týsdagur 6. juni 1933síða 4

TO I —… ex krus lee er ge 3 | | } Å 5 LE. gt SR — FE FS: FE ÆT eg 5 Fi følgelig blev hun vred, og med lige saa naturlig Selvfølgelighed bad han hende om Forladelse og san angerfuld ud. Da blev hun grebet af en Medfølelse med ham; hun maatte tvinge sig selv til ikke at tage ham i Forsvar; hun maatte skjule for sig selv, at hun frygtede, han skulde trække sig tilbage, og da de skiltes, smilte hun men det opda- gede hun først, da hun traadte ind i Stuen, og Faderen stud- sede over hendes glade Ansigt. Hun smittede Faderen med det Smil; han, levede med i hver enkelt lille Del af hendes Tilværelse, han blev helt varm over delte Smil, ja, helt begejst- ret, helt bragt ud af sit lidelses- fulde Livs skruestikkende Kurve. »Hvor ser du glad ud i Aften, som Anne Lise,« sagde han sagte, for han vidste, at det skulde siges sagte, maaske skulde det helst ikke siges; men hendes Smil, det første i lange Tider, bragte ham fra som en Ild Koncepterne, for hans syge Legeme, var en Velgerning gennem ham selv, som maalte ham til velsignet Velvære. »Naa, Anne Lise og blev rød i Ansig- mod bringe Taksigelse og smilede jeg,< sagde tet; det var nærmest en Fejlta- gelse, der var i hvert Fald ikke nogen Grund til det.« Hun gjorde Ende paa sin egen For- ; virring ved at sige kort God Nat; men da hun alligevel syn- tes, der manglede noget i hele denne ufrivillige og usædvanlige Opførsel, glattede hun hans Tæppe med et enkelt lille Strog | af den Haand. Han taknemmelig og inderlig tilfreds | ene saa af ham nu og elskede han havde sveget hende, kaste en kostbar Mønt fra sig uden at frygte for at blive faltig af den Grund; han maatte have et Bevis paa sin Magt, et synligt Krigstrofæ, som han selv med Tilfredshed kunde betragte i svage Øjeblikke. Den Dag, det hende, at hun var blevet sveget, sad hun netop og saa hen paa Fuldmægtig Hansen og opda- gik op for gede som i et uroligt Taage- syn —, at den utaalelige Flip var borte. Fuldmægtig Hansen var velbarberet, lukkede det ene Øje, mens han paa vanlig Vis skævede tilbage til Anne Lise. I dette Øjeblik var det, at det fuldstændig gik op for hende, at Poul Molde havde bedraget hende, og hun lukkede Øjnene og følte sig usigelig ensom — for første Gang ensom, værge- løs, forladt. Da forvandlede hendes Stolt- hed sig til milde Taarer, hendes Hovmod til barnlig Angst; først nu forstod hun, hvad Livet var, at det var den grænseløse Sorg Lykke. Yd- den, uendelige mygt lærte hun at der havde forskudt hende. Hun og den elske opdagede de Gader, han af og til kom igennem, saa et Gliml hun fandt for hans da; paa Undskyldninger Adfærd; rimeligvis blev han af sine Forældre tvunget ind i det rige Ægteskab, som han indgik et Par Aar efter. Fra Aar [il Aar fulgte hun ham noje, at hun af Udseende kendte hans saa en- Fa- milie og hans Tjenestepige. San hver af hans Venner, trofast holdt hun Øje med ham, ham Resten af sit Liv; men hun sagde til sig selv, han har á, al eingin streymur er summar dagar í teirri líð, helta arbeiðið verður gjørt. hun tit, naar hun havde kysset ham til taget os begge to til Fange nu, Kar.c den í indestængt Raseri: »Skur- ken,« mumlede han, »var jeg rask — kunde jeg rejse mig — han skulde ikke ha' sluppet saa let.« hendes Kærlighed, eller var det et Tilfælde, der gjorde, at den dyglige Ingeniør fem Aar senere Ung genta søkir plåss í eina forrætning i Havn. — Flink f rokning og skriving. Prentsmiðjun vísir á. Silatrå0a (eingilsk) ynskist til keyps. Billet merkt „Sílatráða“ bidist send til blaðstýraran. Lýsing. Av lí at bott lað elektriska luftneti í juni mánaði, verður um verður hervið gjørt kunnigt, at tað kann koma at bera soleiðis Tórshavnar byråd, 1. juni 1933. Men til sin syge Fader sagde Godnat: »Livet har Men den Syge rynkede Pan- Han tilgav aldrig Poul Molde. Var Had eller det da hans E3 E3 Høvundar og utgevarar, feløg! Hava tit okkurt, id tit vilja prenta, hvørt tad so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir å føroyskum ella donskum måli, eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slík arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annaðkvert skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Skretarsgetu, Tórshavn, Telefon 143. einstakur madur ella kvinna! E3 EJ EJ Ég 83 % SNG 63 Vejen til en virkningsfuld Reklame gaar gennem en Annonce i ma hende. De ang inde i | : Á ; i: Det see frelst mig, mit Liv har han jam, stærkt og overdøve fg : . ; : . ; 3 ! ende all givet mig; jeg vidste ikke af andet í hans Sjæl: >Hun er sandelig en pragtfuld lille Dat- ter; hvor er hun god og stor- artet«. Og den Nat han, fuld af lange, muntre Drømme, sov sig bort fra sin Sygdom og sit lænkeraslende Liv. Han havde lagt sin højre Haand over Sov Panden, den dirrede nu og da; han havde allid lagt sin højre Haand han var lykkelig i over Panden, naar Livet, for lige før han lærle mig det. g som at