týsdagur 8. august 1933síða 4
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
vidhvørt, (í at tapini verðu
teimum so stór, lá prisføllini á
klippfiski seta inn áður enn teir
hava fingið selt. Teir mein-
ast at virka sum ein åljavnari
og bjargari fyri fiskimenn-
inar í skiftandi tíðum; men so
er í royndum ikki, tí lá pris-
føllini komu, vóru mangir farnir
so illa, at teir ikki vóru mentir
at rinda saltfiskin til fiskimenn-
inar, og lá vóra teir ikki betri
staddir, enn um teir sjálvir tóku
tapið, í tí teir fingu minni fyri
klippfiskin.
Í heila takið er eingin bati
fyri landið í ti, at ein borgari
vinnur tað, ein annar tapur, lá
er lad betur at hvor fær tað
burtur úr sínari úlfluttningsvoru,
sum úllenda marknaðurin gevur
— lítið ella nógy, sum tað er.
Tí er tað neyðugl, at felagið
gerst ført fyri at taka allan tangi
fråbytta fiskin og virka hann til
klipplisk, so at vinningurin kemur
fiskimonnunum til góðar. Helta
gerst ikki utlun nógvan pening.
3) Fiskimannafelagið eigur
væl nakað av peningi sjálvt,
eirka 45,000 Kr.; men deils er
hesin kappitalur ovlitil til al
koma tilikari stordrift á stovn,
sum her er talan um, og deils
hevur felagið fyri
til onnur endamál. At
um reisa tann neyðturviliga
pening millum felagslimirnur,
sum allir eru vanligir fiskimenn,
sum sjónliga fram-
undir 1).
brúk hesum
hugsa
al
ómoguligt,
gongur lí, 10 sag er
Vit vóna lí, aft
okkum tann beina at fremja hetta
mál skjótast mognuligt.
er
av
tingið veitir
É———————=—————-=——|p——8————1—>—v»1—…—…— —=
Ansvarhavandi blaðslýrari fyri
Suðuroyar-síðuna: P. M. DAM
NDS
Passagerliste.
Med »Tjaldur« afrejste herfra
3. august d.
Frk. Tina Dahl-Christiansen,
Hansine Johannesen, Marie Jo
ensen, Lina Fosaa, Fru Fosaa,
Tórshavn, Frk. Y. Simonsen,
E. Simonsen, Velbastað, Frk.
Thomsen, Tvøroyri, Fru Carl
Nielsen, Hr. Klint, Hrr. Johan
Poulsen, Otto Bech, Tørshavn,
Hr. Eriksen, Fru Bremerstedt
og 2 Børn, Frk. Hanna Hansen,
Sørvågi, Frk. Hansine Joensen,
Fru M. Rubeksen, Torshavn,
Frk. Frida Michelsen, Vågi, Frk.
Hedvig Klakk, Klakksvik, Fru
Christoffersen og 1 Barn, Frk.
Oppenhagen,
T. Sorensen, Hr.
Fru Fisher-Simonsen,
Fisher-Simon-
sen, Fru
D. Andersen og 1 Barn, Tvør-
oyri, Frk. Anna Olsen, Vest-
manna, Fru Sigrid Christiansen,
Fru Bensen og Í Barn,
Frk. Marie
Frk. Hertha
Poula Mørkøre,
Elsebeth Ilansen,
Ebba
Jensen,
Joensen,
Poulsen,
Djur
Tórs
Lorvik,
Eiði,
Frk.
Frk.
Frk.
Fru
Gudrun
Sara
1UUS,
javn,
Gølu,
1avVn,
Frk.
Fru
Joensen, Tors
Olsen, Vågi,
Jensen, Tvøroyri,
FR
og 1 Barn,
Sanna Olsen,
Í voroyri,
lasmussen
Klakksvik, Frk.
Frk. A. H. Petersen,
Hrr. Asbjørn Skardhamar,
havn, Ernst
Joen Nattestad,
Kvivik,
1 Órs
Ílansen,
Hvalbour,
Nólsoy,
Jacob
Øster,
Iversen, Esbern
Tvøroyri, Karl — Christiansen,
Sofus Rubeksen, H. 1.
Olsen, Hvalvik, Andor Kirikstoft,
Eivind Mouritsen,
Torshavn,
Clement (le
Jacob Dall,
Miiller, Peter Dahl, N.
Hergerð Joensen,
Waagstein, Peler
Rich. Magnu-
Por-
mentsen, Tórshavn,
Morten
Nielsen,
Hesti,
Dahl,
sen, Vági, Jacob Thomsen,
Vági,
Peter
Tórshavn,
keri, Holm, Hvalbæ, Henrik
Rubeksen. Shellændere og dan-
ske Spejdere,
Jerndorff-Jessen, |
Giftgas
og anden Galskab.
