovling. Og Grágás (la, 226, II, 70, jfr. Norsk hist. Tidsskr. 1930 S. 51—54) siger direkle og fuldt og helt — men uden at bruge Navnet Grønland — alt Grøn- land er en Del af den islandske Stat. I Sta- darhólsbok kap. 374 staar der: »Dersom en Mand bliver skyldig (sckr) paa Grønland, sau er enhver fredløs (sekr) her, som der er fred- løs. Dommen eller Forliget er gyldigt paa Island uden videre, fra det Øjeblik den op- siges paa Grønland. Denne Bestemmelse om- fatter uden Forskel alle Arter af »Fredløshed« (sekt) og uden Forskel Mænd af alle Natio- naliteter, selv Grønlændere, Udlændinge eller Íslændere indbyrdes paa Grønland. Hvis en Islænding begik en efter den paa Grønland gældende Ret tilstrækkelig relsstridig Handling — og efter Grágás skulde der ikke meget til — kunde en grønl. Domstol paa Grønland dømme Íslænderen til at være fuldstændig fredløs, ikke blot paa Grønland og overfor Grønlæn- dere Verden over, men ogsaa paa Island og overfor Islændere hvorsomhelst í den vide Verden. Ved at gøre Islænderen fuldstændig fredløs, støder den grønlandske Domstol ham ud af den islandske Stat, fratager ham Retsbe skyttelsen og Retsevnen og overhovedet enhver Menneskerellighed i den islandske Stat, kom- manderer det islandske Statssamfunds Med- lemmer til at boycolte og forfølge ham under Straf efter islandsk Ret paa Tingene paa Ís- land. „Eldi“, „ferjun“, „bjargráð“ ydet en Mand, som er gjort fredløs paa Grønland, har den samme strafferetslige Virkning overfor tredjemand paa Island som om han var gjort fredløs paa Ísland. Det samme gælder »sekt« efter Forlig og overhovedet enhver »Sekt«, uden Hensyn til, hvorledes den er opstaael