týsdagur 20. juni 1933síða 3

„Ved Skillevejen“. Í »Dimmalælting« nr. 42 hevur tyribilsblaðstjórin skrivað grein, ið hann nevnir: >Ved Skille- vejen«, Greinin sigist al vera orsakað av, al »P, M. Dam har offent- liggjort en Række grundlæggende Betragtninger om det færøske Socialdemokrati, dets Indstilling, dets Virke og Maal«, Pað, ið er kámt hugsað, verður vanliga borið framm í kámum og ógreiðum orðalagi — og kann hetta sigast um nevndu grein >Dimmalættingear. Innihaldið og yvirskriftin á hesi grein tykist okkum at ríma illa saman, t. v. s.: tað er ilt Í inum al finna la neyðturviligu yvirskriftini: innihald- undirbyggjan av „Ved Skillevejen«, id er halgað javnaðarmonnum. Eitt er týðiligt í hesi grein, inni Í lað er, at einastaðni bladstjøranum rembist ein kám- og ur gruni og heitt ynski um, at vátt skal vera komið í reiðrið hjá javnaðarmonnum, og at teir lessvegna eru við at fara hvor í AL hann, tá ið henda sítt heraldshorn. bera framm vaski, lekur í mist við hann vil sruna og upplaðingini av prógvinum, vilja vil bert stedga lítið við. Þær nevndu >Belraglningerc okkara bera framm hill ógrund- aða í, al javnaðarhugsandi Før- ovingar standa skildir, nerta als ikki við nakra broyting, ið bendir at spreinging og skilnað av javnaðarflokkinum. Tær boða fylking og javnaðar- lvorlurímóti um savning av ollum monnum. So statt er tað einki logið í, ut tað miseydnast »Dim- malælting«ar stjóranum í hesum „Betraglningere at finna stuðul og grund undir sín káma gruna. Hann viðgongur eisini hetta har yat P. M. Dam be- Belraglninger hann sigur, handler í sine ikke direkte disse Sporgsmaal. Har blaðstjórin leggur al grein 25 »Førova Social-Demokrat«s við- vikjandi Gronlandsspurning- ella vísir á Paturssons inum, har hann semjingar- tykist Jóanes rodd í sama spurningi okkum, at heldur ikki har eydn- ast tað honum at fáa fótafesti fyri sensusjónsgruna sínum, »at Socialdemokraliet paa Færøerne befinder sig paa den store Skil- | | under levej ret interessante Om- stændigheder«, Vil greiddu í greinum okkara munin millum ta imperialistisku og chauvinistisku nationalkensl- heimlands- una og hin sanna kærleika og hildu framm, al meðan javnaðarmenn døma og berjast móli allari ehauvinismu og imperialismu, ásanna leir og góðkenna livsræltin hjá einum Oimperialistiskum og almenn- iskjaligum heimlandskærleika javnbjóðis vid lívsrætt fyri lívgan og frammalan uv alheims bróð- urskapi og sumvinnu, fíggjarliga sum andaliga sæð. Í hesari okkara stødu til einstakt folk eins og til menniskjuni sum heild, roynir >Dimmalættingear bluðstjóri til alrasíðst at finna eill tekin uppá, at hansara gruni hvort er á beinari leið. Men eisini her fer hann eftir fummum, tí henda okkara stoða er í besta samljóði við hugsan og støðu javnadar- manna kring allan heimin. Sín illgruna um, at javnaðar- menn I ystaar Foroyum paa Skillevejen«, fer »Dimmalætting« på at noyðast at strika. Føroya tvørturimoti Tað el at javnadarhugs- javnaðarmenn eru við at fylkjast, samlast. einki at loyna, andi Føroyingar higartil í mong- um tilfellum hava haft ilt við at rivið seg leysan úr leim gomlu >partíunum“. Men so hvort sum upplýsingin stígur framm, menn læra al kenna sannleikan og síggja Ind ómeguliga í hjá ein- um javnuðarmanni at styðja teir vkonservalivu< flokkarnar, koma at ásanna, at tað er fremjanin av teim socialistisku málunum, lað fyrst og fremst ræður um — so hvert okist flokkurin. Henda oking og hesin flestu smámenn, ar- mennist og vokstur eru náttúrlig, lí