týsdagur 16. mai 1933síða 4

(Fortsat fra 2. Side). hug at leggja skart at teim At sela við dugur íkki stórt, Ríkisstýrið í Englandi stille de Modeller, Tegninger og | drepandi »trustum« og >kartell- hertil kemur, at tað kostar 10 | hevur sett uppskot um, at tud fotografiske Reproduktioner, som | um«, id voldast av einstøkum Tað k ist: Arúsnæstiu krónur í avgift at slakta ein | má fáa heimild at boykotta allar skal være den danske Viden- | kapitalistum. Men kann hann a angar Fh kona þa goðingukálv ella ungneyt. Við at | russiskar vorur. Hetta er gjort i 4 á 2 á 1 i rå P ng « NA På . ra -” skabs »Visitkort« i Amerika og | gera tað — og vilja hinir slats- um og vinum, a bi F 8 drepa kálvin við tað sama spar- | sum mólmæli móli Russanna | sø Á 9 mamma okkara er heimfarin til | sst hesar 10 kr. — og heldur „li | ; denne Samling er nu afsendt. | menninir fylgja honum? Hetta Á ég . as ; kr. g heldur | fongsling av 4 enskum »ingeni- 5 á 9 vo ri: hina ævugu hvíldina seinasta | slakta enn al hava úlgift við at : rur kraf Inden den bliver anbragt paa | er hitt stóra spursmálið. Útlitið levede slakta at hava úlg at | ørum«. England hevur kraft Museet, vil den imidlertid blive | fyri hesum er ikki særliga ljóst eygardaga i seta vid. Har er ikki betri enn | hesar verkfrødingar givnarleysar. p ver Jarðarferðin fer frá heiminum | per, uttan tað at Danir er ; ; „ta font 40 af udstillet paa Verdensudstillingen | — tessverri. p ; ; er, i Ho í i u | Men Russarnir nokta fyri tí eina ! Å mikudagin 17. mai kl. 1. organiseraðir í vælskipað sam- = i et typisk gammeldansk Bin- ganisere ælSKIPRO:s: og siga annars, at leir skulu dingsværkshus, der vil faa sin Nazistarnir Barna og egna vegna vinnufeløg, meðan vil her á | dømast í Russlandi. Plads í Vidensskaberens Hal. ; ; F { J. LAMBAA landi standa hvor sær og ar- Gongur dómurin Englend- hava vunnið slóran valsigur í iða“ hvert móti øåruer Nær): fo Den videnskubelige Samling om- å - la-Fysturríki og beiða hvor móli øðrum. Nær ingum til livs ella ov nær fatter 21 danske Videnskabs- Eysturríki. Legg áð Fr VERI SR fora okkara fiskimenn at duga | verður »boykottingin«. So dregur mænd Tycho Brahe. Ole Rømer Tyskland saman, spyrja menn. Hávarívur. a skultulørn at ganga samvinnuleiðina og | sundur heldur enn saman land- og H. C. Ørsted til Niels Finsen g Jørn, | þjarga sær úr vesaldóminum? | anna millum. og Niels Bohr. Af Tycho Brahe Eiturframleiðslan. veltingaramboð. kommer bl. á. hans Sektant og "it fáa eina hylling á "USS , . NN NSS k k g Vit fåa eina hylling å, hvussu Til børn: Trævognar, hjul- uf Ole Romer en Model af det | stóra nogd av eilri menn fram- re Apparat, hvormed hun bestemte | Jejdn, tå ið vit hoyra, at tað eru berur og spakar í ymsum SEE SM Æ R A N SEJE Lysets Hastighed. Efter hvad yvir 30.000 menniskjur f arbeidi støddum biligast hjå Cal SC den danske Kommissions Sekre- | í eiturframleiðsluni. 10 tons vera hevur nond ás í ' : av påleggi til heilt småar prisir. — tær, Professor Buch Andersen | seld hvonn mánaða. Fyri yvir J. F. JACOBSEN ; , | E hu ; ; Eall.5 har'kons : ar | ne Heep vh eallly3 Alt goymist í elektriskum køluskåpi og er tf bvgj?2 rar konstateret, er Ole Rømer | 350 milliónir vera av eitri um Åarveg — telefon 217. : den egentlige Opfinder af 'Ter- | árið. = altíð frískt og vælsmakkandi. =|- ; TRIKK TIIKIK III ITKTIÍ KI KTK KÍKI KI KIKIKI SIK PAKK & Plys jp R mometret, ligesom han først af alle har udfundet Metersystemet, ivi Ørsted vil bl. a. blive mindet Tey late Í vinum SU Ved Bortlodningen ved Ba- SM Knækpylsur! og kjølfars BR ; R, i deyðan. „scn tn. D 00 | (| fæst hvorja ferð »Tjaldur« kemur. GAGS som den første, der fremstillede ME ; zaren for Fuglefjords Sygekasse | En . Alluminium. I Chicagu doydu um dagirnar i December 1932 er neden- fæ Medistarpylsur. Calls eini þjún sama- dag, og vórðu nævnle Genstande ikke afhendtet: st Alt i konserves. == | grivin í somu røv. Hann var ; ; i PS Prima tålg 0,50 pr. !