týsdagur 20. juni 1933síða 2

A A GA AU 5 . ] ! BR mil endnu! i | ; | ————— — | $ | j Kitt C FOG itt og annað. og Barnaheim. } * í I »Socialdemokraten«, Keyp- ES | mannahavn, stendur m. a. eitt FJ lítið petti: p. . . . . Hvor deiligt er del 5 ikke at se de Flokke af»vel- r klædte Børn, der hver Dag ; promenerer pan Strandboule- . 4 varden ved »Helgoland«! Hvor kommer de fra? Kommuner- Í . E : nes Børnehjem . ... .!« } : i ; Hevdi tað ikki verið stuttligt, * um fólk, sum koma higar og í oll vit, sum búgva her, kundu 4 á 1 La: h sagl hella sama? Vit biðja hitt 0: háltvirda byråd okkara ikki | bi søloyma hetta mål, endiliga ikki!! | + i R Á Í Norsk Varemesse. Gennem det herværende nor- þ- ske Vice-Konsulat er vi anmo- Í . det om at meddele, at Norges | | Varemesse í Aar afholdes i Sta- , vanger i Dagene fra 16. til 23. k | Juli, muligvis et Par Dage læn- SS gel i Norges Varemesse haaber, ud- tales der, at den norske Riøs- á m ogsaa formaar at vække Í * Interesst hos færøske Forret- Í ningsfol Messen vil blive | 4 i en xd Monstring af norsk Pro MB: duktion, ikke mindst fra Jord- æ brugets Sid i úr Rogaland er Norg rigeste Jordbrugsdistrikt, og Messen VÆ giver en udmærket Le jlighed til | at blive fortrolig med en Række þe Í af de Produkter, som Norge vil | s % kunne forsyne færøske Forret- aa ningsfolk med. Fi hf ———————|>8é£8m—6—v—j.065rr | ng | á GÅ F MM $ Ferdamannastovan. gl Foroya Ferðamannafelugs , H FO Ferdamannastova (tlf. 301) á Å Fr Dryggjubakka í Tórshavn et * ør opin gerandisdagar frå kl. 12—14 ( mand er jeg ikke, men jeg glæ- des ved ul se, at Ungdommen gennem Opdragelse kommer Al- koholen paa Afstand og stadig interesserer mindre og mindre for den, Kan man forstaa de Unge, naar man er 75? Det kan man, og man kan sig endog beundre dem. Men vi byggede vore Glæder op med mindre Midler, end de Unge i 1933, det gav ofte mere Glæde. Hvilken Fryd var det ikke at starte paa en Mor- og maaske gentur til Fods og san et Par Timer senere ut naa frem til det længselsfuldt ventede Maal, den Skov, Marken, hvor Fuglene sang og Solen skinnede! Naturen laa saa langt borte fra Byen den Gang, Og gronne Engen og at det var en næsten uforglem- melig Oplevelse at komme ud til den. Nu er det med Spor- vognen en Hverdagsling paa en Men giver den moderne Tid de Unge halv Time. selvfølgelig andre Værdier, vi var afskaaret fra. Jeg fryder mig med at have Kontakt med de og Unge, og een 1 det 1 den mig at finde Da Humøret. | ing gla de I Dag i uforandret g Un misle Livsglæden e | 4 Mennesker mana aldrig Humøret jeg har forresten 16—718. fin, HO. ARR. I AIS BALSLEV á G0OS TLF. 20 á 237 THORSHAVN TLF. 20 & 237 þá SM. ÆG, AT. JO (22 GR (0 UR. (27 JR, JOR, (25 JAG, JO ur i FU PE. DE. 0 DU SK 90.98. IPA DDT DB DDV. EJES EJEJEJEJEJ EJEBEJEJ EJ EJ EJ EJES EJ FJ ES ES EJ EJ EJ EJ EJ EJE ri. 2øl i 3 : * . .' » frælasti en gros á en detail, 2 ; ; Altid stort Lager af alle Bygnings- | fo materialer til billigste Priser. #9. í Bla. sale Mursten tl 40'6% pr. Stk. i Den navnkundige engelske Skribent Hall Caine anses med Rette for en af Englands yp- perste Nutidsforfattere. Han var oprindelig en fattig Bondedreng fra Øen Man og voksede op paa en ensom Gaard hos en gammel Farmor, hvem