Af Forstander Vilhelm Rasmussen.
(Fortsat).
Nationers militære Sag-
enige om Gaskrigens
Alle
kyndige er
Rædsler og Farernes Uafvende-
lighed.
Allerede i 1911 skrev General
Reginald Hart: >Millioner af
Menneskeliv vil ved Gasbombe-
angreb gaa tabt i Løbet at faa
Timerc.
Den tyske Oberstlojtnant Bølke
skriver: »Lad os forestille os
Følgerne af et Gasangreb paa
en tælbefolket By: Panik — de
grufuldeste Lungesygdomme
de tairige Forgiftningsarler
Følgerne af visse Gasarter, der
forst viser sig efter Dages, ja
Ugers Forløb! Mt dette er
Grundlaget til Fremkaldelsen af
en kalastrofe, som den menne-
Fantasi umuligt kan
Grufuldt det
Verdenskrigen,
skelige
forestille siga. var
allerede under
Brigadegeneral Fries:
af Giflg
Krig overgaas
men, siger
rassen I
50
Gasarler«. I
»Virkningerne
sidste
al
Verdenskrigen
den
Gange de nye
brugte Tyskland
kun 36 Flyvemaskiner til An-
grebet paa London. Nu har en
Stormagt over
vemaskiner,
farlig
skinerne i Verdenskrigen
Men »Intet Værn,«
Marsk,
velorganiseret
en Dataillon Fly-
hver over 50 Gange
saa som en af Flyvema
sigel Oberst
ver muligt overfor el
reb,« og
General Squir føjer til: »Viden-
det i Mag!
SÍ VES
Hjælp af Gasarter, afg
Luftang
skaben har sin ved
1
der
fra fjernstyrende Flyvemaskiner,
at faa et helt Folk til at hen-
synke í en 24 Timers Søvn«.
Hvad hjælper det saa, om man
faar en saadan ubemandet Fly-
vemaskine skudt ned. Dens
Giftgas bredes alligevel fra det
Sted. hvor den styrter ned med
sin Last af Bomber.
Naturligvis fabler man Íra
militær Side om Muligheden fot
et Forsy Men Kaptejnløjtnanl
Persius siger: »Moderne Kamp
flyvemaskiner el efter hvad
der hidtil er paavist selv de
bedst organiserede Forsvar over-
Det er blot om at komme
som en Tyv om Nalten eller
ved Port
legne«,
forst
som Japanerne Artur í
Krigen med Rusland. Krigser
klæring er jo forlængst blevet
en forældet Formalitet. I Øsl-
asien har Japanerne slaget Ki
nesere ihjel uden nogen uhøflig
Krigserklæring og erobret om-
trent saa meget Land som Po-
len, Tyskland og Frankrig til
sammen. Hvem (ror saa, al
Krigsvolderen venter, til man er
vel forberedt paa al modtage
ham.
Hvordan Giflgas virker, ken
der man særdeles vel fra Ver
denskrigen.
í 1916 HHalienerne el
Gasangreb paa en østrigsk Skylt
tegrav, og lidt fandt de
fuld af Lig
Omvendt angreb Oslri
sk Dataillon,
Stilling
fort log
senere
den
58 fjerne
der lan í
:
D
Í
i
en Halien
et
en højere oppe i
med en frygtelig Virkning
vene
Østrigerne san imidlertid efter
Gasangrebet den italienske Ba
taillon i Angrebsstilling og ven
tede derfor dens Fremstormen,
men det blev ikke til noget.
let var der Grund nok til; thi
da Østrigerne endelig stormede
Stilling, fandt de
Døde
italiensk
Dataillon
den
en
Malende og afskyvækkende er
det første tyske Gasangreb ble
vet skildret af den Officer,
nød den store Ære
der
at føre Pro-
|
|
At Herren har hjemkaldt vor
kære, elskede Søn
PETER
4. ds. bekendtgøres for Slægt og
Venner.
Hans dybt sørgende Foreldre.
SIGGA & GEORG JOENSEN
Begravelsen foregaar Tirsdag
8. ds. fra Kirken Kl. 1 Em.
———
Tandlæge
KAABER
træffes atter personlig.
AF” Billige Tandsæt. ul
Kontorist
med nogen Uddannelse kan faa
Plads paa Amtskontoret.
