týsdagur 23. mai 1933síða 4

»røroya ferdamannafelag" hevur sent út eitt lítið rit hvors ætlan er at vísa útlendingum á Føroyar og alt tað vakra her er og sum væl er vert síggja. Til tess er ritið ålgjørt við hópi av vøkrum bílætum, sum syna okkum by og bygd, land og sjógv. | m ; i . | tarer 2} Fey sýna okkum grindarækstur | Galskab. er oprettet en ny ved Universiteterne, denskab skal doceres overfor de unge studerende: skaben! lBchoves der Ved Bortlodningen ved Ba- zaren for Fuglefjords Sygekasse þv Vi- Í Kommode Nr. 5 kunnu : I Kaffestel A - 86 I Sofapude B - 355 Rustningsviden- I Thedug - 219 Kkommen- I garvet Skind B - 79 Hvis Genstandene ikke er af- hendtet inden Í. Juni d. A., til- og grindubyti. konufólk id royta, | oe > spunamannin og seydamannin | > vid hundum, fuglin á rókini og Et nyt Vanførehospital Fuglen den O Maj 1990. skal opføres. Fad er ikki sort, »Idyl við Strandenc. Perman hevur bílæti av grinda dråpi, prentað í litum, og innani er eitt kort við ollum leimum ferðarutum, sum nerta við For | hava haft oyar. Eitt litid er, sum vit fegin vilja peika á sum eina moguliga j 3 ! og ivaleyslt atfinning: Latið ongan fáa tann ; at eisini vil Í Anledning af Meddelelsen her uppi í Foroyum sum á donskum eitur »Vanføre- hjemmet< og >Vanforehospitalete vera vitnisligt fyri , sum hava falder de Fuglefjords Sygekasse, Bazarkomitéen. Socialminisler Steincke. - Jeg har endnu ikke mod- for. | taget nogen officiel Meddelelse fra Finansudvalget om Sagen. For et Aar et siden nedsatte jeg húsinum í Havn. FØROYA MÅLFELAG H )ece apr 932 " eden- 2 ; : . . Ane ar . Fra Tvskland meddeles, at der FM ecember et neden- | hevur stovnandi fund hóskvoldið 1. juni 1933 kl. 9 í Sjónleikar- ra Iyskland meddeles, í nævnte Genstande ikke afhendtet: Professorpost fáa nærri frágreiðing og algongumerki frá okkum undirskrivaðu. M. A. Jacobsen. Chr. Matras. Thorstein Petersen. BILBAO „Havhesturin“ fer úr Før- oyum til Bilbao 27. i h. m. Teir, ið ætla at senda fisk við, kenna og | om Finansudvalgets Tilsluning | Verða bidnir um at siga okkum at gera við tað staðið | til Hospitalsplanerne fortæller | #4 sum skjótast. Pf. SKIPAFÉLAGIÐ FØROVAR Tey, ið vilja gerast limir og koma á fundin, einum hugsan, at orðið Foroyar og | Á i 3 islands« hava gera sr hvørt annað. øischen Inseln« ljóðar undarligt hví ikki siga: »Die Inseln Fiirøer betri: Foroyar. TR Ritið er hent, stórt im vit einaferð koma f P rara »lurislar« pe vilja okkum haft nakað al gera við hetta hospilal og helta heim, at lesa hesar reglur, ið her er tiknar úr | donskum blaði. Vit hava hug til at skriva um | alt tað, sum nertur við mennis kjakærleika og umsåttan fyri menniskjum og so um lað støðu sum staturin havur til alt hetta, men tað fer at bidja til seinri. et Udvalg til at beskæftige sig med Vanføre-Forsorgen, og delte Udvalg har seret sig stærkt for Opførelsen af Hospitalet. Forholdene er nemlig saa inkrænkel og gammel- | dags paa Vanforehjemmet paa Toldbodvej, at der trængtes stærkt til mere moderne Forhold, sær- lig til et moderne Hospital med en Udvidelse af Pladser og et bl. a. ogsaa interes- 6 x gg 8 cn 81 Høvundar og útgevarar. i leløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt | Fo tom - pak urne re I fe Vanføre, hvorom der Fiskemarkedet. »Førova Fiskaútfluttnings- | har i sit Møde felag« meddeler | Socialminister 15.—5.—833, | om, at Stalen garanterer for et | det skulde være muligt at redde Oporto: Tilførsel af newfound- | Laan paa Mill. Van- | en Del disse, sauledes al de kan landsk Klipfisk 300 Tons, af | forehjemmet til Opførelse af et | fan større eller mindre Dele af skotsk 41, af fransk Lavée 230. lospital i Tilknytning til Hjem- | deres Arbejdskraft bevaret eller Priser for færøsk Klipfisk 230 | met. Esc. pr. 60 kg, for islandsk 230, for norsk 233, fornewfoundlandsk | 270, fransk Lavée 190, for skotsk | | 205, for porlugisisk 220. Behold- | ning af newfoundlandsk Klipfisk | GTS, Se |" for Lst. (110,00 Esc. pr. I Þá.) oe 6 KG SD ft 8 HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL Beholdning af færøsk pe 200 Tons, af islandsk 200, a norsk 30. Priser (Pts pi 50 Pi RT for færøsk Klipfisk 87—88, for islandsk 84—85, for norsk 83 Sterling 39,68 Barcelona: Tilførsel af færøsk 208. Klipfisk 1428 Tons. dre fo | 8 TLF. I. Klasses Klipfisk 90 pr. 50 kg. B- ldninger, st Klipfiskesorter 1400 Tons. 18 Grønland er skudt ind í Vestlandsfjerdingen Det man dog bemærkes, at Oplysningerne om de enkelte Landnamsmænd er ulige udfør lige, og om nogle næsten intet udøver Navnet. Landnámabók