Sosialurinarkiv
Sosialurin 1933-08-08, síða 4
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 8. august 1933síða 4

‹ fyrra síða allar 4 síður

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

vidhvørt, (í at tapini verðu teimum so stór, lá prisføllini á klippfiski seta inn áður enn teir hava fingið selt. Teir mein- ast at virka sum ein åljavnari og bjargari fyri fiskimenn- inar í skiftandi tíðum; men so er í royndum ikki, tí lá pris- føllini komu, vóru mangir farnir so illa, at teir ikki vóru mentir at rinda saltfiskin til fiskimenn- inar, og lá vóra teir ikki betri staddir, enn um teir sjálvir tóku tapið, í tí teir fingu minni fyri klippfiskin. Í heila takið er eingin bati fyri landið í ti, at ein borgari vinnur tað, ein annar tapur, lá er lad betur at hvor fær tað burtur úr sínari úlfluttningsvoru, sum úllenda marknaðurin gevur — lítið ella nógy, sum tað er. Tí er tað neyðugl, at felagið gerst ført fyri at taka allan tangi fråbytta fiskin og virka hann til klipplisk, so at vinningurin kemur fiskimonnunum til góðar. Helta gerst ikki utlun nógvan pening. 3) Fiskimannafelagið eigur væl nakað av peningi sjálvt, eirka 45,000 Kr.; men deils er hesin kappitalur ovlitil til al koma tilikari stordrift á stovn, sum her er talan um, og deils hevur felagið fyri til onnur endamál. At um reisa tann neyðturviliga pening millum felagslimirnur, sum allir eru vanligir fiskimenn, sum sjónliga fram- undir 1). brúk hesum hugsa al ómoguligt, gongur lí, 10 sag er Vit vóna lí, aft okkum tann beina at fremja hetta mál skjótast mognuligt. er av tingið veitir É———————=—————-=——|p——8————1—>—v»1—…—…— —= Ansvarhavandi blaðslýrari fyri Suðuroyar-síðuna: P. M. DAM NDS Passagerliste. Med »Tjaldur« afrejste herfra 3. august d. Frk. Tina Dahl-Christiansen, Hansine Johannesen, Marie Jo ensen, Lina Fosaa, Fru Fosaa, Tórshavn, Frk. Y. Simonsen, E. Simonsen, Velbastað, Frk. Thomsen, Tvøroyri, Fru Carl Nielsen, Hr. Klint, Hrr. Johan Poulsen, Otto Bech, Tørshavn, Hr. Eriksen, Fru Bremerstedt og 2 Børn, Frk. Hanna Hansen, Sørvågi, Frk. Hansine Joensen, Fru M. Rubeksen, Torshavn, Frk. Frida Michelsen, Vågi, Frk. Hedvig Klakk, Klakksvik, Fru Christoffersen og 1 Barn, Frk. Oppenhagen, T. Sorensen, Hr. Fru Fisher-Simonsen, Fisher-Simon- sen, Fru D. Andersen og 1 Barn, Tvør- oyri, Frk. Anna Olsen, Vest- manna, Fru Sigrid Christiansen, Fru Bensen og Í Barn, Frk. Marie Frk. Hertha Poula Mørkøre, Elsebeth Ilansen, Ebba Jensen, Joensen, Poulsen, Djur Tórs Lorvik, Eiði, Frk. Frk. Frk. Fru Gudrun Sara 1UUS, javn, Gølu, 1avVn, Frk. Fru Joensen, Tors Olsen, Vågi, Jensen, Tvøroyri, FR og 1 Barn, Sanna Olsen, Í voroyri, lasmussen Klakksvik, Frk. Frk. A. H. Petersen, Hrr. Asbjørn Skardhamar, havn, Ernst Joen Nattestad, Kvivik, 1 Órs Ílansen, Hvalbour, Nólsoy, Jacob Øster, Iversen, Esbern Tvøroyri, Karl — Christiansen, Sofus Rubeksen, H. 1. Olsen, Hvalvik, Andor Kirikstoft, Eivind Mouritsen, Torshavn, Clement (le Jacob Dall, Miiller, Peter Dahl, N. Hergerð Joensen, Waagstein, Peler Rich. Magnu- Por- mentsen, Tórshavn, Morten Nielsen, Hesti, Dahl, sen, Vági, Jacob Thomsen, Vági, Peter Tórshavn, keri, Holm, Hvalbæ, Henrik Rubeksen. Shellændere og dan- ske Spejdere, Jerndorff-Jessen, | Giftgas og anden Galskab. Af Forstander Vilhelm Rasmussen. (Fortsat). Nationers militære Sag- enige om Gaskrigens Alle kyndige er Rædsler og Farernes