týsdagur 11. juli 1933síða 1

5 | í FRÆLSI -FØROYA- SOCIALDEMOKRAT BRODURSKAPUR JAVNADUR Lýsingaprísur fyri petitreglu: 30 oyr. á forsíðuni, og 4. síðu. avsláttur í prísinum. Nr. 28. | 20 oyr, á 3. „Javnaðarmaður“. D.—7.—33. Orimuligt vildi tad verid av okkum at krevja, at allir javn- aðarmenn, tå teir hava nakað »uppå hjarta«, skulu koma fram vid lí í „Foroya Javnadarblad«, leir mugu nú eins og áður hava tað fram í loyvi til at bera hinum bloðum okkara, hvar leir vilja. — Vil vóru einaferð so býttir — lað kom av brestandi kunnleika til, hvat ið rætt og siður er inn- anfyri flokkar — at finnast at lí, at javnaðarmaður nýtti annað bluð enn flokksins, og vit fingu eisini ábreiðslu fyri tað! Í »Føroyatidindi«, sum neyvan kann sigast at vera javnaðar- sinnað, skrivaði ein innsendari við ongum navni, hann neyndi seg »Spartacist«, eina grein, har hann við horðum orðum domdi hitt týska socialdemokratiið, javnaðarflokkin, og einkultar menn, fyrislødumenn flokksins. Her í blaðnum hava vit nakrar ferðir galið at døma, tí viðurskiftini í háttaði, at og ikki í víst á, at tað er Týsklandi eru so eingin sum hugsar mótstoðumanna blinda gongur ? orindi, torir at døma hesur menn til heljar. Millum teir, sum har niðri í Týsklandi í hesum dogum eru settir fastir, er fyrrverandi ríkis- (Lobe). Loebe er ein maður, sum fyrr dagspresidentur Loebe ikki hevur verið háðaður í „Foroya Social-Demokratq, ti var mynd hansara at finna har í prentsmiðjuni (kliche). Í blaðnum í gjár høvdu vit millum annað eina fråsøgn um, at hann er settur fastur, og er sum alt annað henda frásogn um vidurskiftini í Tysklandi tíkin meir og minni beinleiðis úr danska »Social-Demokraten«, vit hava onga aðra staðni at fara enn at leita hagar. — Nú hevur ein „javnaðarmaður“ skrivað í »Tingakrossur« í dag eina grein, har hann sigur so- leiðis: >Ígjár hevur »Socialurin« funnið nakað útsokt úr ti danska afturhaldsblaðnum „Da- gens Nyheder“ viðvíkjandi ellis- heiminum í Havn. Hann átti at lisið meira í hesum afturhalds- blaði, so heyði hann eisini hetta gens Nyheder« gevur tí fongsl- funnið ummæli, ið »Da- ríkisdagspresidenti Skikkelse í den gamle Rigsdag var vel netop det aða týska Loebe: »Hans lypiske for en Socialdemokrat, der inderst inde havde sluttet Fred med det borgerlige Sam- fund, og som befandt sig godt og hyggeligt derved. Af dette bliver man Rigsdagspræsident, men ikke Helt,«« — Við størri lýsingum fæst Hvat ætlar »Javnadarmadur« við hesum? Ællar hann at vísa okkum á, hvat >Dagens Nyhe- socialdemo- der« hugsar um kratar í síni heild, og hvat tað hugsar um teir týsku social- demokratarnar? Ella er ætlan hansara at gera hesi orð til síni og sýna okkum, hvussu vit hava líkið í blaði donskum mist, tá vit í seinasla tað, socialdemokratiskum førdu fram sum Í blødum var sagt um Loebe? Skammin og nógv líkjast »JavnaOarmann«sins orð i »Tingakrossi« teimum orðum, vit lósu í »Føroyatidindi«, og sum »Spartacist« hevur skrivað. Men her eru vit heilt í dopur- huga. Maðurin í »Føroyatidindi« — menn gita uppá harra Her- luf Thomsen - í »Tingakrossur« dagin eftir, at - kann ikki skriva »Føroya Sociul-Demokratur« er Nei, her mugu vit hava tveir menn, Spartakistar ella komin út millum manna! ið báðir eru kommunistar, og hvor skuldi nú trúð, at vit bæði í Havn og á Tveroyri hava menn úr „3. Internationale? Tó hví ikki, tað er sanniliga loyviligt at hava td hugsun, ein vil, tað vilja vit sanniliga oll hava. Men ein javnaðarmaður, ein socialdemo- ikki vera bæði fuglur og fiskur, hann kratur, kann nú einaferð má vera æntin hitt eina ella hitt annað; og lá hann skrivar seg at vera javnaðarmaður, má hann, id býr her uppi, so langt burtur frá Hitlers „3. ríki“, ikki arbeiði at grýla landi er ikki gott at vera, har teir bæði kropp og sål vera við í tí leir menn, ið har liva. „sláa í hel“. tekur sent úr At »Javnadarmadur« lað, »Dagens Nyheder«, og sum vit blaðið dømi uppá, hvussu nógv tvætl sum okkum var lótu koma i sum eilt kann finnast í donskum blødum tekur hetta, siga vit, sum ein »anleidn- um Føroyar, at hann ing« til at fáa hetta åløp á sínar týsku felagir fram, tað skulu vit ikki spilla fleiri orð uppá. At ein javnaðarmaður nýtir