týsdagur 20. juni 1933síða 1
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
at
3
FRÆLSI
Nr. 25. | 20 oyr. á 3. og 4.
Tíðindi
Skúlaembætisprógv (cand.
mag.) er tikið av frúnni Elisa-
beth Rasmussen úr Klakksvík
og Thomas Nygaard av Eiði.
Juridisk embætisprógv (cand.
jur.) av Tryggva Samuelsen år
Fuglafirði.
Kand. teol. Zakarias Brimnes
av Stykkinum er kallaður til
søknaprest í Vaalse á Falster.
Ellisrentulógin.
Vit hava liggjandi framman-
fyri okkum hina nýggju lógina
ikki
long, hon fyllir fýra síður, men
um ellisstudning. Hon er
tað tekur meiri enn fýra tímar
at skilja hana. -
Við henni fylgir ti ein veg-
leiðing uppá líggju síður: >Vej-
ledning for de færøske Kommu-
ner med Iensyn til Gennem-
af Lov for Færøerne
Marts 1933
Henda vegleiding
førelsen
Nr. 104 af 31.
Aldersrenlec.
om
er sera neyðlurvulig, ti ein lóg
er næstan altid tung at skilja,
og óhugsandi er, at tey ymis-
ligu bygdastýrir eru før fyri al
týða hana. —
Ja, nú hava vit fingið eina
ellisrentulóg, og nú er at kanna
eftir, um hon er tíðarhóskundi,
so hon verður ein trygd fyri
tey gomlu, um hon er eitt soci-
alit framslig og um tann maður
ella teir menn, sum hava verið
okkara, Feroyingars, talsmenn
á tingi, hava gjørt sína pliktan.
Talan er um, hvussuleiðis teirra
sociala hugsan hevur verið,
teirra menniskjansliga sinnalag.
— Hava teir arbeitt undir einari
kúgan, vold av
nívan, einari
okkara kommunalu armóð, eru
leir sakasleysir, og vil mugu
ikki leggja nakra ábyrgd á teir;
men er hetta ikki, so hava fyrst
okkara logtingsmenn og síðan
okkara menn á danatingi eina
stóra ábyrgd og skyld, so stóra,
at hon ikki betist aftur. —
Vit hava
hendi báðar lógirnar: Ellisrentu-
beint nú fingið í
lógina dansku og vanskeplingin
av henni, galdandi fyri Føroyar,
sum setast skal í gildi 1. juli í
år, og sammela vit tær, síggja
annað, al
vit millum her hjá
okkum er lógin eins á smá-
bygdum og í Havn og teim stóru
plássum, har dyrt er at liva,
Hin danska lógin hevur stóran
Keypmannahavn,
mun millum
keypstaðirnar og landsbygdina.
Ein munur er eisini, sum vit
ikki duga at siga er góður ella
ikki: I
settur til 65 år,
Danmark er aldurin
medan 60 år
her gevur rætt til ellisrentu.
Lysingaprisur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, |
síðu.
avsláttur í prísinum.
-FØROYA-
SOCIALDEMOKRAT
Við størri lýsingum fæst |
ingin her og í Danmerk, sum
vit her bera fram, við at prenta
Í Foroyum:
Aldersrenten udredes med et fast aarligt Beløb, jfr. dog Be-
stemmelserne i $ 7, saaledes:
Til Ægtepar, hvoraf begge er fyldt 60 Aar....
Beløbene forhøjes ved Opsættelse med Begærings |
Indgivelse til den ældste Ægtefælles fyldte
65 Aar tíl............
70 — -
Til enlige Personer samt Ægtepar,
ene er fyldt 60 Aar...........
Forhøjes ved Opsættelse til det fyldte
65 Aar til ............
70 — -
Ved den yngsle Ægtefælles Opnaaelse
drager Kommunalbestyrelsen Omsorg for, at den Ægleparret til-
kommende Aldersrente fastsættes efter de for Ægtepar, hvor begge
er fyldt 60 Aar, gældende Regler.
Afgaar en Rentenyder, der e
eflerlevendes faste aarlige Rente efter
Ægtefællerne havde, da de begyndte at oppebære Aldersrente, for
saa vidt den paagældende ved den anden Ægtefælles Død i øvrigt
opfylder Betingelserne for at nyde Aldersrente.
Tilsvarende Regler
den kommunale Myndighed i
holdskommune.
Í Danmørk:
I København,
paa Frede-
riksberg og i |
Tirsdag hin 20. juni 1933.
r gift, ved Døden, fastsættes den
gælder,
Skilsmisse, eller et Ægtepar opnaar Separation, eller dets Samliv
er ophævet, uden at der foreligger nogen Sandsynlighed for, at
det indenfor en overskuelig Fremtid paa ny vil blive genoptaget.