Førovingar eru beiðarar og fiskarar, sum innast eftir at fáa framt tey mál, ið socialisman inni góðkenna og tráa hevur lil uppgávu at loysa. Og tey gomlu stríðsmálini millum sambands- og sjálvslýrismenn teirra »fanatiska« treiska form Tí innanfyri javn- missa politiska innanfyri javn aðarflokkin. hesi mál aðarflokkin viðgerast sakligum grundarlagi einans á og kunnu so slaft ikki í nakran avgerandi mun skilja javnaðar- menn í »doktrinerar« sambands- og sjálvslýrismenn. Tann broyting er vid at: henda, al sjålvstyris- og sambandsvelj- arir kunnu samlast sum góðir Førovingar og javnadarmenn i tí socialisliska flokkinum ónervaðir av lí gamla parta- klandrinum. Var tað »Dimmalætting« kallaði fyri »at hevdi henda broyting, stan paa »Skillevejen«, blaðið allan rættin í, »at Social- demokratiet paa Færøerne be- finder sig paa den store Skille- vej under ret interessante Om- stændigheder«. Men Føroya millum ella millum teir og teirra javnadarmanna starvsbrødur uttanfyri er einki uppi, ið heimilar nøkrum at gita og enn og minni siga fyri vist at klovningur og skiljing eru í > umbúna. Den forste Udskiftning paa Færøerne. Det er Skik og Brug at hædre Mænd for dygtigt og trofast ud- ført Arbejde. digt. Men skamrose Manden. Dermed stil- vedkommende i el Dette er prisvær- man skal helst ikke ler man ugunstigt for ikke at sige latter- ligt Lys. Jeg ser, at »Dimmalælting« i sin Afskedshilsen til Dommer Filip Hansen roser ham i høj- stemte Toner for hans Arbejde for Udskiftningssagen. Jeg har ikke noget at sige til Hr. Filip Hansen som Dommer, Det er meget muligt, at Færin- gerne kun bar Grund til at takke ham for hans Dommer- arbejde, og i san Fald er det baade naturligt og rimeligt, al vore Blade fremhæver detle hans egentlige Arbejde samt! udtaler deres Anerkendelse af hans øvrige virkelig gode Egen- skaber. Om man holdt sig in- denfor den strengt saglige Kr- kendelse i nævnte Afskedshilsen, vilde det aldrig fulde mig og andre fredelige Borgere ind at berøre Afskedsceremonien med Ord. Tværtimod. Men naar Bladel í sine Afskeds- ord til Hr. fremhæver vedrorende er jeg ikke istand til at være med al protestere derimod, idet jeg har de sørgeligste Erfu- ringer paa det modsatte, Jeg vil et dadlende Dommer Hansen hans Fortjenester Udskiftningssagen, lade dog undlade at komme nærmere ind paa Dommer Hansens Ud- skiftningsfortjenester, idet Dom- meren jo har forladt vore Øer og samledes ikke længere har noget at gøre med det stadig aktuelle Udskiftningsspørgsmaal. Jeg tillader mig derimod at an- mode »Socialdemokralen« om Plads for et Par Ord første Udskiftning paa Færøerne, nemlig Udskiftningen í Famien. om den Famien var en af de første Bygder paa Færøerne, som be- gærede Udskiftning, og Famien var san heldig eller uheldig at blive den første, der fik Udskift- ning af Indengaardsmarken. Vi ansaa os ogsun for heldige ved at faa en Færing til at Udskiftningen. Man burde nem- forestaa | lig kunne have Grund til at tro, Held at Udskiflningsformand en at det virkelig var et fan til Forfordeling som det er, havde vi aldrig drømt om. Da Udskiftningen var færdig, skulde Udskiftningsformanden indkalde Ejerne for at meddele dem deres Lodder. Men forin- den dette Møde havde enkelle Ejere faaet at vide, hvor deres De af disses Lodder, som ikke laa til- Lodder kom til at ligge. strækkelig gunstigt med Hensyn til Opdyrkning og blev mende Ejers Henstilling ompla- Bonitering, uden videre efter vedkom- cerel, skønt Udskiftningen paa det Tidspunkt