eitt annað blað partablað til álop á javnaðar- tað dømir nú enn sílt egna menn ella mann, allíkavæl hann sjálvan; og huld- umannatos og huldumannalistir eiga innivist í myrkrinum. — Post til Grønland. S/S »Høgoy« afgaar den 21. Juli fra Thorshavn til Færinge- havnen i Grønland medbrin- gende Breve og mindre Pakker til færøske Fiskerskibe. Posten maa være indgaaet til Thors- havn senest den 20. Juli. (Se iovrigt omslauende Bekendtgø- relse fra Thorshavn Postkontor), Tirsdag hin 11. juli 1933. Jardavidurskitti. Av ti, at vit halda, at talan um jardavidurskifti eigur at hava innivíst í einum socialdemokrat- iskum blaði, loyva vit okkum í blaði greinir um okkara at prenta hesar jardavidurskifti í hava verið Foroyum. Tær prentaðar í »Tingakrossur« í byrjanum av 1906 og eru skriv- aðar av J. H. Poulsen, Skopun, og M. A. Winther sála. Vit skriva nú 1933, so vit ivast ikki í, al fá av leim yngru hava lisið hetta fyrr, og tey eldru hava ivaleyst gloymt tað, sum skrivað var fyri 27 árum síðan. Vit skulu bara leggja aflurat, at vit hava loyvi til at fáa tað fram aftur. Vore Landboforhold. I. For enhver, som med Ønsket om vore Landboforholds For bedring og Forstaaelsen af deres Betydning for hele vor fremti- dige sociale Økonomi, betragter den uforholdsmæssige ringe Ud- vikling, det færøske Landbrug kan opvise i Sammenligning med vore Nabolande, første og altovervejende Spørgs- maa det maal blive om, hvori Aarsagen hertil er at søge. Og for al kunne besvare dette Spørgsmaal, er en Undersøgelse af de For- hold, hvorunder vort Samfunds økonomiske Udvikling har gaaet for sig, den eneste Mulighed. Den Tid, da Ordsproget ySeyða ull er Foroya gull« vir- kelig kunde anvendes paa Øer nes Erhvervsforhold, ligger ret beset ikke saa langt tilbage. Man fuld Beretti- Midten af forrige Aarhundrede var Land- kan vistnok med gelse hævde, at til bruget Hovederhvervet her pan Øerne og den Næringsvej, som betingede Befolkningens Eksi stens. Fiskeriet blev vel dengang drevet, men Bierhverv il som Hjælp til den enkeltes Hus nærmest kun som Landbruget og holdning; skønt der ganske vist udførtes en Del Tørfisk, havde denne Vare ikke nogen somhelst større Betydning. Hovedekspor- ten var Landprodukter. Nogen betydelig Eksport var det dog ikke; saavel Ud- som have Indførsel siges al været meget ringe i Forhold til man Folketallet. Man var hovedsage- lig henvist til at hjælpe sig med, Landet Produkter, og ind- skrænke Indkøb til det mindst mulige; hele Samfunds beregnet paa hvad selv kunde frem- bringe af sine økonomien var Naturalhusholdning. Med Handelens midt í Halvtredserne foregik der en Omvæltning í dette som i næsten alle Forhold her paa Øerne; de Baand, som havde hindret alt Næringslivs fri Ud- vikling, blev nu løste. Det kunde selvfølgelig ikke være andet end at et Folk, der som det færøske gennem san lange Tider var blevet holdt i en Art Umyndig- hedstilstand under Handelens Frigivelse Kostar kr. 1,50 fjóðringsárið + verður bilagt á posthúsinum, brævsavnarstødum og skrivstovuni. Telf. og hvis afsondrede henrundet uden Monopol Tilværelse var nævneværdig Paavirkning fra de storre Samfund, til at begynde med ikke iblandt sig eller i hvert Fald kun med enkelle Undtagelser ejede Mænd, der evnede at tage de Opgaver op, » som den ny Tid førte med sig paa Samfundslivets Omraader. Den Handelen overvejende Del af Udlandet gik over paa fremmede Hænder, og langt med de Færinger, hvis Vej førte dem ind i Forreltningslivet, (og det var ikke faa, thi der blev snart en Handel i hver større Bygd), drev det sjælden til mer end til | at blive Bestyrere af Filialer fra I hors havn, Tveraa og Klaksvig. | Men Frihandelen Vejen til Udnyttelse af alle de rige Havet gemte i sit Skød. Først da Han- de større Handelshuse i aubnede Muligheder, som delen var frigivet begyndte den færøske Fisk at blive virkelig Salgsvare af Betydning, idet man tog fat paa at tilvirke den til Klipfisk, og de Mænd, som blev > de ledende indenfor Øernes For retninøsliv, havde da ogsaa aabent Øje for, at her var en Artikel med de kunne bedste Betingel- ser for at blive Fremti- dens Iovedudførselsvare. Da der samtidig indtraf usædvanlig gode