týsdagur 27. juni 1933síða 4

5 5 «0 ve } MR Eg + AR 1 * CM i 1 FR i Í | så pA 1 Få 19 1 hø 2 18 i ' Få i R 3 Í bs rn Er já H: få Í } þ | | Ho i€ ' ; FA Fr ; } 6 8: + $| Eg t ur i ; 13 i -— ; te 4 178 fø eo 4 A á i på 4 4 44 i + á + á . | júl FS + « Á F re Í £ * (Fortsat fra 2. Side). selv kun i Udkanten af Græs- hopperne. Vi klårer den nok. Men hvad med ham derovre. Han er lige midt i Sværmen? — Og som om Tanken meldte sig hos dem begge samtidig, saa de paa hinanden med et lunt Blik. De løb tilbage til Vamquas Hytte. — Vamqua, Vamqua, løb alt, hvad Du kan, over til Kaqué — (snaledes. kaldte hun Mandfol- ket) — og hjælp ham med at bekæmpe Græshopperne. Og saa kommer Du ikke tilbage, før det sidste Kryb er dræbt — lød det tostemmigt efter hende. De gamle havde nu taget lidt fejl. Mandfolkets Plantage var ikke midt i Sværmen. Ligesom hos de gamle var ogsaa her blot drysset en Klat af den levende Sky ned over de unge Bomulds- planter. Mandfolket fo'r rundt som en gal. Nu, da Græshopperne var nede paa Jorden, fortsatte de kravlende i samme Retning, som de var landet, raserende alt, hvad de fandt af Grønt paa deres Vej. Efter den Retning, Græshopperne havde taget, vilde de utvivlsomt hærge en bred Strimmel af Plantagen. For at forhindre dette, var Mandfolket nu i Færd med at grave en dyb Grube foran Græshoppesvær- men. Jorden føg omkring ham, og han svedte, saa det drev af ham. Han bare skævede til Vamqua, da hun pludselig stod ved Siden af ham, men gravede saa videre i Tavshed. Da Vamqua i nogen Tid havde staaet og ventet paa Ordre, men ikke fik den, tog hun selv fat. Hun greb endnu en Spade og begyndte at grave endnu en Grube bagved Mand- folkets. — Pladerne — — raabte han og løb hen mod Hytten. Vamqua fulgte ham. De slæbte alle de lange Bølgebliksplader hen til Gruben, som de kunde overkomme og stillede dem op saaledes, at de dannede en tragt- formet Indhegning fra Gruben ud mod Græshopperne. Saa tog de i Forening og uden at veksle et Ord fat paa Vamquas Grube. Græshopperne kom paa deres hærgende Vandring lige ind i Tragten, der pressede den brede Sværm sammen, og som et glin- sende glitrende Vandfald gled Græshoppesværmen ned i Gru- ben og fyldte den efterhaånden ud, og tilsidst kunde Resten af Sværmen vandre videre henover Gruben paa Ligene af deres Kammerater — for et Øjeblik efter at styrte ned i den næste Grube, fylde den ud 0. s. v. Da Aftenen faldt paa, var de sidste Græshopper stuvet ned i den sidste Grube. Vamqua og Mandfolket var dødtrætte, Mens han kastede Jord over den sidste Grube Græshopper, forsvandt Vamqua. Han troede, hun var ganet hjem. Men da han nær- mede sig Hytten, slog en beha- gelig Madduft ham i Møde. Han nærmede sig overrasket Døren og stod lidt og saa betultet paa Vamqua, der fuldstændig som en Selvfølge havde laget Hytten i Besiddelse. Saa gik han ind og satte sig lil Bordet. De spiste i Tavshed. Vamqua vartede op, og Mandfolket var saa nervøs og betaget, at han labte alt muligt pan Gulvet. Da de havde spist, sad han og ventede, at hun skulde gaa. Men hun bare gik og puslede og stillede paa Plads. Tilsidst maatte hans Ner- vøsitet og Uro have Luft. — Skal Du ikke hjem, Vam- qua? — Hun rystede paa Hovedet. — Der er jo mange Dages Arbejde endnu — svarede hun — Græshoppernes Yngel | følger efter — — Da ogsaa de sidste Larver var dræbt, stillede han hos de gamle. — Hvad skal den Hjælp koste? — — spurgte han. De nævnede nøjagtig den Pris, de havde givet for Vamqua til gamle Chacaqui — — og han betalte. Vamqua blev ikke nævnt. Radio. 27. Juni til 1. Juli. Tirsdag 27. Juni. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00—13,00: Transmission fra »Bellevue Strandholel«. 14,00—16,00: Koncert. 