Uafvende- lighed. Allerede i 1911 skrev General Reginald Hart: >Millioner af Menneskeliv vil ved Gasbombe- angreb gaa tabt i Løbet at faa Timerc. Den tyske Oberstlojtnant Bølke skriver: »Lad os forestille os Følgerne af et Gasangreb paa en tælbefolket By: Panik — de grufuldeste Lungesygdomme de tairige Forgiftningsarler Følgerne af visse Gasarter, der forst viser sig efter Dages, ja Ugers Forløb! Mt dette er Grundlaget til Fremkaldelsen af en kalastrofe, som den menne- Fantasi umuligt kan Grufuldt det Verdenskrigen, skelige forestille siga. var allerede under Brigadegeneral Fries: af Giflg Krig overgaas men, siger rassen I 50 Gasarler«. I »Virkningerne sidste al Verdenskrigen den Gange de nye brugte Tyskland kun 36 Flyvemaskiner til An- grebet paa London. Nu har en Stormagt over vemaskiner, farlig skinerne i Verdenskrigen Men »Intet Værn,« Marsk, velorganiseret en Dataillon Fly- hver over 50 Gange saa som en af Flyvema sigel Oberst ver muligt overfor el reb,« og General Squir føjer til: »Viden- det i Mag! SÍ VES Hjælp af Gasarter, afg Luftang skaben har sin ved 1 der fra fjernstyrende Flyvemaskiner, at faa et helt Folk til at hen- synke í en 24 Timers Søvn«. Hvad hjælper det saa, om man faar en saadan ubemandet Fly- vemaskine skudt ned. Dens Giftgas bredes alligevel fra det Sted. hvor den styrter ned med sin Last af Bomber. Naturligvis fabler man Íra militær Side om Muligheden fot et Forsy Men Kaptejnløjtnanl Persius siger: »Moderne Kamp flyvemaskiner el efter hvad der hidtil er paavist selv de bedst organiserede Forsvar over- Det er blot om at komme som en Tyv om Nalten eller ved Port legne«, forst som Japanerne Artur í Krigen med Rusland. Krigser klæring er jo forlængst blevet en forældet Formalitet. I Øsl- asien har Japanerne slaget Ki nesere ihjel uden nogen uhøflig Krigserklæring og erobret om- trent saa meget Land som Po- len, Tyskland og Frankrig til sammen. Hvem (ror saa, al Krigsvolderen venter, til man er vel forberedt paa al modtage ham. Hvordan Giflgas virker, ken der man særdeles vel fra Ver denskrigen. í 1916 HHalienerne el Gasangreb paa en østrigsk Skylt tegrav, og lidt fandt de fuld af Lig Omvendt angreb Oslri sk Dataillon, Stilling fort log senere den 58 fjerne der lan í : D Í i en Halien et en højere oppe i med en frygtelig Virkning vene Østrigerne san imidlertid efter Gasangrebet den italienske Ba taillon i Angrebsstilling og ven tede derfor dens Fremstormen, men det blev ikke til noget. let var der Grund nok til; thi da Østrigerne endelig stormede Stilling, fandt de Døde italiensk Dataillon den en Malende og afskyvækkende er det første tyske Gasangreb ble vet skildret af den Officer, nød den store Ære der at føre Pro- | | At Herren har hjemkaldt vor kære, elskede Søn PETER 4. ds. bekendtgøres for Slægt og Venner. Hans dybt sørgende Foreldre. SIGGA & GEORG JOENSEN Begravelsen foregaar Tirsdag 8. ds. fra Kirken Kl. 1 Em. ——— Tandlæge KAABER træffes atter personlig. AF” Billige Tandsæt. ul Kontorist med nogen Uddannelse kan faa Plads paa Amtskontoret. Selvskreven Ansøgning med Afskrift af Anbefalinger og Op- lysning om Færdighed i Kontor- arbejde, herunder Maskinskriv- ning, saml i Dansk og Færøsk indgives snarest. til paa fessor Meyer, der fik Idéen Anvendelsen af Giftgas, ud den Slagmark, hvor Russerne blevet angrebet. Han skri- »Denne ver: Slagmark overgik alt, hvad menneskelig