/, kg. en! | | 106 år, hon eitt år yngri. Í Kommode Nr. 3 8 JAL4 > I Kaffestel A - 86 =: LANALNRAÐKRNURAKAUUARSGLAADARUKALALSNLOKNARUNDUL ANNAD LNLHAAAU DOOR NERE DÅ Ur utheiminum. | Hópur av kinesiskum eggum | Spa: B ; øv IK Smør í pk., prima livurpostej i leysari vekt, gs | verður innførdur til Europa, i re iB : #1 == speyðupylsa, ymisk slog, sallað kálvakjat, ÁR Í særliga Sveríki. Eggini ern ikki SAPVEL SKIN od JM cervelatpylsa, kjøtpylsa, royktur grísanakki, Friður millum Kina og Japan. | bíligari enn L. d. ley svensku, Hvis Feet ikke er at- fø kókað skinka, salatir, rullupylsa, ymisk slog, SR Tad sigst, at Kina og Japan men lidug til at brúka — og | hendtet inden 1. Juni d. A., til- = ostur frá 0,40 pd., roykt flesk og annað pálegg. |= A eru við at binda frið. | tað elvir kundunum at keypa. | falder de Frgtejords Sygekasse. ST KADET OVN GÅ BH Hitt særmerkta fyri henda | Alt skal ganga sum fótur í hosu, Fuglefjord, den 5. Maj 1933. SN Allar:húshaldarvarur 4 R frið er, at teir háðir figgindarnir pt at kóka eitt egg, er Bazarkomitéen. = Góðar ti úir såre BR 4 å ; ge se joke | sg ——e—— IK Ringið! og tygum fáa vørurnar sendar. Tlf. 47. HE | j menn. Teir »hvitu« skulu hald- | Jøda-rakstur í Týsklandi. ce = Í . po, . …” 4 . f rår P « ap A rar SE Á þr og Ameríka?s i stevniskrå síni at jakstra allar ti jødarnir eru harrar í verðald- Smil NÆÐI 5 = 7 NR Ra SM ; ; í jodar úr Tysklandi, tasthatið arhandlinum. Hitler hevur tf i Figgjarvidurskiftini > eitt av OSTAR MDAT: , noyðst at aftra seg eitt sindur ILLS t ; 9 | Naziosingini. m dagirnar var | „í. forni í Tr úti í heiminum hava sjáldan | heildin ein boykotting av jod- a Fire G0000000000C000000000G00CG | +, verið so fløkt sum nú. Londini | unum og jodiskum forrættning- ingina«. ; O | ' eru lopin frá gullinum, tó húka | um yvir alt Týskaland. Heila | i ; Frankaríki og Holland eftir enn. | harkaliðið var á fótum frá tíð- | . 8 HAVNAR KOL- å CEMENTHANDIL O UN Á bo Seinast rýmdi Amerika. Okkurt | liga á morgni. Hvert einasta Kjøtframleidslan = O ; má gerast, jú fyrr jú betri. | jødiska heim og forrættning var | í Danmark er nógv størri, enn Q k Oddamenninir í leim ymsu stóru | umgyrd og yvirklistrað við boy- | marknadurin krevur. Danir hava KUL O " londunum hava verið til »privat | kottandi plakatum. Hætti nakar | tí vidtikid at slakta niður alla 3 fund« við Rosenvelt í Amerika. | sær at fara inn í eina jødiska | yvirproduktiénina. 60.000 neyt COKES Tað er særliga tollkríggið land- | forrættning, fekk hann eina pla- | skulu slaktast við tað sama. | anna millum, ið Rosenvelt vil | kat smurda í andlitið sum eitt | Sjálvandi verður tad tey ring- BRÆNDE hava londini at helma í vid, so | landasvíkjaramerki. astu, ið standa fyri slagnum. | handilin landanna millum kann | Ein jødiskur ungur maður | Henda yvirproduklión selist fyri TLF. 208. koma aftur í gongd og tær yvir- | gjørdist so illur, at hann í sjálv- | lítið og lætt. Meginpartin royna 6 fyltu vorugoymslurnar tomast. | verju skjeyt ein nazist. Hann | teir at nyta til pylsur og kon- (Á Men hovuðstreytin fyri hesum | og He familja varð fongslað. | servis eilt sindur hava vil 00000000000000000000000005 4 er, at hin stora fjøldin fær | Munnamúgvan stormaði fongslið | fingið til Havnar og Tvoroyri. nakað at keypa fyri. So statt er | og skjeyt jødan niður við skot Kålvakjøtid, ið annars hevur loysningurin av arbeiðsloysinum | í skot. | verið | góðum prísi, er nú nógv Blaðstjári við ak fremsla mál. Rosenvelt hevur Utheimsjødarnir hava svarað | bíligari enn fiskurin hjá okkum. |] Prentsmiðja B. 7. Jensens, Tórshavn. eller hvilken Forseelse. Fredløshedsdomme om Herserne saaledes som den var paa den Ja, hvorfor ikke lave Historien om til et og andre »Sektir« var ikke blot idømt elle: Tid, da den blev overført paa Goderne, og Modemagasin! Naar man kan