týsdagur 30. mai 1933síða 4

Fe 2 se me see 5 ed 5 SE i. Korg RE. | Fag a 4. få 4 He RF (á 8 D ar rr 5 DL EEN 200 Tons, af islandsk 150, af 14,10—14,30: Nyere svensk Kla- 14,30—16,00: Transmission fra 16,00—16,30: 16,35: Fiskemarkedet. >Feroya Fiskaútfluttnings- felag« meddeler: 1.—15. Maj 1933. Lissabon: Tilførsel af norsk Klipfisk 75 Tons, af fransk Lavée 6. Beholdninger af islandsk Klip- 138 Tons, af norsk 24. Priser for norsk Klipfisk 250 Ese. pr. 60 kg, for islandsk 230. Markedet bedre. 19.—3.—33. Oporto: Tilforsel af norsk Klipfisk 51 Tons, af færøsk og islandsk 24 Tons, af tysk 1, af fransk Lavée 4. Priser uforand- ret. Beholdning af newfound- landsk Klipfisk 1161 Tons, af alle Klipfiskesøorter 1171 Tons. Markedet stagnerende. Kurs for Lst. (110,00 Esc. 1 Pd.) 22.—3.—33. Barcelona: Tilforsel af færøsk Klipfisk 370 Tons. Priser ufor- andret. Beholdninger af alle Klipfiskesorter 1200 Tons. Bilbao: Ingen Tilførsel. Be- holdninger af færøsk Klipfisk norsk 25. Priser uforandret Ster- ling 39,68. Radio. 30. Maj til 3. Juni. Tirsdag 30. Maj. »Bellevue Strandhotel«. vermusik. Restaurant »Wivex«, Børnene. Børskurser og Vaurenole- | ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 18,30—19,00: 19,00—19,10: Oplæsning. Udsendelse for Ca. 21.00: | 21,15—22,00: 22,00—23,30: Onsdag 31. Maj. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 10,15—10,45: Skoleudsendelse. 11,00—13,00: Transmission fra Restaurant »Wivex«. 114.00—14,30: Grammofonmusik. 14,30—16,30: Koncert, Ca. 15,15: Kvindernes halve Time. 16,35: Børskurser og Varenole- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Engelsk Foredrag. 17,20—17,50: Fransk Under- visning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—19,50;: Ph. Fahrbaeh— J. Gungll. 19,50—20,20: Tidens Spørgsmaal. 20,20—20,40: Jydske Sange. 20,40—21,00: Causeri. Ca. 21,00: Pressemeddelelser. 21,15—22,00: Nordiske Rapso- dier og Folkedanse. 22,00—23,30: Moderne Danse- musik. Transmission fra Re- staurant »Lodberg«s Danse- orkester. Torsdag 1. Juni. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00—13,00: Transmission fra Hotel >D'Angleterrec. 11,00—16,00: Jazzkoncert. Ca. 14,15: Oplæsning. 16,00—16,35: Drenge. 16,35: ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Engelsk Undervis- Udsendelse for Børskurser og Varenote- Foredrag. 19,10—21,00: Koncert fra Tea- tersalen i Sltatsradiofonibyg- ningen. Pressemeddelelser. København i ny- ere Digte og Sange. Moderne musik. Transmission fra Etab- Danse- 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Tysk Undervisning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—19,20: Tyske Folkeviser i Brahms Bearbejdelse. 19,20—21,05: Rose Bernd. Skue- spil i 5 Akter). Ca. 21,05: Pressemeddelelser. lissement »ÅArena«s Danse- orkesler. Fredag 2. Juni. 10,00: 10,10: Fiskerinoleringer. 11,00—13,00: Transmission fra »Bellevue Strandhotel«. 14,30—16,30: Koncert. Vejrmeldinger. Arbeiðið við at mála telefon- 22,05—22,35: Moderne Danse- . 20,40—21,00: Moderne Melodier. stødina f Havn innan og uttan 21,00— 21,15: Violin-Soli. musik. verður hervið útboðið. Treytir Ca. 21,15: Pressemeddelelser. 22,35—22,55: Drachmann'ske Na : 21,30—21,50: Moderne Danse- Viser, og frågreiding fåast vid at venda ik RER hos ær til verkstjórans musik. 22,53—23,30: Moderne Danse- sæ! í 21,50—22,05: Humoreske, musik. Tilbod mugu verda innkomin innan 2. juni kl. 18. Telefonverk Føroya løgtings. Tøkk. Hjartans tøkk veita vit øllum teimum, ið sýndu samkenslu við jarðarferð kæru konu og móður okkara. Barna og egna vegna Johs. Lambaa. ringer, samt Fiskeri-Markeds- berelninger. 