týsdagur 18. juli 1933síða 4

| | id på | ENT | Je + ; Få ; BR BE FLG H H i sf 7 HV st í ea BS så i ; Li BL Få kh 4 4 * 4 f * og æ, Pi i F + i: % sæ? (Fortsat fra 2. Side). Efter forholdsvis kort Tid høstede Manden 5000 kg Hø, medens Mar- kerne omkring endnu var dæk- ket af Sne og Frosten endnu var i Jorden. Fra Kilderne ved Reykjavik har man hentet Vand til delvis Opvarmning af Byen. Man har stukket et Rør i Jorden, hvor Kilden springer det 84 Gr. Celsius varme Vand, 32 Liter pr. Sekund,i Ledninger til Byen. En stor Kommune- skole og Rigshospitalet opvarmes paa denne Maade. Vandet mister undervejs. Efter frem og leder kun 2 Grader al have opvarmet disse Bygnin- ger skal det nu ledes til et stort Svømmestadion, som er under Opførelse. Der skal Kildevandet blandes med oppumpet Havvand, at man opnaar en be- hagelig Badelemperatur, eller man kan bade direkte í Kilde- hvis det foretrækkes. Fra Vandet gaa videre saaledes vandet, Stadion skal til et projekteret Drivhusanlæg, hvor der skal dyrkes alle Slags Blomster, Frugt og Grøntsager. Det er alvorligt paa Tale at hente Vand fra en større Kilde og op- varme hele Reykjavik med sine 30,000 Indbyggere paa denne Fa- con, hvorved trent Í pr. Aar. Det er ikke Luftkasteller eller Sagen hviler paa et absolut sundt Grund- man Sparer omnm- Million Kr. til Brændsel fjerne Fremtidsdrømme. lag og bliver en leknisk Sensa- tion, naar Anlæget er fuldført. Der findes i Øjeblikket to virke- lig store Varmtvandsanlæg paa Ísland. Den ene ligger i Ølver, 50 km fra Reykjavik, hvor Staten har købt et Par Gaarde med mange varme Kilder. Her er byg- get et Sanatorium for og i Forbindelse med Sygehuset anlagt Drivhusgartneriistor Stil. Staten alle Slags Agurker, Blomster ikke alene 3ryslsyge Her dyrker Grøntsager, Tomater, Meloner og til det lokale Sygehus, men til samtlige Hospitaler i Reykjavik, til Opsynsskibene og andre of- fentlige Instilutioner. Det andet Garlneri ligger nær- mere Byen forsyner den med de samme Varer. Der føres regel- mæssigt her fra til Torveli Rey- øurkur, Melo- Kaalsorter, Kartofler, fra tidligt paa kjavik Blomster, Á ner, alle Rabarber o. s. v. Foraaret til langt ud paa Efter- aaret. Og man har gjort heldige Forsøg med Dyrkning af Fersk- ner, Ananas, Vindruer og andre Sydfrugter, som sikkert vil kunne gro ved Jordvarmen mellem Is- landsk Jøkler og Lavamarker, Island vil hen til at kunne for- syne sig selv med Grøntsager og | Frugt, og der er teknisk set intet Ísland kan for- tidligt paa Foraarel i Vejen for, al syne Norge eller midt paa Vinleren — Kartofler, alle Slags Grøntsager og Sydfrugter, som nu hjem fra Syden. Det kolde Island kan blive et Eksportland af suftfulde, Blomster, med nye henles duftende Frugter og mens Skandinavien endnu henligger i Sne og Is. Is- land er i Besiddelse af en glø- dende Straale fra Jordens Puls- mare, en uudslukkelig Arne, som lekniken nu skal gøre frugtbar Det er Islands som aabner uanede Perspektiver. store Fremtid, Paa Reykiri Mosfellsveit findes der foreløbig 6 Drivhuse, hvert omkring 50 m langt. Driften gaar hen indtil Mørket for Alvor sæt- ler ind om Vinteren. Men ved Anskaffelse af store, elektriske den kunstige Sol venter man at kunne dyrke de samme Varer Aaret rundt, Alt drives selvfølgelig endnu kun i forholdsvis beskedne For- Buclamper mer paa Island. Men der er ikke den mindste Tvivl om, at om ikke altfor mange Aar vil der blive frembragt meget mere af Grøntsager, Frugt og Blomster paa Island, end Behovet i selve Landet kræver, Og da falder det naturligt, at Eksporten til Bergen begynder. | Vilh. Finsen. Giftgas og anden Galskab. Af Forstander