har saaledes en mevet central Stilling i den islandske Litteratur, hvorfor dens Paalidelighed let kan gennemprøves og den Fejl konstatere Det er godtgjort, at Land nama er et Kildeskrift af allerførste Rang Som oftest giver Landnama som Grund for % Landnamsmænds Rejse fra Norge til Island et eller andet i Forbindelse med Harald Has fagers Krøbringer, men den beretter ogsaa om enkelle Mænd, der rejste af andre Aarsacer, ja, endda om Mænd, der reiste med Konø Haralds Raad (hvoriblanet Forræderen Uni den danske), hvoraf man har viller slutte, af Kong Harald har tænkt paa at underlægge sig Island. Landnamas Beretninger kan ikke sælles tilside for løse Fantasier uden noget Grundlag ej heller af archæologiske Fund í Norge, dei kan tydes paa flere Maader, uden at komme i Strid med Lundnama. Lad os se realistisk paa Sagen ud frá Prof. E. B's eget Synspunkt, de økonomiske Forhold: Opfattelsen af Island som IHjemstled for Mennesker var højst divergerende i Oldtiden, og man maa til en vis Grad give begge Op faltelser Ret. Paa Island som del var den- gang kunde en haardfor og udsøgt Befolk- | Det store Hospital | længe værel tall, bliver nu til Virkelig- | stor Interesse, fordi Socialrefor- hed. Folketingets Finansudvalg | men, som jo ventes vedtaget, ' tiltraadt | forudsætter en Indberetnings Steinckes Forslag | pligt om vanføre Børn, hvorved Lysingar i |-2 Bandageri m. v. for Hvis Finansudvalget tiltræder har | Planen, vil det specielt være af ; udnyttet. tad so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir å føroyskum ella donskum måli, eiga tit at fregnast eftir okkara prisum. Tad vil loysa seg afturat ti at tit fåa slik arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annadkvørt skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Skrøtarsgøtu, Tórshavn, Telefon 143. einstakur maður ella kvinna! E3 8 i. JL COKES 0000000000000000000000 ning vel bjærge Livet, men det var uden større Naturrigdomme. De islandske Landnamsmænd af »norsk« Oprindelse var før deres egen eller deres Fædres Rejse fra Norge en grundbesiddende Overklasse. Norge var ikke særlig tætbebvgget dengang. Prof. E. B. har selv anslaget hele Norges Befolkning til højst 300,000 Personer (Folk og Kirke i Middelalderen S. 23), men Befokningen var tilstrækkelig tæt og velorga niseret til, at Overklassen gennem Grundb« siddelsen kunde »udbylte« Underklassens Ar bejde og Slavehold. Vi staar her ikki blot overfor den Urimelighed, at man fremfor det milde Klima i Norge har foretrukket Islands Klima oppe ved Polareirkelen, samt tillige paa Randen af Polhavels mægtigste Isstrøm, for at drive Landbrug i, men vi staar ogøsan overfor den langt større Urimelighed, al norske Gods ejere har opgivet deres samfundsmæssige For- skansninger paa deres Godser i Norge og deres politiske Værdigheder og Førerskab i Hjemlandet, for at begynde et særlig haardt Nybyggerliv paa Island som Bønder mellem Bønder. Et Udtryk blandt mange for dette Hav af Smerle og Skuffelse er det lille Vers, som Landnumsmanden Ønundr tréføtr fremsagde, da han saa det sneklædte og nøgne Basalt- fjeld »Kaldbakr«, som han nu skulde have i Bylte for Skove og Agre og Frændernes sam- Q „rgroya Social-Demokrat<! BRÆNDE | Co FT i Ulges ar: ÁR ig Fe Bladstjori við SK i: H. M. Jacobsen. Prenismidja B. A ODSODS, Tórshavn. fundsmæssige Forskansning í Hjemlandets Samfund.') Men en tidligere unkommen Land- namsmand svarede ham: »Mange har mistet saa meget i Norge, at de faar det aldrig er- stattet. . .« Omsat til moderne Sprog vil dette samme sige, al alle havde været ude for det Tab, og at Ønundr intet havde at beklage over í det fælles Skibbrud. Endnu en økonomisk Faktor er dog tilbage Islands Afstand fra den beboede Verden og »Nord- blevne det aabne Hav, som skilte det fra den. mændene« var dengang endnu ikke havsejlende Folk i egentlig Forstand (jfr. tællingen om Hrafna-Floki), og blev gennem lIslændernes Sejlads, Islændernes Op dagelsesrejser og Kolonisalioner, hvor ingen Nordmand deltog. Foruden at være historisk og har Landnnmas og Sagaernes Beretning Drivkraften i Islands Landnam den Fordel, at være sandsynlig. Harald Haarfagres Erobrin- ger og paatvungne Rigsordning var under den Tids Synsvinkel ligesaa stor Samfundsomvelt- ninger eller større, end de sidste Aarhundre- set med ders største Samfundsomstyrtninger, vore Øjne, og maatte derfor nødvendigvis, som 1) Hefk lond ok føjld frænda flyt, enn hilt es nyjast: kropp eru kaup ef hreppik Kaldbak, enn ek læt akra. (Grettis s. kap. 9). 5 ANNA NEIN ne Nuvel, først bevislig,