Fiskeaar og denne ny Eksportgren gav Befolkningen | en hidtil ukendt god og let Lej- af med sin lighed til at blive Fisk til betydelig højere Prisel blev Følgen ganske 4 end for, naturligt den, at man med For kærlighed kastede sig over Fiske riet, mens Landbruget i hvert | Fald og mer trængtes i Baggrunden Og at dette blev Tilfældet kan Havet var jo den aa talrige Pladser mel ikke undre. naturligste Rigdomskilde for Færingen, heraf kunde han, naar han var heldig, paa kort Tid og ofle uden større Indsats af Arbejde hente Værdier, som man langt fra havde kendt til tidligere og som Landbruget, i Fald avde evnet at yd: tilsyneladende, ikkt Magen 'til. | Dertil kom som en ikke uva vert sentlig Faktor den Omstændig ed, at Fiskeriet for den ubc en naturlig Udløs ning fra det Afhængighedsfor hidtil større midlede blev told, han havde stanet i il den Jordbesidder. Denne kom derved paa sin Side efterhaanden til at miste den billige Arbejdskraft, han tidligere havde kunnet gøre sikker Reg ning paa og hvis Lønning kun | Grad var i en forsvindende blevet erlagt i Penge, som nu blev det almindelige Betalings middel Mand og Mand imellem. | At byde en hvad Fiskeriet kunde give hans Løn, svarende til | tidligere Arbejder, evnede han | hvert Fald var det den almindelige Mening mellem Jordbesidderne). Og i Stedet før bedr« ikke, (i nu at se sig om efter en og billigere Driftsmaade, der i nogen Grad kunde erstatte den Arbejdskraft, han var gaaet glip af, indskrænkede han Arbejdet paa sin Jord til det mindst mu- lige, ja mange Steder gik han ned om dette Lavmaal, lod Porto. Blaðið 7. årg. 143 Jordbrug være Jordbrug og blev selv Fisker. Fiskeriet idet 3aadfiskeriet Eflerhuanden som udvikles mere og Skibsfiskeriet og mere, ved Island kommer til, bliver dette Forhold kun værre; paa flere Steder paa Øerne er det ikke nogen Sjældenhed, at selv større Jordbrugere (Kongsbøn- der) tager ud som Skibsfiskere Baadfiskere til eller gaar som Island. Hvad et større Jordbrug kan blive til under saadanne For- hold trænger næppe til nærmere Paavisning IT. Det Misforhold, som er frem kommet indenfor vort Nærings- livs Udvikling og et Misfor- hold maa det siges at være, naar en saa vigtig Erhvervsgren stagneret í Nilfæl nok som Landbruget er saa væsentlig Grad som det er har forstaneliøt ikke fanet Lov til eller har ofte at gaa upaa- upaatalt hen. Dei Í Roster oppe, som agtet værel søgte at vække Forstaaelsen for, at den ensidiøe Udvikling af en Næringsvej rummer en idet atter har paavist, enkelt Fare for vort Samfund, man atter og hvorledes saa at sige alle andre Erhverv er blevne trængt i Bag- grunden af Fiskeriet, der lagde Beslag paa saa godt som al In- teresse og Arbejdskraft her i Landet. Ret selvfølgeligt har man da peget paa Landbrugets Opkomst som den nødvendige Betingelse for at komme ud af Uføret. Den Mur, som de for vort Landbrugs Fremhjælp interes- Mænd fra første Færd af uheldige St rede er stødte imod, er dt og forældede Forhold, hvorunder Nogen ældre Landbolovgivning kan man vort Landbrug udøves. næsten ikke tale om; det hai mest ønaet efter gamle Bygde- forskellige Bygder og altid hæm Enkeltes fri Ud øvelse af sin Brugsret. For Faare vedtægter, oft mende for den Vedkommende havde Søjd« brev, brugets man det gaml: som i 1866 afløstes eller til Dels op toges i den nugældende Havør lov, der nærmest kan belegnes som vort Landbrugs Grundlov. De i »Norske I destemmelser Lov« indeholdle vedrørende I ind boforhold har vel nok delvis haft Ærinde til derimod ikke kan siges at være lilfældet norsk og Færøerne, hvad senere dansk- med dansk Lovgivning paa dette Omraade Vi man i en Tid, hvor Øerne var tyndt befolkede og derfor Jord i større Masser paa enkelte Hænder, ikke følte Trang til ind- tribende Forandringer i de be- stanende Tilstande eller til no- gen særlig Lovgivning ungaaende disse Forhold er let forstaaeligt; desuden havde Folket ikke noget Organ for de Ønsker, der mulig kunde være oppe i san Hense- ende. De kongelige Embeds- mænd, der fandtes her var vel nok heller ikke særlig forhippede paa at skabe Forandringer i det Bestanende. Hæderlige Undtagel- ser gaves der dog; saaledes kan ss 2