týsdagur 13. juni 1933síða 1

I i FRÆLSI oyr. á 3. og 4. Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, síðu. avsláttur í prísinum. 'FOROYA:- SOCIAL. DEMOKRAT Vid størri lysingum fæst JAVNADUR Tirsdag hin 13. juni 1933. BRÓÐURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum Telf. og skrivstovuni. Blaðið 143 Hvat vil ein ávísa og ein åvisuskrivari? I gomlum døgum vóru åvisur, sum navnið sigur, líðindabloð og ikki stórt annað. — Sum tíðin leið, kom eisini annað til- Fe, far inn í ávísurnar, og í tíðum, tå tær politisku bylgjurnar gingu brattar, og dunið frå valtalum og allari »agitasjon« hoyrdist aftur úr homrum og gjáum, tá minkaði = tíðindamongdin til frama fyri hitt tilfarið. — Hvat orindi hevur nú eitl blað, okkara nú í hesi So frætt vil duga ein ávísa, lil tíð, í 1933? at síggja, kann hesin spurningur Mm fáa trýfalt svar: Siga okkum tíðindi uttan og heimanífrá, geva okkum kunngeringar um líkt og ólíkt og so bera frum tíðarinnar tað hesum fyri okkum spurn- ingar. Hvat er nú mest trim- So tydningamikla av um? Ja, her er at siga: mong ein tykjan sum maðurin, ella sum tað ljóðar í donskum: »Saa mange Kroppe, saa mange Skind, saa mange Hoveder, saa mange Sind.« — lesa blødini av forvitni, ley vilja Tey nógvu frætta líðindi — og tey eru mong. Flest oll vilja fegin síggja kunngeringar: »llvør ið skal gillast, hvor ið skyldar, hvat teir hava at selja«. Íkki minst hevur at tyda at vita um »Tvangsauk- i ap » ); » N VIC tioner, en Pige, en Kvie«, lí mong genta vil fegin hava ar- beidiskonuplåss, og eri eg fyri tí óhappi, at kúgv mín doyði í hvar ein gjár, er golt at vita, kvíga er at fáa. Og so »Tvangs- auktlioner«! í leim hevur mangur maður vinleressuc. Tað triðja: líðarinnar spurn- ingar halda vit vera tað einesta athugaverda, eitt blað hevur at bera fram fyri búgvin nútíðar- menniskju. — Vit ymsu menn- sum búgva á ymsum iskju stødum, í ymsum londum kann henda, komast ikki á tal saman, vit hava so langan veg hver til við einum orði annan, tað er , sagt ómeguligt at vila greiði á, hvatid er frammi úti í lí stóru verðini av stórmálum, um blød- ini, ávísurnar ikki eru og veita okkum vitan um alt hetta. — Tað vil krevja av ávísum okk- ara er, at tær skulu hava nakað at bera okkum lívið, all liga skadiligt og drepandi ella til gagns fyri annað er æntin sála- virðileyst fyri hugsandi menn- iskju. — eitt blað lí einkið til okkara, sum kann verða okkum Hevur at gagni, er td púra nyttuleyst og íkki er vert at lata pening Men ferðir verri er tað, um eitt blað einki ella lítið og einki annað fyri at lesa tað. mangar hevur til okkara enn lað, sum brýtur niður. — Tað er hvor av okkum, sum skrivar sjálvsagt, al ein og Í blød ella sum stýrir einum blaði, hevur ta pliktan at siga sína hugsan um landana ella bygdana vidurskifli, og tað mugu vit allir gera óheftir av ollum ødrum enn okkara samvitsku. Hoyra vit til ein politiskan flokk, eiga flokki i flokkur vit at fylgja hesum ollum lí, sum hesin hevur til endamál, og vil eiga at arbeiða saman við honum í ollum tí, sum hann arbeiðir fyri, í allari såmiligheit; men verða vit at standa yvir fyri tí mogu- ligheit, at okkara hugsan og okkara samvilska býður okkum at tala at, um hesin flokkur gongur ímóti okkara samfelags- so eiga vit at tala at og ynski, vísa teimum, at her eru vit ikki sameintir. Gera vit tað, vil tað fora við sær, at teir í hvussu sója, al teir hava vid menn er sígg J ikki dukkur, sum blåst Omøguligt er tað tala åvirkan å at gera og »nikka« bara verður á høvur teirra. tá heldur ikki, at okkara einaferð fær ta teir, at vit fáa okkara ynski framd. — Men eill blað, sum eina og alleina hevur til endamál al fylgja einum flokki gjøgnum tjúkt og tunt, fylgja honum blint, hann arbeiðir ímóli heilagt, sum eru hugsandi fólk, lað blaðið er Og ein blaðstýrari, hvors einasta sjálvt tá ollum lí, sum einans spillandi. starv er at spýta á og dríta á alt tað, sum hugsandi, álvarsom menniskju fegin vilja verja sum teirra andiliga halgidóm, hans- ara starv er, í hvussu klingrandi og »filosofiskum« orðalagi hann ballar sína óhumsku, verri enn spillandi. ikki tað: við klingrandi