Selvskreven Ansøgning med
Afskrift af Anbefalinger og Op-
lysning om Færdighed i Kontor-
arbejde, herunder Maskinskriv-
ning, saml i Dansk og Færøsk
indgives snarest.
til
paa
fessor Meyer, der fik Idéen
Anvendelsen af Giftgas, ud
den Slagmark, hvor Russerne
blevet angrebet. Han skri-
»Denne
ver: Slagmark overgik
alt, hvad menneskelig Fanlasi
kan udmale sig. Det var en
fuld af Mennesker,
der vred sig i Dødskamp,
Slagmark
søgte
alle
bort Fire,
Klæderne af Kroppen som
slæbe sig paa
rey
afsindige Deres rallende og
pibende Aandedrag vidnede om
Det er en
Fjen-
menneskelig Smerlec.
k Officers Skildring
dens Lidelser,
Den Giflgas,
med, v Klor,
en pinefuld, uafbrudt Hoste med
Nandenød, Blodop-
Kvælning
lys af
man begyndte
ar der fre mkalder
paafølgende
kastning og sanfald,
indtil de ulykkelige, forpinte be-
fries ved Døden efter Dages,
underliden Ugers Forløb. Blot
0,001 pCt. eller en Tusindedels
Procent i Luften er tilstrække-
ligt.
Foss
dog
n, d, e.: Kulilteklorid,
15
og del
er Gange stærkere end
denne fryg-
var al
Ulykke i
blev
Klorgas; var
Giflgns,
grufuld
At det
end det blev,
telige der ved
anretie en
Hamburg. ikke
værre, kom af, al
Vinden bar Giften bort fra Byen.
Den, der forgiftes af Fosgen,
dør af »Drukning pan Land«,
som Englænderne siger; (hi
Lungernes fine Haarkar brister,
saa Lungerne fyldes med den
ulykkeliges eget Blod, der druk-
ner ham under ubeskrivelige
Lidelser,
Mligevel overgaas Fosgen af
Sennepsgassen, d. e. Diklordiæ-
tylsulfid. Det er egentlig ikke
en Luftart, men en Vædske.
Derfor sprøjtes den ud over det
angrebne Terræn i yderst fine
Dranber ligesom Eau de Cologne
i en Stue, Disse Draaber klæber
ved alt, Klæder, Fodtøj, Redska-
ber: men inde í en varm Slue
fordamper Draaberne og frem-
kalder smertefulde, livsfarlige
Brandsanr, der behøves ikke
end een Femmilliontedel
Luften. Men da
Vædske,
ÓG
få
mere
i Forhold til
Sennepsgassen er en
kan den holde sig forholdsvis
længe i et Terræn og gøre sine
ifskyelige Virkninger i flere
Døgn.
(Forlsælles).
sænket
| SSL AHKEKEFEOONEDRENE on NE
Bryggjaríið YDUN
Stovnað 1901.
Telf. 47 & 48. Aftaná kl. 7 133.
UENKOHDEKNODADEEDRNONORDKDRBDRRKONODODD ROLD KONVORDEVOODADN
Sendir enn sum fyrr øl og lemonadu um allar
oyggjarnar. Ydunar-olið verður gjørt av ógvu-
lign góðum tilfari, er lí vælsmækkandi og
nerandi. Vit gera ymiskar lemonadir: Appel-
hindber og citrónsodavatn. YDUN
ger ongar modernaðar summardrykkir við
hesu mjólkasýrini; um tað verður neyðugt,
so til næsta summar.
sin, jorðber,
gongur
Lemonada og eitrónsodavatn ongantíð
av mólanum.
i
HAVNAR KOL- á CEMENTBANDI
KUL
COKES
BRÆNDE
TLF. 208.
8
Q
0000000800600000066060000
x
E:
v)
CA
8 E
Høvundar og
utgevarar,
feløg!
Hava tit okkurt, ið vilja prenta, hvørt
tad so eru brævørk, navnamerkir, reikn-
ingar, bøkur ella blød, størri ella smærri
skriftir á føroyskum ella donskum máli,
eiga tit at fregnast eftir okkara prísum.
Tað vil loysa seg afturat tí at tit fáa slik
arbeiðir bæði væl gjørd og skjott avgreidd.
Annaðkvert skrivi ella ringið til prentsmiðju
B. Z. Jensens við Skrotarsgotu, Tórshavn,
Telefon 143.
einstakur maður
ella kvinna!
£3
TE
HEV UNE KOK BOV
EMW Hil
5 >
TAÐ SIGST
= |
at eitt kilo av prentusvertu er í virði eins og
eill kilo av gulli, um hon verður nytt til Jysingar
= ; kunngeringar.
Men tað hóskar tíverri ikki altíð. Tað velst
um hvar maður ella handilsfelog lýsa, og fyri
al vera vísur í al prentunarsverla verður væl
nýtt og at:fað er lønandi ul lýsa, eiga lygum al
senda lýsingar til
Føroya Social-Demokrat”.
ff [fy [yf[f[ff———————|>—%”+”&
Tann id lysir mikid, selur nogv.
TINO
Ex
Ulgevarar: Javnaðarmannalelog.
Blaðstjóri við ábyrgd: HH. M. Jacobsen,
Prentsmidja B. 2. Jensens, Torshavn,