týsdagur 13. juni 1933síða 4

AR == FR remme + 1 Søg á SR = SR = * motifleraðas“ militarisma íkki framvegis hava loyvi til at breiða seg sum — so segði hann Rasmus — veilurkynt hundaland«? Skulu born og ung menniskju íkki verða uppald til bardaga, har tað ræður um at »erobra« sloyfur og onnur bond, skræða klæðini av hvøjum eðrum fyri at fora heim f »leirin« so og so nógvar »Sejerstrofæer«? Sjálvandi er tað ikki sum í Coopers india- narasogum heovuð-leðrið teir taka og heingja við beltið, men sinnalagið man tað ikki líkjast? Vit vila, at nógv — ja kann henda næstan oll doma okk- um fyri helta vit skriva. Vit hoyra og hava hoyrt, hvussu stór- an tydning speidaralívið hevur men fyri børnini og tey ungu, vil tora at siga, og vit kunnu prógva tað, al eisini hetta er »camonflage« yvirhøvur i hvussu er! Nú synist alt at samla seg um tað einasta eina; uniformurin! Speidarin og uni- formurin eru so brendir saman, at fer uniformurin har vit ikki vilja nevna, er speidarin fokin, gerast, tå menniskjuni 200 Arbejdere, forsamlet til Møde paa Enghaveplads, ud- taler deres fulde Tillid til den af Regeringen førte Politik og udtaler Haabet om, at Linjen fremdeles bliver videreført mod Splittelse. Leve Socialis- men, leve Socialdemokratiet! Udbyttet af det danske Fiskeri. Saltvandsfiskeriet i de danske Farvande androg i 1932 en Værdi af godt 33 Mill. Kr. Udbyttet af de færøske Fiskeres Fangst ved Færøerne, Island og Grønland. Der foreligger fra Fiskedirek- toratet en Oversigt over de dan- ske og de færøske Fiskeres Virk- somhed i Aaret 1932. Udbyttet af Saltvandsfiskeriet i de danske Farvand var i 1932 89,847 Tons til en Værdi af 33,2 Mill. Kr. Væglmæssig set var Udbyttet i fyri ongum. Og hvat var han so nakrantíð? Oh, verðin, navn títt er humbug! Hvat kann gerast. Í »Socialdemokraten« stendur eilt lítið petti, hvussu lætt er at fáa semju í lag sum boðar frá bara gingið verður tann rælta Í staðin fyri at hogga í vegin. hvonn annan í bloðunum, av hvorjum bert elvist klandur og skilnaðurin gerst størri og storri, | eru ráðini teyat koma á tal saman; lí verður lað gjørt, og góður vilji og kærleiki til sakina er til steðar, er einki eftir, sum skilir. Har stendur, at nú eitt kvoldið | høvdu kommunistar - teir nevna seg ,Upolitisk Arbejder- værn" boðað til fund á „Eng- haveplads“. líð høvdu limir av Nakað um somu „Den sociale | Ungdom“ verið til »koncert« har í „Enghaveparken“ og tá teir komu framvið har nærindis fundurin varð hildin, logdu teir | uppí. Sjálvsagt elvdist nú langur orðadrállur, men endin varð at fundurin leyk við semju, og tikið varð við uppskoti til so- | ljóðandi álit (Resolution) okkum hval kann sýnir sun 1932 21 større end i 1931, men Værdi var godt 3 pCt. mindre. Farvandene inden for Skagen gav nogenlunde samme Vægtud- Procent Fangstens samlede bytte i de to Aar, Nordsofiske- riet derimod ca. 1.200 Tons mere i 1932. Antallet af Fiskere var i 1932 19.489, 13.183 var Er- hvervsfiskere, Resten 6.306, drev Fiskeri som Bierhverv. I det samlede Antal ca. 18.695, nemlig hvoraf medens foregaaende Aar var det 13.125 Erhvervsfiskere og 5.570 Lejlighedsfiskere. Der har saa- ledes været en Tilgang paa 790 Mand, hvoraf dog kun 58 med Fiskeriet som Hovederhverv. Fiskeridirektoratet har gennem Færø Amt modtaget Oplysnin- ger om det færøske Fiskeri. Det færøske Skibsfiskeri blev i 1932 som i de nærmeste fore- gaaende Aar omtrent udeluk- kende drevet ved Ísland og Gron- Der benyttedes 150 Far- tøjer, og Fangstens Vægt var ca. land. 259.528 Tons, hvoraf den over- vejende Del faldt paa tørsaltet Fisk. Den samlede Værdi udgjode 17 Mill. Kr. Sammenlignet med 1931 var Fangstens Vægt i 1932 forminsket med 2.4 Procent, dens Værdi med godt 17 pCt. Hoved- vilja koma å samt (vit setn ålitid vid tí orðljóði, tað hevur í blaðnum): parten af Skibsfiskeriets Fangst bliver taget ved Island. Baadfiskeriet ved Færøerne blev í 1932 drevet af 130 Motor- baade og ca. 1.470 Robaade. Ud- byttet er opgjort til 411.000 Kr. Af Grindefangster forefaldt der i 1932 4, hvorved der fange- des ialt 1.269 Hvaler, medens der ikki í 1932 blev drevet Fangst paa Storhvaler. Fødingadagur. i dag, 11. juni, hevur hin kendi sociuldemokraturin Á. C. Meyer 75 åra-fødingadag. Hon- um varð sýndur mikil heiður á hesum degi. — 11.