týsdagur 16. mai 1933síða 1

| SOCIALDEMO Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, : | síðu. avslåttur í prísinum. Nr. 20. 20 oyr. á á. og á. Soeialisma Í Feroyum. Socialisma ella socialdemo- krali er eftir okkara uppfalan — hvat so bæði ein og annar sigur — eisini neyðturvulig her á okkara smáu oyggjum, í tí at eisini her eru samfelags-viður- skiflini so saman- hald er neyðugt, um nakað skal gerast við nokrum skili, okkara fólki til frama. — Men her, í føri, einki skikkaði, at hesum skal gerast fyri fólk okkara, men av fólki okkara, uttan tað at vísa lí leið- ina. Sjálvt skal tað leggja alla megi sína í, og sjálvt skal tað sínum lað vil Kilt og skapa viðurskiftini í bilæli — soleiðis sum hava tey vorðin. hvort fólk, og okkara við, må > læra at sanna tey orð og tann hugsun, vit finna í tí danska orðatakinum: »Hjælp dig selv, saa hjælper Gud dig«. — Og vilja vit, Foroyufólk, ikki ganga verða oll ta leiðina, eru og sund stongd fyri okkum; men leiðin er hert tunn eina: saman- hald, samarbeiði. Sum Jóannes Patursson yrkir um málið, kunna vit síga um alt arbeiði okkara: >Nú er tann stundin komin til handa á hes- um landi, at vit skulu laka lógvatuk saman . . .« Hans Andrias Djurhuus sigur i einum av sinum yrkingum: »Saman at halda var ei okkum givid, ti er so lítið burtur úr her blivið; ti enn vil lala, men ov lílið gera. Samhald má vera! Stóðu vit saman, Føroya synir sterkir, útint mangt eill roysnisverkið, kundu vil frama ført Gil Føroya . landið. Saman vit standið! kundu vil Ljós yvir landið samanhald kann gera, tað gevur megi byrðurnar al bera; birtið tí brandin fjálga upp at loga. Væl man hann dugalc Samanhald! lað er tað er socialisma. Samanhaldið, orðið, og lað óbróliliga samanhaldið um tey mál, vit vilja hava framd, og ein harður bardagi fm6li ollum tí sum heldur ímóti og vil fáa okkum til at svíkja tey mál, vit hava sett okkum, ley verði seg andilig ella verðslig — tað er hetta, ið er eyðkennið fyri socialismuna. - Vil vit ið mugu halda saman, oll hava nakað at slrfdast fyri: arbeiðsmaðurin, hin ognar- handverk- arin (smidurin á ymsun hált), leysi lonarbeiðarin, *"FOROYA : Við sterri lýsingum fæst træðarmaðurin, fiskimadurin, hin arbeidandi kvinnan, oll somul eiga og mugu vil slanda vinna vil saman. Gera vil lad, fram, tá fáa vit ta megi, hin einstaki ikki eigur. — Hin gamla søgan um stavirnar, sum vóru lættir at bróta hver einsær, var mentur al meðan eingin bróta leir, lá leir vóru bundnir saman, er allíð sonn. >Den Snor, som lægges af Strenge tre, den brisler vist næppelige, del siger den Vismand foruden Spe, om hun lægges læmpelige,« soleiðis stendur hjå Peder Syv, og hetta er sannleikans orð, og standa vil saman, skapa vit sjálvi lagnu okkara, og tá vinna vit av allari Men lað er hetta samanhaldið, vit enn sakna mólsteðu. — — — her í Føroyum; her dregur hvor sína línu, og lí treingja vit til, al socialisman verður prædikað í Foroyum. — Vit mugu læra at standa saman og verja okkara viðurskifti, okkara rættindi á ein og hvønn hált, og vit mugu ar- beiða saman, vit »Føroya synir sterkir«, vit mugu ikki — eins og úður — hyggja við >skeivum“ f eygum« al hvørjum ødrum ogikki verða soleiðis, sum sagt hevur verið, al hin eini ikki øðrum ein kaldan valnsopa. — Hitt Holger Drachmann sigur í inn- slóra danska skaldið gongds-yrkingini til sjónleikin „Brav-Karl“, um hilt fólkið sum sera væl hóskaðu at verðið søgd danska nokur orð, tíverri um okkum: >. ... liver snup- per sig et lille Ben at gnave, hver laver sig en lille køn Butik lille - og griner ad det Fjols, og smiler naadigt til sin Mave som Intet fik«. hevur verið sagt við Tað okkum: sum „lygum mugu blaðstýrari av einum socialde- blaði arbeiðisviðurskiftini her, um ar- mokratiskum skriva um beiðararnar og fiskimenninar, um hvussu teir verða órættaðir og kúgaðir. Tygara blað hevur ta „uppgávu“ at styðja teir og tala teirra sak; tí teir eru tann