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Tysk Undervis- ning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—19,10: Ærbødigsts Uge- revy. 19,10—20,00: Fransk Musik. 20,00—20,15: H. C. Andersen sidder Model. (Hørespil). 20,15—20,45: Moderne Musik. 20,45—21,00: En Mand kom- mer med Blomster. (Hørespil- siluation). Ca. 21,00: Pressemeddelelser. 21,15—21,30: Vor Tids danske Sange. 21,30—22,05: Kammermusik. Lørdag 3. Juni. 10,00: Vejrmeldinger. ninE Fr no j 17,50: Vejrmeldinger. 10,00: Vejrmeldinger. SM: 1FAMNSMUSSION Íra | 1800: Pressemeddelelser. 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00—13,00: Transmission fra Restaurant >Wivexd. 13,30—14,00: Grammofonmusik. 14,00: Udsendelse for Børnene. 14,30—16,30: Koncert. 16,35: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 17,00—17,20: 17,20—17,50: visning. Foredag. Fransk Under- 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Musikhistorisk Fo- redrag. 19,00—19,40: Demonstrationer til Foredraget Joh. Seb. Bach. 19,40—23,30: Broget Aften. 19,40—20,00: Oplæsning. 20,00—20,25: Moderne Melodier. Lysingar Utbjóðing. Arbeidid viðvíkjandi bygging av eini båtastød o. o. í Vågs- botni verður her úlboðið eftir tekningum, frágreiðingum og treyt- um, sum verða útlæntar á byrådsskrivstovuni, so leingi nakað er eftir, hvønn dag frá miðvikudegi 31. mai h. á. kl. 12, ímóti pen- ingalrygging upp á 10 kr., sum verður afturgoldin eina, tå ið lánið kemur aftur heilskapað. Skrivligt boð í afturlatnum konvolutti, merktum: Boð upp á >Bálasteð í Vågsbotni«, verður latið inn til býráðsskrivstovuna seinast leygardagin 10. juni h. á. kl. 17, og verða lá ley innkomnu boðini upplatin í hjáveru teirra, sum boðið hava og kunnu vera hjá Býráðið skilar sær rætt til at velja óheft millum tey inn- komnu boðini ella eftir umslødunum einki at laka. Tórshavnar byråd, tann 27. mai 1933. 00000000000000000000000000 8 HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. 0000000000GCO0 0000000000000000000060000C00 Bekendtgørelse angaaende Kørselsordning. Bestemmelsen i Politivedtægten $ 26 sidste Stykke om For- bud mod Kørsel paa Elvevejen med Cykler m. v. er ophævet. I Stedet træder følgende Politiforbud: Færdsel med Cykler og Motorcykler med eller uden Paa- hængsvogne er forbudt i Bringsnagøtu og syd for denne Gade beliggende gamle Bydel med Undlagelse af Gongin (Opkørsel foran 88 8 ) 8 8 1 Apotheket mod Nord og Reyngøta mod Syd). Thorshavns Politi, den 27. Maj 1933. Sundorph. Utges arar: Javnadarmannafeløg. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prenismidja B. Z. Jensens, Torshavn. m 21,20—21,50: Mandolinkoncert. | 16,35: Forh. laa, fremkalde en Strøm af politiske Harald havde kun Brug for en Brøkdel af den gamle Overklasse til Rigets Flyktninge. Administration. De øvrige havde Valget mellem en betingelsesløs og absolut Underkastelse eller at forlade alt. Og hertil kom saa det, at selvom Hjemmefødingene i Throndhjem saa med et vist Velbehag paa Haralds Guld, blev det i hvert Fald i de fremskredne og fornem- me Kredse paa Vestlandet betragtet som uvær- digt at gaa i Haralds Tjeneste som Hersir eller Jarl, tillrodrods for de stærkt forøgede Ind- tægler, der fulgte med Tjenesten og Opgivelsen af Frihedsidealet. Min ærede Modstander citerer mig urigtigt naar han anfører mine Ord til Støtte for, at »Island |burde) ipso jure altid ha fortsat á være en del av Gulatingslagens