han skylder sine første Indtryk af den lille sagn- rige Ø med dens ejendommelige Beboere og hundredaarige, tradi- tionsbundne Sæder og Skikke Som han selv fortæller, blev den lille Klippeø i det irske Hav ham en Verden i det smaa. Menneske- edens Følelser og Lidenskaber, Interesser og Erfaringer fandtes er og blev den modne Mand en stadig strømmende Inspiratio- nens Kilde, ikke blot til de Bøger, ivis Handling foregaar paa selve Øen Man, men ogsaa til hans an- dre Værker, for Livet havde lært Digteren, at Menneskers Sind altid og overalt er det samme I Aaret 1885 var Hall Caine kun en ung, fattig Journalist, der maatte kæmpe haardt for at finde en Forlægger til tomanen Dommeren", den Bog, der gjorde ham berømt. Den er siden udkommet i 51 Oplag i England foruden i ca. 100 i Amerika og en halv Snes i de øvrige Lande Adlet af Englands Konge, læst og beundret af Millioner vendte den lille Bondedreng tilbage til sin Fødeø I denne Tid udkommer Hall Caines elleve store Romaner i en ny, overkommelig Udgave, som man kun kan ønske den videst mulig Udbredelse Í danske Hjem. Ílall Caines Bøger er ikke Hastværksarbejder; han giver sig Tid i Reglen tre Aar til al indleve sig í sil Stof og udarb jde det, fordi hans Maal ligger langt ud over det underholdende og sensationelle Forholdene har gjort Tiden til en Læsetid; vi at flygte lidt bort fordybe trænger alle til fra Uro og Utryghed og 5 18) 5 os i en god Bog. Det gælder om at mobilisere alle opbyggende Kræfter mod Tidsaandens ned- — Lilleralu- Tendenser. en Aandsmagt, og Aand brydende ren er bekæmpes bedst med Aand. Det er værd at bemærke, at Hall Caine er en Landsmand af Shake- speare og Dickens, de udødelige Digtere, der mere end nogen an- den hævdede de etiske Værdier Hall Caine er ikke blot en ypper- lig Forlæller, der forstaar at un- derholde med et spændende Handlingsforløb; han taler ogsaa til Samvittigheden. Hans alvor- lige Ansigt med de milde Øjne vidner om mandig Sorg over Syn- den og inderlig Medfølelse med den Menneskenatur, han kender til Bunds. Alle hans Bøger hand- ler om store almen-menneskelige Spørgsmaal, der ikke kan lade en ligegyldig; om tragiske Kon- flikter, Katastrofer, man selv kun- de komme ud for, naar Liden- skab og Pligt ved Livets Tilskik- kelser kommer i et skæbnesvan- gert Modsætningsforhold til hin- anden, der forer til Synd og Skyld. Men Hall Caine har ogsaa erkendt Sandheden af Ordet: „Hvad gavner det et Menneske, om han vandt den ganske Ver- den, men tog Skade paa sin Sjæl.” Han skildrer ikke blot Synd og Skyld, men og deri ligger hans Jøgers etiske Værd — ogsaa An- ger, Lutring og Fornyelse. Romanerne foregaar de forskel- ligste Steder: Man, Island, Eng- land, Rom, Marokko („Synde- bukken") og Ægypten („Den hvide Profel“. Sceneriet og »aggrunden er afvekslende, Skue- pladsen skiftende, men det væ- sentlige er dog altid den sand- dru og levende Menneskeskil - dring. Netop fordi Hall Caine vil og evner at trænge ind til det almen-menneskelige, spræn- ger han alle sproglige Skranker og bliver en Verdensdigter. Det er Fortællingerne fra Man, der først melder sig, naar Hall Caine nævnes I „Domme- ren" møder vi første Gang the deemster (Dommeren), den Skikkelse, der optræder