føle Lykken inderligt og KUL g passe paa den. Men for Poul Molde Anne Lise en Prøve, han skulde Snildhed og Kraft; det var hans Maal at belød bestaa, en Prøve paa vinde hendes Hjerte og kaste det fra sig, saaledes som den rige og mæglige formaar at COKES TLF. 208. | mig selv, forstod ikke at leve, 90000000000000000000000009 HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL 00000000000000 omkom ved en Bilulykke. Ingen kan vide det; men fra den Dag lænkle Anne Lise mere paa | Døden end paa Livet. Q Q Q $ ; Å BRÆNDE Føroya Social-Demokrat““. Føroya Social-Demokrat““ har vundet Indpas hos det store, jævne Publikum, Det er derfor i Deres egen personlige In- teresse at benytte , Føroya Social-Demokrat“ til al Avertering i Fremtiden. Javnaðarmannaflelog. M. Jacobsen. Ú lgevarar: Bluðstjóri vid ábyrgd: H. Prentsmiðja B. Z. Jensens, Torshavn, al den Dogmatik, som Grágás har været Gen- hvervet tillige med gode og lingmænd« være »en slags lovformeligt politisk parti, medens siand for. Paa Side 86—87 udtaler Prof, E. B. sin godehvervet uden gode og tingmend« er ven Utilfredshed over, at jeg har gjort for lidt lovfæstet ramme om et saadant parti«; man Brug af fremmed g Spørgsmaalet Hertil maa je nalt Retsspørgsmaal klart og tet og lager som Eksempel om »enstemmighet eller vote- g svare, at hvor et natio- ring« utvetydigt kan afgøres af den nationale Ret, saa man dette være det sikreste og enesle rigtige, og det har jeg gjort. Men netop í det Tilfælde, som Prof, IE. B. anfører som Eksempel, var den island- ske Lovteksl nødvendigt af Ret til Hjælp, ikke for at afgøre Spørgsmaalet, saa tavs, at det forekom mig tage germansk og især norsk men for at kaste Lys øver det islandske Op- lysningsmateriale (se Grenl. stalsr. Still. S. 50—51, jfr. S. 46—54). Naar Prof. E. B. (S. 86) foresluar at bruge canonisk Ret!! for at ud- fylde Hullerne i Tingsordningen i Grågås, har han ført sin Kritik ind paa et Spor, som er saare karakteristiskt for hele hans Angreb! Prof. E. B. bebrejder mig ogsaa en daar- lig »begrepsdannelse« (S. 87) og fører som Eksempel: »»at han lar de gamle godene på Island ha stor indflydelse i lighed med viden- skapsmænd, som samler retten og forklaret den««, Jeg kan ikke opfatle, hvad min ærede Modstander har at udsætte paa dette, og kan heller ikke ham. Hans andet Eksempel lyder saaledes: >>Han lar »gode- derfor svare kan kanskje gå ut fra, at det bara er stilistisk uheldige uttryksmåter««, Med denne Argu- mentation oplyser Prof. E. B. os blot om, at han selv ikke kender Sociologi i snævrere Forstand som Læren om Samfundsformer og ; uundværli næslen g Samfundsrammer, en Hjælpevidenskab ved Forskning indenfor de Samfundsvidenskaber. - At det lingmænd, egentlige blotte Godord, uden eksisterede som en lovfæstet Samfundsramme fremgaar bl. andet deraf, at det var Genstand Jeg fastholder iøvrigt alle henviser Gode og for Køb og Salg. Anskuelser om Godordet og herom til »Grønlands statsretslige Stilling i Middelalderenc S. 58--66, jfr. S. 15—-18, 24—. Saa kommer det, som Prof. E. for min værste Fejl: »»Værre er det, når han (S. 20 f.) sier, at en felles rettspleie »knyttede til en slags brodersam mine „= í. B. anser islænderne sammen fund eller en slags orden«. Felles retlspleie findes dog visselig i de fleste samfund, uten at de dermed får nogen slik karakter. Men også delte er kanskje mere gloser end mening««, Jeg kan spare mig en Realitets- drøftelse, thi Prof. E. Bs Indvending beror paa hans Misforstanelse af Sproget: Mine Ord er saaledes: »Et fælles Retssystem medfører en fælles Retspleje, hvilket knyttede Islæn- | derne . . . «. Hvilket viser her til Retssystem (incl. Retspleje), hvad min ærede Modstander af sproglige Grunde ikke forstaar. Da det udtrykkelig siges i Farmannaløg i Jónsbók, at Grønland er »indenlandsk«, kan det i Betragtning af Jónsbókstekstens tvistelige Paalidelighed og Autoritet hverken y betvivles, at Grønland var en Del af den islandske Stat, eller at Jónsbók var den gæl- dende Lovbog paa Grønland. i Uafhængigt heraf beretter to Kilder om Grønland. non- selve Indførelsen af Jónsbók paa Den ene er et Vers i Lyschanders rimede Grønlands Chronica, det andet Skrift er en temmelig gammel Afskrift af visse anonyme Annaler, som paa Islands Østerland var blevet taget af Finnur Magnússon (Gronl. hist. Mind. II, 458). Om dette Annalhaandskrift skriver Prof. E. B.: »Det annalhåndskriftet, som inne- holdt notisen, er tapt; den kjennes bare i den omsetning til moderne sprog av Finn Mag- nusson i begyndelsen av det 19 Arh,«, Om Finnur Magnússons egenhændige Al- skrift er ganet tabt ved jeg ikke. Om »Origi- nalhaandskriftet« er tabl, ved hverken Prof. KE. B. eller jeg. det í hvert Fald ham at Annalnotilsen omsat til moderne Sprog. Den lyder nemlig saaledes í Finnur Magnússons egen Udgivelse: »1280 deyði Magnús konúngr; á sama ári sendi 6 ganel Urigtigt er kun kendes hos