Hvorvidt Samlivet paa den anførte Maade er ophævet, afgøres af
Ægtefælles Op- |
JAVNADUR
BRODURSKAPUR
Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið
verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum
og skrivstovuni. Telf. 143
grein 5 í hvørjari lóg, sær so-
leiðis út:
200 Kr. aarlig
300
100
hvoraf kun den |
here 100
150
… 200 — —
af 60 Aars Alderen
den Alder, den ældste af
naar Ægteskabet opløses ved
vedkommende
|
I Flækkerne
og Land-
| I Kebstæ-
derne og
Gentofte Marstal. kommunerne.
Kommuner.
AA [[[[—| —[————————————————$—$8%%%D…U—=———
Aarlig. Aarlig. Aarlig.
Kr. Kr. Kr.
Til Ægtepar, hvoraf begge
er fyldt 65 Aar ....... 1 008 804 600
Beløbene forhøjes ved
Opsættelse med Begærings
Indgivelse til den ældste
Ægtefælles fyldte
66de Aar tíl.......... 1 104 882 660
67de — - ss Í 200 960 720
68de — - og derefter 1 296 I 038 780
Til enlige Mænd samt
Ægtepar, hvoraf kun |
Manden er fyldt 65 Aar 678 540 102
Forhøjes, jfr. ovenfor,
ved Opsættelse til det
fyldte
66de Aar tíl .......... 744 594 144
67de — = s.s... 810 648 186
68de — - og derefter 876 702 528
Til enlige Kvinder samt
Ægtepar, hvoraf kun
Hustruen er fyldt 65 Aar 642 510 378
Forhøjes, jfr. ovenfor,
ved Opsættelse til det
fyldte
6ðde Aar til .......... 708 564 120
67de — +... 774 618 162
68de — - og derefter 840 672 504
Vit vilja í fyrsta blaði venda aftur til hetta mål.
A. C. Meyer.
Hin gitni danski socialdemo-
kraturin A. C. Meyer fylti nú
ein dagin, sum vit søgdu frá,
75 ár, og samstundis kemur úr
hansara hondum eitt nýtt yrk-
ingasavn.
hava tað
ikki at
Nokur
altíð at
menniskju
lindi virka
leggja upp«, og til tað slagið
Sammetingin millum ellispen- | hoyrir A. C. Meyer.
Hann var
væl kendur av ollum teimum
eldru, bæði í skrift og talu, á
politiskum fundum og í blød- |
unum; lí tann heita politiska
tíðin 1884—86 sendi eisini sínar
bylgjur higar upp til okkara. |
aftur
Vit prenta upp nakað
av tí, sum hann á 75 ára foð-
ingadegi sínum sigur við ein
danskan blaðskrivara, ið vitjar
hann:
— Jeg digter stadig, siger |
Meyer, nå har jeg jo Tid til det
og det har voldt mig stor
igen, g
mig med
Glæde at beskæftige
Emner, som jeg følte mig in-
Flere af Digtene er
for ganske nylig og de
spireret af.
skrevet
fleste i alt Fald efter 70 Aars-
dagen. Nogle af dem beskæfti-
ger sig til en vis Grad med
religiøse Tanker, dog uden Hen- |
syn til Teorier og Dogmer. Hvis
det overrasker nogen at høre,
vil jeg alligevel sige, at jeg er
; altid
lidt
ikke anderledes, end je
í
»
har været. Jeg er lige saa
Tvivler som Troende.
Savner De ikke Rigsdags-
arbejdet?
Joe, sommetider, og det
heller
man i 37'
ikke undgaas,
Aar har kom-
Men
havde forlængst besluttet at
kan vel
naar
met der hver Dag. jeg
gaa,
og mine fysiske Svagheder har
ogsaa berettiget mig til at trække
mig tilbage, for naar man paa-
tager sig et Mandat, maa man
ogsaa kunne udføre Arbejdet.
Mest af alt
knyttet fil
Anciennitet er jeg
Ð
har jeg følt mig
Journalistiken, og í
Dan-
marks ældste Journalist, nemlig
ogsaa
fra September 84. Jeg husker
Dag for 49
Aar siden, da gamle Wiinblad,
endnu levende den
som jeg havde sendt Bidrag til,
sendte Bud og bad mig komme
Bladet. fløj
Haabels Vinger og med bævende
hen paa Jeg paa
Hjerte op paa den lille Redak-
tion.
Og De blev ikke skuffet?