i saa mange af Romanerne. i mange Tilfælde dømte de ankla- gede efter de uskrevne bre ast- laws, der kun fandtes i hans eget Bryst. Kun den fjerne Høje- steret i London kunde omstyrte hans Domme. Intet Under. al Manboerne ærede og frygtede denne Mand, og at han paa den anden Side var udsat for næsten overmenneskelige Fristelser, som han i mange Tilfælde ogsaa buk- kede under for. „Dommeren“ foregaar i det 18. Aarh. og hand- ler om en Fader, der for en fryg- telig Forbrydelse maa dømme sin unge lovende Søn til livsvarig Forvisning og Ensomhed; men netop denne Straf lutrer den un- ge, saa han senere kan vende tilbage som sit Folks Udfrier af stor Nød og Elendighed. „Man- boen“ er en gribende Kærlig- hedshistorie om to Barndoms- venner, der maa skilles, fordi de elsker samme Kvinde; hun er gift med den ene, Pete Quil- lian, en af Digterens ædleste Skikkelser, men giver sig i et tragisk Øjeblik hen til den anden, Øens lilbedte unge Dommer og vordende Statholder, hvem Sam- viltigheden tilsidst driver til of- fentlig Syndsbekendelse og Em- bedsnedlæggelse Ogsaa „Menneskets Her- re“ foregaar paa Man og er som „Dommeren“ en Fortælling om Synd, Lidelse Forlos- ning; men selv om Atmosfæren i de to Bøger er den samme, er Handlingen en helt anden. Victor Stowell, eneste Søn af Domme- ren, bliver ved Faderens Død selv kaaret til Dommer, ikke fyldt tredive Aar. Trods ædle Anlæg og høje Slægtstraditioner falder han for Fristelsen og begaar en Synd mod en Kvinde, som Tu- sinder af unge Mænd har gjort. Hans Benægtelse fører til et Liv i Løgn, til ogsaa han drives til Í og aaben Syndsbekendelse og Forsog paa at sone sin Brode. Bogens etiske Grundtanke er den, at et Menneskes Synd altid vil vende sig imod ham selv; Nemesis ven- ter og rammer før eller senere den, der har forbrudt sig mod Moralens evige Love; det skøn- neste i Bogen en Sjæls er Skildringen af Frelse Forløsning gennem Anger og Bod. Selv om Handlingen er henlagt til Nu- tidens Man, er Bogen universel, og dens Tragedie kunde udspilles overalt og allesteds. »Menneskets Herre“ er en Mands Historie, „Kvinden du gav mig“ er en Kvindes. „Jeg har gjort mit bedste,“ siger Forf. í Forordet, „for at fortælle en Kvindes i en vis Forstand alle Kvinders i og sande Historie i de fire store, alvorlige Stadier i en Kvindes Liv: Kvinden i For- hold til sin Fader, sin Ægtefæl- Han var Øens uindskrænkede Styrer, der Rom, og Bogens Formaal ér at Love, et over- holdte af sine Borgere, ogsaa bør Sam - Indholdet Kærlighedshistorie. Den idealisliske Folkefører Rossi, der kæmper for at føre Mazzinis sin Kamp sammen med Roma, den brutale Førsteministers indflydel- Kærlig- heden mellem dem viser sig alli- gevel stærkere end de Principper, foregri- ber mange af de socialislisk-kom- munistiske Bevægelser, der har udviklet sig i Europa efter Bo- de moralske Samfund kræver vise, al ordnet i Nalionernes øvrigt er overholdes fund. For en gribende Lære ud i Livet, støder i sesrige Veninde, men de hylder. Skildringen gens Fremkomst. „Mona“ („The Knockaloe') er Hall keste Roman. Indtil 1914 var Hall Caine ivrig Fredsven, men da Verdenskrigen udbrod, var han forfægtede de allieredes Sag. Han opfattede Verdenskrigen som en Forsvarskrig