Fanlasi kan udmale sig. Det var en fuld af Mennesker, der vred sig i Dødskamp, Slagmark søgte alle bort Fire, Klæderne af Kroppen som slæbe sig paa rey afsindige Deres rallende og pibende Aandedrag vidnede om Det er en Fjen- menneskelig Smerlec. k Officers Skildring dens Lidelser, Den Giflgas, med, v Klor, en pinefuld, uafbrudt Hoste med Nandenød, Blodop- Kvælning lys af man begyndte ar der fre mkalder paafølgende kastning og sanfald, indtil de ulykkelige, forpinte be- fries ved Døden efter Dages, underliden Ugers Forløb. Blot 0,001 pCt. eller en Tusindedels Procent i Luften er tilstrække- ligt. Foss dog n, d, e.: Kulilteklorid, 15 og del er Gange stærkere end denne fryg- var al Ulykke i blev Klorgas; var Giflgns, grufuld At det end det blev, telige der ved anretie en Hamburg. ikke værre, kom af, al Vinden bar Giften bort fra Byen. Den, der forgiftes af Fosgen, dør af »Drukning pan Land«, som Englænderne siger; (hi Lungernes fine Haarkar brister, saa Lungerne fyldes med den ulykkeliges eget Blod, der druk- ner ham under ubeskrivelige Lidelser, Mligevel overgaas Fosgen af Sennepsgassen, d. e. Diklordiæ- tylsulfid. Det er egentlig ikke en Luftart, men en Vædske. Derfor sprøjtes den ud over det angrebne Terræn i yderst fine Dranber ligesom Eau de Cologne i en Stue, Disse Draaber klæber ved alt, Klæder, Fodtøj, Redska- ber: men inde í en varm Slue fordamper Draaberne og frem- kalder smertefulde, livsfarlige Brandsanr, der behøves ikke end een Femmilliontedel Luften. Men da Vædske, ÓG få mere i Forhold til Sennepsgassen er en kan den holde sig forholdsvis længe i et Terræn og gøre sine ifskyelige Virkninger i flere Døgn. (Forlsælles). sænket | SSL AHKEKEFEOONEDRENE on NE Bryggjaríið YDUN Stovnað 1901. Telf. 47 & 48. Aftaná kl. 7 133. UENKOHDEKNODADEEDRNONORDKDRBDRRKONODODD ROLD KONVORDEVOODADN Sendir enn sum fyrr øl og lemonadu um allar oyggjarnar. Ydunar-olið verður gjørt av ógvu- lign góðum tilfari, er lí vælsmækkandi og nerandi. Vit gera ymiskar lemonadir: Appel- hindber og citrónsodavatn. YDUN ger ongar modernaðar summardrykkir við hesu mjólkasýrini; um tað verður neyðugt, so til næsta summar. sin, jorðber, gongur Lemonada og eitrónsodavatn ongantíð av mólanum. i HAVNAR KOL- á CEMENTBANDI KUL COKES BRÆNDE TLF. 208. 8 Q 0000000800600000066060000 x E: v) CA 8 E Høvundar og utgevarar, feløg! Hava tit okkurt, ið vilja prenta, hvørt tad so eru brævørk, navnamerkir, reikn- ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri skriftir á føroyskum ella donskum máli, eiga tit at fregnast eftir okkara prísum. Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slik arbeiðir bæði væl gjørd og skjott avgreidd. Annaðkvert skrivi ella ringið til prentsmiðju B. Z. Jensens við Skrotarsgotu, Tórshavn, Telefon 143. einstakur maður ella kvinna! £3 TE HEV UNE KOK BOV EMW Hil 5 > TAÐ SIGST = | at eitt kilo av prentusvertu er í virði eins og eill kilo av gulli, um hon verður nytt til Jysingar = ; kunngeringar. Men tað hóskar tíverri ikki altíð. Tað velst um hvar maður ella handilsfelog lýsa, og fyri al vera vísur í al prentunarsverla verður væl nýtt og at:fað er lønandi ul lýsa, eiga lygum al senda lýsingar til Føroya Social-Demokrat”. ff [fy [yf[f[ff———————|>—%”+”& Tann id lysir mikid, selur nogv. TINO Ex Ulgevarar: Javnaðarmannalelog. Blaðstjóri við ábyrgd: HH. M. Jacobsen, Prentsmidja B. 2. Jensens, Torshavn,