parturin av okkara fólki, sum ber land okkara uppi. Men vegna hitt kapitalistiska stýrislagið og arbeiðisgevaraveldi verða teir hildnir niðri í ómegd og armóð“. „Jú gaman í, her er ikki so lítið av sannleika í, og tygum hava stóran rælt í tí lygum síga“, svaruðu vit, »men hvat vilja lygum at vit skulu gera? Kunnu vit fara at arbeiða fyri monnum sum ikki skoyta um arbeiði okkara? Her í Havn hava vit eill ar- beiðismannafelag, eitt felug hvers endamál má-vera at berjast fyri betri livikorum og slørri rætt- — Tirsdag hin 16. mai 1933. unnir JAVNAÐUR indi í samfelaginum men hetta felag stendur fjart frá lí rorslu, sum okkara blað roynir at bera bod um, tað sigur seg ikki at vilja hava við okkum at gera. Vit hava í Feroyum eitt stórt felag, sum í sær hevur allar okk- g, ara fiskimenn, , Føroya Fiski- mannaíslag“. Eisini hetin felag stendur ultanfyri vil ikki 8 hava nakuð við okkum at gera lað hava vil tíverri avgerandi »bevis« uppá. Tá nú tey felog, vit hava her 1 á landi, hava la slødu, at ley einki vilja hava við okkum ella okkara arbeiði at gera, hvussu skulu vil so fara í holt vid at arbeiða fyri tey ella teir?« Beinleiðis halda vit okkum ikki kunna gera nakað har, vil kunna ikki so væl fara al bróta næsar fyri tey, vit eru ikki forir fyri at síggja annað enn, al ley fyri fyrst mugu verða sær. Eitt annað er, at vil verða við at arbeiða fyri tí socialu hugs- samhald í lyst og Vit vilja anini um neyð, í lív og deyð. verða við at bera hetta fram, al vit Førovingar mugu, um nakað arbeiði skal skapast burtur úr og lívi okkara her heima hjá okkum sjálvum, slanda saman, verja okkara rættindi á landi og å sjogv, verja okkara »nasjonalu« eydkenni, okkara mål og alt tað góða, vit fingu frá fedrum okkara men á somu tíð: dyr og vind- eygu upp á víðan vegg fyri oll- vo fæle um tí, sum vit kunnu fúa okk- um at gagni ultanifrå. Men fáa okkum tað ultanifrå, okkum fyri lí, al vil royna al gagnar, og fyri lí, at vit eru og vilja verða eifl lið í lí stóra verðaldarflokki, vil nevna: hin socialdemokratiski flokkurin, eru vit fyrst av ollum Føroyingar, og einki má og skal fáa okkum til at gloyma tað. Hendur tað so, atokkurt verður at koma ímillum okkum og hin social- demokratiska flokkin á tí landi, vit hoyra lil, so mugu vit standa sum Føroyingar og verja okkara rælt, men á somu tíð muga vil gera alt, sum gerast kann, fyri at fáa lagt klárt fyri dagin, hval okkum skilir og fáa tað greitt. — Ti vil vilja ikki hava ósemju, (vort ímóti, vil vilja hava sam- hald bæði heima hjá okkum og við oll fólk — liga við lað fólk vit eru í sam- sjálvsagt tá ser- bandi við, bæði rættsliga og mentunarliga, um teirra vilji til tess er eins góður og okkara. KRAT BRÓÐURSKAPUR | Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið i Porto. Blaðið , verdur bilagt å posthåsinum, brævsavnarstødum 7 art | og skrivstovuni. Telf. 143. . . Stauning svarer paa Haderslev-Deputationens mærkværdige Optræden. Deputationen skjulte overfor Stats- ministeren, at nankrævede Grænse- værn til 3 Mill. Kr. aarligt. Við undarligum kenslum lesa vil ley orð, sum vit her prenta upp aftur í blaði okkara. Kanska ” onkur annar enn vit minnist å gamlur dagar. Den »nationale« Presse — d. v. s. den Presse, der allid søger at udnytte et nationalt Spørgs- maal i militaristisk Øjemed — har gjort et stort Numer ud af Henvendelsen fra Haderslev- Mødet angaaende Grænsen. Medens »Berl. Tid.« nærmest talte ringeagtende om H. P. Hansens Møde i Aabenraa, saa kan Henvendelsen fra Hadersley udnyttes til militaristisk og na- lionalistisk Agitation. Grænsebe- fæstninganlæg, Gendarmeri, Be- vogtning Dag og Nat, Sommer og Vinter, 3 Mill. skal det koste! Det lyder virkelig Mulighe- Kr. aarligt af noget stort! Her er for en Genopblussen af Natio- lismen! Vi ved ikke i hvor høj Grad Deputation virkelig vil udnytte til ny Mililær- denne lade sig rummel. Helt loyalt synes den ikke al have optraadt ved at fremsætte særlig Krav overfor Forsvarsministeren og kun almindelige Bemærknin- overfor Stalsministeren Men lad os sige til den Presse, der nu vejrer Luftning for mere Militærvæsen, at dertil er Tiden ikke. Regeringen har lige før Paaske truffet de Foranstaltnin- ger, som var nødvendige, men som iøvrigt blev gjort til Latter i »Berl. Tid.