mod brutal Milita- risme og haabede sikkert, at den vilde gøre al Krig umulig i Frem- tiden. Efterkrigsaarene blev ham en dyb Skuffelse, og ud fra den- ne skrev han sin Bog om en ung engelsk Piges Kærlighed til en in- terneret Tysker „i det Haab, at den i den oprevne Tilstand, Ver- den befandt sig i, maatte kunne bidrage lidt til at hjælpe det al- drig hvilende Forsyn, der brin- ger Lægedom for alle Vunder“. „Mona“ er først og fremmest en naturlig, ren og ægte menne- skelig Kærlighedshistorie, men den er tillige en alvorlig Mands dyblfølte Anklage mod det sinds- syge Had, Krigen havde affødt mellem Nalionerne, en beiydelig Forfalters Appel til Menneskene om uden [Hensyn til Nalion og Race at glemme lladet og igen føle sig som Brødre. Skuepladsen er atter Øen Man, hvor en Landejendom er omdan- net til Interneringslejr for ty- ske Krigsfanger. Husets Datter Mona forelsker sig i en ung, lysk Ingeniør og bliver af den Grund rænder. forkætret af Venner og I | Í Baade England og Tyskland er lukkede for det unge Æglepar; ingensteds er der Plads for dem; Døden er den eneste Udvej i en le, sit Barn og sin Gud." Ogsaa her drejer alt sig om det stadig tilbagevendende Spørgsmaal: Synd, Lidelse, Bod og Forløsning. Caine, Hail „Ir ællen“ „Den for- tabte Søn" foregaar paa Ís- land. I den første skildres Ha- dets og Hævntørstens sindsøde- Magt, men ogsaa den Fred, der kan vindes gennem Forsoning. I ,Den fortabte Son“ forsvarer Digteren med Al- vor den ældre Broder; i en Nu- tidsforlælling søger han at vise, ond Handling aldrig kan ugjort; da den yngre Søn vender hjem fra Rivieraen, hvor og læggende al en gøres han har ,ødt sit Gods“, mødes han af den Ulykke, han selv har forvoldt I ,En Kristen" og især i „Den evige Stad" behandles Problemer, der er blevet aktuelle op i gede smaa Verden, der har glemt Kristi Be- faling om indbyrdes Broderkær- lighed. Den dybe Menneskelighed i Hall Caines Bøger har altid Bud til Læserne, — „Mona“ ikke mindst til vor Tid. Ingeborg Simesen. Hall Bøcer kosler: Í Seriesalg 3,50 uindb., 6,00 indb Cuines fint med Skindryg. Enkeltsaul 0 indb. VAMQUA AF TAGE NISSEN 150 uindb., 7; Provinsen Chaco i det nord lige Argentina er en af de varmi Pletter paa Jorden, hvor dei kan dyrkes Bomuld .... en Kendsgerning, der først for fan Aar siden er gaaet op for Men neskeheden, og hvis Opdagelse bevirkede el sandi Kapløb om bedste Stykker Jord deroppe i de før saa for- at besætte de agtede Urskove, Selvas og Pam Økser og Savklinger blan api Peberfusles pas. ) dede deres Stemmer ind i I gøjers, Abers og Orkester, og den blodlørstige Jaguar trak sig forsigtigt tilbage fra de sprutltende Lejrbaal helt uli ngelige Formosas Urskove. Smun Mennesker byg- Hytter i den støre Eventyrverden, nogle i Klynger, andre enkeltvis, At han hørte til de sids nævnte, var egenllig ikke saa mærkeligt. Han havde altid væ- ret en højst selvstændig Natur, der mødte enhver Skepsis med et: Der er intel, der er umuliøt for et voksent Mandfolk. Det var hans sidste Ord til i vore Dage, Handlingen i den sidstnævnte foregaar i Pius IXs | skeptiske Venner, da han sprang (Fortsættes paa 4, Side.) Woman of Caines sid- ste og efter manges Mening smuk- den første engelske Forfatter, der