Sosialurinarkiv
Sosialurin 1933-06-20, síða 1
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 20. juni 1933síða 1

allar 4 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

at 3 FRÆLSI Nr. 25. | 20 oyr. á 3. og 4. Tíðindi Skúlaembætisprógv (cand. mag.) er tikið av frúnni Elisa- beth Rasmussen úr Klakksvík og Thomas Nygaard av Eiði. Juridisk embætisprógv (cand. jur.) av Tryggva Samuelsen år Fuglafirði. Kand. teol. Zakarias Brimnes av Stykkinum er kallaður til søknaprest í Vaalse á Falster. Ellisrentulógin. Vit hava liggjandi framman- fyri okkum hina nýggju lógina ikki long, hon fyllir fýra síður, men um ellisstudning. Hon er tað tekur meiri enn fýra tímar at skilja hana. - Við henni fylgir ti ein veg- leiðing uppá líggju síður: >Vej- ledning for de færøske Kommu- ner med Iensyn til Gennem- af Lov for Færøerne Marts 1933 Henda vegleiding førelsen Nr. 104 af 31. Aldersrenlec. om er sera neyðlurvulig, ti ein lóg er næstan altid tung at skilja, og óhugsandi er, at tey ymis- ligu bygdastýrir eru før fyri al týða hana. — Ja, nú hava vit fingið eina ellisrentulóg, og nú er at kanna eftir, um hon er tíðarhóskundi, so hon verður ein trygd fyri tey gomlu, um hon er eitt soci- alit framslig og um tann maður ella teir menn, sum hava verið okkara, Feroyingars, talsmenn á tingi, hava gjørt sína pliktan. Talan er um, hvussuleiðis teirra sociala hugsan hevur verið, teirra menniskjansliga sinnalag. — Hava teir arbeitt undir einari kúgan, vold av nívan, einari okkara kommunalu armóð, eru leir sakasleysir, og vil mugu ikki leggja nakra ábyrgd á teir; men er hetta ikki, so hava fyrst okkara logtingsmenn og síðan okkara menn á danatingi eina stóra ábyrgd og skyld, so stóra, at hon ikki betist aftur. — Vit hava hendi báðar lógirnar: Ellisrentu- beint nú fingið í lógina dansku og vanskeplingin av henni, galdandi fyri Føroyar, sum setast skal í gildi 1. juli í år, og sammela vit tær, síggja annað, al vit millum her hjá okkum er lógin eins á smá- bygdum og í Havn og teim stóru plássum, har dyrt er at liva, Hin danska lógin hevur stóran Keypmannahavn, mun millum keypstaðirnar og landsbygdina. Ein munur er eisini, sum vit ikki duga at siga er góður ella ikki: I settur til 65 år, Danmark er aldurin medan 60 år her gevur rætt til ellisrentu. Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, | síðu. avsláttur í prísinum. -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT Við størri lýsingum fæst | ingin her og í Danmerk, sum vit her bera fram, við at prenta Í Foroyum: Aldersrenten udredes med et fast aarligt Beløb, jfr. dog Be- stemmelserne i $ 7, saaledes: Til Ægtepar, hvoraf begge er fyldt 60 Aar.... Beløbene forhøjes ved Opsættelse med Begærings | Indgivelse til den ældste Ægtefælles fyldte 65 Aar tíl............ 70 — - Til enlige Personer samt Ægtepar, ene er fyldt 60 Aar........... Forhøjes ved Opsættelse til det fyldte 65 Aar til ............ 70 — - Ved den yngsle Ægtefælles Opnaaelse drager Kommunalbestyrelsen Omsorg for, at den Ægleparret til- kommende Aldersrente fastsættes efter de for Ægtepar, hvor begge er fyldt 60 Aar, gældende Regler. Afgaar en Rentenyder, der e eflerlevendes faste aarlige Rente efter Ægtefællerne havde, da de begyndte at oppebære Aldersrente, for saa vidt den paagældende ved den anden Ægtefælles Død i øvrigt opfylder Betingelserne for at nyde Aldersrente. Tilsvarende Regler den kommunale Myndighed i holdskommune. Í Danmørk: I København, paa Frede- riksberg og i | Tirsdag hin 20. juni 1933. r gift, ved Døden, fastsættes den gælder, Skilsmisse, eller et Ægtepar opnaar Separation, eller dets Samliv er ophævet, uden at der foreligger nogen Sandsynlighed for, at det indenfor en overskuelig Fremtid paa ny vil blive genoptaget. Hvorvidt Samlivet paa den anførte Maade er ophævet, afgøres af Ægtefælles Op- | JAVNADUR BRODURSKAPUR Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. 