maatte være god- kendt af Ministeriet ved det ved Ministeriet udarbejdede Udskift- ningskort. At disse Ejere havde opnaaet en særlig Begunstigelse pan de andre Ejeres Bekostning viste sig, da det omtalte Møde med de specielle Forhold paa Færøerne vedrørende Jord- spørgsmaalet kendt Mand. Men Resultatet af Udskiftningen viser sig desværre at være Undtagel- sen, der bekræfter Regelen. Thi det som en Regel mana falde lettere at man maa gaa ud fra, al for en indfødt at klare de hjem- lige lokale Vanskeligheder end kan der van- for en fremmed, skelig være delte Meninger om. I 1927 foretoges denne for det færøske Jordbrug historiske Ud- valgte 24 Købmænd, skiftning. Lagtinget Mænd, Skolelærere, store Bønder, til at tage Del í Udskiftningsarbejdet. Jeg kan desværre ikke paastaa, at Valget Mænd Skønsomhed og særlig stor Hen- af disse var prægel af synlagen til Kvalifikalionerne. Man siger, at Gerningen priser Mesteren. Men Mænds skiftningsformandens Arbejde i hvad angaar disse saa vel som Ud Famien, saa kan dette Ordsprog ikke benyttes om d'Herrer som nogen Lovprisning. Af de nævnte fire og tyve blev en Mand fra Skopen og en fra Sand valgt til at foretage Boni- teringsarbejdet. Indengaardsjor- den har en Størrelse af 24 Mat Men d'Herrer klarede Ar- bejdet i 3'/, Dag a 6 ker. 7 Timer! Disse to Herrer, der mig bekendt aldrig før havde beskæftiget sig med Jordbonitering, maa enten være i Besiddelse af eminente medfødte Gaver eller have ud ført et mindre godt Arbejde, Hast- det er som ofte er Tilfælde med værksarbejde. [Hvordan med Gaverne, Anlæget, ved jeg ikke, men at Boniteringsarbej- andet det viste sig at være all end godt og tilfredsstillende er en Kendsgerning, de fleste i Famien er klar over. Alt dette er Tilfælde, maa meget bekla- ges, idet en paalidelig Bonitering er en Belingelse for en retfær- dig Fordeling af Jorden. Idéen med Udskiftning af den færøske Jord er absolut god. Vi Famininger ventede os ogsaa Vi sto- paa, al meget af Udskiftningen. lede fuldt og Udskiftningen blev foretaget af fast naar Landbrugsinspekløren, vilde den blive saa retfærdig, som det nu en Gang er muligt at gøre den, At det vilde umuligt at tilfredsstille alle, saa ingen havde blive nogel at sige, var vi dog ind- forstanet med. Men at Resulta- tet skulde blive i den Grad fandt Sted: Mangen en Mand, | som med god Grund havde ven- tet at faa sin Jord samlet med særlig Hensvntagen til, hvor han boede, fik sin Jord anvist i unyllig Trø, der aldrig hal baaret nogen nævneværdig Frugt, og det skønt han havde været i Besiddelse af god gammel Jord, | | og det var vedtaget, at denne | daarlige Jord skulde fordeles | nogenlunde jævnt mellem Kj- | erne. Enkelte fik deres Jord | udlagt imellem andre Menne- skers Beboelseshuse, medens Jorden omkring deres egne Huse Nogle, særlig de smaa Ejere, som for var tildelt andre Ejere. inden Udskiftningen havde kun- net holde en Ko, maatte som en Følge af Udskiftningen dræbe | eller skille sig af med Koen, idet vedkommende Jordlodder | ikke ulene var daarlige, men dertil saa afsidesliggende, at det vanskeliggjorde Jorden. Medens somme saaledes Dyrkningen af kan erholde Hø Halvdelen af, hvad de før havde, er der andre, ikke med at regni mere end som kan glæde sig med at høste | det dobbelte Græsudbytte í For hold til, hvad de | deres Jord. tidligere fik af Det er af foranstaaende ind | lysende, at man ikke godvillig | fandt sig i Udskiftningen. Dei | blev anket til Overudskiftnings- Í kommissionen, hvori