helt se bort fra j 3; vedtaget Straf, men ogsaa efter Datidens For- vist dens Uholdbarhed hvad Goderne anguar. Kilderne og i Stedet for digte og komponere Poi. hold en aulomatisk Fuldbyrdelse af Straffen. Paa Side 85 paastaar Prof, E. B., at det selv efter Behag, skulde der ikke mere være Kan en national Institution kan ophæve en af mig í Gronl. statsr. Still. S. 198 f. citerede nogen Hindringer i Vejen! At en U betydelighed B Persons Tilhorighed til Staten eller give Lov- »riki« som Betegnelse for det isl. Retsfælles- som Forf, til disse Linier ikke har kunnet i } regler for dette. De grønlandske Domstole ud- skab, kun betyder Magtomraade. Det er meget slutte sig hertil, kunde næppe have Krav pan h | øver efter Datidens Opfattelse en Hovedfaktor rigtigt, at »riki« og »veldi« i Almindelighed Opmærksomhed under saa store og opløftede } 1 i Slalsmaglen over Island og over alle Islæn- netop har denne Betydning, og er ikke en Forhold. — Men Straffen er ikke udebleven. 4 dere hvorsomhelst. Dette er kun muligt under statslig Belegnelse. — Men det isl. Relsfælles- Paa Side 85 skriver E. B.: »at de islandske få den Forudsælning, at Tingene paa Grøn- skab var paa denne Tid blevet organiseret landnåmsmennene er flyktet fra Norge for EA land var islandske Statsinslitutioner og Grøn- under centraliliseret Tvangsmagt, Herskermagt Harald Haarfagres afriki hører til de urøkke- Ææ land en Del af det islandske Retsfællesskab. og altsaa blevet til et »Rige« i moderne For- lige dogmer, som det tryggt kan bygges pá.c 3 Á. á Dette er et direkte og fuldt Bevis, der bekræf- stand. Ved Gennemsyn af den Korrespondance, Ja, hvorfor egentlig trækkes med al den histo- |. á Á ter det tidligere forte indirekte men fulde hvori denne Betegnelse forekommer, vil en- riske Overlevering, naar Historien ikke mere Fo Bevis. hver kunne overbevise sig om, at »riki« her behøver nogen Kilder og det er blevet langt ; i. Saa harmes min ærede Modstander over er det islandske Retsfællesskab, Om >Norges mere videnskabeligt at digte og fantasere sig 0 min »omfatlende uvitenhet om forhold, som konungs veldi« kan der ikke være Tale. For til et Resultat, der passer for Øjeblikket! 24 ligger ulenom forfatterens specialområde« (S. at kunne slyre det og skaffe sig Respekt, be- Islændere har ret udtømmende Beretnin- Å 85). Naur det saa kommer til Stykket, bestuar høvede man heller ikke, som forudsat, at være ger om (Islands Lundnam. Landnamabók hele Uvidenheden deri, al jey ikke kendte et i Lommen paa Biskop Arni í Skálholt, kender ca. 400 Landnamsmænd ved Navn, af Prof. E. B. selv forfultet udmærket Skrift I den tidligere flere Gange nævnte Arti- deres Slægtsregistre i opad og nedadstigende om Jåmtland og Herjedulen, et Skrift, som jeg kel: »Grønland og Norge í Middelalderen« i Linie, deres Familieforhold, deres Stand og 5 gerne havde villet konsultere med Interesse, Norsk geogr. Aurh. 1921 skriver Prof. E. B. personlige Karakteristisk, de vigtigste Begiven- 3 dersom det havde været udkommel, dengang om Islands Landnam: »Længe saa man dette heder i deres Liv, Grunden lil deres Rejse til jeg skrev og afsluttede min Bog, som en direkte følge af Harald Haarfer's ero- Island, deres Opholdsted eller Opholdssteder Prof. E. B's Lære om Herserne ser jeg bringer, en flugt fra hans »afriki«. Denne op- inden de tog afsted til Ísland, Ganrden eller ingen Anledning til at tillræde. Den forekom- fatningen er vel imidlertid nu opgivet av de Gaurdene hvorpaa de bosatte sig pan Island, mer mig blot ut være en Puastand, der meget allerfleste forskere. . . . Det islandske landnam de geografiske Grænser for hver enkelts Land- trænger til Bevis. Egentlig vedkommer dette maa da forklares ikke ut fra politiske, men nam, der danner en Kæde rundt Islands Kyst, ikke mit Arbejde. Jeg har blot refereret Læren fra økonomiske forhold«, kun afbrudt ved, at Islændernes Landnam paa