Vilhelm Rasmussen. Krigen er en Skændsel for Men- neskeheden. Krigen er en desto større Skændsel, jo mere aabenbar Værdien af rationelt Samarbejde og jo grusommere Krigs- blevet. Men aldrig nogensinde før i Menneskenes Historie har de væreti Stand lil at gøre hverandre saa meget godt og aldrig har de gjort bliver, midlerne er som nu, hverandre mere Fortræd — med Udsigt til endnu mere forfær- dende Rædsleri Fremtiden, der- som ikke Fornuften sejrer over Galskaben og den raa Vildskab. Det er Tidens Teknik, der bande betinger Muligheden for gensidig Hjælp til uanet Fordel for alle Mennesker, naar de tek- niske Hjælpemidler udnyttes i Samfundenes Tjeneste, gør det muligt at sprede Død og Ødelæggelse viden om. og som For Krigens Vedkommende er det især Flyvemaskinen i For- bindelse med den forsatte Ud- vikling i Opfindelserne af Eks- plosionstoffer, Brandbomber, Giftgasarter og Bakteriedyrkning, der forøger Faren ved en frem- tidig Krig. Flyvemaskinen har allerede nu naaet en Hastighed paa 700 km i Timen. Det betyder, aten Fly- ver, der starter i Oslo, kan flyve om paa den anden Side af Jor- den i ca. 15 Timer — forudsat at han kan flyve uafbrudt — eller Batavia paa Janeiro i Bra- at han kan naa Java eller Rio de silien paa godt et halvt Døgn. Java og Brasilien er os derfor nu lige san nær i Tid — og det det er Tiden der kommer an paa som Sorø var os, før Jernba- nerne blev bygget. Al Mennesker har Nu'et fælles, og det maa enten føre til Kiv ved Jordens Dørene eller fredelig Komsam- men med gensidig Hjælpsomhed. Er vi ikke viljeløse Redskaber i ydre Magters Haand, Fornuftens Hjælp sørge for, at det bliver til Hjælp. kan vi ved gensidig Kommer det til Krig, er det forfærdende at forestille sig de Ulykker, Staterne kan forvolde, og saa kender man endda ikke alle Krigsmidlerne. Men de store | Stater har hver over en Bataillon Flyvere. Frankrigs Krigsflyvemaskiners Tal opgives til 1615, men der er dem der mener, at Frankrig har 2560 Krigsflyvemaskiner. Eng- land har 1550, Halien 1100 U.S. A. 1950. Men saafremt en Krig truer eller er øjeblikkelig blive Massefremstilling af maskiner, og Mandskab er ind- øvet bl. a. ved den udbrudt, vil der iværksat en Krigsflyve- fredelige Flyvning. Udbryder en Krig, kan man følgelig vente sig, at Anstifteren en Skare hurliggaaende Flyvemaskiner mod Fjendens Hovedkvarter; for det er om at komme forst, sender (Fortsælles). Tirsdag 18. Juli. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoleringer, 11,00—13,00; Transmission fra »Bellevue Strandholel«, 114,30—16,30;: Koncert. Ca. 15,15: Oplæsning. 16,35: Børskurser og Varenole- ringer, saml Fiskeri-Markeds- beretninger. 17,20—17,50: Foredrag. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—ca, 22,10: fra Det nye Musketerer. . 21,05: Pressemeddelelser. Ca 1. 22,10—23,30: Moderne Danse- Transmission fra Re- »Nimb«s Danse- Transmission Teater: De tre musik. slaurant orkester. Onsdag 19. Juli. 10.00: 10,10: Fiskerinoleringer. 11,00—13,00: Restaurant »Wivex«. 14,00—14,30: Vejrmeldinger. Transmission fra Grammofonmusik. 14,30—16,30: Koncert. Ca. 15,15: Kvindernes halve Time. 16,35: Børskurser og Varenote- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 17,20—17,50: Foredrag. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Landbrugsforedrag. 19,00—19,50: Dansk Musik. 19,50—20,20: Tidens Spørgsmual. 20,20—20,50: Guitarsoli. 20,50: Pressemeddelelser. 21,05—22,00: Let Aftenmusik. 22.00—23,30: Moderne musik. Transmission fra Etab- lissement »National-Scala«s Danseorkeslter. Danse- Torsdag 20. Juli. 10,00: 10,10: Fiskerinoteringer. 