rettsfellesskab og aldrig med rette blit et eget reltsfellesskap«!! (S. 87 jfr. S. 85)') Ari Thorgilsson modsiger 1) Jfr. hermed Prof. E. B.'s intersante og haar- rejsende Lære i Norsk Geogr. Aarb. 1921 S. 1—2. Her frakender Prof. E. B. Islænderne deres Navn Nationalitet. Grønlands Opdagelse og Landnam skal være norsk!! Ja, selv Vinland skal være opdaget og koloniseret af Nordmænd!!! Det er nok at sige, at aldrig har saa meget som en enkelt norsk Person deltaget, hverken direkte eller indirekte, i nogen af disse Begivenheder. Islands og Grønlands Landnam skal ifølge E. B. være norske »erhvervsexpansioner«, og Vinlands Op- dagelse blot den »naturlige slutsten« paa denne!! Børskurser og Varenole- 20,25—20,40: Wienersange. | ogsaa klart og tydeligt, at Gulatingslagen skulde være bleven indført paa Island. Vedrørende de Faktorer, der umuliggjorde, at Island kunde blive en Del af noget Retsfællesskab i Norge henvises til Norsk hist. Tidsskrift 1930 S. 15—46, og Tidsskr. for Retsvidenskab 1930 S. 262—2064, jfr. S. 252— 254. Lignende Forhold var til Stede ved Koloniseringen af de norske Vesterhavsøer. Prof. E. B. har Ret i, at vore Oplysnin- ger om Stifterne af det islandske Relsfælles- skab, Úlfljótr og Grimr geitskør er langt mindre end vi kunde ønske; men vi har dog nogle sikre. Og de har efterladt sig Gerninger, der vil tale stærkere for dem, end mangen en skriftlig Karakteristik. Prof. E. B. overser Rettens religiøse Op- rindelse, og del, at vore Forfædres Forestillin- ger om Ret, Retfærdighed og Moral faldt oprindelig omtrent sammen (jfr. Taranger: Den n. Rets Hist. I, 14 flg.), naar han tør Ubetydelig er den ikke denne hoverende norske Glorie over og Tilegnelse af en fremmed Nations slidsomme Arbejde, en i Sandhed løftende, nu- tionalt opblæst Romantik. Men venligsindet er den hverken mod Island eller mod Sandheden, Hvorfor forøvrigt naar galt skal være tilegner de norske »Patrioter« — i sin Hunger efter Glorie og Berømmelse sig ikke heller Sveriges Historie, det vilde være nærmere og lyde troværdigere, og der var ogsaa virkelig »noget at hale«, benægte, at man blandt Islands Goder i Land- namstiden har kunnet finde de viseste + ret- færdigste Mænd, til at rette Sædvaneretten. Jeg har udtrykkelig bemærket, at disse Egenskaber kunde ikke uden videre tillægges alle Goder. Kilderne siger da ogsaa, at Hovedgoderne blev valgt, ikke udtaget ved Tærningekast. I »Grøn- lands statsretslige Stilling i Middelalderen« har jeg ført Beviser for, at det ísl. Retsfællesskub var yderst demokratisk og dets Medlemmer retslig ligestillede og fritstillede. Dette kan ikki være anderledes, hvadenten det passer ind i Prof. E. B.'s historiske Opfattelse eller ej. Tid ligere har Taranger bevist de norske Althings- stater og »løgs« demokratiske Karakter. Prof. E. B. er ikke enig med mig i, at det isl. Retsfællesskab omkring 986 var blevet mere fuldkomment end alle andre i Norden (S. 86). De opbevarede Haandskrifter af Grågås i de! 13. Aarh. kan vi ikke anføre i sin Helhed for den isl. Stats Udviklingstrin i 986. Men ved denne Tid havde den isl. Lovrette arbejdet med Lovgivningsarbejdet i ca. 60 Aar. Inlet andet germansk Folk havde haft en tilsvarende Institution, hvis omtrent hele Arbejde var helliget Retsudviklingen. Vi har da Grund til al vente et tilsvarende Resultat, hvilket ogsan de fra den Tid kendte Stalsindretninger og Sagaernes forskellige Beretninger giver fuld Anledning til at slutte. Men Prof, E. B.'s Ind- vending er dog unægtelig opfriskende midt i