143 grein 5 í hvørjari lóg, sær so- leiðis út: 200 Kr. aarlig 300 100 hvoraf kun den | here 100 150 … 200 — — af 60 Aars Alderen den Alder, den ældste af naar Ægteskabet opløses ved vedkommende | I Flækkerne og Land- | I Kebstæ- derne og Gentofte Marstal. kommunerne. Kommuner. AA [[[[—| —[————————————————$—$8%%%D…U—=——— Aarlig. Aarlig. Aarlig. Kr. Kr. Kr. Til Ægtepar, hvoraf begge er fyldt 65 Aar ....... 1 008 804 600 Beløbene forhøjes ved Opsættelse med Begærings Indgivelse til den ældste Ægtefælles fyldte 66de Aar tíl.......... 1 104 882 660 67de — - ss Í 200 960 720 68de — - og derefter 1 296 I 038 780 Til enlige Mænd samt Ægtepar, hvoraf kun | Manden er fyldt 65 Aar 678 540 102 Forhøjes, jfr. ovenfor, ved Opsættelse til det fyldte 66de Aar tíl .......... 744 594 144 67de — = s.s... 810 648 186 68de — - og derefter 876 702 528 Til enlige Kvinder samt Ægtepar, hvoraf kun Hustruen er fyldt 65 Aar 642 510 378 Forhøjes, jfr. ovenfor, ved Opsættelse til det fyldte 6ðde Aar til .......... 708 564 120 67de — +... 774 618 162 68de — - og derefter 840 672 504 Vit vilja í fyrsta blaði venda aftur til hetta mål. A. C. Meyer. Hin gitni danski socialdemo- kraturin A. C. Meyer fylti nú ein dagin, sum vit søgdu frá, 75 ár, og samstundis kemur úr hansara hondum eitt nýtt yrk- ingasavn. hava tað ikki at Nokur altíð at menniskju lindi virka leggja upp«, og til tað slagið Sammetingin millum ellispen- | hoyrir A. C. Meyer. Hann var væl kendur av ollum teimum eldru, bæði í skrift og talu, á politiskum fundum og í blød- | unum; lí tann heita politiska tíðin 1884—86 sendi eisini sínar bylgjur higar upp til okkara. | aftur Vit prenta upp nakað av tí, sum hann á 75 ára foð- ingadegi sínum sigur við ein danskan blaðskrivara, ið vitjar hann: — Jeg digter stadig, siger | Meyer, nå har jeg jo Tid til det og det har voldt mig stor igen, g mig med Glæde at beskæftige Emner, som jeg følte mig in- Flere af Digtene er for ganske nylig og de spireret af. skrevet fleste i alt Fald efter 70 Aars- dagen. Nogle af dem beskæfti- ger sig til en vis Grad med religiøse Tanker, dog uden Hen- | syn til Teorier og Dogmer. Hvis det overrasker nogen at høre, vil jeg alligevel sige, at jeg er ; altid lidt ikke anderledes, end je í » har været. Jeg er lige saa Tvivler som Troende. Savner De ikke Rigsdags- arbejdet? Joe, sommetider, og det heller man i 37' ikke undgaas, Aar har kom- Men havde forlængst besluttet at kan vel naar met der hver Dag. jeg gaa, og mine fysiske Svagheder har ogsaa berettiget mig til at trække mig tilbage, for naar man paa- tager sig et Mandat, maa man ogsaa kunne udføre Arbejdet. Mest af alt knyttet fil Anciennitet er jeg Ð har jeg følt mig Journalistiken, og í Dan- marks ældste Journalist, nemlig ogsaa fra September 84. Jeg husker Dag for 49 Aar siden, da gamle Wiinblad, endnu levende den som jeg havde sendt Bidrag til, sendte Bud og bad mig komme Bladet. fløj Haabels Vinger og med bævende hen paa Jeg paa Hjerte op paa den lille Redak- tion. Og De blev ikke skuffet? Det blev den skønneste Dag i mit Liv, Wiinblad spurgte mig ud om mine Arbejdsforhold som Stukkatør og Maskinarbej- der og sagde: Vi vil gerne knytte Dig til Bladet paa Vil- kaar, som ikke er ringere. Du kan faa 30 Kr. om Ugen. Og P. Knudsen, der var med, spurgte, om jeg kunde paatagc mig Agitation i Provinsen; jeg rankede mig og sagde