16,00—16,30: Børnene. 16,35: Børskurser og Varenole- Udsendelse for ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Fransk Foredrag. 17,20—17,50: Tysk Undervisning. 17,50: Vejrmeldinger. 18.00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. + Tad kunngerst fyri slekt og vinum, at mamma og fostur- mamma, verðmamma og omma okkara, MARIANNA SIMONSEN, sovnaði róðliga inn til tað ævigu hvild tann 24. juni 1933. Jardaferdin verdur frå heim- inum mikudagin tann 28. kl. 1. SANNA CLEMMENTSEN. 19,00—20,15: De Fattiges Dyre- have. (Vaudeville i 1 Akt). 20,15—20,30: Obosolo. 20,30—20,55: Oplæsning. Ca. 20,55: Pressemeddelelser. 21,10—21,45: Kammermusik. 21,45—23,30: Moderne Danse- musik. Transmission fra Etab- lissement »National-Scala«s Danseorkester. Onsdag 28. Juni. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoleringer. 11,00—13,00: Transmission fra Restaurant »Wivex«, 11,00—10,00: Koncert. Ca. 14,45: Time. 16,00—16,30: Grammofonmusik. 16,35: Børskurser og Varenote- Kvindernes halve ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 16,50—17,20: Landbrugsforedrag. 17,20—17,50: visning. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—20,10: Moderne Operet- lemusik. 20,10—20,40: Tidens Spørgsmaal. 20,40—21,00: Klaver-Soli. Ca. 21,00: Pressemeddelelser. 21,15—22,00: Orkesterkoncert. 22,00—23,30: Moderne Danse- musik. Transmission fra Re- »Nimb«s Danse- Fransk Under- staurant orkester. Torsdag 29. Juni. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00—13,00: Transmission fra Hotel >D'Angleterrec. 14,10—14,30: Nyere Sange. 14,30—16,00: Transmission fra Restaurant >Wivexd. 16,30—16,30: Udsendelse for Drenge. 16,35: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- danske berelninger. HAVNAR KOL- & CEMENTHANDIL KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. 006000000600000c6c66c60066 19,10—19,40: Strygemusik, 16,50—17,20: Foredrag. 17,20—17,50: Engelsk Undervis- ning. 19,40—20,00: 17,50: Vejrmeldinger. (Hørespil). 18,00: Pressemeddelelser. 20,00—20,30: 18,30—19,00: Foredrag. versoli. 19,00—20,00: Ældre Danse- | 20,30—21,00: musik. Groleske). 20,00—20,30: Hørebilleder fra Dagliglivet. 21,15—22,00: 20,30—20,50: Let Grammofon- musik, Ca. 20,50: Pressemeddelelser. 10,00: Vejrmeldinger. 21,05—21,50: Symfonikoncert. 10,10: Fiskerinoteringer. 21,50—23,30: Moderne Danse- | 11,00—13,00: musik. Transmission fra Etab- lissement »ÅArena«s Danse- orkester. 14,30—16,30:; Fredag 30. Juni. beretninger. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoteringer. 16,50—17,20: 11,00—13,00: Transmission fra | 17,20—17,50: »Bellevue Strandholel«. visning. 14,00—16,00: Koncert. 17,50: Vejrmeldinger. Ca. 14,45: Klaver-Soli. 18,00: Pressemeddelelser. 16,00—16,30: Oplæsning. 18,30—19,00: 16,35: Børskurser og Varenole- | 19,00—20,10:; Musik. 20,10—20,10: ringer, samt Fiskeri-Markeds- berelninger. 16,50—17,20: Foredag. 17,20—17,50: Tysk Undervis- 17,50: Vejrmeldinger. 21,15—22,00: 18,00: Pressemeddelelser. 22,00—23,15: 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—19,10: Ærbødigsts Uge- revy. orkester. Lýsið i Føroya Social-Demokrat"! DANNI EAR KA OF DS Utgevarar: Javnadarmannafeløg. Blaðstjóri við ábyrgd: H. M. Jacobsen. Prenismidja B. Z. Jensens, Torshavn. Gammel italiensk Naverspind. VIII. Saxofon- Kla- Tænderne. (Radio Ca. 21,00: Pressemeddelelser. Balletklange. Lørdag 1. Juli. Transmission Holel >D'Angleterrec. 14,00—14,30: Grammofonmusik. Koncert. Ca. 15,15: Oplæsning. 16,35: Børskurser og Varenole ringer, samt Fiskeri-Markeds Foredrag. Fransk Under- Foredrag, Ældre dansk Sporten den engelske Litteratur. II. 20,40—21,00: De fem Syncoper. ning. Ca. 21,00: Pressemeddelelser. Aftenmusik. Moderne musik. Transmission Danse staurant »Lodberg«s Danse- kendte ham personligt, karaktiserer ham som »lærd i gamle Documenter«. 