innanltómum At vera blaðskrivari er orðum at grýla eftir ollum ti, sum hevur nakað virði — bara ikki tað hann er upplærdur til at grýta, honum dåmar ella gryta, grýta eftir ti. Tað, at vera mentur til at vera bladstyrari, hugsan lað fremmandum krevur nógva og lívs- við tað lisið nógv, og tað krevst, at ein tí- erfaring, sum eitur einum orði, krevst av honum at hava líkur maður er búgvin, og íkki Tað krevst fyrst og fremst av hon- um, at hann er ein maður, og ein maður við sjálvatfinning (Selvkritik). Uttan all hetta kann njólast ein nýlilkomin drongur. hann einans nýlast og av leimum, sum liva í andilig- ikki lí at ley eru býttari ella á nakran hátt um vesaldómi — ringari enn onnur, men lí at tey ongantíð hava hoyrt eitt rætt fólkaligt, andiligt frælsisorð talað, okkum er Tey hava bara alla ta hoyrt spillandi taluna, og fyri tey hóskar eill sovorðið blað- starv. — Okkum (ørvar menn, sum kunna byggja upp og ikki hugs- unarleyst bróla niður all gott, eitt aðalbornan hvønn Vil reinskað okkura åvis- frælsisorð og Ð hvort ein tanka. — mugu fáa ur, so fær ikki longur verða oyðandi men lívgandi og vekj- tuð Tí verður tað ikki gjørt, fer lað andi, og hevur skund. eisini at koma aftur í gráum kålvskinni fyri tær sjálvar og tann flokk, hvors starv lær so syrgjuliga rokja. — Tí — og lat okkum enda vid ti - »Fals slaar sin egen Herre paa Hals«. Lidt om færøsk Politik. I 1906 skubles de Sambandspartiet (et Navn i styrepartiet. Sambandspartiet med sine danske Sympaltier, sin to Partier, mærkeligl Selv- danske Øren) og skiltede Kærlighed til Danmark, sin Kamp for at bevare »Rigsenheden«, og > skønt man alle var Færinger, og overhovedet ikke det danske Sprog mægtig, var man ivrig imod Modersmaalets Ret i Skole, Kirke og Relssal. Derved kom dette Parti til at staa i skarp Modsætning til Selv- styrepartiet, der hævdede Øernes selvstændige Stilling i alle Øerne særlig vedrørende Sager. Man ønskede større Ret for vor æld- gamle Lovling (Lagling), der ikke falder sammen med de danske Amtsraad, man ønskede mere financiel Klarhed og Selv- stændighed dog indenfor den statsretslige Ramme. Men ønskede større Ret for vort eget Modersmaal, det færøske Sprog, der er den Gren af det norrøne Sprog, som af Videnskabsmænd regnes at stan Oldnordisk næst. Dog er der aldrig af dette Parti krævet Eneret for vort Sprog, man er altid gaaet med til lige Ret, hvor der var Mening deri. Enhver dansk Mand, der elsker og ærer sit Modersmual, man ogsaa være med tilat indrømme et beslægtet Folk, som os Færin- ger, den absolute Ret til at ære og elske sil Modersmaal og søge at skaffe det sin Ret. Den Modstand, bélserne for Modersmaalets Ret har mødt, kom ganske naturlig til at skabe en ofte yderliggaa- ende Modbevægelse hos dem af det nationale Parti, der var stærkt følsomme af Natur og som elskede deres lille, fattige for- sømle Klippeland. — Den af alt dette skable stærke National- folelse blev derved saa eneraa- dende, at dette Parlis Mænd kom til al staa nok so uforstan- ende overfor den sociale Bevæ- gelse. Det var ligesom alt andet traadte i Baggrunden, der blev ikke Plads til andet. — Alt dette er saa let forstaaeligt for alle os der er tænkende Mennesker, og som har levet med i denne stærke | som Bestræ- Brydningstid. Alle vi, der husker og har levet med i den politiske Kamp, der i Danmark først blev ført mellem Højre og Venstre i den lange Provisorietid og som siden er ført mellem Konserva- lismen og den frembydende og tilsidst sejrende socialdemokra- tiske Bevægelse, forstaar alt det der, hedder Frihedsbevægelse, og vor nationale Kamp eren Kamp for personlig og folkelig Frihed. - Men vor nationale Kamp er i Virkeligheden endt med en Sejr, og vor nationale Frihed er slaaet fast, den kan aldrig tabes igen. Der maa blive Plads for den Kamp, der nu skal føres: for social Frigø- relse mod Konservatismen. »Det demokratis Historie« staar et lille Stykke om Færøerne. Deri lidt kratiske Bevægelse her paa Øerne derfor ogsaa her I Bogen danske Social- staar om den socialdemo- men Skildringen er ikke helt korrekt. Fra gammel Tid har vi Færinger drevet Fiskeri, men