11,00—13,00: Transmission fra Hotel >D'Angleterrec. 14,30—16,00: Restaurant »Wivex«, 16,00—16,20: Klaver-Soli. 16,35: Børskurser og Varenote- ringer, Vejrmeldinger. Transmission fra samt Fiskeri-Markeds- berelninger. 17,20—17,50: Foredrag. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: 19,00—20,00: Operamusik. 20,00—20,30: Dagliglivet. 20,30—20,55: Schumann. Ca. 20,55: 21,10—22,00; koncert, Foredrag. Populær fransk Hørebilleder fra Sange af Robert Pressemeddelelser. Russisk Symfoni- Fredag 21. Juli. 10,00: Vejrmeldinger. 10,10: Fiskerinoleringer. 11,00—13,00: Transmission fra „Bellevue Strandholel«. 11,00—16,00: Koncert. 16,00—16,30: Oplæsning. 16,35: Børskurser og Varenolte- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 17,20—17,50: Foredag. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—20,30: Plader, (Vaude- ville i 3 Akler). 20,30—20,55: Saxofon- og Ma- rimbasoli. Ca. 20,55: Pressemeddelelser, 21,10—21,50; koncert. 21,50—23,30: Svensk Orkester- Moderne Danse- musik. Transmission fra Elab- lissement »Arena«s Danse- orkester. 10,00: 10,10; 11,00—13,00: Lørdag 22. Juli. Vejrmeldinger. Fiskerinoleringer, Transmission fra Restaurant »Wivex«, 11,00—16,00: Koncert, Ca. 14,45: Oplæsning. 16,00—16,30: Grammofonmusik. 16,35: Børskurser og Varenole- ringer, samt Fiskeri-Markeds- beretninger. 17,20—17,50: Foredrag. 17,50: Vejrmeldinger. 18,00: Pressemeddelelser. 18,30—19,00: Foredrag. 19,00—21,50: Broget Aften. Føroya forngripafelag hevur aðalfund miðvikudag 16. august 1933 kl. 21 á Føroya Amts Bókasavni við hesari dagsskrá: 1) Frågreiding frá yrki felagsins. 2) Roknskapurin. 3) Ymist. Stjórnin. 20000000000000000000000009 TLF. 208. KUL Q QO 8 COKES $ Q QO Q O O oO HAVNAR KOL- á CEMENTHANDIL BRÆNDE 90000000000C000G00C00000 Skúlaskeið. Ællanin er 31. juli at byrja læruskeið í træsløjd og kurva- slojd Poulsen) mynsturbinding og bondum (lærumeistari er Debes). luttaka biðjast skrivliga M. al (lærumeistarin er Peter og i plantuliling og ymsum Hans Tey, ið hava hug í hesum skeiðinum, venda sær fil Peter Poulsen og Hans M. Debes. Foroya lærarafelag. Sum havnarbetjentur er bráðfengis pláss leyst frá 1. august til 3 225 kr. Arbeiðslíð og vila havnarskrivslovuna, sum við al Í. december við lon um mánaðin. tílíkt fæst at venda sær fil tekur ímóti umsóknum merktar „havn- arbetjentur“ til 22. juli á miðdegi. Tórshavn, 1. p juli 1933. Havnarstýrið. 3 Høvundar utgevarar, leløg! o Veving. A Foroya Fólkaháskúla verður lærdómur givin í veving í líðini frá 14. august til 30. september. Tær, ið ætla sær á hetta skeið, geri so væl at venda sær til mín. Bergljót av Skarði. slendskt mál. Ætlanin er at hava námskeið í íslendskum máli á Foroya Fólkaháskúla frá 31. juli til 12. august, um nóg mangir næm ingar ynskja at taka lut í lí. Símun av Skarði. Føroya Fólkaháskúli. Vetrarskúli er fyri drongir frá 16. oktober til 15. bræv um peningastyrk má verða mars. Bøna - sent til amtid innan 15. august. Teir, ið ætla sær á Feroya Fólka- háskúla, mugu skila tað til í bøn- arbrævinum. R. Rasmussen. Símun av Skarði. og Hava tit okkurt, ið tit vilja prenta, hvort tad so eru brævørk, ingar, skriftir å føroyskum eiga tit at fregnast navnamerkir, eftir okkara prisum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slik arbeiðir bæði væl gjørd og skjótt avgreidd. Annadkvørt skrivi ella ringið til prentsmiðju B.Z. Telefon Jensens vid Skrøtarsgøtu, Tórshavn, 1 43. einstakur madur ella kvinna! E3 reikn- bøkur ella blød, størri ella smærri á ; ella donskum máli, E3 fe Ulgevarar: Blaðstjóri vid ábyrgd: Jensens, Tórshayn, Prentsmiðja B. Z. - Javnaðarmannualelog. H. M. Jacobsen. % i