1 denne Belys- ning man vi se hans Beretning om Grønland i Seilu Annál. Halldór siger her, at han har talt med Dannelsekspeditionen 1652. Ved Skrivelse af 3. May 1652 havde Kon gen paalagt de isl. Biskopper at give Dannels- ekspeditionen alle mulige Oplysninger om Grønland. Paa Tilbagevejen fra Grønland an- løb Dannel Reykjavik og lau der i Dagene 6.—23. August. Biskop Brynjólfur Sveinsson í Skálholt red ned til Skibet og gav Oplysnin- ger. H6labiskoppen nævnes ikke. At Biskoppen paa Hólar har villet sidde Kongens Bud over- hørig er uanlageligt. Endnu uantageligere er, at Biskoppen paa Hólar ikke selv har været interesseret og ivrig í at give alle mulige Op- lysninger. Ingen betvivlede dengang, at Islæn- derne levede endnu paa Grønland, men man ængstedes for, at det stod daarligt til med deres kristne Tro. Gaadens Løsning er den at Hólabiskoppen har sendt Halldór som den lærdeste Mand, hann kendte, for at give Op- lysninger. Halldór har maaske givet de aller- bedste og fyldigste Oplysninger, men i en Ver den, hvor den største Del af de »reelle Hand- linger« er Gøgleri, var Halldór ikke fornem nok til at komme med i det opbevarede af denne Ekspeditions Beretning. Halldórs Mening paa dette Sted í Seilu Annåll er ikke at gengive, hvad: han af gamle Dokumeler og Haandskrifter vidste om Grøn- land, men det, som han fik at høre hos Dan- nelsekspeditionen. Uvilkaarligt føres han dog ind pan sit eget Felt og erklærer, at den is- landske Stats Ret, Samfundsordning og ud- øvende Myndighed var gældende paa Grøn- land. Ingen Konge er nogensinde blevet hyldet paa Grønland, men Hyldningerne paa Altinget paa Island gjaldt for Grønland. Flere end et Lovling i et Retsfællesskab er en Umulighed, men i Pingfb. I siger Jónsbók: >Men vi skal have vort Lovting ved Øxarå paa rette Ting- sted«, Tvivl kan der da ikke være om, at dette var Grønlands Lovting. Der kendes da heller intet Retsfragment fra Grønland, som ikke er islandsk Ret. Jónsbók foreskriver Straffe for udenlandske Mænds Lovovertrædel- ser paa Grønland (Farml.) Og dens Bestem- melse om, at Grønland er indenlandsk, er en endnu gældende Ret paa Island, som de is- landske Domstole har at dømme efter. Med Undlagelse af de af Prof. E. B.'s An- grebspunkter, der findes gendrevet i mine Svar til de to velkendte Kollegaer og Mod- standere af Island og Islændere: Prof. Finnur Jonsson!) og Knud Berlin?), har jeg nu her gennemganet alle mine lærde og ærede Mod- 1) I Norges Handels- og Siøfartstidende, Oslo 1931 (Særtrykt). 2) Tidsskrift for Retsvidenskab 1930 (Særtrykt). standers øvrige Indvendinger og Angreb, mod bevist og gendrevet dem, hvor jeg ikke klarl og utvetydigt har erkendt en delvis Beretti- gelse i hans Ord. Pan Grundlag af de saaledes udvekslede Argumenter og Beviser fastholder jeg Hoved trækkene og praktisk talt alle Enkeltheder i min Bog: »Grønlands statsretslige Stilling i Middelalderen«, og navnlig dens Hovedresul- tat saalydende: Efter at have samlet sammenlignet og analyseret de spredte og tildels lidet paaaglede Kilder angaaende Grønlands statsretslige Stilling i Middelalderen”, forekommer det mig, at man nødvendigvis maa komme til det Re- sultat, at Grønland i al den Tid Grágás var gældende Ret, ikke har været en selvstændig Stat eller særskilt Retsfællesskab, men kun har været en Del af det islandske Retsgebet, som gik under Fællesbetegnelsen „vár log“. Og denne Grønlands Retsstilling vedblev ogsaa, efter at Lovbøgerne Járnsíða og Jónsbók var blevet ved- taget og „vár leg“ var blevet et Kongerige í Realunion med Norge.