indtll for en 80 Aar siden, maaske lidt kortere, havde ingen anden end de færøske Bønder Lov til Baad og drive Fiskeri; at eje vovede en fattig Mand at bygge sig en Baad og drive Fiskeri for egen Regning, maalte han bøde dyrt ikke Lov til at trække sin Baad derfor, han fik saaledes pau Land og have den stanende; for Bønderne, Ejere og Statsfæste- Ret til al Jord, Strandrettigheden, bønder, havde ogsaa saa vilde en Mand drive Fiskeri, var han henvist til at ro med Bon- dens Baad, og hvad blev hans Udbytte? han blev udbyttet! efter at detle for det var et blev Det var forst »Stavnsbuand« løst, at det Men fatligt for Stavnsbaund - kom Sving i Fiskerie. endnu var dette ret den voksende Befolkning, for Baadene var smaa, og hvert enesle Aar krævede Havet sin Tribut af Menneskeliv, med sør- gende Enker og Børn, henvist til Trængsel og Savn. — Først efter at vi fik de større Fartøjer, Kutterne, og senere Motorbaade, Det var vore ikke dem slørre og mindre kom der Liv i egne Folk, Fiskeriet. - der begyndte, »Storkøbmændene« allene, var der ikke mange af, og vore Fiskere er ikki paa den Vis »Løn- arbejdere«,al de pan nogen Mande er Trælle. I Farvandet omkring Øerne og oppe ved Island blev der fisket med Kutterne. Ogsaa der kræ- vede Havet sin Tribut, og man- gen en Gang kom Skibene hjem med Flag pan halv Stang, og ikke saa sjælden skete det, at Skuden blev ude. Men vi Færinger er Sømænd, og Aar efter Aar holdt de unge og ældre ud, for de havde Haabet med sig paa Færden. der For nogle Aar siden kom Tanken op om al prøve ved Grønland. Medens Englands Rovfiskeri, Trawlfiskeriel, skrabede vore Farvande paa en Maade, der staar som en Skam- plet paa denne Nation, havde vore Fiskere frit at fiske Island, dér var der ingen, der jagede vore Folk. Imidlertid voksede vor Kutter- | ren- | ved flaade samtidig med vor Befolk- ning, saa Tanken ganske selv- følgelig faldt paa at forsøge ved Grønlands Vestkyst, hvor vi vidste der fandtes Fisk i Over- flod. Hvordan det er gaaet og gaar ikke i denne men dér, skal berøres Artikkel, det desværre alle her oppe. kender vi Foruden Kutterne, de tomast- ede Skibe, og nu senere de tre- mastede Skonnerter, har vi i de senere Aar faaet en stor Flaade af Motorbaade. De fleste af disse Baade ejes af private, og Fisk- erne, der bruger dem, er ikke egentlige Lønarbejdere. — Udbyttet af Kutterfiskeriet deles efter visse Regler efter en Kontrakt, der udarbejdes efler mellem Fiskerne Men Udbyttet er Fiskepriserne, og Overenskomst og Rhederne. afhængigt af her er det, at Skaden ligger. — Man arbejder i de gamle Spor, dér er ændre. Vi mangler en Salgscentral, saa at meget at Oo 8 Rhederne og Fiskerneikke er pris- givet Opkøberne. Her er et stort socialt Arbejde at gøre, men det er meget svært at bryde nye Baner. Til Folketinget vælges stadig en Venstremand, og ind i vort 54 hjemlige Lovting er det endnu kun lykkedes at faa valgt to Mand paa Socialdemokratiels Liste. Det vejer ikke ret meget: 2 af 21 eller 23! Til Byraadsvalg her i har der aldrig før været opstil- yen let socialdemokratiske Kandida- ter, og ved Valget i 32 fik Socialdemokratiels I Mand: I af 9! begyndt, og vi Dog, det tager Tid, for den so- December Liste Men nu er vi ud. maa holde cialdemokratiske Bevægelse her er saa ung og er begyndt, tror vi, lidt akavet. — Der har været Brydninger indenfor Partiet her, saa ungt det er, men vi haaber at faa Bevægelsen ind i det rette Spor trods alle modstridende Kræfter, der ofte virker stærkt indenfor et lille Samfund. smaa Betragt- Del af en Tid »Social- Ovenstaaende ninger er en storre Artikkel, var tænkt indleveret til Demokraten« i København, men blev lagt til Side; vi lader dette Brudstykke komme frem, idet det have en Smule Inleresse. som i sin maaske kan Kunnu vit ikki øll koma á samt um ikki at laka okkum nær av og svara til nakað av tí, sum kemur fram undir huldumerkinum L.-S., lítla n ella Tróndur, antin tað er í „Dimmu“ ella í eðrum blaði í Føroyum. Tað er sama grýlan. Lat tað slagið royna al spoy- reka og dálka, tað spillir ongan hampa mann. — Hann spillir bara sum svarar aftur! seg sjálvan, Í