—6.—33. Radio. 13.-17. Juni. Tirsdag 13. Juni. 10,00: 10,10: Fiskerinoleringer. 11,00—13,00: »Bellevue Strandholel«. 14,00—16,00: Ca. 14,45: Danske Romancer. 16,00—16,30: Børnene. 16,35: ringer, saml Fiskeri-Markeds- Vejrmeldinger. Transmission fra Koncert. Udsendelse for Børskurser og Varenote- beretninger. 16,50—17,20: Havebrugsforedrag. 17,20—17,50: Tysk Undervisning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,20—18,30: Foredrag. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—20,00: Jacques Offenbach. 20,00—20,15: Cembalosolo. 20,15—21,15: Gæstebud. (Høre- spil). Ca. 21,15: Pressemeddelelser. 21,35—22,05: Let Aftenmusik. Onsdag 14. Juni. 10,00: 10,10: 11,00—13,00:; Restaurant >Wivexd. 13,30—135,30: Vejrmeldinger. Fiskerinoleringer. Transmission fra Koncert. Ca. 14,15: Kvindernes halve Time. 15,30—16,30: Udsendelse for Drenge. 10,35: ringer, samt Iiskeri-Markeds- Børskurser og Varenole- beretninger. 16,50—17,20: Foredrag. HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL KUL TLF. 208. COKES BRÆNDE 17,20—17,50: visning. Fransk Under- Fredag 16. Juni, 2 4 i 10,00: Vejrmeldinger. 17,50: Vejrsøldinger. 10,10: Fiskerinoleringer. 18,00: Pressemeddelelser. 11,00—13,00: Transmission fra 18,30—19,00: Landbrugsforedrag. Folkemusik. 19,45—20,15: Tidens Spørgsmaal, Vokalduetter. Oplæsning. 19,00—19,45: 20,15—20,35: 20,35—20,55: Ca. 20,55: 21,10—22,00: Musik. 22.00—23,30: Pressemeddelelser. Nyere Moderne »Bellevue Strandhotel«, 14,00—16,00:; 16,00—16,30: 16,35: ringer, sumt Fiskeri-Markeds- Koncert. Oplæsning. Børskurser og Varenole- beretninger. 16,30—17,20: 17,20—17,50: fransk For “oredag. Tysk Undervis- Danse- ning. :|, "|* >. . i i Fyre 2 he - - 9 * . . musik. or mg fra Re 17,50: Vejrmeldinger. sa »Nimb«s Danse- 1800: Pressemeddelelser. orkester. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—22,30: Broget Aflen. Torsdag 15. Juni. 19,00—19,30: Moderne Melodier. . | 19,30—19,40: Ærbødiøsts Uge- 10,00: Vejrmeldinger. 3 » j revy. 10,10: Fiskerinoleringer. ; . SKOTMØTENINE 19,40—20,10: Moderne Melodier. 11,00—13,00: Hotel »D'Angleterre«, 14,00—14,30: Grammofonmusik. 14,30—14,50: 14,50—16,30: Restaurant Transmission fra Oplæsning. Transmission fra > Wivexd. Som- mer i nyere danske Sange. 20,25—20,55: med Nattergalesang. Ca. 20,55: 20,10—20,25: Foraar og Sommerhbillede Pressemeddelelser. 16,35: Børskurser og Varenole- 21,10 2130: Moderne Danse- ringer, samt Fiskeri-Markeds- |, musik: - herelninger, 21,30 21,49: Humoreske. 16,50— 17,20: Foredrag. 21,45 PM Moderne Danse- 17,20—17,50: Engelsk Undervis- musik ning. ; 17,50: Vejrmeldinger. Lørdag 17. Juni. 18,00: Pressemeddelelser. 10,00: Vejrmeldinger. 18,20—18,30: Foredrag. 10,10: Fiskerinoteringer. 18,30—19,00: Foredrag. 11,00—13,00: Transmission fra 19,00—20,15: Transmission fra Restaurant »Wivex«, Aarhus Domkirke: Danne- | 13,30—14,00; Grammofonmusik. brogsfesten Valdemars- | 14,00: Udsendelse for Børnene. dagen. Ca. 14,45: Violoncel-Soli. 20,15—20,45: Oplæsning. 16,35: Børskurser og Varenolte 20,45—21,10: Moderne Melodier. Ca. 21,10: 21,25—22,05: 22,05—23,30: big musik. Transmission fra Etab- lissement orkester, Pressemeddelelser. »Årena«s Moderne ringer, samt Fiskeri-Markeds bergininger. Gamle Mestre. 16,50—17,20: Foredrag. Danse 17,20—17,50: Fransk Under- visning. Danse- | 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. Utgevarar: Javnaðarmannufelog. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen, Prentsmiðja B. Z. Jensens, Tórshavn. hann Jón løgmann, er kallaðr var med løgbók híngað til Íslands; svo segja menn at så sama bók hafi til Grænlands komit; hún i Mind. HI, Dette er et ret gammelt islandsk Sprog var køllut Jonsb6k« (Grønl. hist. 158). og relativt langt fra det moderne. Den største Grønlands Historie, og grundigste Kender af Magnússon, betegner Verset og »Efterretninger, der synes Prof. Finnur Annalnotitsen som at være udsprungne fra ægle Kilder, og da rimeligvis fra Magnus Lagbøters tabte Sagac Mind. III, 458; jfr. TIT, 454). Kilders fulde Troværdighed Retsvidenskab 1930 S. (Grønl. hist Anganende disse henvises til Tidsskr. f. 300—310. At Jónsbók var gældende paa Grønland, og at Grønland var en Del af den ísl. Stat under Jónsbók, bekræftes af ikke faa Oplysninger, skønt vi nævner kun enkelte her. Dokumentet over Retsforhandlingerne i Bergen i Vinteren 1388—1389 oplyser, at Jóns bók og paa Island gældende Retterbøter ogsaa gjaldt paa Grønland, samt at det grønlandske Alting ikke var Lovling, men kun Domting. Dette Dokument er af særlig Natur, idet dets edsvoret i Bergen og anlaget af Indhold er Statsmyndighederne som fyldestgørende for de anklagedes fulde Frifindelse. Der har eksisteret en Dagbog eller en Rejse- beskrivelse over Bjørn Porleifssons og hans Hustru Oløf Loftsdøttirs Rejse til Grønland galdkyli, 1445—1447. Denne „Reisubók“ er nu tabt, men Bjørn Jónsson paa Skarðsá (1574—1655) har refereret og afskrevet en Del af dens Indhold i sine Grønslandsannaler. Dagbøger plejer at være brugelige Kilder, og Bjørn Porleifsson man anses som en særdeles god Hjemmels- mand. Troværdigheden at denne „Reisubók“ kan vi i vid Udstrækning konstatere end i Dag. Desuden er vi san heldigt stillet at have Ud talelser om den fra 2lærde og kritiske og sær- deles grønlandskyndige Mænd, der kendte den i sin Helhed. Naar Bjorn Jónsson skriver: »Padan frå hefur sjaldan sannspurt verið af Siden er der sjælden kommet paalidelige Efterretninger fra Grønland (Gr. hist. Mind. I, 188), giver han heri Udtryk for Reisubóks Paalidelighed. Men en anden Lærd, Arngrimur Jonsson, udtrykker det samme di- rekte: ». in suum ilinerarum quod extat fidelitet retulit« (Specimen Ísl. historicarum S. 134; Grønl. hist. Mind. I, 114). Al Bjørn Jóns- son har gengivet Reisubok samvittighedsfuldt i Overensstemmelse med Originallekslen ses bl. a. deraf, at han ogsaa har afskrevet »Uri- melighederne« ') i Teksten, hvorved bl. a. er Reisubók vedrører ikke som Grænlandi« lykkedes ut fastslaa, at Bjørn Þorleifssons, tidligere mer !) Saaledes skriver baade Bjørn Jónsson og Arnyr., Husfruens Navn som Oløf, saaledes Bjørn Jónsson. som Bjørn Þorleifssons Hustru hed, Einarssons Hustru hed Sólveis, antaget Bjørn Einarssons (begge fra Vatnsfjord) Rejse til Grønland; ja, ingen af Bogens Per- sonligheder var endnu født, da den sidstnævnte 3jørn Einarsson Jorsalfar var paa Grønland, men de er Bjørn Porleifssons Samtidige. | Reisubók omtales (indirekte) et Ting, hvor Bønderne ønsker og sælter igennem, at faa Bjørn til Sysselmand i en Syssel, og det op lyses saaledes, at Landet er inddelt i Sysler ele. etc. Betydelige Afsnit af Jónsbók og ísl, tetterbøter oprulles som gældende paa Grøn- land, og det findes meget udtrykkelig fastslanet, at hvadenten Islænderne opholder sig midler tidig paa Grønland eller boende hjemme paa deres Gvarde paa Island, bliver de af Gron- lænderne betragtet som deres Landsmænd og ligestillede med Grønlænderne paa Grønland. Althinget paa Island anerkendes af Grønlæn- derne som et grønlandsk Ting, hvis Handlinger forpligtede Grønland. Det har sin Interesse i denne Forbindelse, at Bjørn Jónsson paa Skarðsá var Lovrettemand og en af sin Tids største Jurister. Fra hans Haand har vi ikke mindre end 11 juridiske Afhandlinger forudens hans Hovedværk i Juraen en Fortolkning over Ud- tryk i Jónsbók, et meget vigtigt Forarbejde for Vidalins »Skyringar«, ligesom Bjørns juridiske Lærdom gennemspejler sig i hans øvrige emi- nente literære Produktionen '). 1) Se om Bjørn i øvrigt, Afh. af Jón Þorkelsson i »Timarit hins ísl, Bókmentatjelagsa VIII; F, Jón-