«. Hvad der videre skal ske om der skal ske no- vil blive overvejet i Re- Græn- get geringen; men al bygge sefæstninger a la Belgien og for- vandle Sønderjylland til en Mi- litærlejr, det sker ikke! Det vilde Danmark og ikke mindst Søn- derjylland vær lidet tjent med. bør den chauvi- nistiske Presse for alltid forskertset enhver Mulighed for al spille Vejleder med Hensyn til Sønderjylland. Dersom Dan- mark i 1919 overnalionalistiske Men ievrigl have 20 havde fulgt de Mænd og deres Presse, da vilde Danmark nu være frygteligt stedt í Dag! De Folk, der forlangte Sønder- jylland til Ejderen eller et Stykke nedenfor Flensborg, havde, om de dengang havde sejret, gjort deres Land en stor Ulykke, Nu fik vi kun, hvad der gav dansk Flertal, og derfor kan Grænsen holde. Vi Socialdemokrater forlanger denne Grænse respekteret, og vi vil benytte Statens Magtmidler til delte Derom maa alle være enige. Men hvis Grænsen skal gøres til Agitationsobjekt í en ny Mili- tærrummel, saa hører Enigheden op. Og det er Sønderjyderne ikke tjent med. Formaal. Militaristiske Stauning svarer. Formaalet er en ny Milítærrummel. Man mindes „Plensborg“-Dagene. Vi søgte forleden en Samtale med Statsminister Stauning og bad udtale sig om den mærkværdige Deputation, som optræder saa ejendommeligt og nu lader sig udnytte til milila- ristisk Agitation. Statsministeren svarer os: ham — Ja, jeg maa tilstaa, at denne Deputations Spor er noget usæd- vanlige. Jeg ser dog bort fra den Maade, udnytter denne Henvendelse, jeg hvorpaa Højrepressen undres mere over Deputationens Medvirkning i Efterspillet. Deputationen blev fra Kongen henvist til mig, men hos mig nøjes man med at forelægge nogle almindelige Talemaader om den Uro og Usikkerhed, som føles. Ikke et Ord nævner man hos mig om den store nye Militær-Foranstaltning, som sy- nes at være Maalet. Jeg svarede nogenlunde, som Jeg samme har sagt det til »Politiken« Dag, at Opmærksomhed overfor Uroen Ønskerne om er imødekommet, og at Henven- delsen iøvrigt skal blive forelagt Ministeriet. Deputationen forlod mig i til- syneladende velvillig Stemning og gik saa til Forsvarsministeren med en Ønskeseddel af andet Indhold end den, jeg besvarede. Der blev intet af Samtalen | Aftale fand af Referat. Desuagtet af teferat optaget 10s mig, og ingen = Sted om Udsendelse gav Depulationen et Referat, der foregav et Svar fra mig. Om Åftenen Kl 11—12 telefonerede »Politiken«s Redaktion og meddelte mig Ind- holdet af dette Referat, paa hvil- ken Foranledning jeg kortelig gengav, hvad jeg havde sagt. — Denne Gengivelse er i Hovedsa- gen riglig, om saa alle Deltager- ne i Deputationen skulde have glemt, hvad der er sagt. Enhver vil iøvrigt kunne for- jeg heller kunde anderledes, thi Deputa- tionens Ordfører skjulte omhyg- der var Havde forebragt mig Kravet om staa, at ikke svare geligt for mig, hvad Henvendelsens Hensigt. man Grænseværn til ny Udgift af 3 Mill. Kr. aarlig, skulde jeg nok have svaret anderledes — i Over- ensslemmelse med, hvad For- svarsminisleren i Gaar udtalie til »Social-Demokraten«. En fortsat Diskussion med dem, der staar bag Depulationen, synes imidlertid ørkesløs; nu er det klart, hvad der sigtes efter, man mindes »Flensborg«-Dage- ne ved at se »Berl. Tid« i disse Dage. En Udtalelse af Forsvarsministeren. Vi har ogsaa haft en Samlale med Forsvarsminister H. P, Hansen. Forsvarsministeren ud- taler: Den pangældende Deputa- tion fremsatte overfor mig Øn- sket om et Grænseværn og op- lyste, al dette vilde koste 3 Mill, Kr. — Jeg har ikke i mindste Maade givet Udtryk for, at Re-