Det blev den skønneste Dag
i mit Liv, Wiinblad spurgte mig
ud om mine Arbejdsforhold
som Stukkatør og Maskinarbej-
der og sagde: Vi vil gerne
knytte Dig til Bladet paa Vil-
kaar, som ikke er ringere. Du
kan faa 30 Kr. om Ugen. Og
P. Knudsen, der var med,
spurgte, om jeg kunde paatagc
mig Agitation i Provinsen; jeg
rankede mig og sagde Ja, og
5
28. September 1884 blev jeg
sendt til mit første Møde. Jeg
var altsaa baade Journalist og
Agitator og elskede begge Egen
skaber; men Journalistiken
fængslede dog mest mit digte-
riske Gemyt, den gav mig mest
Spillerum, og jeg skrev ogsaa
meget, meget, baade Prosa og
Poesi. Som Agitator satte jeg í
den Tid særlig ind paa Forhol-
dene paa det sociale Omraade
og talte navnlig om Fattiganstal-
terne, som var rædselsfulde. Vi
Socialreform,
krævede en saa-
dan en som vi nu har faaet
gennem Steinckes = aurelange
Slid. Det er ejendommeligt al
lænke paa, naar man som jeg
har hørt Venstremanden Chr.
Ravn sige, at saadan en kunde
man jo lave paa 10 Minuter.
Troede man ikke den Gang,
at det socialistiske Samfund kun
laa nogle ganske faa Aar frem-
me i Tiden?
Mange Arbejdere mente
det vel nok, eg en Agilalor maa
jo altid have en vis næsten re-
ligiøs Tro, hvis han skal begej-
stre og vinde sine Tilhørere, og
den Gang lalte vi jo ogsaa ofte
netop om Socialismens Evange-
lium. Forresten har jeg aldrig
Porto. Bladid
7. årg,
Maal;
den er jo kun et Led i Samfun-
dets stadige Udvikling mod høj-
ere Former.
Hvordan ser De paa Ar-
bejderbevægelsen i vore Dage?
delige afsluttende ogsaa
Jeg har altid gjort mig
klart, at i samme Grad, som
Socialdemokratiet vinder frem,
i samme Grad vokser Modstan-
dernes Frygt, og de tager saa
alle Midler i Brug. Det er en
absolut Misforstaaelse at tro, at
vor Kamp bliver lettere efter de
mange Sejre — tværtimod, for
hver Dag bliver den sværere!
Var Begejstringen større i
Deres Ungdom?
Det var jo en Opgangens
Tid, og det kan ikke undgaa at
virke løftende og ildnende. Fra
84 til 1900 oplevede vi vore
forste store Fremstød, og for os,
der stod midt i det, var det
som en Aabenbaring at se, hvor-
ledes vore Idéer og
Naa, efler-
haanden tog Agilalionen og se-
Tanker,
Arbejde bar Frugt.
nere Rigsdagen
mere og mere
af min Tid, og forresten er jeg
lige til den sidste Tid blevet
sendt Pokker i Vold med kort
Varsel, naar Partikontoret paa
en Studs skulde have en Mand
ud; men jeg har aldrig beklaget
mig, for det viste jo, at man
hørte til de Unge.
Jeg er ogsaa en stor Natur-
elsker og Friluftsmenneske. Jeg
kunde
Sangere i
var gladest, naar jeg
vandre med mine
Skov og Mark, og sad jeg inde,
var det for at skrive om Lan-
Skønhed.
har været min store Kærlighed.
dets Musik og Sang
Ligger Kunst og Politik
ikke hinanden fjernt?
Nej, tværtimod! Ret beset
Politik jo være det store
Middel til at bringe den samme
skal
aandelige Glæde ind i Tilværel-
sen som Politiken. Det er dog
en Forudsætning for, at Kunst-
glæden kan opstaa, at Folk har
Idrætsmand har Di
det dagligt
ogsaa
overkommet at være!
Nu lyder det helt utroligt,
at Idrætlen trængte til Forkæm-
men da jeg i S0'erne gav
>
pere;
mig til at tale Sportens Sag, var
der megen Modstand at over-
vinde. Men jeg er glad for, at
jeg gjorde et Arbejde for Idræt
og Gymnastik, skønt noget har
Sporten jo nok udartet, Boks-
ning kan mange f. Eks. ikke
lide.
Hvordan fandt De paa at
blive Afholdsmand?
Det
hvor jeg
Afholdstaler, og jeg sagde, at det
Møde,
med en
var efter ef
diskuterede
var ikke Spiritusen, der frem-
kaldte Nøden blandt Arbejderne,
for selv om den hjalp med, saa
Hovedaarsagen dog Sam-
fundsforholdene. Efter Mødet
salte jeg mig ved et Bord og
mens jeg
var
dajer, og
forlangte en
drak tænkte jeg paa, at
Afholdenhed jo i hvert Fald
kunde hjælpe, og hvis jeg havde
den Opfattelse, maatte jeg da
selv være afholdende; jeg for-
søgle nogle Maaneder, og da det
bekom mig vel, fortsalte jeg, og
det har styrket min Fysik bety-
den,
talt meget om Socialismens en- | deligt gennem Aarene. Forbuds-