Ja, og 5 28. September 1884 blev jeg sendt til mit første Møde. Jeg var altsaa baade Journalist og Agitator og elskede begge Egen skaber; men Journalistiken fængslede dog mest mit digte- riske Gemyt, den gav mig mest Spillerum, og jeg skrev ogsaa meget, meget, baade Prosa og Poesi. Som Agitator satte jeg í den Tid særlig ind paa Forhol- dene paa det sociale Omraade og talte navnlig om Fattiganstal- terne, som var rædselsfulde. Vi Socialreform, krævede en saa- dan en som vi nu har faaet gennem Steinckes = aurelange Slid. Det er ejendommeligt al lænke paa, naar man som jeg har hørt Venstremanden Chr. Ravn sige, at saadan en kunde man jo lave paa 10 Minuter. Troede man ikke den Gang, at det socialistiske Samfund kun laa nogle ganske faa Aar frem- me i Tiden? Mange Arbejdere mente det vel nok, eg en Agilalor maa jo altid have en vis næsten re- ligiøs Tro, hvis han skal begej- stre og vinde sine Tilhørere, og den Gang lalte vi jo ogsaa ofte netop om Socialismens Evange- lium. Forresten har jeg aldrig Porto. Bladid 7. årg, Maal; den er jo kun et Led i Samfun- dets stadige Udvikling mod høj- ere Former. Hvordan ser De paa Ar- bejderbevægelsen i vore Dage? delige afsluttende ogsaa Jeg har altid gjort mig klart, at i samme Grad, som Socialdemokratiet vinder frem, i samme Grad vokser Modstan- dernes Frygt, og de tager saa alle Midler i Brug. Det er en absolut Misforstaaelse at tro, at vor Kamp bliver lettere efter de mange Sejre — tværtimod, for hver Dag bliver den sværere! Var Begejstringen større i Deres Ungdom? Det var jo en Opgangens Tid, og det kan ikke undgaa at virke løftende og ildnende. Fra 84 til 1900 oplevede vi vore forste store Fremstød, og for os, der stod midt i det, var det som en Aabenbaring at se, hvor- ledes vore Idéer og Naa, efler- haanden tog Agilalionen og se- Tanker, Arbejde bar Frugt. nere Rigsdagen mere og mere af min Tid, og forresten er jeg lige til den sidste Tid blevet sendt Pokker i Vold med kort Varsel, naar Partikontoret paa en Studs skulde have en Mand ud; men jeg har aldrig beklaget mig, for det viste jo, at man hørte til de Unge. Jeg er ogsaa en stor Natur- elsker og Friluftsmenneske. Jeg kunde Sangere i var gladest, naar jeg vandre med mine Skov og Mark, og sad jeg inde, var det for at skrive om Lan- Skønhed. har været min store Kærlighed. dets Musik og Sang Ligger Kunst og Politik ikke hinanden fjernt? Nej, tværtimod! Ret beset Politik jo være det store Middel til at bringe den samme skal aandelige Glæde ind i Tilværel- sen som Politiken. Det er dog en Forudsætning for, at Kunst- glæden kan opstaa, at Folk har Idrætsmand har Di det dagligt ogsaa overkommet at være! Nu lyder det helt utroligt, at Idrætlen trængte til Forkæm- men da jeg i S0'erne gav > pere; mig til at tale Sportens Sag, var der megen Modstand at over- vinde. Men jeg er glad for, at jeg gjorde et Arbejde for Idræt og Gymnastik, skønt noget har Sporten jo nok udartet, Boks- ning kan mange f. Eks. ikke lide. Hvordan fandt De paa at blive Afholdsmand? Det hvor jeg Afholdstaler, og jeg sagde, at det Møde, med en var efter ef diskuterede var ikke Spiritusen, der frem- kaldte Nøden blandt Arbejderne, for selv om den hjalp med, saa Hovedaarsagen dog Sam- fundsforholdene. Efter Mødet salte jeg mig ved et Bord og mens jeg var dajer, og forlangte en drak tænkte jeg paa, at Afholdenhed jo i hvert Fald kunde hjælpe, og hvis jeg havde den Opfattelse, maatte jeg da selv være afholdende; jeg for- søgle nogle Maaneder, og da det bekom mig vel, fortsalte jeg, og det har styrket min Fysik bety- den, talt meget om Socialismens en- | deligt gennem Aarene. Forbuds-