Dommer Hansen var Formand. Filip Kommissionens øvrige Medlem mer var en gammel Skolelærer, en Storbonde samt en Købmand. Det er ingen let tige Jordbrugere at Sag for fal indanke en | Udskiftning for Overudskiftnings- kommissionen, idet de høje Hei rer forlanger et Depositum paa 1000 | for at kunne optage Sagen. blev | Tidspunktet for Kommissionens Aastedet. Denne Kr., kontant paa Bordet, 2. Juni berammet som Indfindelse paa Dag, der var meget passende, blev senere af Formanden i Kommissionen ændret til den 19. August, da Græsset stod fuldvokset og skjulte Syndernes Mangfoldighed Udskiftnin- Resultatet blev ogsaa der- Aastedet kunde hverken Formanden eller ved gen. efter. Ankomne paa de menige Medlemmer i Over- udskiftningskommissionen danne sig et sagligt Skøn over Udskift- Forhold til, hvad der havde været forinden, den havde fundet Sted. Hertil kan føjes, at Expres synes at være Valgspro- get for de høje Herrer, naar de ningen i præget af Uskønsomhed for ikke at sige Partiskhed eller bevidst | med Møje og Besvæl engang velsigner de megen imellem | I Í | | | smaa Bygder med deres Nær- værelse. »Den maa lude, som mindre formaar« — blev det ogsaa i Udskiftningen i Famien. Jeg har kun Hoved- trækkene i denne Sag. Det kan saadan ridset være, at jeg engang ved Lejlig- hed kommer tilbage til den i nærværende Blad. Faminingur. Okkum er kunnugt, at menn i Fåmjin eru illa noyddir vid útskiflingina. Men tað var altíð væntandi, at kurlar fóru at koma á. Tað má tí sigast at vera meir enn tvørligt fyri teir tjakandi yviråtskiftnings- kommissionin ikki tað ídni, ið krevst fyri at javna teir oflani óundankomandi mis- partarnar, at hevur sýnt javnar. Men vit ynskja tó at siga her, at tað ikki kann nokt- Filip Hansen ast, at dómari gjørdi eitt stórt »kanntormessigl« arbeiði fyri úlskiftingarmálið. At hann ikki var líka heppin í tí reint prakliska sýnir, at tað vanliga eru óráð at seta kann- lórmenn til af skyna í prak- iskum málum. Tveroyri. M/s. „Th. Stauning" var sunnudaøin 11. f h. inni å Tvøroyri eflir ísi og skipaði upp tómar kassar at keypa fisk uppí. Tað sigst, at útlendskir fiskibátar hava ilt við at fáa ís í Englandi. Vænt- andi vilja »Esbjergararnir« keypa ís teirra í Ísvirkinum. Tað frættist, at Loprarstødan selir at kalla einki tvøst tess vegna, at log- tingið hevur sett prísin ov høgan. Allar støðina, lonir eru lækkaðar við samstundis sum hvala- tvøstid verður gjørt so dyrt, at Hetta tykist mongum fátækum manni logið. lað er ókeypandi. Ur útheiminum. Marconi ger nýggja uppfinning. Nýggjur krýstalklárur móttakari uttan minsta óljóð frá luftini ella oðrum steðum. Hin víðgilni uppfinnarin Mar- coni hevur uppfunnið ein nýggjan móttakara uttan minsta 61j60 Radio er eitt hitt hentasta uppfinnilsi núlíðini. Men ein vansa hevur tað haft, at júst sum ein kann sila og gleða seg við tónleik ella annað í radio, kann hill herviligasta óljóðið koma og spilla tað heila. Um lað er satt, sum tíðindini siga, hevur Marconi bett um henda vansa umframt at gera tað møguligt at halda burturi allar útvarpingarstoðir uttan hana, ið ein vil koma í sam- band við. Ur Eysturríki frættist, at diktatorurin Dolfus leggur ráð saman við nazimenn- R inar um at koma í slýrið við honum. So statt kvíða fyri, at Hitler brátt verður við menn yvirlutan eisini í Eysturríki. Hvat sigur so Musolino? Hann vil eisini hava bita burtur av Eysturríki ella í minsta lagi vinna stórar fyrimunir har. Ansvarhavandi bladstyrari fyri Suðuroyar-síðuna; P, M, DAM nk 15